FTF: Offentligt ansatte styres med for hård hånd

Mange ansatte i velfærdens frontlinje oplever så mange mål og krav, at det begrænser dem i at løse deres opgaver. Det viser ny undersøgelse blandt flere end 1.800 offentligt ansatte. Nu vil FTF have regeringen til at rydde op i de mange mål og opfordrer til at inddrage medarbejderne i processen.

En sygeplejerske satte sig en dag for at tælle, hvor mange gange der blev klikket med den digitale mus for at registrere data om bare en enkelt patient. Hun nåede op på 254 klik på 6 timer på en fuldstændig stabil patient.

”Og det skal ganges med mindst faktor 10 ved komplekse patienter på en intensiv afdeling. Det er fuldstændig uhørt,” lød hendes konklusion.

Eksemplet er hentet fra en ny stor undersøgelse fra hovedorganisationen FTF med 450.000 medlemmer i ryggen, primært fra den offentlige sektor. Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.850 offentligt ansatte på FTF-områderne, og den viser, at sygeplejersken ikke står alene med sin dom.

Hver dag har sygeplejersker, pædagoger, lærere og andre ansatte i den offentlige sektor travlt med at måle, registrere og klikke løs om alt lige fra blodprøver og køleskabstemperaturer til LEAN-processer og kompetencehjul. Men antallet af mål og regler er blevet for voldsomt, og det går ud over velfærden til borgerne, konkluderer undersøgelsen.

Således oplever over halvdelen af medarbejderne – 55 pct. – at der i høj grad er opstillet mål for deres arbejde. Blandt medarbejdere med en meget høj grad af proces- og aktivitetsmål oplever hele 46 pct., at målene begrænser dem i at løse deres arbejdsopgaver. Se figur 1.

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, opfordrer derfor regeringen til at luge godt og grundigt ud i de mange mål, når den om kort tid tager hul på første del af sin store sammenhængsreform, der tegner til at blive den største reform af den offentlige sektor i over 10 år.

”Der er ingen tvivl om, at det har taget overhånd. Nogle mål er endda modstridende. Vi ser gerne få og præcise mål, og at der bliver handlefrihed inden for den enkelte arbejdsplads til at indfri dem. Det er også vigtigt, at medarbejderne er med til at udvikle og udvælge målene,” siger Bente Sorgenfrey.

Hun foreslår konkret, at procesregler og detaljer, som ikke kan begrundes i retssikkerhedsmæssige hensyn, helt skal fjernes, så velfærdopgaverne kan løses mere effektivt til gavn for borgerne. Der skal ryddes kraftigt op i de mange krav om dokumentation, og mængden af resultatmål og koncepter skal begrænses til et minimum. Forslagene er en del af en lang ønskeseddel, som FTF har forfattet forud for de kommende forhandlinger om en sammenhængsreform.

Inddragelse giver bedre resultater

Den nye undersøgelse er den første af sin art og afdækker bl.a. omfanget af opstillede mål, deres påvirkning og medarbejdernes inddragelse. Den viser også, at det er mindst lige så vigtigt, at målene giver mening for den enkelte medarbejder, der skal føle sig inddraget i udformningen, og hvordan målene opnås.

Sådan er det ikke i dag. Langt de fleste af de offentligt ansatte oplever ikke, at målene giver mening. Kun hver femte – 20 pct. – kan i høj grad se meningen med at bruge de forskellige styringsredskaber som f.eks. måling og dokumentation af arbejdet. Omvendt erklærer hele 68 pct. sig enige i påstanden om, at styringsredskaberne på deres arbejdsområde er udtryk for, at politikerne mangler tillid til, at de kan udføre deres arbejde.

Det kan hænge sammen med, at mange ansatte slet ikke er involveret i udformningen af målene for deres arbejde og derfor ikke føler det store medansvar. Over 7 ud af 10 ansatte – 71 pct. – har slet ikke eller kun i lille grad været inddraget i at udvikle eller udvælge de styringsredskaber, der bruges på vedkommendes arbejdsområde. Næsten halvdelen af dem – 45 pct. – oplyser, at de slet ikke har været inddraget.

”Det virker ret voldsomt og helt uforståeligt. Det er et stort spild af ressourcer. De fagprofessionelles viden er jo helt afgørende for, at der bliver sat mål, som er mulige at gennemføre og matcher borgernes behov,” siger Bente Sorgenfrey.

FTF-undersøgelsen dokumenterer ellers, at når først de ansatte føler sig inddraget, synes der også at være langt større forståelse og opbakning fra de ansatte. Blandt de medarbejdere, der i høj grad har været inddraget i at udvikle og implementere styringsredskaberne, kan to ud af tre – 65 pct. – i høj grad se meningen med dem. Ser man på de ansatte, som kun i mindre grad eller slet ikke føler sig inddraget, er det stik modsatte tilfældet. Her er det kun 12 pct., der kan se den dybere mening med dem.

”De ansatte vil gerne være med til at præge, hvor deres kommune eller region er på vej hen. Vi kan se, at de steder, hvor man har inddraget medarbejdere, der går det bedre med at implementere målene og også med de resultater, man opnår efterfølgende,” siger Sorgenfrey.

LÆS OGSÅ: FTF-formandens ønske til politikerne: Inddrag medarbejderne meget mere

Forrige artikel Klimaprofessor: Vi har kniven for struben Klimaprofessor: Vi har kniven for struben Næste artikel Oliegiganternes æra er afløst af datakongernes verdensdominans Oliegiganternes æra er afløst af datakongernes verdensdominans

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.