FN’s verdensmål – er optimismen fortjent?

Med tanke på, hvor lidt der globalt investeres i bæredygtighed, kan man med rette spørge, om den til tider nirvanaagtige optimisme omkring FN’s verdensmål egentlig står mål med virkeligheden.

Det var med fanfarer, skåltaler og optrædener af popstjerner som Shakira og Angélique Kidjo, at verdens stats- og regeringschefer i efteråret 2015 vedtog FN’s 17 verdensmål, der skal sikre en bæredygtig verden i 2030. Men efter tømmermændene oven på festen har lagt sig, står et centralt spørgsmål tilbage: Er målene en game changer eller blot business as usual?

Som mennesker har vi alle en tendens til at behæfte nye strategier, politikker eller mål med floskler, der skal udtrykke en motivation og vilje til at ændre fremtiden til det bedre. Desværre har vi en endnu større tendens til at eliminere sund fornuft og ignorere vores grundlæggende trang til at bevare status quo, når radikale ændringer skal indfries. Vil verdensmålene blive undtagelsen til reglen, eller overvurderer vi deres reelle betydning?

Efter at have arbejdet med bæredygtige investeringer igennem fire år hos en af Danmarks største investorer er det fascinerende gang på gang at se det internationale politiske tog igangsætte nye arbejdsgrupper og nye rapporter, der skal finde den gyldne middelvej til, hvordan vi denne gang skalerer bæredygtig vækst.

Typisk glemmer disse arbejdsgrupper eller rapporter i vores oftest indgroede silotilgange at inddrage relevante aktører, hvorved der sjældent bliver bragt noget nyt til bordet andet en cava og canapés. Desværre er det blevet en hel industri at tale forbi hinanden, fordi vi alle i bund og grund lever af at sælge noget.

De grundlæggende barrierer for at indfri verdensmålene overvindes ikke ved en række verdensmål i flotte farver. I mine øjne er der behov for at rekonstruere måden, hvorpå vi investerer i bæredygtig udvikling, hvis vi skal forene globale investeringer med verdensmålene – ikke mindst i udviklingslandene, hvor den umiddelbare effekt er størst. Så hvad venter vi på?

Der mangler billioner

Efter at den indledende begejstring over verdensmålene har lagt sig, bør vi alle stille det essentielle spørgsmål: Hvor skal alle pengene til at ende fattigdom og sult samt sikre universel adgang til grøn energi og rent vand komme fra?

Den nøgne sandhed er, at der ifølge UNCTAD, FN’s konference for handel og udvikling, mangler billioner i investeringer for at indfri verdensmålene i 2030. Alene i udviklingslandene er der et årligt investeringsunderskud på 18.000.000.000.000 kr. Ja, du læste rigtigt –18 billioner kr. Dette underskud løses ikke med flotte ambitioner og verdensstjerner som reklamesøjler. Nej, her er selv Mads Mikkelsen ikke stor nok.

I denne kontekst kan den globale udviklingsbistand ikke stå alene, og helt andre instrumenter skal aktiveres, hvis vi skal indfri forventningerne. Trods en stigning på 6,9 pct. udgjorde den globale udviklingsbistand ifølge OECD kun 930 milliarder kr. i 2015. Om end udviklingsbistanden tjener et livsvigtigt formål for millioner af mennesker, vil den i sin nuværende form aldrig udrydde fattigdom eller sikre grøn energi til alle i 2030.

FN har derfor med globale ledere og Verdensbanken i front længe italesat behovet for private investeringer, hvis den nødvendige kapital skal mobiliseres. Dette kan kun bydes velkomment, men jeg er dog imponeret over vores fantastiske evne til at forvente et andet resultat trods brug af samme tunge bureaukratiske rammer. FN’s egen hypede klimafond med hele 7 år på bagen havde i 2016 kun investeret 2,8 milliarder kr. i grønne projekter. Fortsætter samme investeringstempo, vil fonden være fuldt investeret om, og hold nu fast, 180 år. Zombietilstanden længe leve. 

Afgørende partnerskaber

Politisk ustabilitet, makroøkonomisk risiko og korruption; risiciene ved at investere i udviklingslande vil ikke kunne gå en blind forbi, og listen kunne blive ved. Det er selvsagt i udgangspunktet ikke attraktive rammevilkår, men ikke desto mindre rammevilkår, der er til at regne med. Spørgsmålet er derfor, hvordan en attraktiv balance mellem afkast og risiko skabes ved investeringer i udviklingslande?

Partnerskaber, der sammentænker institutionelle investorer, private virksomheder og det offentlige, er afgørende for at lukke det nuværende finansieringshul. Det er sagt før, og jeg gentager det gerne. Sådanne partnerskaber kan via et bredt udvalg af simple finansieringsinstrumenter mobilisere private investeringer ved at reducere en del af investorernes og virksomhedernes risici ved investeringer i udviklingslande.

Potentialet er enormt. En undersøgelse fra FN’s miljøprogram viser, at for hver krone, som det offentlige investerer, kan der tiltrækkes mellem 3 og 15 kr. i privat kapital. Alene i Danmark forvalter pensionsbranchen over 3 billioner kr., hvilket dog blegner sammenlignet med den samlede pensionsformue i OECD-landene, der ifølge OECD’s globale pensionsstatistik udgør 175 billioner kr.

Det kræver dog mere end store formuer og undersøgelser. Lad mig slå fast med syvtommersøm: Det er ikke nemt, og skal samarbejder mellem offentlige og private aktører føres fra teori til praksis, kræver det store ambitioner og ikke mindst handling fra alle sider.

Ohøj, dansken kommer

I 2014 under den daværende SRSF-regering tog Danmark teten og etablerede den 1,3 milliarder kr. store Klimainvesteringsfond, der er et samarbejde mellem den danske investeringsfond for udviklingslande (IFU), den danske stat og danske institutionelle investorer. Fonden investerer i klimarelaterede projekter i udviklingslande, og i denne ligning er IFU med sine konkrete erfaringer fra udviklingslande, netværk og viden om de faktiske risici en afgørende faktor.

Fonden bliver velbegrundet kaldt innovativ, og den danske stat valgte i forbindelse med etableringen at investere 275 mio. kr., som kom fra udviklingsbistanden, hvilket illustrer en nødvendig vilje til at kombinere udviklingsbistand med investeringer i bæredygtig vækst. Eller skrevet med tidligere udenrigsminister Kristian Jensens (V) ord:

”Udvikling er ikke længere en opgave, der skabes gennem statslig udviklingsbistand fra landene i nord til landene i syd. Udvikling kommer ikke af passiv bistand, men af aktive investeringer.”

I 2017 er det den danske stats ambition at etablere en verdensmålsfond med fire-fem milliarder kr. til investeringer i udviklingslande. Fonden etableres ved, at staten i samarbejde med IFU indskyder 100 millioner kr. fra udviklingsbistanden, hvorefter dialog med private investorer igangsættes. Verdensmålsfonden er i sig selv en imponerende ambition, og det er befriende, at vi som danskere tør hæve overliggeren og gå forrest. Hvem sagde jantelov?

Isbjerge forude

Men dansken kan ikke løse verdens globale udfordringer alene. Fra udlandet kigger mange investorkolleger desværre misundeligt på Danmark og resten af Norden, fordi man i deres hjemlande først nu har taget hul på diskussionen om offentlige-private partnerskaber som et instrument til at skalere bæredygtige investeringer, og den diskussion er ikke overstået i morgen. Om end vi i Norden har taget taktstokken, skal der handles globalt, hvis blot en delvis indfrielse af verdensmålene skal ses i horisonten. Jeg spejder, alt hvad jeg kan!

Tager vi luppen frem og undersøger, hvor meget der i dag på globalt plan bliver investeret i projekter, der i deres kerne kombinerer finansielle og bæredygtige hensyn, ja, så skal man desværre være Sherlock Holmes for at finde beviserne sammenlignet med de totale globale investeringer.

Januar plejer at være måneden for selvrefleksion og nytårsforsæt. Med tanke på, hvor lidt der egentlig investeres i bæredygtighed, kan man med rette spørge, om den til tider nirvanaagtige optimisme omkring verdensmålene egentlig er fortjent?

De danske erfaringer viser og vil i 2017 understrege, at partnerskaber mellem offentlige og private aktører kan være en afgørende faktor i indfrielsen af verdensmålene. Men der er én betingelse. Vi skal som nytårsforsæt beslutte at afvise FN-iseringen af bæredygtige investeringer med deraf følgende tunge politiske processer, arbejdsgrupper og styregrupper, der ikke formår at omsætte ide til handling.

Vi står over for en kolos af en udfordring, og medmindre politikere, investorer og virksomheder (og mange flere) tør smide skyklapperne og italesætte denne udfordring befriet for egne kortsigtede politiske interesserer, nærer jeg lidet håb til, at verdensmålene bliver indfriet. Hvorfor agerer vi så kortsigtet, når de fleste af os satser på at vågne op i morgen?

Forrige artikel EU-lande bør boykotte Trump Næste artikel Hvorfor insisterer vi på at belønne silotænkning?

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”