Forny uddannelserne

Uddannelserne kan ikke længere bevares, som vi kender dem i dag. De trænger til en gennemgribende fornyelse, og det haster. Den teknologiske revolution med onlineundervisning, det accelererende behov for viden og delingen af ideer på sociale medier udvikler sig i et hæsblæsende tempo.

Samtidig vokser der helt nye kompetencekrav frem på arbejdsmarkedet, som vil udfordre de gamle forestillinger om, hvad der er vigtigt at lære. Vi skal stimulere elevernes læringslyst, engagement og begejstring for at tage del i nye udfordrende og kreative projekter, samtidig med at det faglige niveau skal løftes markant inden for både de sproglige, matematiske, tekniske, naturvidenskabelige og kunstnerisk-kreative fag. Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og.

Vi har brug for flere unge med høje matematiske, tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, fordi der bl.a. bliver mangel på ingeniører, men man må også holde fast i de kunstnerisk-kreative projekter og fag, der kan være med til at stimulere elevernes kreative kritiske sans, så vi også får en generation af unge, som er stimuleret på alle kanaler til at kunne indgå i innovative processer og tænke ud af boksen.

[quote align="right" author=""]Lærerne er meget vigtige i den samlede ligning, men de skal ikke have monopol på undervisningen. Fra at være en institution, der lukker sig om sig selv og formidler den gamle viden, der er ophobet i bøger inden for de etablerede fag, må uddannelserne åbne sig mere over for det omliggende samfund og verden som sådan.[/quote]

Det vil uden tvivl kræve mere tid på skolerne og i det videre uddannelsesforløb, hvis disse udfordringer skal løftes. Men det forudsætter samtidig en nytænkning af undervisningsformerne og skolen som sådan.

Fornyelsen må starte med at sætte eleven og den studerende i centrum, og målet må være, at de får en passion for at lære og får stimuleret deres videbegær, i stedet for at opleve det som en sur pligt og som noget, der skal overstås. Alle borgere får brug for livslang læring, fordi de teknologiske, økonomiske, sociale og kulturelle forandringer i samfundet konstant vil udfordre de gamle kundskaber og faglige færdigheder. Derfor er det vigtigt, at lysten til at lære ikke bliver dræbt, før den enkelte kommer ud på arbejdsmarkedet.

Danmark har ikke råd til, at en sjettedel af de unge forlader skolen som funktionelle analfabeter, eller at danske elevers faglige niveau er middelmådigt sammenlignet med andre nationers. Vi skal også blive langt dygtigere til at stimulere elevernes kreativitet og evne til at tænke innovativt, så Danmark også i fremtiden har noget at leve af, som ikke bare er den laveste fællesnævner og fører til stadig lavere løn.

Udfordringerne er enorme, og ingen kan løse dem alene. Det vil være en illusion, hvis man bilder sig ind, at blot underviserne i skolerne, på ungdomsuddannelserne og universiteterne bliver dygtigere og mere fleksible, så vil det lykkes at bringe de danske uddannelser i verdensklasse.

Det hele er ikke bare lærernes skyld og ansvar. Det er ekstremt vigtigt, at undervisernes niveau, kompetencer og udviklingsevner løftes konstant, for al forskning dokumenterer, at det også er en vigtig nøgle til at løfte niveauet fra skoler til universiteter. Men der skal meget mere til.

Undervisning uden lærere

Vi skal i gang med at nytænke vore uddannelser fra bunden til toppen og finde nye og mere involverende måder at organisere undervisning og læring på. Vi skal også bruge ressourcerne på nye måder ved f.eks. at inddrage frivillige, foreninger, forældre, virksomheder i lokalområdet og digitale onlinelæringsmiljøer, der spirer frem globalt.

Lærerne er meget vigtige i den samlede ligning, men de skal ikke have monopol på undervisningen. Fra at være en institution, der lukker sig om sig selv og formidler den gamle viden, der er ophobet i bøger inden for de etablerede fag, må uddannelserne åbne sig mere over for det omliggende samfund og verden som sådan.

De bedste skoler og lærere har længe forstået betydningen af det, men mulighederne er meget større. Internettet og de digitale miljøer giver en enestående mulighed for at gøre det i stor skala og samtidig udvikle en ny og spændende vekselvirkning mellem leg og læring, mellem undervisning og udfordrende projekter, mellem skole og samfund.

Vi har i de senere år brugt ufattelig meget tid på pinefulde og langvarige slag om lærernes overenskomster, nedslidte lokaler eller nedlagte skoler, men i virkeligheden er den gamle model for uddannelse og læring ved at blive løbet over ende. Hvornår lægger vi de små bureaukratiske og tilbageskuende slagsmål til side og åbner en debat om, hvordan fremtidens uddannelser egentlig bør se ud?

[quote align="left" author=""]En del af undervisningen kan sikkert endda klares uden lærerne, og her kunne man invitere andre eksterne undervisere og personligheder indenfor til at udfordre elevernes videbegær og læringslyst på nye måder.[/quote]

MOOC-revolutionen for onlineundervisning gør det muligt at følge kurser med nobelpristagere og fremragende forskere, mens læreren på hjemmebanen kan bruge sine ressourcer på at strukturere læringsforløb og give sparring på projekter, der skal omsætte den tillærte viden til nye praksiserfaringer. På samme måde kan videoforedrag, computerspil og onlinetest inddrages langt mere på den lokale skole, hvilket sikkert vil gøre nogle af de gamle lærerkræfter overflødige.

En del af undervisningen kan sikkert endda klares uden lærerne, og her kunne man invitere andre eksterne undervisere og personligheder indenfor til at udfordre elevernes videbegær og læringslyst på nye måder. Det handler ikke bare om at få en tømrer til at deltage i sløjdundervisningen, men også om it-folk, forskere, ingeniører, skuespillere og andre kunstnere, som på ad hoc-basis kan være med til at inspirere eleverne.

Lærerne vil løbende få nye opgaver i udviklingen af fagligt og kreativt stimulerende skoler, der bringer danske børn op fra middelmådighed til verdensklasse. I stedet for nostalgisk at længes tilbage til en svunden æra, hvor børns dagligliv absolut skulle opdeles i skole og fritid, er det på tide at rykke videre.

Store ambitioner for alle

I stedet for bare at brokke sig over heldagsskolen eller synge med på en gammel hippiesang om den fortabte barndom så kunne lærere, forældre og andre borgere engagere sig i at udvikle den nye og spændende model for et sammenhængende udviklingsforløb, hvor undervisning, læring, projekter, bevægelse, gaming og underholdning bliver del af en større ligning: et mere spændende, stimulerende og ambitiøst miljø i folkeskoler og på ungdomsuddannelser, så de unge får udviklet de mange forskellige intelligenser og ikke bare bliver fagnørder eller synker sammen i dumhed og dovenskab i de ældre klasser.

Lærere fra de enkelte skoler kan også i stigende grad begynde at samarbejde på tværs af skolebygninger og udveksle erfaringer eller måske lave undervisningsforløb med klasser fra andre skoler, hvor man inddrager onlineundervisning og nye læringsredskaber.

Det er på høje tid at afprøve nye eksperimenter, der kan stimulere den faglige udvikling og sikre hurtigere overførsel af de bedste læringsmetoder, og at udfordre eleverne til at samarbejde med andre end dem, de kender fra deres egen skolegård.

Vi må fremover have store ambitioner for alle individer i den unge generation i stedet for at lade den laveste fællesnævner definere, hvad den enkelte og fællesskabet kan nå. Regeringens mål om at få den dygtigste generation nogensinde er fornemt og flot, men uden en gennemgribende nytænkning af undervisningsformerne og af uddannelsesinstitutionerne fra start til slut vil det aldrig blive realiseret. Ideerne om Ny Nordisk Skole og udspillet til en folkeskolereform forsøger at formulere en ny vision for undervisning og læring, men spørgsmålet er, om man går vidt nok?

[quote align="right" author=""]Erhvervsskolerne trænger til et markant kvalitetsløft. De må ikke stå tilbage som taberskoler, der opsamler funktionelle analfabeter.[/quote]

Brugen af de nye teknologier, udvikling af nye digitale kompetencer og anvendelse af internetbaseret læring/undervisning i stor skala bør tænkes med på alle niveauer i uddannelsessystemet. I ungdomsuddannelserne kunne man f.eks. lave samarbejds- og udviklingsprojekter med unge fra andre lande og nye læringsforløb med virksomheder, iværksættermiljøer og kreative hjerner for derved at løfte  niveauet og måske give de unge et bedre blik for, hvad de kan bruge deres viden til senere i livet.

Erhvervsskolerne trænger til et markant kvalitetsløft. De må ikke stå tilbage som taberskoler, der opsamler funktionelle analfabeter, men skal indtage en central placering i uddannelsen af en ny generation af fagligt dygtige og selvbevidste unge. Erhvervsskolerne kunne være med til at løse krævende udviklingsopgaver for lokale virksomheder og give de unge en lyst til at blive iværksættere og bygge nye virksomheder op.

Også gymnasierne må hæve forventningerne og præstationskravene til eleverne. Danske gymnasieelever kunne f.eks. samarbejde med internationalt førende forskningsmiljøer eller virksomheder, der har brug for f.eks. at udnytte de unges høje digitale kompetencer og teste nye ideer. Nogle af de dygtigste elever kunne måske tyvstarte på universitetsfag, inden de har afsluttet gymnasiet.

Store muligheder

Universiteterne, der befinder sig sidst i den uddannelsesmæssige fødekæde, har også et stort behov for at forny sig. I de seneste år er de blevet dygtigere til at samarbejde med erhvervslivet og udvikle innovative partnerskaber, men der er stadig lang vej igen til, at universiteterne lærer at tjene penge og får sat innovationen i system.

Der er samtidig store muligheder for via mere onlineundervisning at frigøre lærertid til forskning. De unge kan i stor skala få adgang til forelæsninger af globalt førende tænkere og forskere, og det kunne give mere tid til at lave stimulerende projekter og krævende opgaveløsninger i grupper.

Onlineundervisningen åbner også mulighed for at lave virtuelle fusioner mellem de danske universiteter, så en del af forelæsningerne i de samme fag på forskellige universiteter samles på nettet. Det åbner for rationaliseringer og økonomiske besparelser, men i stedet burde man udnytte den mulighed til at øge de målrettede investeringer i at løfte forskningen, så de danske universiteter kan rykke langt højere op på de globale ranglister.

Samtidig må danske uddannelsesinstitutioner have langt bedre og friere muligheder for at konkurrere på det globale uddannelsesmarked. Det er ganske uholdbart, hvis institutioner som Niels Brock kan blive tvunget til at flage ud, fordi de danske regler er for snærende til, at man kan sælge uddannelser internationalt.

Der er gode muligheder for at skabe et nyt blåt ocean for uddannelsesinstitutionerne over en bred front, men der er også risiko for, at de gamle institutioner mister deres raison d´être og spilder deres ressourcer på fortidens opskrifter. Thomas Friedman har i The New York Times beskrevet, hvordan MOOC-revolutionen tvinger de amerikanske universiteter til at nytænke deres forretningsmodeller og at udvikle nye onlinelæringsmetoder.

Vi er på vej ind i en kompetenceverden, hvor det bliver langt vigtigere at kunne dokumentere, at man faktisk kan bruge sine kompetencer til at løse de nye krævende udfordringer i samfundet og i virksomhederne, end at kunne vifte med et eksamensbevis eller en titel. Det vil være et kærkomment farvel til eksamenssnobberiet, der stadig er urimelig udbredt i det nyklassicistiske Danmark.

Den gamle model, hvor underviseren docerer og laver tavleundervisning, mens eleverne noterer, er for længst blevet udfordret i de fleste danske uddannelsesinstitutioner, men i Danmark har vi endnu ikke knækket koden for, hvordan vi tager det næste nødvendige skridt til at udnytte potentialerne i onlineundervisning og -læring. Det er et område, der udvikler sig eksplosivt, men udfordringen er at bruge det til en fornyelse af undervisningen, så det kombineres med praktiske og projektorienterede oplevelser i klassen og med nye samarbejdsrelationer med lærerne.

Måske gør man det på ad hoc-basis nogle steder, men vi gør det ikke systematisk, og det er den næste store udfordring. Det danske uddannelsessystem skal nytænkes over en bred front. Vi står over for Danmarks sputnik-øjeblik.

Uden en gennemgribende nytænkning af de danske uddannelser og reformer på alle niveauer vil vi få meget svært ved at klare os i konkurrencen med andre nationer. I stedet for at slide uddannelsessystemet ned i evindelige og kortsigtede konflikter trænger vi til at tænke stort og lave en ambitiøs udviklingsstrategi for en fornyelse af uddannelserne fra skole til universitet, hvor vi også gør onlineundervisningen til en del af fremtidens ligning.

Forrige artikel MBA’eren skal have nye udfordringer Næste artikel Erhvervsskolen, karrierevej eller blindgyde?

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør