FN’s verdensmål – er optimismen fortjent?

Med tanke på, hvor lidt der globalt investeres i bæredygtighed, kan man med rette spørge, om den til tider nirvanaagtige optimisme omkring FN’s verdensmål egentlig står mål med virkeligheden.

Det var med fanfarer, skåltaler og optrædener af popstjerner som Shakira og Angélique Kidjo, at verdens stats- og regeringschefer i efteråret 2015 vedtog FN’s 17 verdensmål, der skal sikre en bæredygtig verden i 2030. Men efter tømmermændene oven på festen har lagt sig, står et centralt spørgsmål tilbage: Er målene en game changer eller blot business as usual?

Som mennesker har vi alle en tendens til at behæfte nye strategier, politikker eller mål med floskler, der skal udtrykke en motivation og vilje til at ændre fremtiden til det bedre. Desværre har vi en endnu større tendens til at eliminere sund fornuft og ignorere vores grundlæggende trang til at bevare status quo, når radikale ændringer skal indfries. Vil verdensmålene blive undtagelsen til reglen, eller overvurderer vi deres reelle betydning?

Efter at have arbejdet med bæredygtige investeringer igennem fire år hos en af Danmarks største investorer er det fascinerende gang på gang at se det internationale politiske tog igangsætte nye arbejdsgrupper og nye rapporter, der skal finde den gyldne middelvej til, hvordan vi denne gang skalerer bæredygtig vækst.

Typisk glemmer disse arbejdsgrupper eller rapporter i vores oftest indgroede silotilgange at inddrage relevante aktører, hvorved der sjældent bliver bragt noget nyt til bordet andet en cava og canapés. Desværre er det blevet en hel industri at tale forbi hinanden, fordi vi alle i bund og grund lever af at sælge noget.

De grundlæggende barrierer for at indfri verdensmålene overvindes ikke ved en række verdensmål i flotte farver. I mine øjne er der behov for at rekonstruere måden, hvorpå vi investerer i bæredygtig udvikling, hvis vi skal forene globale investeringer med verdensmålene – ikke mindst i udviklingslandene, hvor den umiddelbare effekt er størst. Så hvad venter vi på?

Der mangler billioner

Efter at den indledende begejstring over verdensmålene har lagt sig, bør vi alle stille det essentielle spørgsmål: Hvor skal alle pengene til at ende fattigdom og sult samt sikre universel adgang til grøn energi og rent vand komme fra?

Den nøgne sandhed er, at der ifølge UNCTAD, FN’s konference for handel og udvikling, mangler billioner i investeringer for at indfri verdensmålene i 2030. Alene i udviklingslandene er der et årligt investeringsunderskud på 18.000.000.000.000 kr. Ja, du læste rigtigt –18 billioner kr. Dette underskud løses ikke med flotte ambitioner og verdensstjerner som reklamesøjler. Nej, her er selv Mads Mikkelsen ikke stor nok.

I denne kontekst kan den globale udviklingsbistand ikke stå alene, og helt andre instrumenter skal aktiveres, hvis vi skal indfri forventningerne. Trods en stigning på 6,9 pct. udgjorde den globale udviklingsbistand ifølge OECD kun 930 milliarder kr. i 2015. Om end udviklingsbistanden tjener et livsvigtigt formål for millioner af mennesker, vil den i sin nuværende form aldrig udrydde fattigdom eller sikre grøn energi til alle i 2030.

FN har derfor med globale ledere og Verdensbanken i front længe italesat behovet for private investeringer, hvis den nødvendige kapital skal mobiliseres. Dette kan kun bydes velkomment, men jeg er dog imponeret over vores fantastiske evne til at forvente et andet resultat trods brug af samme tunge bureaukratiske rammer. FN’s egen hypede klimafond med hele 7 år på bagen havde i 2016 kun investeret 2,8 milliarder kr. i grønne projekter. Fortsætter samme investeringstempo, vil fonden være fuldt investeret om, og hold nu fast, 180 år. Zombietilstanden længe leve. 

Afgørende partnerskaber

Politisk ustabilitet, makroøkonomisk risiko og korruption; risiciene ved at investere i udviklingslande vil ikke kunne gå en blind forbi, og listen kunne blive ved. Det er selvsagt i udgangspunktet ikke attraktive rammevilkår, men ikke desto mindre rammevilkår, der er til at regne med. Spørgsmålet er derfor, hvordan en attraktiv balance mellem afkast og risiko skabes ved investeringer i udviklingslande?

Partnerskaber, der sammentænker institutionelle investorer, private virksomheder og det offentlige, er afgørende for at lukke det nuværende finansieringshul. Det er sagt før, og jeg gentager det gerne. Sådanne partnerskaber kan via et bredt udvalg af simple finansieringsinstrumenter mobilisere private investeringer ved at reducere en del af investorernes og virksomhedernes risici ved investeringer i udviklingslande.

Potentialet er enormt. En undersøgelse fra FN’s miljøprogram viser, at for hver krone, som det offentlige investerer, kan der tiltrækkes mellem 3 og 15 kr. i privat kapital. Alene i Danmark forvalter pensionsbranchen over 3 billioner kr., hvilket dog blegner sammenlignet med den samlede pensionsformue i OECD-landene, der ifølge OECD’s globale pensionsstatistik udgør 175 billioner kr.

Det kræver dog mere end store formuer og undersøgelser. Lad mig slå fast med syvtommersøm: Det er ikke nemt, og skal samarbejder mellem offentlige og private aktører føres fra teori til praksis, kræver det store ambitioner og ikke mindst handling fra alle sider.

Ohøj, dansken kommer

I 2014 under den daværende SRSF-regering tog Danmark teten og etablerede den 1,3 milliarder kr. store Klimainvesteringsfond, der er et samarbejde mellem den danske investeringsfond for udviklingslande (IFU), den danske stat og danske institutionelle investorer. Fonden investerer i klimarelaterede projekter i udviklingslande, og i denne ligning er IFU med sine konkrete erfaringer fra udviklingslande, netværk og viden om de faktiske risici en afgørende faktor.

Fonden bliver velbegrundet kaldt innovativ, og den danske stat valgte i forbindelse med etableringen at investere 275 mio. kr., som kom fra udviklingsbistanden, hvilket illustrer en nødvendig vilje til at kombinere udviklingsbistand med investeringer i bæredygtig vækst. Eller skrevet med tidligere udenrigsminister Kristian Jensens (V) ord:

”Udvikling er ikke længere en opgave, der skabes gennem statslig udviklingsbistand fra landene i nord til landene i syd. Udvikling kommer ikke af passiv bistand, men af aktive investeringer.”

I 2017 er det den danske stats ambition at etablere en verdensmålsfond med fire-fem milliarder kr. til investeringer i udviklingslande. Fonden etableres ved, at staten i samarbejde med IFU indskyder 100 millioner kr. fra udviklingsbistanden, hvorefter dialog med private investorer igangsættes. Verdensmålsfonden er i sig selv en imponerende ambition, og det er befriende, at vi som danskere tør hæve overliggeren og gå forrest. Hvem sagde jantelov?

Isbjerge forude

Men dansken kan ikke løse verdens globale udfordringer alene. Fra udlandet kigger mange investorkolleger desværre misundeligt på Danmark og resten af Norden, fordi man i deres hjemlande først nu har taget hul på diskussionen om offentlige-private partnerskaber som et instrument til at skalere bæredygtige investeringer, og den diskussion er ikke overstået i morgen. Om end vi i Norden har taget taktstokken, skal der handles globalt, hvis blot en delvis indfrielse af verdensmålene skal ses i horisonten. Jeg spejder, alt hvad jeg kan!

Tager vi luppen frem og undersøger, hvor meget der i dag på globalt plan bliver investeret i projekter, der i deres kerne kombinerer finansielle og bæredygtige hensyn, ja, så skal man desværre være Sherlock Holmes for at finde beviserne sammenlignet med de totale globale investeringer.

Januar plejer at være måneden for selvrefleksion og nytårsforsæt. Med tanke på, hvor lidt der egentlig investeres i bæredygtighed, kan man med rette spørge, om den til tider nirvanaagtige optimisme omkring verdensmålene egentlig er fortjent?

De danske erfaringer viser og vil i 2017 understrege, at partnerskaber mellem offentlige og private aktører kan være en afgørende faktor i indfrielsen af verdensmålene. Men der er én betingelse. Vi skal som nytårsforsæt beslutte at afvise FN-iseringen af bæredygtige investeringer med deraf følgende tunge politiske processer, arbejdsgrupper og styregrupper, der ikke formår at omsætte ide til handling.

Vi står over for en kolos af en udfordring, og medmindre politikere, investorer og virksomheder (og mange flere) tør smide skyklapperne og italesætte denne udfordring befriet for egne kortsigtede politiske interesserer, nærer jeg lidet håb til, at verdensmålene bliver indfriet. Hvorfor agerer vi så kortsigtet, når de fleste af os satser på at vågne op i morgen?

Forrige artikel EU-lande bør boykotte Trump Næste artikel Hvorfor insisterer vi på at belønne silotænkning?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.