Her får borgerne lov at bestemme

Over hele verden eksperimenterer bystyrer med øget borgerinddragelse i de politiske processer. Vi har samlet nogle af de mest banebrydende projekter fra Island, Indonesien, Colombia, Østrig, Frankrig, Spanien, England og Danmark.

Forsøg med borgerinddragelse og såkaldt co-creation vinder massivt frem verden over i disse år. Det kan blive nøglen til at sikre politisk legitimitet i en tid med Trump og Brexit, mener forsker. Vi har samlet en række banebrydende eksempler på, hvordan det kan gribes an.

Vær med til at forbedre din egen by og deltag direkte i Reykjaviks politiktilblivelse. Det er hovedfilosofien bag den digitale platform Betri Reykjavik (Et bedre Reykjavik, red.), som siden 2011 har gjort det muligt for indbyggerne i den islandske hovedstad at fremsætte egne politiske forslag. Via websitet kan borgerne i fællesskab diskutere alle ideer, argumentere for og imod samt stemme elektronisk, mens bystyret til gengæld har forpligtet sig til at behandle de mest populære ideer for så at se, hvorvidt der kan skabes opbakning til dem. Foreløbig har over 70.000 af byens 120.000 indbyggere benyttet platformen til at fremsætte og diskutere mere end 1.800 forslag, hvoraf næsten 450 er blevet taget op af bystyret. Det gælder alt fra udvikling af boligkvarterer til åbningstider på byens skoler, og bystyret giver 10-15 forslag topprioritet hver eneste måned. Betri Reykjavik startede som et græsrodsprojekt i 2009, men er altså siden blevet formaliseret, og byen har brugt flere millioner euro på at implementere de godt 350 accepterede forslag. Ved at forbinde Betri Reykjavik med både Facebook og Twitter er det gjort nemmere at deltage for borgerne.

Hvad skal byens penge reelt bruges til? Sådan lød det enkle spørgsmål til samtlige indbyggere i Paris, da den socialistiske borgmester Anne Hidalgo for et par år siden gjorde det muligt for alle at deltage i den kommunale budgetlægning via projektet Madame la Maire, j’ai une idée (Fru borgmester, jeg har en ide, red.). Målet var at engagere flest mulige borgere i selve beslutningen om fordelingen af skattekronerne. I alt er der afsat 500 mio. euro til projekter og forslag, som fremsættes af indbyggerne i Paris i årene 2014-2020. Det foreløbig mest populære forslag, der har fået over 21.000 stemmer, går ud på at etablere 41 vertikale haver på bygninger og vægge rundt om i Paris til en sum af 2 mio. euro. Andre populære projekter handler om etablering af genbrugsstationer samt fælles miljøer for studerende og entreprenører, der skal skabe bedre rammer for innovation. Projektets succes skyldes især den digitale platform, hvor indbyggerne kan præsentere deres forslag og stemme elektronisk. Og år for år har stadig flere deltaget. Ved afstemningen i slutningen af sidste år om budget 2017 blev der afgivet 158.000 stemmer, hvilket er 38 pct. flere end året før. Af hensyn til de borgere i Paris, som ikke er digitalt forbundne, er der desuden gennemført fysiske møder rundt i byen.

Login