Haves: Politikere. Ønskes: Lederskab.

En af makroøkonomiens vigtigste personer, det rationelle menneske, er afgået ved en stille død. Det placerer de økonomiske eksperter og politikerne i et stort dilemma. Det er nemlig troen på, at mennesker handler logisk og rationelt og kan påvirkes af  økonomiske incitamenter, der har været grundstenen i de modeller, der igennem årene her formet den økonomiske politik. Det stiller helt nye krav til det politiske lederskab.

For et par uger siden afgik et betydningsfuldt menneske ved døden. En person, der har haft en helt afgørende indflydelse på det politiske og økonomiske liv igennem årtier. Dødsfaldet gav ikke anledning til stor opmærksomhed, eftersom personen igennem længere tid er blevet tiltagende svækket. Dødsfaldet kom derfor ikke som en stor overraskelse, selv om konsekvenserne endnu er svære at overskue.

Det drejer sig om “det rationelle menneske” – og dermed den person, der igennem årene har været hovedperson i de økonomiske ligevægtsmodeller. Utallige politiske indgreb og reformer er igennem årene blevet baseret på, at menneskers adfærd påvirkes af enkle økonomiske incitamenter. Meget tyder på, at den teori ikke længere holder stik – hvis den nogensinde har gjort det.

Jordpåkastelsen foregik under klapsalver på Københavns Universitet og blev forrettet af den internationale finansguru George Soros. Han brugte den aktuelle eurokrise som bevis på, at bl.a. politikerne har fejllæst udviklingen på grund af deres blinde tillid til, at markeder og mennesker opfører sig logisk og forudsigeligt. Soros blev sekunderet af fremtrædende danske økonomer, der gik til bekendelse og indrømmede, at guruen et langt stykke ad vejen har ret, og at der er behov for at udvikle realistiske alternativer til de makroøkonomiske modeller, der bygger på forestillingen om rationelle adfærdsmønstre – at gennemsnitsmennesket tænker og handler ud fra pragmatiske overvejelser.

Login