Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi

Forskere har nu udsendt den hidtil alvorligste advarsel om klodens fremtid. Den kræver et hurtigt opgør med den kendte markeds-og vækstøkonomi til fordel for en økonomi med klima og bæredygtighed som omdrejningspunkt. Det kan blive en historisk stor udfordring for det politiske lederskab. Mindst fire udfordringer skal adresseres for, skriver Erik Rasmussen.

Så landede der endnu et kraftigt wakeupcall fra internationale klimaforskere. Denne gang fra en gruppe, der tæller en række af verdens førende eksperter, heriblandt den danske professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Af to grunde har udspillet vakt betydelig international opmærksomhed. For det første fordi det er stærkt alarmerende og fastslår, at udledningen af CO2 tilsyneladende har sat gang i en dominoeffekt, som kan medføre katastrofale temperaturstigninger på 3-5 grader og dermed ændre livsbetingelserne overalt på kloden. Det vil i givet fald bekræfte den frygt, som klimaforskere altid har haft, nemlig at vi en dag ville passere de tipping points, hvor klimaforandringerne er ude af kontrol. Den situation kan vi allerede have nået.

For det andet fordi det sker i en sommer, der globalt er ved at slå alle varmerekorder, og hvor voldsomme skovbrande hærger store landområder. Klimaforandringerne har i folks bevidsthed pludselig taget et kvantespring fra fjerne tekniske rapporter og elitens globale konferencer til almindelige menneskers hverdag. Vejrudsigterne handler ikke kun om vind og vejr i næste uge, men om udsigten for menneskehedens tilværelse.

Politisk sendrægtighed

Det store spørgsmål er nu: Vil forskernes alarmklokker denne gang udløse de drastiske men nødvendige initiativer, der kan afbøde de værste konsekvenser af naturkatastroferne, eller vil hverdagen indfinde sig, i takt med at klimasensationen taber mediernes interesse? Og dermed også politikernes? Det forløb er gentaget adskillige gange, alt imedens at problemerne blot er accelereret.

Skal man tage pejling fra den danske klimaminister Lars Christian Lilleholts (V) kommentarer til advarslen, kan der måske denne gang forventes skrappere politiske indgreb. Han har overfor flere medier ikke lagt skjul på, at der skal handles hurtigere og anderledes. Men en enkelt dansk ministers engagement skaber ikke i sig selv globale politiske gennembrud. Og det er netop, hvad der er akut behov for.

Der er næppe tvivl om, at de nærmeste år bliver den ultimative udfordring for det politiske lederskab, både på de nationale og de internationale scener. Med al og stor respekt for hvad andre aktører som byer, erhvervsliv, befolkninger m.fl. kan præstere, er det politikerne, der skal fastlægge rammerne og gennemføre de reguleringer, der bliver nødvendige for at skabe fælles spilleregler og herunder sikre det internationale samarbejde, som er en betingelse for overhovedet at nå i mål, uanset hvad målet så end bliver.

Og det haster. Der er nemlig al mulig grund til at tage forskernes prognoser alvorligt. Sammenholdt med den lange række af stadig skarpere videnskabelige advarsler er der nu uigendrivelige beviser for, at vi står overfor det største samfundsøkonomiske paradigmeskifte i verdenshistorien, der handler om at bevæge sig fra en markedsdrevet økonomi til en klimadrevet økonomi. Problemet er blot, at det er så omfattende og komplekst, at det er svært – for ikke at sige næsten umuligt – at håndtere indenfor rammerne af de eksisterende (multi)nationale politiske institutioner. Til november er FN vært for den 24. COP klimakonference, uden at det formentlig vil lykkes at vedtage globalt forpligtende aftaler om at bekæmpe klimaforandringerne. Samtidig har en af verdens største klimasyndere, USA, meldt sig ud af processen. Den politiske sendrægtighed kommer også til udtryk omkring implementeringen af de 17 verdensmål, der blev vedtaget for godt 1.000 dage siden. Her viser alle kortlægninger, at manglen på politiske ambitioner og prioriteringer betyder, at ingen lande lever op til deres målsætninger.

Bekæmpelsen af klimaforandringerne er mål nr. 13, og hvis det ikke opfyldes, vil mange af de andre mål heller ikke kunne gennemføres. Derfor er netop klimaforandringerne det vigtigste og mest akutte mål at indfri og det mål, hvor verden er længst bagud. En af de vigtigste udfordringer er at få defineret, hvad klimaøkonomi går ud på. Den tangerer de mange initiativer, der er udfoldet omkring nye nationalregnskaber, der bl.a. indarbejder de miljømæssige konsekvenser af vækst etc. Men klimapresset taget i betragtning skal de akademiske øvelser hurtigt omsættes til virkelighed.

De fire udfordringer

Forenklet udtrykt vil klimaøkonomien bl.a. skulle adressere fire udfordringer.

En ny virkelighed: Verdenssamfundet må forholde sig til videnskabens advarsler og indstille sig på et klima, der kan være op til 5 grader varmere end i dag. I mange år har vi opereret med en stigning på 1,5 til 2 grader og troet på, at de mål både var realistiske og konsekvenserne trods alt overskuelige og håndterlige. Den nye forskerrapport gør det reelt uansvarligt ikke at operere med helt andre scenarier, f.eks. at vi lige så godt kan ende med 3-4 graders stigning, måske op til 5 grader. Her taler vi om drastisk ændrede livsbetingelser for dyr og mennesker.

Hvornår det vil ske, er der mange antagelser om, men alt tyder på, at det kan gå langt hurtigere end forventet og derfor kan få afgørende betydning for en række af de beslutninger, der skal træffes i dag, f.eks. omkring byudvikling, infrastruktur, flygtninge m.v. Bl.a. skal der indenfor de næste 15 år investeres for 90 billioner dollar i ny infrastruktur forskellige steder i verden. Her bliver det helt afgørende, hvor klimaforudsigelige de investeringer bliver. Det samme gælder den eksponentielle udvikling i den globale urbanisering.

Ny vækst: Kriterierne for vækst må revurderes. De må tage højde for true cost economy. Det vil som nævnt ovenfor indebære, at miljø- og klimabelastningen skal medregnes. Væksten må ikke belaste miljøet. Hvor stor den udfordring kan blive, blev for nogle år siden analyseret af konsulent- og revisionsfirmaet KPMG, der bl.a. dokumenterede, at den betingelse ville koste fødevare- og drikkevareindustrien 224 pct. af deres samlede indtjening. Dette er næppe realistisk at betale på kort sigt, men det viser hvor store ubetalte regninger, vækst kan efterlade til det omgivende samfund, og hvor store omstillinger der bliver nødvendige, hvis vi skal hindre uoverskuelige klimakonsekvenser. Vi er hermed hastigt på vej ind i en helt ny markedsvirkelighed.

Ny teknologi: Ifølge den nye forskerrapport har vi nået et punkt, hvor en række af de mere kendte løsninger om energieffektivt, vedvarende energier og ændrede forbrugsvaner ikke kan stå alene. Der bliver behov for store teknologiske gennembrud, f.eks. oplagring af CO2 etc. Det handler bl.a. om en hurtig iværksættelse af forsknings- og udviklingsprogrammer, om kobling af eksisterende videnskabelige miljøer for at nå hurtigere og stærkere effekt etc. Her giver begreber som industrielle og teknologiske revolutioner mening.

Nyt lederskab: Her peger pilen på de politiske ledere. Selv om mange byer og store virksomheder er gået i front, og investorerne begynder at tænke og handle mere bæredygtigt, bliver politikerne afgørende for at udvikle de fælles spilleregler i klimaøkonomien. Det kan blive en af de store barrierer. Hidtil har snævre nationale særinteresser og erhvervslivets lobbyorganisationer bremset omstillingen, og det bliver ikke nemmere med udbredelsen af de populistiske regimer i store dele af verden. De er ikke karakteriseret ved en dyb klimaforståelse. Skal den udfordring overkommes, kræver det enten, at ledere i udvalgte lande erkender deres ansvar og viser, at der er stemmer i klimakampen, eller i forlængelse af dette at der kommer et pres nedefra, der gør kampen for bæredygtig livskvalitet til en politisk vindersag.

En mulig løsning

Dette er blot fragmenter af de udfordringer, der skal adresseres ved overgangen til en klimaøkonomi. Men ét er sikkert: Uanset om verdenssamfundet vælger en proaktiv strategi eller fortsat træder vande, vil de kommende år blive de mest turbulente i nyere tid – måske nogensinde. Kampen for et bedre klima skal jo tages i et politisk klima, der i forvejen er betændt og uforudsigeligt. Men forskernes klimachok tilføjer en ny og meget akut dimension, der betyder, at de beslutninger, der skal tages de kommende måneder og år, ikke blot handler om, hvem der vinder næste valg, eller sikrer sig nye ordrer, men om fremtidige generationers eksistensbetingelser.

Belært af fortidens erfaringer bl.a. med 23 COP-processer i FN-regi, der ikke har formået at skabe de nødvendige løsninger, er tiden inde til at gå nye veje. Det vil sige nytænke de institutionelle rammer for at løse så akut, komplekst og så omfattende en problemstilling som klimaforandringerne. De burde håndteres som en global undtagelsestilstand. Den danske klimaminister har bebudet, at Danmark til efteråret er vært for en international klimakonference. Det kunne være stedet og anledningen til at fremlægge skitsen til en ny klimaøkonomi, og hvordan den institutionelt skal gennemføres.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Sådan bliver Danmark et iværksætterland Sådan bliver Danmark et iværksætterland Næste artikel Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.