Forny uddannelserne

Uddannelserne kan ikke længere bevares, som vi kender dem i dag. De trænger til en gennemgribende fornyelse, og det haster. Den teknologiske revolution med onlineundervisning, det accelererende behov for viden og delingen af ideer på sociale medier udvikler sig i et hæsblæsende tempo.

Samtidig vokser der helt nye kompetencekrav frem på arbejdsmarkedet, som vil udfordre de gamle forestillinger om, hvad der er vigtigt at lære. Vi skal stimulere elevernes læringslyst, engagement og begejstring for at tage del i nye udfordrende og kreative projekter, samtidig med at det faglige niveau skal løftes markant inden for både de sproglige, matematiske, tekniske, naturvidenskabelige og kunstnerisk-kreative fag. Det er ikke et enten-eller. Det er et både-og.

Vi har brug for flere unge med høje matematiske, tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, fordi der bl.a. bliver mangel på ingeniører, men man må også holde fast i de kunstnerisk-kreative projekter og fag, der kan være med til at stimulere elevernes kreative kritiske sans, så vi også får en generation af unge, som er stimuleret på alle kanaler til at kunne indgå i innovative processer og tænke ud af boksen.

[quote align="right" author=""]Lærerne er meget vigtige i den samlede ligning, men de skal ikke have monopol på undervisningen. Fra at være en institution, der lukker sig om sig selv og formidler den gamle viden, der er ophobet i bøger inden for de etablerede fag, må uddannelserne åbne sig mere over for det omliggende samfund og verden som sådan.[/quote]

Det vil uden tvivl kræve mere tid på skolerne og i det videre uddannelsesforløb, hvis disse udfordringer skal løftes. Men det forudsætter samtidig en nytænkning af undervisningsformerne og skolen som sådan.

Fornyelsen må starte med at sætte eleven og den studerende i centrum, og målet må være, at de får en passion for at lære og får stimuleret deres videbegær, i stedet for at opleve det som en sur pligt og som noget, der skal overstås. Alle borgere får brug for livslang læring, fordi de teknologiske, økonomiske, sociale og kulturelle forandringer i samfundet konstant vil udfordre de gamle kundskaber og faglige færdigheder. Derfor er det vigtigt, at lysten til at lære ikke bliver dræbt, før den enkelte kommer ud på arbejdsmarkedet.

Danmark har ikke råd til, at en sjettedel af de unge forlader skolen som funktionelle analfabeter, eller at danske elevers faglige niveau er middelmådigt sammenlignet med andre nationers. Vi skal også blive langt dygtigere til at stimulere elevernes kreativitet og evne til at tænke innovativt, så Danmark også i fremtiden har noget at leve af, som ikke bare er den laveste fællesnævner og fører til stadig lavere løn.

Udfordringerne er enorme, og ingen kan løse dem alene. Det vil være en illusion, hvis man bilder sig ind, at blot underviserne i skolerne, på ungdomsuddannelserne og universiteterne bliver dygtigere og mere fleksible, så vil det lykkes at bringe de danske uddannelser i verdensklasse.

Det hele er ikke bare lærernes skyld og ansvar. Det er ekstremt vigtigt, at undervisernes niveau, kompetencer og udviklingsevner løftes konstant, for al forskning dokumenterer, at det også er en vigtig nøgle til at løfte niveauet fra skoler til universiteter. Men der skal meget mere til.

Undervisning uden lærere

Vi skal i gang med at nytænke vore uddannelser fra bunden til toppen og finde nye og mere involverende måder at organisere undervisning og læring på. Vi skal også bruge ressourcerne på nye måder ved f.eks. at inddrage frivillige, foreninger, forældre, virksomheder i lokalområdet og digitale onlinelæringsmiljøer, der spirer frem globalt.

Lærerne er meget vigtige i den samlede ligning, men de skal ikke have monopol på undervisningen. Fra at være en institution, der lukker sig om sig selv og formidler den gamle viden, der er ophobet i bøger inden for de etablerede fag, må uddannelserne åbne sig mere over for det omliggende samfund og verden som sådan.

De bedste skoler og lærere har længe forstået betydningen af det, men mulighederne er meget større. Internettet og de digitale miljøer giver en enestående mulighed for at gøre det i stor skala og samtidig udvikle en ny og spændende vekselvirkning mellem leg og læring, mellem undervisning og udfordrende projekter, mellem skole og samfund.

Vi har i de senere år brugt ufattelig meget tid på pinefulde og langvarige slag om lærernes overenskomster, nedslidte lokaler eller nedlagte skoler, men i virkeligheden er den gamle model for uddannelse og læring ved at blive løbet over ende. Hvornår lægger vi de små bureaukratiske og tilbageskuende slagsmål til side og åbner en debat om, hvordan fremtidens uddannelser egentlig bør se ud?

[quote align="left" author=""]En del af undervisningen kan sikkert endda klares uden lærerne, og her kunne man invitere andre eksterne undervisere og personligheder indenfor til at udfordre elevernes videbegær og læringslyst på nye måder.[/quote]

MOOC-revolutionen for onlineundervisning gør det muligt at følge kurser med nobelpristagere og fremragende forskere, mens læreren på hjemmebanen kan bruge sine ressourcer på at strukturere læringsforløb og give sparring på projekter, der skal omsætte den tillærte viden til nye praksiserfaringer. På samme måde kan videoforedrag, computerspil og onlinetest inddrages langt mere på den lokale skole, hvilket sikkert vil gøre nogle af de gamle lærerkræfter overflødige.

En del af undervisningen kan sikkert endda klares uden lærerne, og her kunne man invitere andre eksterne undervisere og personligheder indenfor til at udfordre elevernes videbegær og læringslyst på nye måder. Det handler ikke bare om at få en tømrer til at deltage i sløjdundervisningen, men også om it-folk, forskere, ingeniører, skuespillere og andre kunstnere, som på ad hoc-basis kan være med til at inspirere eleverne.

Lærerne vil løbende få nye opgaver i udviklingen af fagligt og kreativt stimulerende skoler, der bringer danske børn op fra middelmådighed til verdensklasse. I stedet for nostalgisk at længes tilbage til en svunden æra, hvor børns dagligliv absolut skulle opdeles i skole og fritid, er det på tide at rykke videre.

Store ambitioner for alle

I stedet for bare at brokke sig over heldagsskolen eller synge med på en gammel hippiesang om den fortabte barndom så kunne lærere, forældre og andre borgere engagere sig i at udvikle den nye og spændende model for et sammenhængende udviklingsforløb, hvor undervisning, læring, projekter, bevægelse, gaming og underholdning bliver del af en større ligning: et mere spændende, stimulerende og ambitiøst miljø i folkeskoler og på ungdomsuddannelser, så de unge får udviklet de mange forskellige intelligenser og ikke bare bliver fagnørder eller synker sammen i dumhed og dovenskab i de ældre klasser.

Lærere fra de enkelte skoler kan også i stigende grad begynde at samarbejde på tværs af skolebygninger og udveksle erfaringer eller måske lave undervisningsforløb med klasser fra andre skoler, hvor man inddrager onlineundervisning og nye læringsredskaber.

Det er på høje tid at afprøve nye eksperimenter, der kan stimulere den faglige udvikling og sikre hurtigere overførsel af de bedste læringsmetoder, og at udfordre eleverne til at samarbejde med andre end dem, de kender fra deres egen skolegård.

Vi må fremover have store ambitioner for alle individer i den unge generation i stedet for at lade den laveste fællesnævner definere, hvad den enkelte og fællesskabet kan nå. Regeringens mål om at få den dygtigste generation nogensinde er fornemt og flot, men uden en gennemgribende nytænkning af undervisningsformerne og af uddannelsesinstitutionerne fra start til slut vil det aldrig blive realiseret. Ideerne om Ny Nordisk Skole og udspillet til en folkeskolereform forsøger at formulere en ny vision for undervisning og læring, men spørgsmålet er, om man går vidt nok?

[quote align="right" author=""]Erhvervsskolerne trænger til et markant kvalitetsløft. De må ikke stå tilbage som taberskoler, der opsamler funktionelle analfabeter.[/quote]

Brugen af de nye teknologier, udvikling af nye digitale kompetencer og anvendelse af internetbaseret læring/undervisning i stor skala bør tænkes med på alle niveauer i uddannelsessystemet. I ungdomsuddannelserne kunne man f.eks. lave samarbejds- og udviklingsprojekter med unge fra andre lande og nye læringsforløb med virksomheder, iværksættermiljøer og kreative hjerner for derved at løfte  niveauet og måske give de unge et bedre blik for, hvad de kan bruge deres viden til senere i livet.

Erhvervsskolerne trænger til et markant kvalitetsløft. De må ikke stå tilbage som taberskoler, der opsamler funktionelle analfabeter, men skal indtage en central placering i uddannelsen af en ny generation af fagligt dygtige og selvbevidste unge. Erhvervsskolerne kunne være med til at løse krævende udviklingsopgaver for lokale virksomheder og give de unge en lyst til at blive iværksættere og bygge nye virksomheder op.

Også gymnasierne må hæve forventningerne og præstationskravene til eleverne. Danske gymnasieelever kunne f.eks. samarbejde med internationalt førende forskningsmiljøer eller virksomheder, der har brug for f.eks. at udnytte de unges høje digitale kompetencer og teste nye ideer. Nogle af de dygtigste elever kunne måske tyvstarte på universitetsfag, inden de har afsluttet gymnasiet.

Store muligheder

Universiteterne, der befinder sig sidst i den uddannelsesmæssige fødekæde, har også et stort behov for at forny sig. I de seneste år er de blevet dygtigere til at samarbejde med erhvervslivet og udvikle innovative partnerskaber, men der er stadig lang vej igen til, at universiteterne lærer at tjene penge og får sat innovationen i system.

Der er samtidig store muligheder for via mere onlineundervisning at frigøre lærertid til forskning. De unge kan i stor skala få adgang til forelæsninger af globalt førende tænkere og forskere, og det kunne give mere tid til at lave stimulerende projekter og krævende opgaveløsninger i grupper.

Onlineundervisningen åbner også mulighed for at lave virtuelle fusioner mellem de danske universiteter, så en del af forelæsningerne i de samme fag på forskellige universiteter samles på nettet. Det åbner for rationaliseringer og økonomiske besparelser, men i stedet burde man udnytte den mulighed til at øge de målrettede investeringer i at løfte forskningen, så de danske universiteter kan rykke langt højere op på de globale ranglister.

Samtidig må danske uddannelsesinstitutioner have langt bedre og friere muligheder for at konkurrere på det globale uddannelsesmarked. Det er ganske uholdbart, hvis institutioner som Niels Brock kan blive tvunget til at flage ud, fordi de danske regler er for snærende til, at man kan sælge uddannelser internationalt.

Der er gode muligheder for at skabe et nyt blåt ocean for uddannelsesinstitutionerne over en bred front, men der er også risiko for, at de gamle institutioner mister deres raison d´être og spilder deres ressourcer på fortidens opskrifter. Thomas Friedman har i The New York Times beskrevet, hvordan MOOC-revolutionen tvinger de amerikanske universiteter til at nytænke deres forretningsmodeller og at udvikle nye onlinelæringsmetoder.

Vi er på vej ind i en kompetenceverden, hvor det bliver langt vigtigere at kunne dokumentere, at man faktisk kan bruge sine kompetencer til at løse de nye krævende udfordringer i samfundet og i virksomhederne, end at kunne vifte med et eksamensbevis eller en titel. Det vil være et kærkomment farvel til eksamenssnobberiet, der stadig er urimelig udbredt i det nyklassicistiske Danmark.

Den gamle model, hvor underviseren docerer og laver tavleundervisning, mens eleverne noterer, er for længst blevet udfordret i de fleste danske uddannelsesinstitutioner, men i Danmark har vi endnu ikke knækket koden for, hvordan vi tager det næste nødvendige skridt til at udnytte potentialerne i onlineundervisning og -læring. Det er et område, der udvikler sig eksplosivt, men udfordringen er at bruge det til en fornyelse af undervisningen, så det kombineres med praktiske og projektorienterede oplevelser i klassen og med nye samarbejdsrelationer med lærerne.

Måske gør man det på ad hoc-basis nogle steder, men vi gør det ikke systematisk, og det er den næste store udfordring. Det danske uddannelsessystem skal nytænkes over en bred front. Vi står over for Danmarks sputnik-øjeblik.

Uden en gennemgribende nytænkning af de danske uddannelser og reformer på alle niveauer vil vi få meget svært ved at klare os i konkurrencen med andre nationer. I stedet for at slide uddannelsessystemet ned i evindelige og kortsigtede konflikter trænger vi til at tænke stort og lave en ambitiøs udviklingsstrategi for en fornyelse af uddannelserne fra skole til universitet, hvor vi også gør onlineundervisningen til en del af fremtidens ligning.

Forrige artikel MBA’eren skal have nye udfordringer Næste artikel Erhvervsskolen, karrierevej eller blindgyde?

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.