Det har altid været uhyre besværligt for politikerne at lovgive om den finansielle sektor. Bankerne er organiserede i stærke brancheorganisationer, og de ledende bankdirektørers personlige netværk rækker ofte langt ind i nationalbanker, tilsynsmyndigheder og nationale politiske eliter.

På internationalt niveau har tendensen været endnu mere udtalt: De største banker er pr. definition internationale og velorganiserede, mens politiske fora som FN og EU hidtil har været papirtigere, når det er kommet til grænseoverskridende lovgivningsinitiativer om den finansielle sektor.

Sådan er det ikke længere. Finanskrisen og statsgældskrisen i Europa har gjort det klart for hovedparten af Europas magthavere, at den globalt integrerede finanssektor udgør en fare for hele det globale finansielle system og for realøkonomien. Derfor må den underlægges lovgivningsmæssige rammer, som kan håndhæves internationalt.

Det er denne udvikling, der i denne uge førte til, at Storbritannien, der ønsker at finansiel lovgivning skal forblive en national politisk kompetence, på ydmygende vis blev isoleret ved finansministermødet i Bruxelles. Og det er den samme udvikling, der i dag gør det mere realistisk end nogensinde tidligere, at den globale finanssektor i en ikke så fjern fremtid vil blive underlagt en finansiel transaktionsskat som den, 11 eurolande lige nu er i fuld gang med at implementere.

Det viser Mandag Morgens analyse af de seneste måneders udvikling af en række omfattende politiske initiativer, der i øjeblikket er i gang i EU, Storbritannien og USA for at sikre, at risikoen for en ny finanskrise reduceres.

Sviende nederlag

Denne uges finansministermøder i Bruxelles mellem først eurogruppens ministre mandag aften og siden alle 27 EU-lande tirsdag havde som sædvanlig tæt pakkede dagsordener.

Eurolandenes ministre enedes bl.a. om, at det er nødvendigt at gennemføre en redningsaktion til omkring 130 milliarder kr. til fordel for den cypriotiske banksektor, der er på randen af sammenbrud. Først skal det dog undersøges, om de cypriotiske banker har været brugt til hvidvaskning af sorte penge.

[quote align="right" author="Michael Noonan, formand for EU's finansministre"]Vi er stærkt overbeviste om, at efterforhandlinger med parlamentet ikke vil bringe meget.[/quote]

Samtidig besluttede eurogruppens finansministre – som forudsagt af Mandag Morgen – at lette presset på lande som Frankrig, der har svært ved at sanere sine offentlige finanser i det høje tempo, som der hidtil har været konsensus om.

Det var imidlertid tirsdagens behandling af det omfattende kapitalkravsdirektiv CRD4, som det irske EU-formandskab i forrige uge nåede til enighed med Europa-Parlamentet om, der for alvor fangede mediernes interesse. Direktivet, der bl.a. regulerer, hvordan bankerne må aflønne deres medarbejdere, skulle i henhold til en nyskabelse i Lissabon-traktaten afgøres ved kvalificeret flertal i Ministerrådet.

Storbritannien, der altså ikke havde veto, måtte rejse hjem med et sviende nederlag, som i de efterfølgende dage gav anledning til hidsig debat og selvransagelse i både Underhuset og de britiske medier. At finansminister George Osborne efter mødet kunne udtale, at man stadig havde mulighed for at forbedre enkelte detaljer, skyldtes ene og alene, at den tyske regering ikke ønskede at gøre ydmygelsen større end nødvendig.

Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, foranledigede således, at direktivet endnu en gang skal diskuteres på et møde mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Men ingen i Bruxelles – heller ikke den aktuelle formand for EU’s finansministre, Irlands finansminister Michael Noonan – anser det for sandsynligt, at det vil kunne lykkes at overbevise Europa-Parlamentet om at ændre på det aktuelle kompromis. ”Vi er stærkt overbeviste om, at efterforhandlinger med parlamentet ikke vil bringe meget,” sagde Noonan.

At knække nødder med en forhammer

CRD4 indeholder en lang række regler om, hvor megen kapital og likviditet Europas banker fremover skal ligge inde med. Se tekstboks. Men det var som sagt reglerne om, hvordan banker i fremtiden må aflønne deres medarbejdere, der for alvor blev lagt mærke til i Storbritannien. Fremover må den årlige bonus højst udgøre 100 pct. af grundlønnen.

Tilhængerne af dette bonusloft mener, at det vil føre til mindre risikovilje og dermed en lavere systemisk risiko i banksektoren fremover. Men sådan ser man ikke på det i London, hvor politikere, banker og erhvervsliv har reageret med en blanding af vrede og forbløffelse.

Den konservative Mark Garnier, der er medlem af Underhusets bankudvalg, udtalte, at EU var i gang med ”at knække en nød ved hjælp af en forhammer”, mens Katja Hall, cheflobbyist i Storbritanniens vigtigste arbejdsgiverorganisation, Council of British Industry, mente, at sagen ville få alvorlige konsekvenser: ”Disse forslag vil skade konkurrenceevnen i EU’s finansielle serviceindustri, og de vil ramme Storbritannien særligt hårdt på et tidspunkt, hvor vækst burde være nøgleprioriteten,” sagde hun.

Den EU-skeptiske avis Daily Telegraph formulerede det, så alle kunne forstå det: ”Tag ikke fejl, EU er i krig med City.” Videre i artiklen hed det, at planerne om at sætte et loft over bonusordningerne i banksektoren ”kun er den seneste salve i den stålsatte krig, som føres af Bruxelles mod den finansielle serviceindustri”.

Danmarks økonomiminister, Margrethe Vestager, erklærede sig tirsdag i Bruxelles så glad for vedtagelsen af CRD4-direktivet, at hun ifølge Berlingske mente, at det burde fejres med champagne. Og hun glædede sig over, at det bliver muligt at videreføre Danmarks realkreditsystem, som der tages særligt hensyn til i de nye likviditetsregler.

Den eneste mislyd i det danske finansielle miljø kom fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, der var stærkt utilfreds med, at bankers aflønning af deres medarbejdere nu bliver et anliggende for europæisk lovgivning.

”EU må ifølge EU-traktaten ikke regulere løn. I Danmark aftales løn traditionelt set i overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter. Den danske regering bør være helt klar over rækkevidden af at lade EU regulere løn i denne sammenhæng – det kan få betydning for den danske model i fremtiden,” lød det vredt fra FA-direktør Marianne Dinesen i en pressemeddelelse.

Finansskat med stor rækkevidde

Det nye europæiske momentum har som sagt også vist sig i sagen om skat på finansielle transaktioner, som Margrethe Vestager og resten af Danmarks regering er modstandere af – medmindre der bliver tale om en global skat. Indtil for få måneder siden anså de fleste dette for fuldstændig usandsynligt.

Men nu er holdningerne begyndt at flytte sig, efter at EU-Kommissionen den 14. februar fremlagde sit forslag til, hvordan finansskatten skal indføres i de 11 eurolande, der er enige om at gøre det i henhold til reglerne om forstærket samarbejde i EU. Kommissionen lægger op til, at finansskattens territoriale rækkevidde vil blive betydeligt udvidet i forhold til direktivforslaget fra 2011.

Dette er blevet bemærket i en række af de internationale advokatfirmaer, der optræder som både lobbyister og rådgivere i forbindelse med denne form for EU-lovgivning.

Advokatfirmaet Herbert Smith Freehills konstaterer således i en helt ny analyse, ”Financial Transaction Tax (FTT) – Reaching Beyond the FTT-zone”, at det reviderede direktivforslag udvider den territoriale rækkevidde – kaldet FTT-zonen – langt ud over de 11 eurolandes geografiske udstrækning.

”2013-direktivet udvider den ekstra-territoriale rækkevidde af FTT betydeligt. Dette vil også kunne øge presset på regeringer og skattemyndigheder uden for FTT-zonen for enten at søge ændringer eller at udfordre visse aspekter af FTT, som forbryder sig mod basale juridiske EU-principper,” hedder det i analysen.

Også et andet globalt advokatfirma i London, Clifford Chance, der er en meget aktiv lobbyist i Bruxelles, konkluderer, at reglerne for finansskatten i de 11 eurolande vil have konsekvenser langt ud over den såkaldte FTT-zone:

”Designet af FTT’en betyder, at finansielle institutioner, der ligger uden for FTT-zonen, vil blive beskattet, hver gang de handler med en partner i FTT-zonen, og hver gang de handler med værdipapirer udstedt af en aktør hjemmehørende  i FTT-zonen,” skriver Clifford Chance-advokaterne i en såkaldt briefing-note for investorer og institutioner i Europa og resten af verden.

Nyt momentum bag finansskat

I Storbritannien har oppositionspartiet Labour siden 2009 haft den samme holdning som den aktuelle danske regering: At man går ind for en finansiel transaktionsskat, men kun hvis den bliver global. Men nu har Labour flyttet sig.

Chris Leslie, der er partiets finanspolitiske ordfører, gjorde sig således forleden i The Guardian til fortaler for, at Storbritannien nu går med i den globale bevægelse, som er sat i gang af de 11 eurolande og EU-Kommissionen.

Under overskriften ”Tiden er den rette til en finansiel transaktionsskat” skriver Leslie, at finansminister George Osborne bør følge EU’s eksempel og indgå en aftale om at indføre en finansiel transaktionsskat samtidig i Storbritannien og USA. Leslie har netop været i USA, hvor debatten om den finansielle transaktionsskat er blusset op igen efter EU-Kommissionens udspil.

[quote align="left" author="Christopher Leslie, finanspolitisk ordfører for Labour"]London og New York City er de to største finansielle centre – og hvis de skal håndhæve en finansiel transaktionsskat, bør de gå fremad i takt.[/quote]

”Jeg mener, at der er en reel diplomatisk mulighed for Storbritannien for at lave en aftale med amerikanske politikere og sikre en plan for indførelsen af en finansiel transaktionsskatteproces samtidig i Wall Street og London. Når 11 EU-lande – inklusive Frankrig og Tyskland – nu indfører en FTT, kan finansministeren (Osborne, red.) enten sidde på sidelinjen eller i stedet få talt med amerikanerne og den nye amerikanske finansminister Jack Lew om en fælles tilgang, så man undgår, at børshandlere spiller den ene jurisdiktion ud mod den anden,” skriver Leslie og fortsætter:

”Af disse grunde støtter vi en finansiel transaktionsskat med bredest mulig global deltagelse. London og New York City er de to største finansielle centre – og hvis de skal håndhæve en finansiel transaktionsskat, bør de gå fremad i takt.”

Foreløbig er situationen i USA den, at to demokrater, senator Tom Harkin og Peter DeFazio, der er medlem af Repræsentanternes Hus, har fremsat et lovforslag, der stærkt inspireret af EU-Kommissionen vil indebære en skat på 0,03 pct. af en lang række finansielle transaktioner. En sådan skat vil kunne indbringe 352 milliarder dollar over 10 år.

USA’s nye finansminister, Jack Lew, har i skriftlige svar til Senatet sagt, at regeringen fortsat er modstander af en sådan skat, men ifølge senator Tom Harkin, der har haft personlige samtaler med Lew, er denne ikke nær så afvisende som forgængeren Timothy Geithner.

Mens det endnu er for tidligt at sige, hvad der sker i USA, kommer tingene til at gå hurtigt i de 11 eller flere eurolande, som ønsker at indføre transaktionsskatten. Det endelige lovforslag ventes færdigt før sommerferien, og inden udgangen af september 2013 vil landene have implementeret den nye lov i deres nationale lovgivninger, således at opkrævningen af transaktionsskatten kan begynde 1. januar 2014.