Det er sjældent, at en fodboldklub søger efter jobkonsulenter. Men det har FC Midtjylland lige gjort.

Med projektet 'Tilbage på banen' vil klubben knytte forbindelse mellem udsatte borgere og de mange virksomheder i området med henblik på at skaffe borgerne arbejde.

Ved første øjekast ligger den slags aktiviteter langt fra en fodboldklubs kerneforretning, men siden 1. december har FC Midtjylland med en enkelt jobkonsulent i spidsen hjulpet til på jobmarkedet.

”FC Midtjylland er mere end bare fodbold. Vi vil gerne bruge sportens magt og potentiale til at inspirere folk til at nå deres livsmål som for eksempel at få et job,” siger Michael Koch, der er leder af fodboldklubbens afdeling FCM Samfund, som står for indsatsen med de arbejdsløse borgere,

Allerede nu kan Michael Koch sine succeshistorier på fingrene. Han kan fortælle om Niklas, Peter og Sanne. Eller om danskamerikanske Jacob, der havde første dag på sit nye job i onsdags.

”Vi har allerede nu en OK succesrate. Vores mål er at få borgerne i gang, og at det skal være holdbart. Det nytter ikke noget, at vi finder et praktikjob til dem, og at det så kun holder nogle uger,” siger han.

På baggrund af de første måneders succes annoncerede FC Midtjylland i marts efter flere jobkonsulenter til denne ekspanderende del af forretningen.

”Vi vil gerne ansætte 10 jobkonsulenter, der arbejder med sjælen og tænker med hjertet. De skal virkelig ville gøre en forskel,” siger Michael Koch.

Der er, siger han, endnu tale om deltidsjob, men håbet er, at Michael Koch og hans team kan hjælpe så mange borgere, at han får anderledes svært ved at holde styr på deres navne og deres historier. Han håber, at jobkonsulenternes deltidsjob over tid bliver til en heltidsbeskæftigelse.

Fodbold og fitness

Med 'Tilbage på banen' er FC Midtjylland det seneste eksempel på en superligaklub, der ikke bare vil spille fodbold, men også give noget tilbage til samfundet.

Indtil nu har klubberne først og fremmest trukket på deres brand som fodboldklub og på deres netværk med sponsorer og andre lokale virksomheder. Se boks under artiklen.

FC Midtjylland går et skridt videre og integrerer elementer fra fodboldens verden i jobsøgningsaktiviteterne.

”Borgerne træner ikke for at spille kampe i weekenderne, men for at have det sjovt og få bevæget sig sammen med andre. Vi kalder det FCM Motionsfodbold,” siger Michael Koch.

Konceptet er udviklet med inspiration fra en tendens, der lige nu spreder sig ud over hele fodbolddanmark. Omkring 300 af de ca. 1.800 fodboldklubber i Danmark tilbyder nu såkaldt ’fodboldfitness’, hvor fokus er på motion og fællesskab mere end på konkurrence.

”Vi kan jo se, at når der ligger en bold på jorden, så sparker folk til den. Der er også mange, der hellere vil løbe, når der er en bold, end når de bare skal løbe sig en tur. Det vigtigste er, at det sker med et smil på læben,” siger han.

På landsplan vender flere og flere ryggen til den ’rigtige’ træning i fodboldklubberne. Gennem flere år har fodboldklubberne mistet medlemmer; en tendens, der fortsatte ind i 2017, hvor 5.593 danskere sagde farvel til deres medlemskab i en af klubberne.

Den udvikling fremgår af Idrætten i tal 2017, som blev offentliggjort af DIF, Danmarks Idrætsforbund, i sidste uge.

Samtidig med tilbagegangen noterede formanden for DIF, Niels Nygaard, sig, at der er ”succes med de mange nye motionstilbud som fodboldfitness og motionsfloorball, hvor motion og fællesskab prioriteres før konkurrencen”.

Inkluderende, evidensbaseret træning

I mange sportsgrene træner man for at blive bedre og ikke mindst for at præstere bedre i weekendens kampe eller stævner. Her er fodboldfitness helt anderledes.

”Projektet i Herning arbejder med en form for fodbold, der er inkluderende. Det betyder, at ingen af deltagerne ender på udskiftningsbænken, fordi der ikke er nogen kampe. Der er altså ikke behov for at frasortere dem, der ikke kan præstere,” siger Peter Krustrup, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU, der sammen med DBU har udviklet konceptet fodboldfitness.

Fodboldfitness adskiller sig også fra den traditionelle 11 mod 11 fodbold ved, at der bliver spillet i små hold og på små baner. Det betyder, at hver enkelt spiller tit får bolden.

”Antallet af aktioner på banen stiger, og så stiger den enkeltes oplevelse af succes også,” siger han.

Derudover er der tale om noget for en sport så usædvanligt som evidensbaseret træning. Forskere som bl.a. Peter Krustrup undersøger således løbende, hvordan fodboldfitness virker for forskellige målgrupper.

Fodboldfitness består bl.a. af små øvelser, hvor alle kan være med, og kan derfor inkludere alt fra hjertepatienter til hjemløse.

”Fodboldfitness er både sundt, socialt og sjovt – og så er det meget motiverende. Der er et meget højt fremmøde, og det gælder også borgere, der ellers ikke er så gode til at møde,” siger Peter Krustrup.

Her henviser han til et forskningsstudie, der viser, at socialt udsatte borgere som f.eks. hjemløse mødte op mere end to gange om ugen til fodboldfitness, mens de kun mødte op en enkelt gang hver fjortende dag til styrketræning i et fitnesscenter.

Peter Krustrup vurderer, at det større fremmøde kan hænge sammen med, at deltagerne i fodboldfitness bliver motiveret mere og får styrket de sociale relationer gennem samarbejdsøvelser og sammenspil.

Han henviser til et studie fra Københavns Universitet, som viser, at borgere, der dyrker fodboldfitness, bliver motiveret af, at de har det sjovt, mens det for løberne havde større værdi, at de kunne tabe sig. Se figur 1.

Samtidig oplever udøverne af fodboldfitness ikke deres sport som lige så belastende som andre sportsudøvere. Alligevel opbygger de deres muskelmasse. Se figur 2.

Og efter et 12-ugers forløb er deltagerne langt mere motiverede til at fortsætte deres aktiviteter end borgere, der har deltaget i 12 ugers løbetræning.

”Nogle borgere har barrierer, som gør, at de ikke kan se sig selv som en del af et fællesskab, og de barrierer bliver brudt ned i fodboldfitness. Man skal hele tiden spille til hinanden, man har kropskontakt og øjenkontakt, og bagefter snakker man om spillet med hinanden. Alt sammen er det med til, at deltagerne skaber ’vi-historier’ og opbygger social kapital, og det giver dem bagefter mod på at blive en del af foreningsidrætten,” siger Peter Krustrup.

Fodboldfitness og job

I FC Midtjylland-projektet 'Tilbage på banen' er fodboldmotion eller fodboldfitness det ene af de to elementer, arbejdsløse borgere møder.

Det andet er et mere klassisk jobforberedende forløb. Det er her, den arbejdsløses kompetencer afklares, og det er her, en mentor eller en anden specialfunktion kan tilknyttes.

Den del står jobkonsulenten Allan Christiansen for.

”Vi kombinerer FC Midtjyllands stærke brand og foreningslivet med en beskæftigelsesrettet indsats. Den kombination tiltaler mig rigtig meget. Jeg kan ikke finde et bedre sted at arbejde end her,” siger han.

Han nævner bl.a. erfaringerne fra Peter Krustrups mange undersøgelser, men lægger en enkelt ting oveni.

”Det handler ikke bare om at bevæge sig, men også om den sociale del. Her tror jeg, at de borgere, der har svært ved at knytte kontakter med andre og være en del af et fællesskab, får en ekstra chance for at socialisere med andre ved at deltage hos os,” siger han.

Han ved, at nogle af de borgere, der har deltaget i projektet, har haft svært ved at spille med pga. dårlig ryg eller andre fysiske problemer. De kan i stedet være med på sidelinjen eller deltage i nogle af de fitnessøvelser, der også indgår i konceptet.

Oven i de to elementer kommer så det med FC Midtjyllands brand. Det hjælper Allan Christiansen, når han kontakter virksomhederne for at høre, om de har en ekstra plads til en af hans deltagere.

”Jeg får en mange gange bedre respons, når jeg kommer her fra FC Midtjylland og fortæller om ’Tilbage på banen’. Det er et helt andet vilkår for mit opsøgende arbejde ude blandt virksomhederne,” siger han og fortsætter:

”Jeg håber, vores arbejde kan inspirere andre til også at kombinere sport og en aktiv indsats for at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet.”

Inddrager lokale fodboldklubber

FCM Samfund står også for klubbens samarbejde med de 137 mindre, lokale fodboldklubber.

Helt ligesom for andre superligaklubber handler en del af den slags samarbejdet om, at lokale talenter helt ned til 11-årsalderen trækkes til superligaklubben. I dette tilfælde FC Midtjylland.

Michael Koch håber, at 'Tilbage på banen' kan tilføje samarbejdet med de lokale klubber endnu et aspekt.

Når borgerne lige nu møder op til træning under ”Tilbage på banen”, sker det på Herning Fremads faciliteter i Herning. Det giver mening, så længe samarbejdet sker med jobcenteret i Herning Kommune.

Efterhånden som flere kommuner kommer til, er det tanken, at borgerne skal møde op i de lokale klubber. Tanken er her, at 'Tilbage på banen' betaler de lokale klubber for leje af lokaler og faciliteter til aktiviteterne.

”Vi ønsker at belønne vores samarbejdsklubber for det fede arbejde, de yder for samfundet,” siger Michael Koch.

Der kan derfor både være en social og en økonomisk gevinst for klubberne ved at deltage i projektet.

”FC Midtjylland dækker et meget stort område. Der er f.eks. mere end 100 km til vores samarbejdsklub i Thisted. Hvis vi skal trække tilskuere ind til vores kampe her i Herning, så skal det handle om noget mere end fodbold. Folk skal være stolte ved at komme til FC Midtjylland,” siger Michael Koch.