Folket og kun folket

En global energirevolution buldrer af sted lige for næsen af os, uden at vi har opdaget det. To af verdens økonomiske supermagter chokstarter i øjeblikket det globale marked for vedvarende energi, og drivkraften er noget så gammeldags som folkelige krav.

Revolutionens frontlinje løber lige syd for Rømø og Bornholm. Her, i Østersøens kolde, mørke vand, er Tyskland ved at etablere en 130-dobling af kapaciteten på landets havvindmølleparker.

Det er noget af en sjat. 25 gigawatt helt nøjagtigt, hvilket ifølge European Energy Review svarer til kapaciteten på over 20 atomkraftværker. Vindfarmene vil optage et areal i Nordsøen og Østersøen svarende til otte gange New Yorks areal. Tyskerne er i fuld gang med projektering og byggeri.

I Japan går det lige så vildt for sig. Et af atomkraftens moderlande er på vej til et revolutionært skift fra atomkraft til vedvarende energi. Som følge af katastrofen i Fukushima debatteres det intensivt, om fremtiden skal være 10, 15, 25 pct. eller helt uden atomkraft.

Hvad end beslutningen bliver, så er Japan pludselig blevet en ny storspiller inden for vedvarende energi. I det mest radikale scenarie, der debatteres – og som de fleste japanske vælgere foretrækker – skal vedvarende energi levere 35 pct. af elektriciteten imod de nuværende ca. 10 pct.

Den japanske regering har varslet en endelig beslutning inden årets udgang. Tyskerne har besluttet sig – atomkraft skal udfases frem mod 2030.

”Folket og kun folket er drivkraften i skabelsen af verdenshistorien” skrev den unge, revolutionære Mao (uden heroisering i øvrigt), og det gælder også den aktuelle energirevolution i Japan og Tyskland. I 1980’erne satte Kliché musik til Maos ord. Klik på videoen og lad musikken køre i baggrunden, mens du for første gang i lang tid læser godt nyt om vores klima og miljø.

Det er, uanset målestok, monumentale beslutninger. Rækkevidden er enorm og kan vanskeligt overvurderes. Man kan kun undre sig over den begrænsede interesse fra alverdens medier, i betragtning af at vi taler om verdens tredje og fjerde største økonomier.

De to landes beslutninger kan få afgørende indflydelse på verdens fremtidige energi- og klimapolitik og dermed verdens fremtid.

Kort og godt.

Mens alle politiske processer på klima- og energiområdet er sat på køl, så ruller energirevolutionen lystigt derudaf. Nedefra og op.

Borgerkrigen i Syrien, det amerikanske valg og Eurozonens gældsproblemer fylder naturligvis i landskabet lige nu, men på længere sigt vil beslutningerne i Japan og Tyskland kunne få afgørende indflydelse på den globale økonomis bæredygtighed.

[quote align="left" author=""]De to landes beslutninger kan få afgørende indflydelse på verdens fremtidige energi- og klimapolitik - og dermed verdens fremtid. Kort og godt.[/quote]

Japanerne og tyskerne vil udløse et kvantespring inden for forskning, udvikling og anvendelse af vedvarende energiteknologier samt energi- og ressourcebesparelser. De kan vise sig at være de midler, der skal til for at bremse den nuværende kurs, hvor vi med stor hast er ved at undergrave vores muligheder for at skabe fremtidig rigdom som følge af bl.a. ressourcenedslidning.

Udfasning af atomkraft vil også skabe problemer, i hvert fald i en overgangsfase, fordi den i et stort omfang må erstattes med kul, olie eller gas, som forurener med CO2.

Men hvis vi for en gangs skyld antager, at glasset er halvt fyldt, så tyder alt på, at teknologi- og systemudviklingen af både modne teknologier som vind og solenergi og emerging technologies som geotermi, brint og bølgekraft er på vej til et historisk boost.

Mens en flodbølge af nye investeringer oversvømmer markedet for vedvarende energi, kan vi kun gætte på konsekvenserne. Men store bliver de.

Følg Per Meilstrup

Begge nationer er traditionelt blandt verdens førende inden for teknologi, de er kendetegnet ved høj grad af planlægningsmæsig disciplin, og begge har ophøjet energieventyret til en satsning af national betydning.

Interessant nok, så har de to landes nye kurser også noget andet til fælles. Nemlig at de afspejler noget så gammeldags og fodformet som folkelige krav. Begge landes befolkninger har ikke bare taget skarp afstand fra atomkraft, men kræver også, at politikerne erstatter det med vedvarende energi.

Post-Fukushima buldrer i Japan en intens, folkelig debat, og regeringen har iscenesat en omfattende høringsproces med folkemøder, meningsmålinger og scenarieudvikling. Tendensen er klar. De politikere, der har deres embede kært, skal omgås atomkraft med varsomhed og vedvarende energi med kærlighed. Det viser alle meningsmålinger.

Det var også Fukushima, der udløste det endelige nej til atomkraft i Tyskland, men vel at mærke efter årtier med et relativt stort, folkeligt engagement i energidebatten og vedvarende, stor modstand mod atomkraft.

Denne folkelige dimension i begge lande er uhyre tankevækkende. Og, set i et miljøpolitisk perspektiv, stærkt opmuntrende. I sidste ende kan vælgerne i Japan og Tyskland være i gang med at redde os alle sammen fra global opvarmning og ressourceknaphed.

I årtier har den økonomiske og politiske tænkning domineret energi-, miljø og klimapolitikken. Af gode grunde. I 1970’erne troede vi, at i en verden, hvor miljøproblemerne tårner sig op, ville forbrugerne drive politikerne frem mod et grønt nirvana.

De nye havvindmøller, som f.eks. denne Siemens B75 Quantum Blade, får selv en Airbus 380 til at synes lille. En havvindmøllepark, som dem der opføres af Tyskland, kan nemt bestå af over 100 vindmøller. Kilde: Siemens. 

Det viste sig at være en illusion. Massernes interesse for miljøvenlige produkter, hvad enten vi taler om solenergi, parfume eller økologi, har været til at overse, selv i en tid, hvor forurening påvirker vores børns sundhed, vandkvaliteten på vores feriestrande og sågar vejret.

Den højt besungne ”politiske forbruger” tilhører et lille, eksklusivt storby-segment, og ”folkets stemme” har kun sjældent ladet høre fra sig i moderne miljøpolitik.

Med Japans og Tysklands aktuelle kursskifte ser vi måske et første eksempel på, at vælgerne sætter handling bag ordene. Vel at mærke i en sag, hvor de ikke umiddelbart står til at ”tjene” på det. Både tyskerne og japanerne ved f.eks., at elregningen bliver betydeligt større uden atomkraft.

I begge lande trodser vælgerne desuden betydelig modstand fra erhvervslivet, finanssektoren og store dele af det politiske parnas, som med dybe panderynker maner til ”besindighed”.
Men der sker noget alligevel. Der handles.

I Japan popper solfarme, geotermianlæg og vindmøller op som paddehatte, mens disse linjer skrives.

Smag på tallene: I løbet af de næste to årtier vil japanerne investere 487 mia. USD i vedvarende energi og energieffektivisering (hør Bloombergs podcast: http://www.bnef.com/Downloads/podcast/312/mp3file).

Den japanske regerings nye, generøse feed-in tariffer trådte i kraft den 1. juli i år, og regeringen modtog i den første måned ansøgninger fra 33.000 (!) små og store vedvarende energiprojekter, heraf mange iværksat af japansk industris magnater, bl.a. Toshiba, Kyocera og Hitachi.

[quote align="right" author=""]Der er grund til en vis optimisme, når Japan og Tyskland slipper deres samlede innovations-, ingeniør- og industrikraft løs på en fælles, global udfordring.[/quote]

Investeringerne går i høj grad til solfarme, baseret på solar PV. Japanerne har imidlertid også store planer hvad angår geotermi, som har potentiale til at blive en stabil, ikke fluktuerende energikilde pga. de geologiske forhold i Japan.

Bloomberg New Energy Finance forudser, at Japan i løbet af to år kan etablere 20 gigawatt kapacitet inden for sol og vind, hvis investeringslysten fortsætter. Dermed bliver Japan med raketfart verdens tredjestørste marked for solenergi.

Vestas’ senior vice president Morten Albæk forudser, at Japans konvertering til vedvarende energi vil have en dominoeffekt på det globale marked:

”Når verdens tredjestørste økonomi tager et sådan skridt, vil det inspirere andre,” sagde han for nylig til Bloomberg og tilføjede, at ”hvis nogen for to år siden havde sagt, at både Tyskland og Japan var på vej til at udfase atomkraft, så ville man blive betragtet som den mest naive, akademiske skabning.”

I Tyskland går det mindst ligeså vildt for sig. Tyskerne investerer i de kommende år 263 mia. USD alene i offshore vindenergi og smart grids. Det sker oven i Tysklands i forvejen store markeder for bl.a. solenergi og landbaseret vindkraft. Investeringer i en skala, der får analytikere til skiftevis at sammenligne det med Tysklands genopbygning efter 2. Verdenskrig eller USA’s Apollo-program i 1960’erne.

Denne imponerende video fra Horns Rev II giver et indtryk af, hvilket gigantprojekt tyskerne er i gang med lidt længere mod syd. Horns Rev II var verdens største havvindmøllepark, da den blev indviet i 2009, men de tyske havvindmølleparker bliver endnu større og vil tilsammen optage et areal svarende til 8 gange New York.

Den helt store udfordring syd for grænsen er, at etablere det grid, der skal forbinde havvindmølleparkerne med fastlandet på en smart og rentabel måde. Et problem, som alle lande med vindenergi står overfor, herunder Danmark, og et glimrende eksempel på at japanerne og tyskerne forventeligt vil skabe en række teknologispring, der accelerer hele verdensmarkedet og i sidste ende kommer os alle til gode.

Der er grund til en vis optimisme, når Japan og Tyskland slipper deres samlede innovations-, ingeniør- og industrikraft løs på en fælles, global udfordring.

Vi har gennem årtier vænnet os til, at nyheder på miljø- og klimaområdet bliver mere og mere deprimerende. Og vi har vænnet os til, at problemerne skal løses oppefra og ned, på store FN-konferencer, hvor alverdens præsidenter og politikere mødes for at forhandle ord og dokumenter.

Men vi er muligvis ved at blive overhalet indenom af virkeligheden. Og det er – for første gang i lang, lang tid – godt nyt om fremtiden for vores fælles planet.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Kan økonomien rejses ved egen kraft? Næste artikel Ny industriel revolution på vej

Nudging er ikke en gratis omgang

Nudging er ikke en gratis omgang

Med nudging – det berømte lille puf – kan vi skabe adfærdsforandringer til gavn for borgere og samfund uden forbud, regler eller økonomiske incitamenter. Men nudging kommer med en række både etiske og demokratiske udfordringer, og det stiller krav til dem, der nudger.

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Set, læst og hørt: Lene Espersen

Lene Espersen har hørt et interview om overvågningskapitalisme, set humor, der rammer under bæltestedet, og læst en bog fuld af fakta.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Pres på S: Røde vælgere vil hæve ydelserne til udlændinge

Regeringen er under stort pres fra vælgerne blandt sine støttepartier for at hæve den økonomiske hjælp til flygtninge og indvandrere. S-vælgerne er mere lunkne. Regeringen gjorde klogt i at parkere spørgsmålet i en kommission til efter valget, men nu venter et stort politisk slagsmål.

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overrasker med skarpe ord i EU’s debat om asyl og migration. Mette Frederiksen kan glæde sig over, at hendes udlændingepolitiske linje nu har sejret i EU.

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.