Jeg har en vision om en ny investeringskultur i Danmark, hvor det bliver lige så normalt for danske privatinvestorer at blive medejere af små, unoterede iværksættervirksomheder eller small-cap-selskaber, som det i dag er at investere i store selskaber via pensionsopsparingen eller investeringsforeninger.

Verden står på tærsklen til den 4. industrielle revolution. Konstante teknologiske landvindinger – fra 3D-printning, til robotteknologi og kunstig intelligens – kommer til at forandre vores samfund på utrolige måder, i et vildt tempo og i et omfang, som vi ikke har set før.

Revolutionen skaber uanede muligheder for de virksomheder og lande, som er bedst til at skabe vækst og arbejdspladser gennem innovation. Omvendt risikerer de, der sover i timen, at blive efterladt på perronen. Tænk blot på virksomheder som Kodak, Nokia eller Blockbuster, som på kort tid fik hevet tæppet væk under sig som følge af den hastigt tiltagende digitale udvikling.

Derfor giver det anledning til dybe panderynker, at Danmark de seneste år er rutsjet fra en 1. til en 15. plads på World Economic Forums liste over lande, som er bedst til at udnytte it til at skabe vækst. Alt imens lande som Finland og Sverige har styrket deres højteknologiske førerposition, har Danmark hvilet på laurbærrene i en verden, hvor status quo simpelthen ikke slår til.

Sats på iværksættertalenter

Vores unge iværksættertalenter – kald dem millennials eller Generation Y – udgør en stor del af den talentmasse, vi skal satse på, hvis danske virksomheder skal være i stand til at konkurrere med udlandet og sikre fundamentet for fremtidens velfærd.

Vi har rigtig mange unge, som prøver kræfter med iværksætteri, men desværre alt for få, som ender med at realisere deres fulde potentiale. Selvfølgelig er det iværksætternes lod at fejle, måske endda flere gange, inden de opnår succes. Men forudsætningen er, at staten skaber de rigtige rammer for, at iværksætterne kan udfolde sig. I dag er situationen den stik modsatte.

Når Danmark taber terræn på det højteknologiske felt, skyldes det ikke mindst, at unge startups mangler adgang til den risikovillige kapital, det kræver at udvide forretningen og ekspandere på globale markeder.

Et særligt problem herhjemme er, at danske business angels investerer færre penge, end de ellers ville have gjort, pga. Europas mest investorfjendske skatteregime med bl.a. iværksætterskatten på udbytter, aktieskatter, som er helt ude af trit med vores nabolande, og den asymmetriske beskatning af gevinster og tab. Tilsammen betyder det færre penge til danske startups. Lå vi på europæisk gennemsnitsniveau, ville der være dobbelt så meget kapital til rådighed til vækstlaget. Med den opsparing, vi har i Danmark, ville potentialet være at ligge langt højere end Europa-gennemsnittet.

Politisk handling

Der er derfor brug for politisk handling, hvis Danmark ikke skal fortsætte med at være leverandør af lovende højteknologiske virksomheder til London, Berlin og Silicon Valley og skal kunne beholde flere af fremtidens vækstvirksomheder selv.

Vi har stolte traditioner for at skabe store globale virksomheder såsom Carlsberg, Mærsk og Novo Nordisk, der skaber vækst og velstand i Danmark. Men ikonvirksomhederne blev grundlagt af vores bedste- og oldeforældre, og sandheden er den, at vi næsten er gået i stå herhjemme, når det gælder om at skabe nye giganter. Kun 2 ud af de 26 største danske virksomheder er startet siden 1995. Det er et markant lavere niveau end i USA og viser, at vores vækstlag ikke har internationalt konkurrencedygtige rammebetingelser.

Det er ikke, fordi der mangler talent eller ideer i Danmark. Problemet er, at mange af de mest lovende startups flytter væk, og at for få iværksættere herhjemme formår at skalere deres virksomheder, så de kan konkurrere globalt. I modsætning til Sverige, Finland og Storbritannien har Danmark historisk ikke været dygtige til at udvikle og holde fast i de unikke vækstvirksomheder med potentiale for at nå en værdi på 1 milliarder dollar – de såkaldte enhjørninger eller unicorns.

For nylig fik Danmark med salget af it-virksomheden Sitecore lykkeligvis sin allerførste business angel unicorn. Men hvis vi skal nå op på antallet af unicorns i vore nabolande, kræver det ikke mindst, at vi sætter aktiebeskatningen ned på samme niveau som i resten af Skandinavien. Samfundsgevinsten vil være flere investeringer, højere produktivitet og flere innovative private arbejdspladser.

Iværksætteri som en folkesag

Hvis vi skal holde på flere af vores unge iværksættertalenter og skabe flere globale vækstvirksomheder, skal vi gøre investeringer i iværksætteri til en folkesag. Det indebærer et opgør med tilstanden i dag, hvor danskerne næsten kun investerer via pensionskasserne.

Det danske skattesystem favoriserer passive investeringer gennem pensionsopsparingen med en lav PAL-skat på 15,3 pct. Omvendt beskattes private, der ønsker at investere direkte i iværksætteraktier, med op til 42 pct. På den måde er den stærke og i øvrigt velindtjenende danske pensionssektor faktisk blevet en hæmsko for de unge iværksættere, fordi de store aktører dræner markedet for seed-kapital.

Løsningen er ikke at straffe pensionsselskaberne, men derimod at gøre markedet for private investeringer uden for pensionssystemet mere attraktivt. Danskerne råder over knap 1.000 milliarder kr., som enten samler støv på en bankkonto eller er indsat på private kapitalpensioner. Lad os bringe langt flere af disse midler i spil til investeringer i danske startups, f.eks. ved at indføre et investorfradrag for investeringer i iværksætteri.