Forny uddannelserne

Uddannelserne kan ikke længere bevares, som vi kender dem i dag. De trænger til en gennemgribende fornyelse, og det haster. Den teknologiske revolution med onlineundervisning, det accelererende behov for viden og delingen af ideer på sociale medier udvikler sig i et hæsblæsende tempo.

Samtidig vokser der helt nye kompetencekrav frem på arbejdsmarkedet, som vil udfordre de gamle forestillinger om, hvad der er vigtigt at lære. Vi skal stimulere elevernes læringslyst, engagement og begejstring for at tage del i nye udfordrende og kreative projekter, samtidig med at det faglige niveau skal løftes markant inden for både de sproglige, matematiske, tekniske, naturvidenskabelige og kunstnerisk-kreative fag. Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og.

Vi har brug for flere unge med høje matematiske, tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, fordi der bl.a. bliver mangel på ingeniører, men man må også holde fast i de kunstnerisk-kreative projekter og fag, der kan være med til at stimulere elevernes kreative kritiske sans, så vi også får en generation af unge, som er stimuleret på alle kanaler til at kunne indgå i innovative processer og tænke ud af boksen.

[quote align="right" author=""]Lærerne er meget vigtige i den samlede ligning, men de skal ikke have monopol på undervisningen. Fra at være en institution, der lukker sig om sig selv og formidler den gamle viden, der er ophobet i bøger inden for de etablerede fag, må uddannelserne åbne sig mere over for det omliggende samfund og verden som sådan.[/quote]

Det vil uden tvivl kræve mere tid på skolerne og i det videre uddannelsesforløb, hvis disse udfordringer skal løftes. Men det forudsætter samtidig en nytænkning af undervisningsformerne og skolen som sådan.

Fornyelsen må starte med at sætte eleven og den studerende i centrum, og målet må være, at de får en passion for at lære og får stimuleret deres videbegær, i stedet for at opleve det som en sur pligt og som noget, der skal overstås. Alle borgere får brug for livslang læring, fordi de teknologiske, økonomiske, sociale og kulturelle forandringer i samfundet konstant vil udfordre de gamle kundskaber og faglige færdigheder. Derfor er det vigtigt, at lysten til at lære ikke bliver dræbt, før den enkelte kommer ud på arbejdsmarkedet.

Danmark har ikke råd til, at en sjettedel af de unge forlader skolen som funktionelle analfabeter, eller at danske elevers faglige niveau er middelmådigt sammenlignet med andre nationers. Vi skal også blive langt dygtigere til at stimulere elevernes kreativitet og evne til at tænke innovativt, så Danmark også i fremtiden har noget at leve af, som ikke bare er den laveste fællesnævner og fører til stadig lavere løn.

Udfordringerne er enorme, og ingen kan løse dem alene. Det vil være en illusion, hvis man bilder sig ind, at blot underviserne i skolerne, på ungdomsuddannelserne og universiteterne bliver dygtigere og mere fleksible, så vil det lykkes at bringe de danske uddannelser i verdensklasse.

Det hele er ikke bare lærernes skyld og ansvar. Det er ekstremt vigtigt, at undervisernes niveau, kompetencer og udviklingsevner løftes konstant, for al forskning dokumenterer, at det også er en vigtig nøgle til at løfte niveauet fra skoler til universiteter. Men der skal meget mere til.

Undervisning uden lærere

Vi skal i gang med at nytænke vore uddannelser fra bunden til toppen og finde nye og mere involverende måder at organisere undervisning og læring på. Vi skal også bruge ressourcerne på nye måder ved f.eks. at inddrage frivillige, foreninger, forældre, virksomheder i lokalområdet og digitale onlinelæringsmiljøer, der spirer frem globalt.

Lærerne er meget vigtige i den samlede ligning, men de skal ikke have monopol på undervisningen. Fra at være en institution, der lukker sig om sig selv og formidler den gamle viden, der er ophobet i bøger inden for de etablerede fag, må uddannelserne åbne sig mere over for det omliggende samfund og verden som sådan.

De bedste skoler og lærere har længe forstået betydningen af det, men mulighederne er meget større. Internettet og de digitale miljøer giver en enestående mulighed for at gøre det i stor skala og samtidig udvikle en ny og spændende vekselvirkning mellem leg og læring, mellem undervisning og udfordrende projekter, mellem skole og samfund.

Vi har i de senere år brugt ufattelig meget tid på pinefulde og langvarige slag om lærernes overenskomster, nedslidte lokaler eller nedlagte skoler, men i virkeligheden er den gamle model for uddannelse og læring ved at blive løbet over ende. Hvornår lægger vi de små bureaukratiske og tilbageskuende slagsmål til side og åbner en debat om, hvordan fremtidens uddannelser egentlig bør se ud?

[quote align="left" author=""]En del af undervisningen kan sikkert endda klares uden lærerne, og her kunne man invitere andre eksterne undervisere og personligheder indenfor til at udfordre elevernes videbegær og læringslyst på nye måder.[/quote]

MOOC-revolutionen for onlineundervisning gør det muligt at følge kurser med nobelpristagere og fremragende forskere, mens læreren på hjemmebanen kan bruge sine ressourcer på at strukturere læringsforløb og give sparring på projekter, der skal omsætte den tillærte viden til nye praksiserfaringer. På samme måde kan videoforedrag, computerspil og onlinetest inddrages langt mere på den lokale skole, hvilket sikkert vil gøre nogle af de gamle lærerkræfter overflødige.

En del af undervisningen kan sikkert endda klares uden lærerne, og her kunne man invitere andre eksterne undervisere og personligheder indenfor til at udfordre elevernes videbegær og læringslyst på nye måder. Det handler ikke bare om at få en tømrer til at deltage i sløjdundervisningen, men også om it-folk, forskere, ingeniører, skuespillere og andre kunstnere, som på ad hoc-basis kan være med til at inspirere eleverne.

Lærerne vil løbende få nye opgaver i udviklingen af fagligt og kreativt stimulerende skoler, der bringer danske børn op fra middelmådighed til verdensklasse. I stedet for nostalgisk at længes tilbage til en svunden æra, hvor børns dagligliv absolut skulle opdeles i skole og fritid, er det på tide at rykke videre.

Store ambitioner for alle

I stedet for bare at brokke sig over heldagsskolen eller synge med på en gammel hippiesang om den fortabte barndom så kunne lærere, forældre og andre borgere engagere sig i at udvikle den nye og spændende model for et sammenhængende udviklingsforløb, hvor undervisning, læring, projekter, bevægelse, gaming og underholdning bliver del af en større ligning: et mere spændende, stimulerende og ambitiøst miljø i folkeskoler og på ungdomsuddannelser, så de unge får udviklet de mange forskellige intelligenser og ikke bare bliver fagnørder eller synker sammen i dumhed og dovenskab i de ældre klasser.

Lærere fra de enkelte skoler kan også i stigende grad begynde at samarbejde på tværs af skolebygninger og udveksle erfaringer eller måske lave undervisningsforløb med klasser fra andre skoler, hvor man inddrager onlineundervisning og nye læringsredskaber.

Det er på høje tid at afprøve nye eksperimenter, der kan stimulere den faglige udvikling og sikre hurtigere overførsel af de bedste læringsmetoder, og at udfordre eleverne til at samarbejde med andre end dem, de kender fra deres egen skolegård.

Vi må fremover have store ambitioner for alle individer i den unge generation i stedet for at lade den laveste fællesnævner definere, hvad den enkelte og fællesskabet kan nå. Regeringens mål om at få den dygtigste generation nogensinde er fornemt og flot, men uden en gennemgribende nytænkning af undervisningsformerne og af uddannelsesinstitutionerne fra start til slut vil det aldrig blive realiseret. Ideerne om Ny Nordisk Skole og udspillet til en folkeskolereform forsøger at formulere en ny vision for undervisning og læring, men spørgsmålet er, om man går vidt nok?

[quote align="right" author=""]Erhvervsskolerne trænger til et markant kvalitetsløft. De må ikke stå tilbage som taberskoler, der opsamler funktionelle analfabeter.[/quote]

Brugen af de nye teknologier, udvikling af nye digitale kompetencer og anvendelse af internetbaseret læring/undervisning i stor skala bør tænkes med på alle niveauer i uddannelsessystemet. I ungdomsuddannelserne kunne man f.eks. lave samarbejds- og udviklingsprojekter med unge fra andre lande og nye læringsforløb med virksomheder, iværksættermiljøer og kreative hjerner for derved at løfte  niveauet og måske give de unge et bedre blik for, hvad de kan bruge deres viden til senere i livet.

Erhvervsskolerne trænger til et markant kvalitetsløft. De må ikke stå tilbage som taberskoler, der opsamler funktionelle analfabeter, men skal indtage en central placering i uddannelsen af en ny generation af fagligt dygtige og selvbevidste unge. Erhvervsskolerne kunne være med til at løse krævende udviklingsopgaver for lokale virksomheder og give de unge en lyst til at blive iværksættere og bygge nye virksomheder op.

Også gymnasierne må hæve forventningerne og præstationskravene til eleverne. Danske gymnasieelever kunne f.eks. samarbejde med internationalt førende forskningsmiljøer eller virksomheder, der har brug for f.eks. at udnytte de unges høje digitale kompetencer og teste nye ideer. Nogle af de dygtigste elever kunne måske tyvstarte på universitetsfag, inden de har afsluttet gymnasiet.

Store muligheder

Universiteterne, der befinder sig sidst i den uddannelsesmæssige fødekæde, har også et stort behov for at forny sig. I de seneste år er de blevet dygtigere til at samarbejde med erhvervslivet og udvikle innovative partnerskaber, men der er stadig lang vej igen til, at universiteterne lærer at tjene penge og får sat innovationen i system.

Der er samtidig store muligheder for via mere onlineundervisning at frigøre lærertid til forskning. De unge kan i stor skala få adgang til forelæsninger af globalt førende tænkere og forskere, og det kunne give mere tid til at lave stimulerende projekter og krævende opgaveløsninger i grupper.

Onlineundervisningen åbner også mulighed for at lave virtuelle fusioner mellem de danske universiteter, så en del af forelæsningerne i de samme fag på forskellige universiteter samles på nettet. Det åbner for rationaliseringer og økonomiske besparelser, men i stedet burde man udnytte den mulighed til at øge de målrettede investeringer i at løfte forskningen, så de danske universiteter kan rykke langt højere op på de globale ranglister.

Samtidig må danske uddannelsesinstitutioner have langt bedre og friere muligheder for at konkurrere på det globale uddannelsesmarked. Det er ganske uholdbart, hvis institutioner som Niels Brock kan blive tvunget til at flage ud, fordi de danske regler er for snærende til, at man kan sælge uddannelser internationalt.

Der er gode muligheder for at skabe et nyt blåt ocean for uddannelsesinstitutionerne over en bred front, men der er også risiko for, at de gamle institutioner mister deres raison d´être og spilder deres ressourcer på fortidens opskrifter. Thomas Friedman har i The New York Times beskrevet, hvordan MOOC-revolutionen tvinger de amerikanske universiteter til at nytænke deres forretningsmodeller og at udvikle nye onlinelæringsmetoder.

Vi er på vej ind i en kompetenceverden, hvor det bliver langt vigtigere at kunne dokumentere, at man faktisk kan bruge sine kompetencer til at løse de nye krævende udfordringer i samfundet og i virksomhederne, end at kunne vifte med et eksamensbevis eller en titel. Det vil være et kærkomment farvel til eksamenssnobberiet, der stadig er urimelig udbredt i det nyklassicistiske Danmark.

Den gamle model, hvor underviseren docerer og laver tavleundervisning, mens eleverne noterer, er for længst blevet udfordret i de fleste danske uddannelsesinstitutioner, men i Danmark har vi endnu ikke knækket koden for, hvordan vi tager det næste nødvendige skridt til at udnytte potentialerne i onlineundervisning og -læring. Det er et område, der udvikler sig eksplosivt, men udfordringen er at bruge det til en fornyelse af undervisningen, så det kombineres med praktiske og projektorienterede oplevelser i klassen og med nye samarbejdsrelationer med lærerne.

Måske gør man det på ad hoc-basis nogle steder, men vi gør det ikke systematisk, og det er den næste store udfordring. Det danske uddannelsessystem skal nytænkes over en bred front. Vi står over for Danmarks sputnik-øjeblik.

Uden en gennemgribende nytænkning af de danske uddannelser og reformer på alle niveauer vil vi få meget svært ved at klare os i konkurrencen med andre nationer. I stedet for at slide uddannelsessystemet ned i evindelige og kortsigtede konflikter trænger vi til at tænke stort og lave en ambitiøs udviklingsstrategi for en fornyelse af uddannelserne fra skole til universitet, hvor vi også gør onlineundervisningen til en del af fremtidens ligning.

Forrige artikel MBA’eren skal have nye udfordringer Næste artikel Erhvervsskolen, karrierevej eller blindgyde?

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.