Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

På samfundsplan er vi alle bekendt med den demografiske udvikling og den stigende pensionsalder. Vi ved, at raske og sunde ældre mennesker i de kommende årtier vil udgøre en væsentlig og voksende del af arbejdsstyrken.

Men mange har endnu ikke omsat tendensen på samfundsniveau til den specifikke betydning, det har for den enkelte virksomhed. Og endnu mere detaljeret: for den enkelte leder.

Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere står over for at skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, som dels gerne vil blive på arbejdsmarkedet, dels har vanskeligt ved at navigere i den nye virkelighed. Og problemet er, at de faste aldersgrænser, der tidligere ”tog beslutningen” for både leder og medarbejder, ikke længere eksisterer.  

Ser man på de store virksomheder med over 1000 ansatte, som har deres pensionsordning i PFA, så vil andelen af +55-årige stige fra at udgøre 23 procent i dag til 31 procent om fire år. Det er til at tage og føle på. Og det kommer til at mærkes i det enkelte team, og hos den enkelte leder.  Udfordringen er bare, at mange personaleledere ikke er klædt godt nok på til at håndtere situationen.

Den klassiske seniorpolitik er slet ikke tilstrækkelig. Hverken til at håndtere udfordringerne eller at høste de gevinster, der hører med. Der er brug for en samlet strategi og en udvidelse af værktøjskassen.

For personalelederen rummer udviklingen i hvert fald tre udfordringer.

Specialisterne kan pludselig trække stikket

En større andel af dine medarbejdere er, eller vil meget snart være, seniorer. Der er ikke længere en fast pensionsalder i Danmark, og seniorerne har i dag – qua deres pensionsordninger – ganske gode muligheder for at gå på pension, når det passer dem. 

Her er jobbet altså kommet i konkurrence med en alternativ tilværelse udenfor arbejdsmarkedet. Det er nemt at overse i hverdagen, men mister man en senior, så mister man også erfaring, stabilitet og i mange tilfælde også faglige kompetencer, som ikke er lige til at erstatte. 

Det gælder for eksempel indenfor it-området, hvor mange systemer i dag kun holdes oppe af dem, som var med til at bygge det. De unge kigger mere fremad mod de nye horisonter. Men det er indenfor alle former for specialistfunktioner, at det har betydning.

Jeg har mødt flere ledere, som har fået svedperler på panden og klamme håndflader, når snakken er faldet på, hvad man stiller op, hvis de ældre specialister pludselig og uden dialog beslutter at trække i pensionist-håndtaget. Konsekvensen er derfor, at successionsplanlægning er rykket længere op på listen over lederens vigtige opgaver. 

Værktøjskassen mangler ofte senior-løsninger

Undersøgelser viser faktisk, at mange seniorer er helt vilde med at arbejde. Men ikke nødvendigvis som de hele tiden har gjort det. Mange ønsker en gradvis overgang til pension – altså øget fleksibilitet.

Mange har også behov for at blive afklaret med, og have en plan for, hvordan de sidste år på arbejdsmarkedet skal forløbe. Og begge dele er mange af de eksisterende seniorpolitikker ikke gode nok til at håndtere. For få arbejdspladser har egentlige modeller og ordninger at tilbyde.

Tabuer og fordomme hæmmer planlægningen

Mange ledere er tilbageholdende med at lægge præcise senkarriere-planer sammen med deres seniormedarbejdere. Det er stadig vanskeligt for mange – både ledere og medarbejdere – at adressere pensionen. Så det bliver løbende udskudt.

6 gode råd

Men hvad kan lederen så tage og gribe i? Det har vi kigget nærmere på i PFA, og vi har også gået skridtet videre i form af udvikling af en række værktøjer. Nogle highlights herfra:

  1. Kend din demografi. Mange virksomheder kender ikke deres reelle alderssammensætning og slet ikke, hvordan den vil udvikle sig over de kommende år. Hvor mange medarbejdere er i deres senkarriere, og hvor mange kan man helt konkret forvente går på pension indenfor det næste år?
  2. Livsfaser og behov over alder. Folk udvikler sig forskelligt, og alder siger ikke længere særlig meget. Alt er blevet mere individualiseret, og det giver bedre mening at arbejde med forskellige livsfaser. Hver fase har sine behov: ung og single, familie med småbørn, seniorer i senkarriere etc.
  3. Fra politikker til strategier. Mange steder opererer man med ”politikker” indenfor HR. Og politikker handler ofte om rettigheder: for eksempel at når man er så og så gammel, får man så mange ekstra fridage. Men politikkerne er ikke nødvendigvis omsat til strategi. Det er ikke en plan. Så derfor ender der ofte med at være et tomrum for lederen at udfylde. Seniormedarbejderne kan ikke nøjes med at høre om det, de har ret til (og mange er faktisk modstandere af aldersbetingede rettigheder). De vil hellere høre: Hvad er din plan med mig?
  4. Tænk gammeldags. Det er nok en banal konstatering, men et eller andet sted er der noget om det: Vi kommer alle meget let til at hylde det unge og det nye. Vi sætter lighedstegn mellem markante udviklingstræk og ungdommelig arbejdskraft. Det interessante er, at parallelt med, at forretningen udfordres af nye tendenser som sociale medier, nye teknologier og globalisering – som øger kravene til vores omstillingsevne – så stiger behovet for erfaring og faglig dybde. Det kan faktisk være en fordel at have prøvet noget lignende førhen, og måske giver de mange års erfaring også noget selvtillid, så man ikke blæses omkuld. Den dynamiske duo kan lige så godt være det unge talent og den erfarne seniormedarbejder.
  5. Træn dialogen. Jeg har efterhånden talt med en del ledere og ikke mindst repræsentanter fra lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer om udfordringerne på det aldrende arbejdsmarked. Én af de udfordringer, der går igen i forhold til at håndtere medarbejdere i senkarrieren, er, hvordan man lige får taget den rette dialog. Der er ikke mange, der til MUS lige smider spørgsmålet hen over bordet: Og hvornår har du så tænkt dig at gå pension? Der skal lidt ekstra forberedelse til. I min optik også noget guidance og fælles strategi. 
  6. Understøt den enkeltes afklaring. Overgangen fra arbejdsliv til pension er med sikkerhed noget, medarbejderne ikke har prøvet før, og for mange er det en markant ændring af hverdagen. Ofte er fag, arbejde og arbejdsplads en dyb og integreret del af identiteten og et af de bærende formål i tilværelsen. Beslutningen om at gøre en ende på arbejdslivet er svær at gøre om (men ikke umulig). Ledere skal være klar over, at mange medarbejdere står relativt alene med den beslutning. Derfor mener jeg, at arbejdspladsen – udover at have en stor interesse i det – også har en forpligtelse til at hjælpe medarbejderen med at afklare disse store spørgsmål. Også selvom det kan føles som noget privat og personligt.

Ovenstående er nogle generelle bud. Det er oplagt, som med al anden HR, at de strategier, virksomheden har for den sidste fase i arbejdslivet, nødvendigvis må tilpasses den lokale kultur og det ambitionsniveau, man har.

De arbejdspladser, som lykkes med den opgave, står helt sikkert bedre i forhold til at levere bundlinje og resultater, men så sandelig også i forhold til at være en attraktiv arbejdsplads og kunne tiltrække og fastholde den bedste arbejdskraft.

 

Jesper Brask Fischer er programchef i PFA. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne Næste artikel 2021 kan blive vendepunktet 2021 kan blive vendepunktet
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.