Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi

Forskere har nu udsendt den hidtil alvorligste advarsel om klodens fremtid. Den kræver et hurtigt opgør med den kendte markeds-og vækstøkonomi til fordel for en økonomi med klima og bæredygtighed som omdrejningspunkt. Det kan blive en historisk stor udfordring for det politiske lederskab. Mindst fire udfordringer skal adresseres for, skriver Erik Rasmussen.

Så landede der endnu et kraftigt wakeupcall fra internationale klimaforskere. Denne gang fra en gruppe, der tæller en række af verdens førende eksperter, heriblandt den danske professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Af to grunde har udspillet vakt betydelig international opmærksomhed. For det første fordi det er stærkt alarmerende og fastslår, at udledningen af CO2 tilsyneladende har sat gang i en dominoeffekt, som kan medføre katastrofale temperaturstigninger på 3-5 grader og dermed ændre livsbetingelserne overalt på kloden. Det vil i givet fald bekræfte den frygt, som klimaforskere altid har haft, nemlig at vi en dag ville passere de tipping points, hvor klimaforandringerne er ude af kontrol. Den situation kan vi allerede have nået.

For det andet fordi det sker i en sommer, der globalt er ved at slå alle varmerekorder, og hvor voldsomme skovbrande hærger store landområder. Klimaforandringerne har i folks bevidsthed pludselig taget et kvantespring fra fjerne tekniske rapporter og elitens globale konferencer til almindelige menneskers hverdag. Vejrudsigterne handler ikke kun om vind og vejr i næste uge, men om udsigten for menneskehedens tilværelse.

Politisk sendrægtighed

Det store spørgsmål er nu: Vil forskernes alarmklokker denne gang udløse de drastiske men nødvendige initiativer, der kan afbøde de værste konsekvenser af naturkatastroferne, eller vil hverdagen indfinde sig, i takt med at klimasensationen taber mediernes interesse? Og dermed også politikernes? Det forløb er gentaget adskillige gange, alt imedens at problemerne blot er accelereret.

Skal man tage pejling fra den danske klimaminister Lars Christian Lilleholts (V) kommentarer til advarslen, kan der måske denne gang forventes skrappere politiske indgreb. Han har overfor flere medier ikke lagt skjul på, at der skal handles hurtigere og anderledes. Men en enkelt dansk ministers engagement skaber ikke i sig selv globale politiske gennembrud. Og det er netop, hvad der er akut behov for.

Der er næppe tvivl om, at de nærmeste år bliver den ultimative udfordring for det politiske lederskab, både på de nationale og de internationale scener. Med al og stor respekt for hvad andre aktører som byer, erhvervsliv, befolkninger m.fl. kan præstere, er det politikerne, der skal fastlægge rammerne og gennemføre de reguleringer, der bliver nødvendige for at skabe fælles spilleregler og herunder sikre det internationale samarbejde, som er en betingelse for overhovedet at nå i mål, uanset hvad målet så end bliver.

Og det haster. Der er nemlig al mulig grund til at tage forskernes prognoser alvorligt. Sammenholdt med den lange række af stadig skarpere videnskabelige advarsler er der nu uigendrivelige beviser for, at vi står overfor det største samfundsøkonomiske paradigmeskifte i verdenshistorien, der handler om at bevæge sig fra en markedsdrevet økonomi til en klimadrevet økonomi. Problemet er blot, at det er så omfattende og komplekst, at det er svært – for ikke at sige næsten umuligt – at håndtere indenfor rammerne af de eksisterende (multi)nationale politiske institutioner. Til november er FN vært for den 24. COP klimakonference, uden at det formentlig vil lykkes at vedtage globalt forpligtende aftaler om at bekæmpe klimaforandringerne. Samtidig har en af verdens største klimasyndere, USA, meldt sig ud af processen. Den politiske sendrægtighed kommer også til udtryk omkring implementeringen af de 17 verdensmål, der blev vedtaget for godt 1.000 dage siden. Her viser alle kortlægninger, at manglen på politiske ambitioner og prioriteringer betyder, at ingen lande lever op til deres målsætninger.

Bekæmpelsen af klimaforandringerne er mål nr. 13, og hvis det ikke opfyldes, vil mange af de andre mål heller ikke kunne gennemføres. Derfor er netop klimaforandringerne det vigtigste og mest akutte mål at indfri og det mål, hvor verden er længst bagud. En af de vigtigste udfordringer er at få defineret, hvad klimaøkonomi går ud på. Den tangerer de mange initiativer, der er udfoldet omkring nye nationalregnskaber, der bl.a. indarbejder de miljømæssige konsekvenser af vækst etc. Men klimapresset taget i betragtning skal de akademiske øvelser hurtigt omsættes til virkelighed.

De fire udfordringer

Forenklet udtrykt vil klimaøkonomien bl.a. skulle adressere fire udfordringer.

En ny virkelighed: Verdenssamfundet må forholde sig til videnskabens advarsler og indstille sig på et klima, der kan være op til 5 grader varmere end i dag. I mange år har vi opereret med en stigning på 1,5 til 2 grader og troet på, at de mål både var realistiske og konsekvenserne trods alt overskuelige og håndterlige. Den nye forskerrapport gør det reelt uansvarligt ikke at operere med helt andre scenarier, f.eks. at vi lige så godt kan ende med 3-4 graders stigning, måske op til 5 grader. Her taler vi om drastisk ændrede livsbetingelser for dyr og mennesker.

Hvornår det vil ske, er der mange antagelser om, men alt tyder på, at det kan gå langt hurtigere end forventet og derfor kan få afgørende betydning for en række af de beslutninger, der skal træffes i dag, f.eks. omkring byudvikling, infrastruktur, flygtninge m.v. Bl.a. skal der indenfor de næste 15 år investeres for 90 billioner dollar i ny infrastruktur forskellige steder i verden. Her bliver det helt afgørende, hvor klimaforudsigelige de investeringer bliver. Det samme gælder den eksponentielle udvikling i den globale urbanisering.

Ny vækst: Kriterierne for vækst må revurderes. De må tage højde for true cost economy. Det vil som nævnt ovenfor indebære, at miljø- og klimabelastningen skal medregnes. Væksten må ikke belaste miljøet. Hvor stor den udfordring kan blive, blev for nogle år siden analyseret af konsulent- og revisionsfirmaet KPMG, der bl.a. dokumenterede, at den betingelse ville koste fødevare- og drikkevareindustrien 224 pct. af deres samlede indtjening. Dette er næppe realistisk at betale på kort sigt, men det viser hvor store ubetalte regninger, vækst kan efterlade til det omgivende samfund, og hvor store omstillinger der bliver nødvendige, hvis vi skal hindre uoverskuelige klimakonsekvenser. Vi er hermed hastigt på vej ind i en helt ny markedsvirkelighed.

Ny teknologi: Ifølge den nye forskerrapport har vi nået et punkt, hvor en række af de mere kendte løsninger om energieffektivt, vedvarende energier og ændrede forbrugsvaner ikke kan stå alene. Der bliver behov for store teknologiske gennembrud, f.eks. oplagring af CO2 etc. Det handler bl.a. om en hurtig iværksættelse af forsknings- og udviklingsprogrammer, om kobling af eksisterende videnskabelige miljøer for at nå hurtigere og stærkere effekt etc. Her giver begreber som industrielle og teknologiske revolutioner mening.

Nyt lederskab: Her peger pilen på de politiske ledere. Selv om mange byer og store virksomheder er gået i front, og investorerne begynder at tænke og handle mere bæredygtigt, bliver politikerne afgørende for at udvikle de fælles spilleregler i klimaøkonomien. Det kan blive en af de store barrierer. Hidtil har snævre nationale særinteresser og erhvervslivets lobbyorganisationer bremset omstillingen, og det bliver ikke nemmere med udbredelsen af de populistiske regimer i store dele af verden. De er ikke karakteriseret ved en dyb klimaforståelse. Skal den udfordring overkommes, kræver det enten, at ledere i udvalgte lande erkender deres ansvar og viser, at der er stemmer i klimakampen, eller i forlængelse af dette at der kommer et pres nedefra, der gør kampen for bæredygtig livskvalitet til en politisk vindersag.

En mulig løsning

Dette er blot fragmenter af de udfordringer, der skal adresseres ved overgangen til en klimaøkonomi. Men ét er sikkert: Uanset om verdenssamfundet vælger en proaktiv strategi eller fortsat træder vande, vil de kommende år blive de mest turbulente i nyere tid – måske nogensinde. Kampen for et bedre klima skal jo tages i et politisk klima, der i forvejen er betændt og uforudsigeligt. Men forskernes klimachok tilføjer en ny og meget akut dimension, der betyder, at de beslutninger, der skal tages de kommende måneder og år, ikke blot handler om, hvem der vinder næste valg, eller sikrer sig nye ordrer, men om fremtidige generationers eksistensbetingelser.

Belært af fortidens erfaringer bl.a. med 23 COP-processer i FN-regi, der ikke har formået at skabe de nødvendige løsninger, er tiden inde til at gå nye veje. Det vil sige nytænke de institutionelle rammer for at løse så akut, komplekst og så omfattende en problemstilling som klimaforandringerne. De burde håndteres som en global undtagelsestilstand. Den danske klimaminister har bebudet, at Danmark til efteråret er vært for en international klimakonference. Det kunne være stedet og anledningen til at fremlægge skitsen til en ny klimaøkonomi, og hvordan den institutionelt skal gennemføres.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Sådan bliver Danmark et iværksætterland Sådan bliver Danmark et iværksætterland Næste artikel Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark Nej, hr. departementschef, vi er ikke på vej mod Trump-tilstande i Danmark

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.