FTF: Offentligt ansatte styres med for hård hånd

Mange ansatte i velfærdens frontlinje oplever så mange mål og krav, at det begrænser dem i at løse deres opgaver. Det viser ny undersøgelse blandt flere end 1.800 offentligt ansatte. Nu vil FTF have regeringen til at rydde op i de mange mål og opfordrer til at inddrage medarbejderne i processen.

En sygeplejerske satte sig en dag for at tælle, hvor mange gange der blev klikket med den digitale mus for at registrere data om bare en enkelt patient. Hun nåede op på 254 klik på 6 timer på en fuldstændig stabil patient.

”Og det skal ganges med mindst faktor 10 ved komplekse patienter på en intensiv afdeling. Det er fuldstændig uhørt,” lød hendes konklusion.

Eksemplet er hentet fra en ny stor undersøgelse fra hovedorganisationen FTF med 450.000 medlemmer i ryggen, primært fra den offentlige sektor. Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.850 offentligt ansatte på FTF-områderne, og den viser, at sygeplejersken ikke står alene med sin dom.

Hver dag har sygeplejersker, pædagoger, lærere og andre ansatte i den offentlige sektor travlt med at måle, registrere og klikke løs om alt lige fra blodprøver og køleskabstemperaturer til LEAN-processer og kompetencehjul. Men antallet af mål og regler er blevet for voldsomt, og det går ud over velfærden til borgerne, konkluderer undersøgelsen.

Således oplever over halvdelen af medarbejderne – 55 pct. – at der i høj grad er opstillet mål for deres arbejde. Blandt medarbejdere med en meget høj grad af proces- og aktivitetsmål oplever hele 46 pct., at målene begrænser dem i at løse deres arbejdsopgaver. Se figur 1.

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, opfordrer derfor regeringen til at luge godt og grundigt ud i de mange mål, når den om kort tid tager hul på første del af sin store sammenhængsreform, der tegner til at blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år.

”Der er ingen tvivl om, at det har taget overhånd. Nogle mål er endda modstridende. Vi ser gerne få og præcise mål, og at der bliver handlefrihed inden for den enkelte arbejdsplads til at indfri dem. Det er også vigtigt, at medarbejderne er med til at udvikle og udvælge målene,” siger Bente Sorgenfrey.

Hun foreslår konkret, at procesregler og detaljer, som ikke kan begrundes i retssikkerhedsmæssige hensyn, helt skal fjernes, så velfærdopgaverne kan løses mere effektivt til gavn for borgerne. Der skal ryddes kraftigt op i de mange krav om dokumentation, og mængden af resultatmål og koncepter skal begrænses til et minimum. Forslagene er en del af en lang ønskeseddel, som FTF har forfattet forud for de kommende forhandlinger om en sammenhængsreform.

Inddragelse giver bedre resultater

Den nye undersøgelse er den første af sin art og afdækker bl.a. omfanget af opstillede mål, deres påvirkning og medarbejdernes inddragelse. Den viser også, at det er mindst lige så vigtigt, at målene giver mening for den enkelte medarbejder, der skal føle sig inddraget i udformningen, og hvordan målene opnås.

Sådan er det ikke i dag. Langt de fleste af de offentligt ansatte oplever ikke, at målene giver mening. Kun hver femte – 20 pct. – kan i høj grad se meningen med at bruge de forskellige styringsredskaber som f.eks. måling og dokumentation af arbejdet. Omvendt erklærer hele 68 pct. sig enige i påstanden om, at styringsredskaberne på deres arbejdsområde er udtryk for, at politikerne mangler tillid til, at de kan udføre deres arbejde.

Det kan hænge sammen med, at mange ansatte slet ikke er involveret i udformningen af målene for deres arbejde og derfor ikke føler det store medansvar. Over 7 ud af 10 ansatte – 71 pct. – har slet ikke eller kun i lille grad været inddraget i at udvikle eller udvælge de styringsredskaber, der bruges på vedkommendes arbejdsområde. Næsten halvdelen af dem – 45 pct. – oplyser, at de slet ikke har været inddraget.

”Det virker ret voldsomt og helt uforståeligt. Det er et stort spild af ressourcer. De fagprofessionelles viden er jo helt afgørende for, at der bliver sat mål, som er mulige at gennemføre og matcher borgernes behov,” siger Bente Sorgenfrey.

FTF-undersøgelsen dokumenterer ellers, at når først de ansatte føler sig inddraget, synes der også at være langt større forståelse og opbakning fra de ansatte. Blandt de medarbejdere, der i høj grad har været inddraget i at udvikle og implementere styringsredskaberne, kan to ud af tre – 65 pct. – i høj grad se meningen med dem. Ser man på de ansatte, som kun i mindre grad eller slet ikke føler sig inddraget, er det stik modsatte tilfældet. Her er det kun 12 pct., der kan se den dybere mening med dem.

”De ansatte vil gerne være med til at præge, hvor deres kommune eller region er på vej hen. Vi kan se, at de steder, hvor man har inddraget medarbejdere, der går det bedre med at implementere målene og også med de resultater, man opnår efterfølgende,” siger Sorgenfrey.

LÆS OGSÅ: FTF-formandens ønske til politikerne: Inddrag medarbejderne meget mere

Forrige artikel Klimaprofessor: Vi har kniven for struben Klimaprofessor: Vi har kniven for struben Næste artikel Oliegiganternes æra er afløst af datakongernes verdensdominans Oliegiganternes æra er afløst af datakongernes verdensdominans