Gigantisk investeringsplan for Europa ramt af startvanskeligheder

Juncker-plan skulle skabe vækst og nye arbejdspladser ved på bare tre år at samle investormidler for 315 milliarder euro til nye investeringer i infrastruktur i EU. De politiske visioner fejler ikke noget. Men der er slet ikke nok investeringsklare projekter, siger Henning Christophersen til Mandag Morgen i en usædvanlig åbenhjertet kritik af EU-Kommissionens store prestigeprojekt, som han selv var projektansat på i den første forberedende fase. ”Der er brug for mange flere modne projekter. Mere end fugle på taget – ikke en tunnel gennem Pyrenæerne engang om 10 år,” siger den tidligere danske europakommissær. Han påpeger, at tiden er ved at rinde ud, for i løbet af i år vil der begynde at komme spørgsmål om, hvor investeringerne og de lovede job bliver af. ”Så vil man se på Kommissionen, for det er ikke medlemslandenes plan,” påpeger Christophersen, som også er bekymret over udsigterne til, at Storbritannien måske forlader EU.

”Det går lidt langsomt,” siger Henning Christophersen med rolig stemme.

Ideen var ellers, at det skulle ske meget hurtigt. Der gik ikke mange uger efter den nye formand for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, trådte til i november 2014, før han kom med en stor vækst- og investeringsplan, der skulle puste liv i EU’s slumrende økonomi. Store europæiske infrastrukturprojekter skulle sikres en omfattende kapitalindsprøjtning med vækst og nye job som eftertragtet bivirkning.

Det var Junckers håb, at EU, ved at levere en risikovillig bund udgjort af finansieringskilder fra blandt andet den Europæiske Investeringsbank, kunne lokke private investorer ud af busken og gennem en såkaldt multiplikatoreffekt skaffe 15 gange så mange private investeringsmidler for hver euro, EU selv kunne garantere. I alt 315 milliarder euro i perioden 2015-2017.

Login