Anders Eldrup er – om nogen – manden, der ved, hvordan man ikke skal gøre, hvis målet er at udbrede elbilen i Danmark.

Den tidligere DONG-direktør og nuværende formand for Bilkommissionen, der netop har til opgave at få gang i elbilerne, var en af hovedmændene i udviklingen af en af de måske største hvide elefanter i Danmarks grønne omstilling: Satsningen på elbilkonceptet Better Place, der blev lanceret i 2008 og lukket i 2013 efter tab på et trecifret millionbeløb.

Lige nu venter hele det politiske Danmark på, at Anders Eldrup og Bilkommissionen præsenterer sine bud på, hvordan Danmark over de kommende årtier får skiftet to en halv million fossile personbiler ud med elbiler og samtidig dækker det hul på godt 50 milliarder kroner om året, som beskatningen af de fossile personbiler i dag giver staten.

Bilkommissionens rapport er ventet med spænding, og den skal danne grundlag for de kommende klimaforhandlinger om transportsektoren, som skal finde sted under trafikminister Benny Engelbrechts ledelse. Eldrup sagde forleden til Motor-magasinet, at kommissionens første delrapport ventes offentliggjort i begyndelsen af september.

Personbiler er et af klimakampens sorte får med en voksende CO2-udledning i Danmark over de seneste årtier, mens elproduktion, industri, boliger og landbrug har reduceret klimabelastningen.

En omfattende elektrificering af personbiltransporten er derfor en afgørende forudsætning for, at regeringen kan nå målet om 70 procents reduktion af CO2 i 2030 i forhold til 2009. Men det er uden tvivl også den sværeste ligning i Danmarks grønne omstilling, fordi den danske stat i helt ekstraordinært omfang har vænnet sig til enorme afgiftsindtægter fra privatbilisterne.

Bitre erfaringer fra Better Place

Anders Eldrup og DONG Energy var den største danske investor, da israeleren Shai Agassi i 2007 lancerede sit elbilkoncept Better Place. Også Lars Aagaard, daværende vicedirektør i Dansk Energi, bakkede entusiastisk op om projektet.

Eldrup vurderede i marts 2008, at Better Place inden 2020 ville kunne have omkring en halv million elbiler på de danske veje. Aagaard talte om, at Danmark kunne "bygge en forretningsmodel og infrastruktur om fremtidens eldrevne transportsektor". Og Mandag Morgen skrev, at projektet kunne give Danmark "en global førerrolle". Vi tog alle fejl.

Anders Eldrup og Lars Aagaard er i 2020 fortsat to af nøglepersonerne i Danmarks grønne omstilling. Aagaard som administrerende direktør i Dansk Energi og Anders Eldrup med et væld af bestyrelsesposter, senest med udnævnelsen i foråret til formand i Danmarks Grønne Investeringsfond og den tilhørende Danmarks Grønne Fremtidsfond.

Læren af Better Place er kort fortalt, at politisk vilje og lyst til at indføre elbiler ikke er nok, hvis ikke teknologien er moden, offentlige og private finansieringsmodeller er på plads og infrastrukturudbygningen har momentum.

Det er læringspunkter, som Eldrup synes at have taget til sig i 2020. Derfor har rapporten har ladet vente på sig, på samme måde som regeringen i det hele taget synes at nøle med de klimapolitiske initiativer.

Under alle omstændigheder er det givet, at det aktuelt er en fordel at vente en smule med elbilerne i Danmark, fordi de europæiske bilindustrier først her fra 2020 for alvor er begyndt at rulle deres store elbilprogrammer ud.

Anders Eldrup har i et interview med Altinget kaldt opgavebeskrivelsen for "meget krævende", mens han som tidligere departementschef i Finansministeriet har udtrykt "stor forståelse for, at man ikke bare lige kan slå en streg over 50 milliarder kroner af statens indtægter".

Eldrup, der har været en af Danmarks mest klimaengagerede erhvervsledere, ved omvendt også godt, at der er betydelig utålmodighed i den danske offentlighed, når det gælder indførelsen af elbiler.

Blandt Folketingets partier har SF sat barren højst med et ønske om allerede fra 2022 at forbyde salg af biler, som kører mindre end 20 kilometer på en liter benzin.

Klimarådet mener også, at det skal gå væsentlig hurtigere med at få flere elbiler på vejene, og man vil både give tilskud til folk, der køber elbiler, og hæve afgifter på benzin og diesel markant. Den hårde økonomiske kurs over for ejere af ældre fossildrevne biler advares der imod fra Forenede Danske Motorejere, som anfører, at det ikke er rimeligt, hvis de fattigste danskere, som kører i gamle biler, på den måde kommer til at betale for de elbiler, som mere velhavende familier har råd til.

Nedenfor kan man læse, hvilke forventninger en række centrale aktører på personbilsområdet har til rapporten fra Eldrup-Kommissionen, der både skal udrede afgiftsmæssige og infrastrukturelle spørgsmål i forbindelse med overgangen til de mange elbiler.

Langsom men støt stigning

Eldrup kan på sin side glæde sig over, at salget af elbiler og hybridbiler i 2020 sætter nye rekorder i Danmark. I juli 2020 kom der 18.952 nye personbiler på de danske veje. Af disse biler var 2.539 såkaldte plug-in-hybrider, som kører på både el og fossil energi. Rene elbiler blev der indregistreret 488 af i juli måned. Både hybridbilerne og elbilerne sætter således rekord, men deres markedsandel er fortsat lav, og dét selv om både mindre hybrid- og elbiler nyder godt af afgiftslempelser.

Det voksende salg af el- og hybridbiler skyldes også, at de store bilproducenter lige nu præsenterer rigtig mange nye modeller. Dette skyldes, at de fra 1. januar 2020 skal overholde nye skærpede klimanormer fra EU, hvilket tvinger dem til at fremstille relativt mange klimavenlige biler, hvilket igen betyder, at producenterne sænker priserne.

Mens der ikke er tvivl om, at Eldrup-rapporten får afgørende indflydelse på indfasningen af elbiler i Danmark, advarer en kilde, der som interessent har bidraget til kommissionens udredning, om, at man næppe skal forvente den store elbilrevolution i Danmark. Vedkommende mener, at der bliver tale om komplicerede og gradvise reformer af forskellige afgifter, som fases ind over en længere årrække. Men det gør efter kildens opfattelse heller ikke noget, hvis blot man får en løsning, der giver forudsigelighed for både købere og sælgere flere år frem.