En reform af folkeskolen var et af de helt centrale punkter, da Helle Thorning-Schmidt holdt sin åbningstale til Folketinget i oktober. Statsministeren luftede sin vision om en skole, “hvor alle børn lærer mere”, “hvor der er ro i timerne”, “hvor børn og lærere skal tilbringe mere tid sammen på skolen”, og børnene får “en mere sammenhængende skoledag.” Dermed satte hun fingeren på en række af de ømme punkter i den danske folkeskole anno 2012 – og spændte forventningerne højt til det reformudspil, der ventes fremlagt inden for den kommende måned.

Men i virkeligheden er det slet ikke ny lovgivning fra Christiansborg, der er den vigtigste forudsætning for at vende folkeskolens udvikling. Det er budskabet fra en række af skolens nøgleaktører: lærerne, skolelederne og DI.

“I Danmark har vi i mange år skudt for meget med spredehagl. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange på 10 år, og det har ikke gjort skolen bedre,” siger formanden for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen. “Der er ikke brug for de store lovændringer, for man kan faktisk lave mange ændringer af skolen inden for den nuværende lovgivning,”

Formanden for Skolelederforeningen, Anders Balle, er enig i, at der har været for mange lovændringer i de senere år, og at mange ændringer i skolen kan gennemføres inden for de eksisterende rammer. “Vi har nok mere brug for en kulturændring end en ændring af folkeskoleloven,” siger han.

Forandringsprojekt uden lovindgreb

Samme budskab kommer fra Lars Goldschmidt, der er direktør i DI og har været stærkt involveret i børne- og undervisningsminister Christine Antorinis initiativ Ny Nordisk Skole.

“Den største hindring er den mentale blokering,” siger han. “Det er selve forestillingen om, at verden ikke kan være anderledes. Folk går rundt og klager over alt det, de ikke kan gøre på grund af håbløse rammer. Men der er masser af muligheder for at forandre skolerne, hvis man blot engagerer sig i det. Vi skal til at genopdage de ressourcer, der er til rådighed,” fastslår Goldschmidt.

Sammen med DLF’s næstformand, Dorte Lange, deler han formandsposten i dialoggruppen for Ny Nordisk Skole.

Ny Nordisk Skole er et større forandringsprojekt, der skal virke fra neden. Og det udfordrer i sig selv den forestilling, at forandringer først og fremmest skabes fra oven af Christiansborgs politikere og embedsmænd. Se tekstboks.

Som Lars Goldschmidt ser det, er dét projekt mere perspektivrigt end en ny folkeskolereform: “Ny Nordisk Skole handler om at få frontpersonalet til at ændre holdning og adfærd, og det er meget vigtigere end folkeskolereformen. Allerede inden for den eksisterende lovgivning kan man lave fremragende skoler,” siger han.

“Lærerne skal arbejde anderledes end hidtil. For mig er det vigtigt, at undervisningen er metodisk-didaktisk velbegrundet, og at lærerne over for kollegerne kan dokumentere, at det, de rent faktisk gør, også virker. Der findes et bredt spektrum af metoder, men kernen i fornyelsen må være en professionalisering af undervisningen.”

Det kræver bl.a. en stærkere evalueringskultur i de enkelte lærerteams og på de enkelte skoler, så de arbejder mere systematisk og undersøgende med deres metoder og udvikler dem i samarbejde med andre professionelle.

Christine Antorini ser Ny Nordisk Skole som udtryk for en helt ny måde at drive politik på, og hun har derfor inviteret en række forskellige aktører til at involvere sig i projektet.

“Det kræver meget mere end lovændringer at skabe mere moderne undervisningsformer. Derfor har vi også sat Ny Nordisk Skole i søen. Vi skal overskride ‘plejer’, og vi kan sagtens udvikle nye spændende og moderne skoler inden for de rammer, der er,” siger ministeren.

Faglig oprustning

Der er bred enighed blandt alle centrale aktører om, at der er brug for at løfte de danske skoleelevers faglige niveau. De internationale PISA-målinger viser, at danske elever stadig klarer sig middelmådigt i læsning, skrivning og matematik. Og det kan tage mange års målrettet og ihærdig indsats at vende udviklingen. Se figur 1. Danske børn er heller ikke så flittige læsere som andre landes børn. Undersøgelser har vist, at danske børns læselyst er dalet, mens den er løftet i lande som bl.a. Norge og Finland.  De danske skoler er også langt dårligere til at få de svageste elever med, og vi producerer langt flere tabere i skolerne end i f.eks. Finland, viser forskningen. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader den danske folkeskole som funktionelle analfabeter.

Anders Bondo er stærkt optaget af behovet for at styrke læseevnerne, ikke mindst for de allersvageste grupper. “Vi skal bryde den sociale arv, sådan som regeringen også er optaget af. Det er ødelæggende for børn, at de ikke magter helt basale ting efter 9-10 års skolegang.  Vi vil gerne samarbejde med regeringen og alle andre parter om at løse dette problem,” siger han.

“Men vi må heller ikke glemme de andre kompetencer Dansk er f.eks ikke kun læsning men også kommunikation, analyse, litteraturforståelse osv.,” siger han.

Også Lars Goldschmidt fra DI er optaget af et bredere begreb om faglig dannelse. 

“Det er vigtigt, at eleverne får klassisk faglig viden, og vi må have en ambition om, at de kan nå meget længere end i dag. De skal blive bedre til at kommunikere, læse og skrive og forstå sprogets nuancer. De skal også blive dygtige til at skabe værdi sammen med andre mennesker, og det kræver empati. De skal kunne omsætte ideer til den fysiske verden og forstå verden kvantitativt. Der er meget få, der i fremtiden vil kunne leve alene af at lave symbolanalyse. De skal have en klar viden om, hvordan fysiske ting bevæger sig i verden. Og det dur ikke, hvis de ikke kan kende forskel på kubikmeter og kilometer,” forklarer han.

En større vekselvirkning mellem teoretiske fag og praktiske fag, højere forventninger til eleverne, mere ro i klasserne, lektiecaféer og større forældreinvolvering er nogle af de håndtag, der kan skrues på, hvis elevernes niveau skal løftes.

Set med Anders Bondos briller er det vigtigt, at eventuelle ændringer af folkeskoleloven også bygger på den viden, som forskningen har givet. “Vi vil vurdere alle forslag op imod, om de er funderet i den viden, der findes,” siger han. “Vi er optaget af at inddrage den praktiske dimension, som regeringen også taler om. Men det er vigtigt, at skolen ikke ender med at få en ustruktureret hverdag, for så bliver de svage elever taberne. De svenske erfaringer viser, at der er risiko for et markant fald i det faglige niveau, hvis det sker.”

I Ny Nordisk Skole er et af hovedpunkterne netop, at eleverne ved hjælp af den fremmeste viden om pædagogisk praksis, undervisning, læringsteknologier og digitale løsninger skal have et markant fagligt løft. Ifølge Anders Balle fra Skolelederforeningen gælder det om at “udfordre hver enkelt elev til det yderste”.

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på DPU har identificeret 11 faktorer i grundskolen, der har betydning for elevernes indlæring. En af de vigtigste faktorer er en stærk og synlig ledelse, der kan skabe trygge, klare og velorganiserede rammer på skolen. Bedre og mere tydelig ledelse i klasseværelset, så der skabes ro og respekt om lærernes professionelle tilrettelæggelse af undervisningen, er også vigtig. Jo mere lærerne er optaget af at engagere eleverne og sikre deres opmærksomhed, jo bedre lærer eleverne. Professionel og veltilrettelagt undervisning gør en kæmpe forskel.

Mona Mourshed, der er partner og leder af uddannelsesområdet i den globale konsulentvirksomhed McKinsey & Company, har gennemført en omfattende analyse af 20 udvalgte skolesystemer, hvor det er lykkedes at skabe markante forbedringer på kort tid. Den dokumenterer, at den sikreste vej til succes er at gå målrettet efter at rekruttere de bedste lærere. Hvis skoleledelsen dernæst sørger for, at de hele tiden bliver bedre, og monitorerer elevernes indsats løbende, kan man skabe skoler i verdensklasse. Det er ikke nødvendigvis større budgetter og forkromede strukturelle reformer, der skaber de bedste resultater, men derimod udvikling af undervisningen og undervisernes kompetencer.

Mere undervisningstid

På Christiansborg og hos lærernes arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening mener man, at undervisningstiden er en afgørende forudsætning for at ændre udviklingen. Danmark har stadig forholdsvis få obligatoriske timer for eleverne i grundskolen, og især de små klasser ligger under gennemsnittet i andre vestlige lande, viser den seneste udgave af OECD’s “Education at a Glance”.