Et træhus. Det er noget, man måske mest forbinder med norske fjelde eller danske kolonihavehuse, i hvert fald ikke med den gængse helårsbolig i parcelhuskvarteret og endnu mindre med skyskrabere, der strækker sig mod himlen. Men det vil gavne kloden, hvis man fremover bygger mange flere bygninger af træ.

Det skyldes, at træ er et meget mere CO₂-venligt materiale end de traditionelle byggematerialer cement og stål. Lige nu er det kun lidt dyrere at bygge i træ, og udviklingen går i retning af, at det fremover bliver konkurrencedygtigt med cement og stål.

Træ har ud over et lavt CO₂-aftryk mange egenskaber, samfundet efterspørger, og som gør det meget attraktivt som byggemateriale. Det kan dokumenteres, at det er bæredygtigt produceret, hvilket hverken cement eller stål kan bryste sig af. Samtidig er byggebranchen en stor miljøsviner, og står for hele 47 procent af al CO_2-udledning i verden. Dermed er der et stort potentiale i at bygge mere bæredygtigt. Hvis skovene dyrkes på en bæredygtig måde, er træ en evigt fornyelig ressource. Se figur 1.

Danmark har en tradition for at bygge i beton og stål, og der er kun eksempler på træbyggeri i mindre skala. Der findes alment boligbyggeri i træ, eksempelvis den københavnske serie af boligbyggerier AlmenBolig+, der er bygget af præfabrikerede trækasser.

Men det vil blive anderledes i fremtiden, hvis man spørger både Dansk Industri, Dansk Træforening, der er en brancheorganisation for træimportører, og den danske såkaldt handlende tænketank Chora Connection.

”Vi tror, træ har et kæmpe potentiale. Ud fra studier og konferencer, jeg har deltaget i, kan jeg se, at træ i den grad kan konkurrere med betonelementerne både på opførselstid og økonomi. Der er ingen tvivl om, at træelementer på sigt vil kunne udkonkurrere stål- og betonelementer,” siger Mikkel Mørch, konsulent i DI Træ- og Møbelindustrien.

Pisk og gulerod til bygherrerne

Prisen er afgørende for pengemændene bag nye byggerier. Så hvis der frivilligt skal bygges i træ i større stil, kræver det, at træ kan konkurrere på prisen med de eksisterende byggematerialer. Hvis man f.eks. henter træ i Sydtyskland, vil prisen på byggematerialer lige nu være 5-11 pct. højere end ved brug af traditionelle materialer. Men det er ifølge David Goehring, amerikansk arkitekt i Chora Connection, ved at ændre sig.

”Prisforskellen er de senere måneder blevet mindsket, fordi mere materiale kommer fra steder tættere på, f.eks. fra Litauen. Det gør, at den totale konstruktionsomkostning er næsten den samme, med andre ord, den er konkurrencedygtig på pris,” siger David Goehring.

Samtidig er der en besparelse på logistik, fordi træ er et meget lettere materiale end de traditionelle byggematerialer. Det betyder, at der er brug for færre tunge lastbilleverancer, der kan bruges lettere kraner og færre bygningsmedarbejdere, der er mindre larmende arbejdsforhold, og bygningen kan samles meget hurtigere. Dermed kan bygningsejerne komme til at bruge deres bygning hurtigere – alt sammen noget, man kan se på bundlinjen.

Chora Connection tror så meget på træet, at de torsdag i denne uge slår et særligt slag for det til trækonferencen Go2Wood Conclave, som afholdes i København.

Også Tegnestuen Vandkunsten arbejder for at bygge mere i træ. Men bygherrernes ensidige og kortsigtede fokus på økonomi udgør en forhindring for mere træbyggeri, mener Søren Nielsen, arkitekt og partner i Vandkunsten. Han peger dog ligesom David Goehring på, at det faktisk ikke behøver at være dyrere at bygge i træ, og at knaphed på materialer kan give plads til træet.

”Lige nu er der den situation, at betonindustrien ikke kan følge med efterspørgslen, og der er op til et års leveringstid. Så er det fristende at bruge træ. Men der er stadig en konservatisme for, hvordan man bygger korrekt. Så mange er skeptiske, fordi de ønsker, at deres investering er så sikker som mulig, og de vil ikke tage chancer med noget, som ikke er hundrede procent afprøvet,” siger Søren Nielsen.

En løsning kan ifølge Søren Nielsen være lovgivning. Hvis Bygningsreglementet kræver lavenergibyggeri, lever bygherrerne op til det. Hvis Bygningsreglementet kræver, at der, hvis det er muligt, bruges træ som erstatning for beton, er bygherrerne tvunget til at gøre det. David Goehring peger på, at det vil gøre en stor forskel, hvis den indre energi i en bygning, altså den energi, der bruges ved opførsel, indskrives i Bygningsreglementet.

Vejen frem er at vise, at det kan lade sig gøre at bygge i træ. I Danmark er der en tradition for at bygge i beton, og Bygningsreglementet er skrevet ud fra det. Det er derfor nødvendigt med flere danske eksempler på træbyggerier, der kan danne grundlag for en ændring af reglementet.

”Vi skal have flere danske demonstrationer af, at man godt kan bygge af træ. Vi skal have flere cases, som bygherrerne og de danske professionelt skeptiske instanser som f.eks. Byggeskadefonden kan se. De skal dermed lave nogle forskrifter til bygherrerne om, hvordan man bygger af træ. Så har man banet vejen for, at det kan blive en mere gængs måde at bygge på,” siger Søren Nielsen.

Høje træhuse med lavt CO₂-aftryk

Træ har en tydelig CO₂-fordel frem for cement og stål, som det kræver meget CO₂ at fremstille. Når et træ står i skoven, optager det CO₂ og omdanner det til ilt. Når man fælder træet, vil det stadig opbevare den mængde CO₂, det optog, inden det blev fældet. Når man bruger træet som byggemateriale, vil CO₂’en i træet dermed blive sat i langtidsopbevaring. Som eksempel vil en 20 etager høj bygning opbevare 3.200 m³ CO_2. Samme bygning i stål ville udlede 1.200 m³ CO₂. Selv når man medtager udledning gennem transport fra f.eks. Sydtyskland, er træet stadig mere klimavenligt.

I en tid med boligmangel i byerne er det en gevinst at bygge højhuse og på den måde give plads til flere i byerne. Lige nu findes der nogle høje træbygninger i udlandet. I Norge har man f.eks. i 2015 bygget en 14 etager høj træbygning med 62 lejligheder, og til næste år kommer verdens hidtil højeste træbygning på 18 etager til at stå færdig i Canada med studieboliger til 400 studerende ved University of British Columbia.

Danmark har stadig til gode at se sin første høje træbygning. Chora Connection mener, at tiden er moden til også at bygge højhuse i træ i Danmark.

”På verdensplan har bygningsreglerne for træbygninger hidtil været begrænset til fire til fem etager. Men EU-lovgivning giver lov til langt højere bygninger, og i USA og Canada tales der om 30-etagers træbygninger. Så vi er kommet forbi den forhindring, nu skal vi bare gøre det,” siger David Goehring.

Det danske bygningsreglement indeholder dog en del krav, der gør det vanskeligt at bygge over fire etager. Der er f.eks. en lang række krav til brandsikkerheden, som virker særligt nærliggende, når man f.eks. har træhotellet Svinkløv Badehotels nylige nedbrænding på nethinden. Derfor vil et højt træbyggeri kræve, at arkitekterne samarbejder med brandingeniører og udarbejder en særlig brandstrategi for at komme Bygningsreglementets brandkrav i møde.

Selv om træ brænder, har det en lang gennembrændingstid, og det er netop det, man forlanger i tilfælde af brand. Man kan også vælge materialer, der nedsætter brandfaren. Det nye krydslaminerede træprodukt CLT (Cross-Laminated Timber) nedsætter f.eks. brandhastigheden, samtidig med at det brænder meget forudsigeligt. Noget andet, man kan gøre for at nedsætte risikoen ved brand, er at præbrænde træet, hvilket sænker brandhastigheden yderligere.

Den bæredygtige skov

Oprindeligt var Danmark dækket af skov, men igennem årene blev en ukontrolleret stor del af træerne fældet, og i år 1800 var der kun 2-3 pct. skovareal tilbage. Det er der blevet rettet op på siden, og i dag er 14,3 pct. af Danmark dækket af skov. Men langt det meste af det dyrkede skovareal bruges på juletræer og biobrændsel, så der er ikke meget træ til overs til byggematerialer. David Goehring mener, det kan gøres mere effektivt og mere bæredygtigt:

”Det er lidt bagvendt, fordi vi importerer rigtig meget træ, mens meget af det træ, vi selv dyrker, enten bliver til juletræer, eller vi brænder det,” siger han.

Det er en politisk prioritering, hvor meget skovareal, der skal være i Danmark, men mere skov har mange positive sideeffekter i form af rent grundvand, kulstofbinding, levesteder for dyr og planter osv. Samtidig fortæller David Goehring, at skovbrugsforeningerne vil være i stand til at øge udbuddet, hvis efterspørgslen forøges.

Det tager 50 år for en skov at vokse, så man kan få store stykker tømmer ud af den, men allerede efter 20 år kan den give brugbare stykker træ. Det er dog ikke realistisk, at Danmark i fremtiden vil kunne producere alt det træ, der er brug for til byggeri.

Jakob Rygg Klaumann, direktør for Dansk Træforening, peger på, at vi i Danmark er afhængige af at importere træprodukter. Importen sker primært fra de vældige skovområder omkring Danmark som f.eks. i Sverige, der er dækket af 70 pct. skov, og Tyskland, men også fra Finland og Østrig.

Det er dog ikke lige meget, hvor det importerede træ kommer fra. I en tid, hvor overudnyttelse af skovarealer er et stort problem globalt set, er det vigtigt, at træet er bæredygtigt. Det kan sikres gennem de to systemer FSC og PEFC.

”Gennem systemerne kan man også spore det enkelte træprodukt tilbage til en bæredygtigt forvaltet skov. Det er frivilligt for virksomheder at være med i systemerne, men det voksende fokus på bæredygtighed er med til, at det giver mening for virksomhederne at være med i ordningerne,” siger Jakob Rygg Klaumann.

LÆS OGSÅ: Canadisk arkitekt: Verden skal samarbejde om at bygge i træ