I debatten om djøfiseringen af den offentlige sektor lyder det næsten, som om det danske samfund befinder sig på sammenbruddets rand. Fra alle sider rakkes der ned på djøf’erne, bureaukratiet og ikke mindst uvæsenet over dem alle: new public management.

Men alle tre hadeobjekter er i virkeligheden nogle af de vigtigste forklaringer på, at Danmark klarer sig langt bedre end andre lande på snart sagt alle væsentlige parametre. Danmark er i dag et af de mest konkurrencedygtige, veldrevne, antikorrupte og velfungerende samfund på hele kloden. Og meget af det kan danskerne takke de akademisk uddannede djøf’ere, bureaukratiet og moderniseringen af den offentlige sektor for.

Derfor burde vi hylde djøf’erne i stedet for at hyle ad dem.

Det mener to af landets fremmeste forvaltningseksperter, professor på Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen, der netop har udgivet bogen ’Djævleyngel eller Guds udsendte’ om djøfiseringen og akademiseringen af ledelsen i de danske kommuner, og professor emeritus ved CBS Ove K. Pedersen, der mest er kendt som forfatter til den stærkt omdiskuterede bog ’Konkurrencestaten’, der beskriver tilpasningen af den danske velfærdsstat til globale konkurrencevilkår.

”Der er en paradoksal sammenhæng mellem kritikken af økonomistyringen og djøf’erne på den ene side, og på den anden en fastholdelse af, at velfærdsstaten er det vigtigste projekt for danskerne – uanset politisk ståsted. Det er paradoksalt, fordi hele den økonomistyring af den offentlige sektor, der blev sat igennem op gennem 1990’erne med djøf’erne, må siges at være det, der har reddet velfærdsstaten,” siger Ove K. Pedersen og uddyber:

“Velfærdsstatsprojektet var reelt kollapset i 1980’erne. Og den djøfisering, der herefter fulgte, var en redningsaktion af den velfærdsstat. Det har så skabt forudsætningen for velfærdsstatens finansielle holdbarhed, som i dag er en garanti for ikke alene, at velfærdsstaten stadig er der, men også for at den vil overleve i hvert fald de næste 10-15 år. Så redningsaktionen var en kæmpe succes.”

Professor Kurt Klaudi Klausen er enig, men siger det endnu tydeligere:

“Det er djøf’erne, der har reddet os fra græske tilstande. Intet mindre. Vi burde hædre dem,” siger han.

Velsignet være bureaukratiet

At en folkelig hæder af djøf’erne er på sin plads, skyldes ifølge Kurt Klaudi Klausen, at de danske embedsmænd har formået både at være klassiske bureaukrater og reformatorer af den offentlige sektor. To roller, der har formet og gjort dansk forvaltning til det, det er i dag.

”Det er djøf’erne, der nidkært har været bureaukrater, og det er dem, der har gennemført den reform- og moderniseringspolitik, der hedder new public management. Og begge dele har været absolutte goder for den danske nation. Jeg tror faktisk, at det ville have været en katastrofe, hvis ikke vi havde haft både et godt bureaukrati og new public management-styringen,” siger Kurt Klaudi Klausen og opridser først velsignelserne ved bureaukratiet, som de unge embedsmænd lærer om allerede i løbet af de første år på statskundskabsstudiet.

Her bliver de præsenteret for den tyske sociolog og økonom Max Weber, der var en af de første, der beskrev bureaukratiets fordele, i sit essay ’Bürokratie’ fra 1921. Her skriver Weber, at bureaukratiet har en række fordele som organisationsform, fordi et bureaukratisk styre kan sikre professionalisme, regelbundethed og lighed for loven i borgernes sagsbehandling, adskille administration fra politik (og ikke mindst fra politikeres privatinteresser), og ja, når bureaukratiet virker allerbedst, fungerer det ligefrem som en ’maskine’, bl.a. fordi den hierarkiske struktur sikrer en tydelig kommandovej og en klar ansvarsfordeling. Bureaukratiet er kort fortalt en effektiv maskine for retfærdig administration af mødet mellem borger og samfund.

”Det ligger i den bureaukratiske logik, at man skal opføre sig på en bestemt måde. Og det falder nok mange for brystet, men det er altså et adelsmærke ved et velfungerende bureaukrati, at der er styr på regler og procedurer, og at man nidkært registrerer, hvad der sker,” siger Kurt Klaudi Klausen.

I sidste ende er det borgernes retssikkerhed og skattekroner, der er på spil.

”Det professionelle embedsværk er demokratiets værn mod politisk magtmisbrug; det er garanten for borgernes retssikkerhed og for en anstændig omgang med skattekronerne. Det er ikke det modsatte, som det nogle gange får lov til at blive fremstillet,” siger han.

Velsignet være NPM

Den over 100 år gamle bureaukratiske logik blev i 1980’erne suppleret af en moderniserings- og effektiviseringslogik, der ofte sammenfattes i begrebet new public management. Også den logik burde danskerne hylde i stedet for at hyle ad.

”Den modernisering af den offentlige sektor, vi har haft siden 1980’erne, har sørget for, at vi har den bedst fungerende offentlige sektor i verden. Den mest effektive, den mest transparente, den mindst korrupte. Det er en fantastisk succeshistorie. Der er simpelthen styr på det i Danmark, på en måde man ikke ser i ret mange andre lande,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Faktisk er der så meget styr på tingene, at Danmark i dag ligger højere på mange af de globale ranglister over veldrevne og velfungerende lande end nogensinde. Eksempelvis ligger Danmark nummer 1 ud af 128 indekserede lande på det yderst nuancerede indeks over 50 forskellige samfundsforhold, The Social Progress Index, der bl.a. er udviklet af den kendte Harvard-professor Michael Porter. Dertil ligger Danmark i top-3 på lister over de mest veldrevne, mindst korrupte og mest virksomhedsvenlige lande i verden. Se figur 1.

“Danmark er en verdensstjerne. Og det er da et paradoks, at Danmark klarer sig så godt internationalt, men når man ser på debatten internt i Danmark, så lyder det, som om der sker det stik modsatte,” siger Ove K. Pedersen.

Djøfisering er en professionalisering

I sin nye bog undersøger Kurt Klaudi Klausen djøfiseringen af topledelsen i de danske kommuner, hvor flere og flere kommunaldirektører og forvaltningschefer har en lang samfundsfaglig uddannelse. Udviklingen er ikke til at tage fejl af. Djøf’erne strømmer ind i kommunernes ledelser. Se figur 2.

Men konklusionen over konsekvenserne af den udvikling er også klar: Djøfiseringen er ikke en erstatning af varme hænder med kolde hænder, som det ofte fremstilles af kritikere, men en professionalisering af den offentlige forvaltning. Og det er ikke muligt at vende udviklingen uden også at gå på kompromis med denne professionalisme, skriver Kurt Klaudi Klausen.

”Den generelle djøfisering, som vi har haft i dansk offentlig forvaltning fra omkring 1980’erne og frem, er samtidig en professionalisering, hvor embedsværket er blevet stadig mere kompetent. Og jeg mener ikke, at der er nogen vej tilbage: Danmarks offentlige forvaltning skal være bemandet med højtuddannede medarbejdere,” siger han.

”Der er brug for akademikere – og mange af dem er djøf’ere – i den offentlige forvaltning. For det er nødvendigt i en moderne verden, at embedsmænd tænker i effektivitet og produktivitet,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Begge professorer mener, at kritikken af djøfiseringen, konkurrencestaten, økonomistyringen, eller hvad end moderniseringen af den offentlige sektor nu kaldes, ofte er historieløs, skinger og går over gevind. Men Ove K. Pedersen medgiver dog, at kritikken har noget på sig.

“Styringsformer har en begrænset periode at virke i, inden de skal reformeres igen. Og der er ingen tvivl om, at den her koncentrerede økonomistyring har afsløret mange af sine uønskede konsekvenser,” siger han og nævner i flæng både diskussionerne om øget social ulighed, Udkantsdanmark, hele spørgsmålet om begrænsninger af den faglige autonomi og spørgsmålet om, hvorvidt vi er gået for langt med krav til børn og unge i uddannelsessystemet.

“Alt det er utilsigtede konsekvenser af denne styring, og er alt sammen noget, der skal adresseres. Hvis ikke økonomistyringen bliver reformeret, vil det mobilisere endnu mere kritik og endnu mere modstand, og på den måde kan økonomistyringen i sig selv ende med at true velfærdsprojektet,” siger han.

“Men vi skal også huske på, at sammenlignet med andre lande er de konsekvenser meget små i Danmark. Og takket være udviklingen af Danmark til en effektiv konkurrencestat har vi i dag ressourcerne og det politiske overskud til rent faktisk at håndtere de konsekvenser. Vi skal absolut ikke opgive budgetpolitik og økonomistyring. Men vi skal adressere de uønskede konsekvenser, som styringen har haft,” siger Ove K. Pedersen. 

LÆS OGSÅ: Ammitzbøll: Embedsmændene har stadig for meget magt