Folket og kun folket

En global energirevolution buldrer af sted lige for næsen af os, uden at vi har opdaget det. To af verdens økonomiske supermagter chokstarter i øjeblikket det globale marked for vedvarende energi, og drivkraften er noget så gammeldags som folkelige krav.

Revolutionens frontlinje løber lige syd for Rømø og Bornholm. Her, i Østersøens kolde, mørke vand, er Tyskland ved at etablere en 130-dobling af kapaciteten på landets havvindmølleparker.

Det er noget af en sjat. 25 gigawatt helt nøjagtigt, hvilket ifølge European Energy Review svarer til kapaciteten på over 20 atomkraftværker. Vindfarmene vil optage et areal i Nordsøen og Østersøen svarende til otte gange New Yorks areal. Tyskerne er i fuld gang med projektering og byggeri.

I Japan går det lige så vildt for sig. Et af atomkraftens moderlande er på vej til et revolutionært skift fra atomkraft til vedvarende energi. Som følge af katastrofen i Fukushima debatteres det intensivt, om fremtiden skal være 10, 15, 25 pct. eller helt uden atomkraft.

Hvad end beslutningen bliver, så er Japan pludselig blevet en ny storspiller inden for vedvarende energi. I det mest radikale scenarie, der debatteres – og som de fleste japanske vælgere foretrækker – skal vedvarende energi levere 35 pct. af elektriciteten imod de nuværende ca. 10 pct.

Den japanske regering har varslet en endelig beslutning inden årets udgang. Tyskerne har besluttet sig – atomkraft skal udfases frem mod 2030.

”Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien” skrev den unge, revolutionære Mao (uden heroisering i øvrigt), og det gælder også den aktuelle energirevolution i Japan og Tyskland. I 1980’erne satte Kliché musik til Maos ord. Klik på videoen og lad musikken køre i baggrunden, mens du for første gang i lang tid læser godt nyt om vores klima og miljø.

Det er, uanset målestok, monumentale beslutninger. Rækkevidden er enorm og kan vanskeligt overvurderes. Man kan kun undre sig over den begrænsede interesse fra alverdens medier, i betragtning af at vi taler om verdens tredje og fjerde største økonomier.

De to landes beslutninger kan få afgørende indflydelse på verdens fremtidige energi- og klimapolitik og dermed verdens fremtid.

Kort og godt.

Mens alle politiske processer på klima- og energiområdet er sat på køl, så ruller energirevolutionen lystigt derudaf. Nedefra og op.

Borgerkrigen i Syrien, det amerikanske valg og Eurozonens gældsproblemer fylder naturligvis i landskabet lige nu, men på længere sigt vil beslutningerne i Japan og Tyskland kunne få afgørende indflydelse på den globale økonomis bæredygtighed.

[quote align="left" author=""]De to landes beslutninger kan få afgørende indflydelse på verdens fremtidige energi- og klimapolitik - og dermed verdens fremtid. Kort og godt.[/quote]

Japanerne og tyskerne vil udløse et kvantespring inden for forskning, udvikling og anvendelse af vedvarende energiteknologier samt energi- og ressourcebesparelser. De kan vise sig at være de midler, der skal til for at bremse den nuværende kurs, hvor vi med stor hast er ved at undergrave vores muligheder for at skabe fremtidig rigdom som følge af bl.a. ressourcenedslidning.

Udfasning af atomkraft vil også skabe problemer, i hvert fald i en overgangsfase, fordi den i et stort omfang må erstattes med kul, olie eller gas, som forurener med CO2.

Men hvis vi for en gangs skyld antager, at glasset er halvt fyldt, så tyder alt på, at teknologi- og systemudviklingen af både modne teknologier som vind og solenergi og emerging technologies som geotermi, brint og bølgekraft er på vej til et historisk boost.

Mens en flodbølge af nye investeringer oversvømmer markedet for vedvarende energi, kan vi kun gætte på konsekvenserne. Men store bliver de.

Følg Per Meilstrup

Begge nationer er traditionelt blandt verdens førende inden for teknologi, de er kendetegnet ved høj grad af planlægningsmæsig disciplin, og begge har ophøjet energieventyret til en satsning af national betydning.

Interessant nok, så har de to landes nye kurser også noget andet til fælles. Nemlig at de afspejler noget så gammeldags og fodformet som folkelige krav. Begge landes befolkninger har ikke bare taget skarp afstand fra atomkraft, men kræver også, at politikerne erstatter det med vedvarende energi.

Post-Fukushima buldrer i Japan en intens, folkelig debat, og regeringen har iscenesat en omfattende høringsproces med folkemøder, meningsmålinger og scenarieudvikling. Tendensen er klar. De politikere, der har deres embede kært, skal omgås atomkraft med varsomhed og vedvarende energi med kærlighed. Det viser alle meningsmålinger.

Det var også Fukushima, der udløste det endelige nej til atomkraft i Tyskland, men vel at mærke efter årtier med et relativt stort, folkeligt engagement i energidebatten og vedvarende, stor modstand mod atomkraft.

Denne folkelige dimension i begge lande er uhyre tankevækkende. Og, set i et miljøpolitisk perspektiv, stærkt opmuntrende. I sidste ende kan vælgerne i Japan og Tyskland være i gang med at redde os alle sammen fra global opvarmning og ressourceknaphed.

I årtier har den økonomiske og politiske tænkning domineret energi-, miljø og klimapolitikken. Af gode grunde. I 1970’erne troede vi, at i en verden, hvor miljøproblemerne tårner sig op, ville forbrugerne drive politikerne frem mod et grønt nirvana.

De nye havvindmøller, som f.eks. denne Siemens B75 Quantum Blade, får selv en Airbus 380 til at synes lille. En havvindmøllepark, som dem der opføres af Tyskland, kan nemt bestå af over 100 vindmøller. Kilde: Siemens. 

Det viste sig at være en illusion. Massernes interesse for miljøvenlige produkter, hvad enten vi taler om solenergi, parfume eller økologi, har været til at overse, selv i en tid, hvor forurening påvirker vores børns sundhed, vandkvaliteten på vores feriestrande og sågar vejret.

Den højt besungne ”politiske forbruger” tilhører et lille, eksklusivt storby-segment, og ”folkets stemme” har kun sjældent ladet høre fra sig i moderne miljøpolitik.

Med Japans og Tysklands aktuelle kursskifte ser vi måske et første eksempel på, at vælgerne sætter handling bag ordene. Vel at mærke i en sag, hvor de ikke umiddelbart står til at ”tjene” på det. Både tyskerne og japanerne ved f.eks., at elregningen bliver betydeligt større uden atomkraft.

I begge lande trodser vælgerne desuden betydelig modstand fra erhvervslivet, finanssektoren og store dele af det politiske parnas, som med dybe panderynker maner til ”besindighed”.
Men der sker noget alligevel. Der handles.

I Japan popper solfarme, geotermianlæg og vindmøller op som paddehatte, mens disse linjer skrives.

Smag på tallene: I løbet af de næste to årtier vil japanerne investere 487 mia. USD i vedvarende energi og energieffektivisering (hør Bloombergs podcast: http://www.bnef.com/Downloads/podcast/312/mp3file).

Den japanske regerings nye, generøse feed-in tariffer trådte i kraft den 1. juli i år, og regeringen modtog i den første måned ansøgninger fra 33.000 (!) små og store vedvarende energiprojekter, heraf mange iværksat af japansk industris magnater, bl.a. Toshiba, Kyocera og Hitachi.

[quote align="right" author=""]Der er grund til en vis optimisme, når Japan og Tyskland slipper deres samlede innovations-, ingeniør- og industrikraft løs på en fælles, global udfordring.[/quote]

Investeringerne går i høj grad til solfarme, baseret på solar PV. Japanerne har imidlertid også store planer hvad angår geotermi, som har potentiale til at blive en stabil, ikke fluktuerende energikilde pga. de geologiske forhold i Japan.

Bloomberg New Energy Finance forudser, at Japan i løbet af to år kan etablere 20 gigawatt kapacitet inden for sol og vind, hvis investeringslysten fortsætter. Dermed bliver Japan med raketfart verdens tredjestørste marked for solenergi.

Vestas’ senior vice president Morten Albæk forudser, at Japans konvertering til vedvarende energi vil have en dominoeffekt på det globale marked:

”Når verdens tredjestørste økonomi tager et sådan skridt, vil det inspirere andre,” sagde han for nylig til Bloomberg og tilføjede, at ”hvis nogen for to år siden havde sagt, at både Tyskland og Japan var på vej til at udfase atomkraft, så ville man blive betragtet som den mest naive, akademiske skabning.”

I Tyskland går det mindst ligeså vildt for sig. Tyskerne investerer i de kommende år 263 mia. USD alene i offshore vindenergi og smart grids. Det sker oven i Tysklands i forvejen store markeder for bl.a. solenergi og landbaseret vindkraft. Investeringer i en skala, der får analytikere til skiftevis at sammenligne det med Tysklands genopbygning efter 2. Verdenskrig eller USA’s Apollo-program i 1960’erne.

Denne imponerende video fra Horns Rev II giver et indtryk af, hvilket gigantprojekt tyskerne er i gang med lidt længere mod syd. Horns Rev II var verdens største havvindmøllepark, da den blev indviet i 2009, men de tyske havvindmølleparker bliver endnu større og vil tilsammen optage et areal svarende til 8 gange New York.

Den helt store udfordring syd for grænsen er, at etablere det grid, der skal forbinde havvindmølleparkerne med fastlandet på en smart og rentabel måde. Et problem, som alle lande med vindenergi står overfor, herunder Danmark, og et glimrende eksempel på at japanerne og tyskerne forventeligt vil skabe en række teknologispring, der accelerer hele verdensmarkedet og i sidste ende kommer os alle til gode.

Der er grund til en vis optimisme, når Japan og Tyskland slipper deres samlede innovations-, ingeniør- og industrikraft løs på en fælles, global udfordring.

Vi har gennem årtier vænnet os til, at nyheder på miljø- og klimaområdet bliver mere og mere deprimerende. Og vi har vænnet os til, at problemerne skal løses oppefra og ned, på store FN-konferencer, hvor alverdens præsidenter og politikere mødes for at forhandle ord og dokumenter.

Men vi er muligvis ved at blive overhalet indenom af virkeligheden. Og det er – for første gang i lang, lang tid – godt nyt om fremtiden for vores fælles planet.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kan økonomien rejses ved egen kraft? Næste artikel Ny industriel revolution på vej
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.