Den globale økonomiske krise har ændret virkeligheden dramatisk for 96 millioner unge europæere. Den såkaldte generation Y, der i dag er mellem 16 og 30 år, er vokset op i materiel overflod under det største økonomiske boom i årtier. De er flasket op med fortællingen om, at de kunne og skulle gøre lige, hvad de havde lyst til.

De er nu vågnet op til et realitetschok, der vender op og ned på deres fremtidsudsigter. I løbet af de sidste fire år har recession, ungdomsarbejdsløshed og global uro fundamentalt ændret vilkårene for deres indtog på arbejdsmarkedet. I stedet for fremgang møder de tilbagegang, og i stedet for at bidrage til væksten bliver de pacificeret som arbejdsløse.

Aldrig før har de europæiske unge været så veluddannede som nu: 19 millioner europæere tager i dag en videregående uddannelse. Men manglen på job har skubbet selv de veluddannede unge ud i en hverdag som ledige. Hver femte europæer mellem 16 og 25 år er i dag arbejdsløs. Se figur 1. Det er i høj grad de unge, der kommer til at betale prisen for den økonomiske krise.

En række internationale forskere, som Mandag Morgen har talt med, peger på, at den nuværende generation af unge vil blive mere socialt og økonomisk opdelt, end vi før har været vidne til.

“Når staterne nedlægger arbejdspladser og skærer ned på sociale ydelser og uddannelsesstøtte, giver man de unge ansvaret for at komme så godt som muligt ud af finanskrisen,” siger professor i sociologi fra Warwick University, Hilary Pilkington. “De allermest ressourcestærke skal nok klare den. Men resten vil føle, at de har fejlet.”

Krisen stiller ikke mindst den voksende gruppe af førstegenerationsakademikere uden stærke netværk over for massive udfordringer med at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Samtidig vokser gruppen af de allersvageste unge, der risikerer at ende i marginalisering, kriminalitet eller politisk ekstremisme.

Det er ikke kun en udfordring for de unge selv, men også for de europæiske samfund. Hvis ikke Europas beslutningstagere formår at håndtere udfordringerne for såvel toppen som bunden af den europæiske ungdom, risikerer de at tabe en hel generation af talenter på gulvet. I en nylig rapport opfordrer OECD derfor beslutningstagerne til at sætte alle kræfter ind på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden og minimere talentspildet.

“De nationale regeringer bliver nødt til at investere massivt i denne gruppe. Ellers er det spild af både de unges liv og statens penge,” siger Howard Williamson, professor i europæisk ungdomspolitik på University of Glamorgan.

Historien gentager sig

HR-folk og sociologer har i mange år været optaget af at beskrive store generationsbestemte værdi- og adfærdsskift. Studerer man udviklingen gennem de sidste hundrede år, viser det sig, at enhver generation formes af de store nationale og internationale begivenheder, som finder sted i dens første 20-30 leveår. Se figur 2. Om barndommen og ungdommen er præget af krig eller fred, økonomisk boom eller lavkonjunktur, har blivende betydning for generationens værdier, livsforløb og adfærdsmønstre.

Førkrigsgenerationen født i starten af forrige århundrede var børn i en opgangstid, men fik drømmene om økonomisk rigdom knust med Anden Verdenskrig og børskrakket i 1929. Den næste såkaldt “tavse” generation, voksede op under den store depression, men udlevede de første voksne år i tiden med økonomisk genopbygning. 68’erne havde en økonomisk forkælet barndom, mens ungdommen og voksenlivet var præget af store politiske brydninger som Cuba-krisen, Vietnam-krigen og mordet på John F. Kennedy. Generation X voksede op i 70’erne og 80’erne med oliekriserne, massearbejdsløshed og skilsmissefamilier. Og de nuværende unge i Generation Y er børn af en tid med materiel overflod og forældre, der har fejet enhver form for modstand til side for dem – hvilket har ført til prædikatet “curling-børn”.

På det overordnede plan ligner Y’ernes virkelighed til forveksling den, der mødte den unge generation af håbefulde unge for knap 80 år siden. Dengang blev en generation af overbeskyttede førkrigsbørn konfronteret med en ungdom, der var domineret af økonomisk krise fra krakket i Wall Street og en altoverskyggende verdenskrig. I dag består omvæltningen af en lige så dyb økonomisk recession og stigende usikkerhed.

Den skuffelse, de unge oplever, skaber spænding mellem Y’erne og deres forældre. “De unge føler sig uretfærdigt behandlet af de ældre generationer, fordi de skal betale for den økonomiske krise med besparelser på uddannelse osv. Det gør dem frustrerede, når de samtidig skal finansiere de ældre generationers søde liv på pension,” siger Hilary Pilkington.

Viceformand for studenterorganisationen European Students’ Union, Karina Ufert, mener, at det er den samme spænding, der påvirker forholdet mellem den unge generation og Europas politikere.

“De unge mennesker ser ingen pointe i at engagere sig i det traditionelle politiske system. Politikerne tilhører de ældre generationer, som har været med til at skabe den økonomiske krise, men det er os, de mange besparelser vil gå ud over. Det er yderst demotiverende,” siger hun.

X og Y

Hvordan vil den nye, nedslående økonomiske virkelighed så påvirke deres adfærd i de kommende år og årtier?

Ifølge den franske sociolog Jean-Luc Excousseau, har den økonomiske krise, som X’erne voksede op under, haft stor betydning for deres livsforløb. Der var få job at hente, da de i 80’erne skulle ind på arbejdsmarkedet. Jobbene var typisk midlertidige og udbuddet så lille, at de måtte tage imod det meste med kyshånd. Mange forfulgte en “kamæleonstrategi”, hvor de satte en tydelig streg imellem arbejdsliv og privatliv. I arbejdstiden forsøgte man at tilpasse sig – selvrealiseringen blev henlagt til privatlivet.

Generationen er også blevet kaldt for “nå-generationen” med henvisning til, at den ikke har leveret mange voksne verdensforandrere.

Den form for apati og tilpasning vil næppe blive Y’ernes reaktion. Hvor X’erne voksede op med skilsmisseboom og en generel oplevelse af at være overladt til sig selv, er de nuværende unge vokset op med et væld af opmærksomhed fra forældre, politikere og medier, og de er overbevist om, at de hver især er noget særligt, påpeger Excousseau.

Hvor X’erne var selvstændige og betragtede deres kolleger som konkurrenter, er Y’erne i højere grad sociale og ser deres kolleger som en vennekreds. X’erne foretrækker en effektiv arbejdsdag, så de kan komme hurtigst muligt i gang med fritidsinteresserne. Y’erne forsøger at kombinere fritid og arbejdsliv. De vil have teamwork og meningsfulde og spændende arbejdsopgaver.

Jeroen Boschma er forfatter til bogen Generation Einstein, der portrætterer den hollandske ungdom. Ifølge ham vil den økonomiske krise næppe ændre ved generationens værdier og sociale mindset. Men deres selvrealisering vil i højere grad blive kanaliseret ud i forskellige sociale netværk og frivillige projekter.

“Deres behov for at indgå i sociale sammenhænge og for at engagere sig i et bestemt interesseområde vil ikke ændre sig. Men de vil ikke længere lægge deres identitet i arbejdet, men i stedet blive en del af forskellige subkulturer,” siger han.

Realitetschokkets top og bund

Frem for alt udstiller den økonomiske krise, at generation Y er langt mere sammensat, end højkonjunkturen gav indtryk af. Enhver generation har sin bund, midte og top. Med den økonomiske krise er bunden blevet større og toppen mindre.

Der er stadig en lille europæisk elite, som ikke vil blive synderlig påvirket af krisen. Måske får de ikke drømmejobbet så hurtigt, som de ville under en højkonjunktur, men venner, bekendte og familiemedlemmer skal nok hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet.

Langt værre står det til i bunden.

Tidligere på sommeren blev forskningsprojektet MYPLACE sat i søen for at undersøge, hvordan unges sociale og politiske deltagelse er formet af bl.a. den økonomiske krise. Projektet under Europakommissionen involverer 17 europæiske universiteter.

Ifølge koordinator Hilary Pilkington vil de største tabere være bunden af Europas ungdom. Den såkaldte NEET-gruppe (Not in Education, Employment or Training) er vokset markant siden 2008. Se figur 3. Det er første led i fødekæden til Europas underklasse, hvor forældrene er langtidsledige, børnene har vanskeligheder i skolen og familien typisk lever af statsunderstøttelse og/eller kriminalitet.

“Det er en gruppe, der har været forholdsvis skjult før. I dag ser vi dem som oprørere i bl.a. Englands gader. Livet var bedre for dem i 90’erne og 00’erne, hvor højkonjunkturen skaffede dem arbejde. Nu bliver vi konfronteret med deres frustration,” siger Hilary Pilkington.

Forskerne bag MYPLACE advarer derfor beslutningstagerne mod at glemme de unge uden faglige kvalifikationer og fremtidshåb. Risikoen er, at deres frustration over nationale besparelser på sociale ydelser, uddannelse osv. vil skubbe dem ud i stofmisbrug, kriminalitet og ekstremistisk politisk aktivitet.

Men det er ikke kun Europas NEET-gruppe, der kan ende som talentspild. Uddannelsesboomet har sammen med den økonomiske krise skabt en stor veluddannet midtergruppe, der er forvirret og frustreret over at have planlagt tilværelsen efter politikernes budskab om at satse på vidensamfundet. Nu står de med en lang uddannelse uden at kunne få et job. Det er typisk førstegenerations- universitetsstuderende, som ikke har forstået vigtigheden af at skabe sig et fagprofessionelt netværk, forklarer Howard Williamson fra University of Glamorgan.

“Der var engang, hvor en universitetsuddannelse automatisk skaffede dig et job, der matchede dine kvalifikationer. Men i løbet af 90’erne og 00’erne er det nærmest blevet normen at tage en kandidatuddannelse,” siger han.”Gruppen er veluddannet og har gode karakterer, men deres mangel på professionelle kontakter tvinger dem nu ud i det ene frivillige praktikophold efter det andet.”

Howard Williamson frygter, at den store midtergruppe af veluddannede europæere aldrig vil få et job, der matcher deres kvalifikationer, men i stedet bliver hængende i usikre periodiske kontrakter.

Potentielle iværksættertalenter

Nogle af de frustrerede unge vender vreden mod politikerne og deltager i både organiserede og mindre organiserede demonstrationer, som vi har set det i de seneste måneder i Sydeuropa og England. Andre tager udfordringen på egne skuldre og kombinerer ufaglært arbejde med frivilligt arbejde. På den måde håber de på at skaffe de rette kontakter, der med tiden kan skaffe drømmejobbet. En tredje gruppe dropper drømmen om et arbejde, der matcher deres kvalifikationer, tager et job for pengenes skyld og dyrker fagligheden som en fritidsinteresse.

For de unge er der altså en række pragmatiske –om end fagligt utilfredsstillende – løsninger på det økonomiske virkelighedschok. Men for samfundet er der tale om et betydeligt talentspild. Derfor bør landene ifølge OECD være varsomme med at spare på uddannelsesstøtte og kontanthjælp og i stedet bekæmpe fattigdom blandt de unge ledige. Organisationen anbefaler desuden at flere virksomheder tilbyder praktik-stillinger, hvor de studerende kombinerer erhvervserfaring med uddannelsesforløb.

Ifølge professor Howard Williamson vil et større udbud af trainee-stillinger hjælpe de veluddannede førstegenerationsstuderende til at få en fod indenfor i en virksomhed.

“Det er netværk, de mangler, ikke faglige kvalifikationer. Et bedre samarbejde mellem universiteterne og virksomhederne kan derfor være med til at udligne den sociale kapital,” siger han.

Derudover opfordrer han til at udnytte den trængte jobsituation til at udklække flere iværksættertalenter. Ifølge Williamson er der flere potentielle entreprenører at finde i gruppen, som med den rette støtte og vejledning kan skabe nye succesfulde virksomheder. Ifølge tal fra Eurostat ønsker størstedelen af unge europæere at starte deres egen virksomhed. 43 pct. af de 15-35-årige vil gerne starte deres egen forretning, 6 pct. har allerede gjort det. Og det er især de unge 15-19-årige, der har iværksætterdrømme. Se figur 4.

“Motivationen og desperationen blandt nogle fra midtergruppen er så stor, at de med de rette entreprenørprogrammer kan lykkes,” siger han.