Forsøg med borgerinddragelse og såkaldt co-creation vinder massivt frem verden over i disse år. Det kan blive nøglen til at sikre politisk legitimitet i en tid med Trump og Brexit, mener forsker. Vi har samlet en række banebrydende eksempler på, hvordan det kan gribes an.

Reykjavik

Vær med til at forbedre din egen by og deltag direkte i Reykjaviks politiktilblivelse. Det er hovedfilosofien bag den digitale platform Betri Reykjavik (Et bedre Reykjavik, red.), som siden 2011 har gjort det muligt for indbyggerne i den islandske hovedstad at fremsætte egne politiske forslag. Via websitet kan borgerne i fællesskab diskutere alle ideer, argumentere for og imod samt stemme elektronisk, mens bystyret til gengæld har forpligtet sig til at behandle de mest populære ideer for så at se, hvorvidt der kan skabes opbakning til dem. Foreløbig har over 70.000 af byens 120.000 indbyggere benyttet platformen til at fremsætte og diskutere mere end 1.800 forslag, hvoraf næsten 450 er blevet taget op af bystyret. Det gælder alt fra udvikling af boligkvarterer til åbningstider på byens skoler, og bystyret giver 10-15 forslag topprioritet hver eneste måned. Betri Reykjavik startede som et græsrodsprojekt i 2009, men er altså siden blevet formaliseret, og byen har brugt flere millioner euro på at implementere de godt 350 accepterede forslag. Ved at forbinde Betri Reykjavik med både Facebook og Twitter er det gjort nemmere at deltage for borgerne.

Paris

Hvad skal byens penge reelt bruges til? Sådan lød det enkle spørgsmål til samtlige indbyggere i Paris, da den socialistiske borgmester Anne Hidalgo for et par år siden gjorde det muligt for alle at deltage i den kommunale budgetlægning via projektet Madame la Maire, j’ai une idée (Fru borgmester, jeg har en ide, red.). Målet var at engagere flest mulige borgere i selve beslutningen om fordelingen af skattekronerne. I alt er der afsat 500 mio. euro til projekter og forslag, som fremsættes af indbyggerne i Paris i årene 2014-2020. Det foreløbig mest populære forslag, der har fået over 21.000 stemmer, går ud på at etablere 41 vertikale haver på bygninger og vægge rundt om i Paris til en sum af 2 mio. euro. Andre populære projekter handler om etablering af genbrugsstationer samt fælles miljøer for studerende og entreprenører, der skal skabe bedre rammer for innovation. Projektets succes skyldes især den digitale platform, hvor indbyggerne kan præsentere deres forslag og stemme elektronisk. Og år for år har stadig flere deltaget. Ved afstemningen i slutningen af sidste år om budget 2017 blev der afgivet 158.000 stemmer, hvilket er 38 pct. flere end året før. Af hensyn til de borgere i Paris, som ikke er digitalt forbundne, er der desuden gennemført fysiske møder rundt i byen.

Dette års 100 mio. euro til brugerstyrede projekter fordeles mellem Paris’ 20 distrikter ud fra økonomisk behov, hvor de fattigste ydre forstæder modtager 15 gange så meget til borgerprojekter som det centrale Paris.

Aarhus/Santander/London

Langt de fleste eksempler på brugerstyret udvikling og samskabelse har sit udgangspunkt i en enkelt by, men OrganiCity er et EU-projekt, der samler de tre meget forskellige europæiske byer Aarhus, London og Santander i Spanien. Projektet kombinerer borgerdreven innovation med smart city-teknologi – alt sammen med henblik på at gøre fremtidens byer mere bæredygtige. Både i 2016 og 2017 gennemføres derfor borgerdrevne eksperimenter, der skal give indbyggerne ejerskab over de aktiviteter, der finder sted i de tre byer. Og frem for at finde de perfekte løsninger på ethvert bymæssigt problem drejer det sig mere om at give plads til eksperimenter. Det sker bl.a. ved at give forskere, virksomheder og almindelige borgere fri adgang til data om bymiljøet, som de så kan bruge til at udvikle målrettede løsninger. Eksempelvis via Open Data Aarhus. OrganiCity har et samlet budget på 54 mio. kr., hvoraf 25 pct. er afsat til 25-35 ’open calls’. Det vil sige ideer og projekter fra indbyggere, der ikke på forhånd er involveret i projektet.

Wien

På initiativ fra De Grønne i Wien indgik det lokale bystyre i 2012 et samarbejde med energikoncernen Wien Energie, der gjorde det muligt for byens borgere at blive medinvestorer i lokale solcelleanlæg. Udgangspunktet for etableringen af Bürgerinnen Kraftwerke var, at alle skulle have mulighed for at bidrage til byens 2050-mål om vedvarende energi. Efter blot 26 timer var samtlige 2.100 solpaneler i det første anlæg solgt, og siden har man etableret og solgt yderligere 24 anlæg, hvoraf 2 er baseret på vindenergi. Alene i år er fire nye anlæg på vej.

Tanken er, at den enkelte byboer sjældent kan gøre en forskel alene, men at man sammen kan skabe forandringen. Foreløbig har Wiens indbyggere investeret 33 mio. euro i energianlæg. Wien Energie, der ejes af byen selv, har nu som mål, at vedvarende energi skal udgøre 50 pct. af den samlede elektricitetsproduktion i 2030.

Medellín

Den colombianske storby Medellín var en gang mest kendt for at være verdens mest kriminelle storby, primært på grund af omfattende narkohandel. Men det er fortid. Antallet af drab er faldet med 80 pct. i de foregående to årtier, og i de seneste år har man fokuseret massivt på byfornyelse fra bunden ved at engagere borgerne fra de mest udsatte kvarterer i forskellige projekter. Via websitet Mi Medellín (Mit Medellín, red.) har man inviteret byens 2,5 mio. indbyggere til at bidrage med løsninger og forslag til udvikling af Medellín. Foreløbig har man modtaget knap 18.000 forslag. Bystyret selv henvender sig også direkte til borgerne med specifikke problemer, som man ønsker hjælp til løsning af. Projektet med co-creation – altså samskabelse – er en del af det overordnede program ’Medellín Smart City’. Og på præcis samme måde som med det islandske borgerinddragelsesprojekt Betri Reykjavik kan borgerne gennem Mi Medellín debattere, kommentere og stemme om alle forslag, hvorefter bystyret vælger at gå videre med de topprioriterede.

Jakarta

I 2014 lancerede den indonesiske hovedstad, Jakarta, sin vision som såkaldt smart city. Mens mange andre fokuserer på teknologi, big data og internet of things, satsede man først og fremmest på at få byens 10 mio. borgere til kollektivt at bidrage til at gøre byen mere moderne og effektiv. Man udviklede bl.a. app’en Qlue, hvor borgerne kan indrapportere alle mulige forhold og problemer i byen. Via app’en kan borgerne eksempelvis uploade fotos og rapportere om miljøproblemer, oversvømmelser, ødelagte veje, trafikproblemer, kriminalitet og andre forhold i deres nærområde.

Men også en række andre digitale crowdsourcing-værktøjer er udviklet for at få borgerne til at bidrage til udviklingen af Jakarta, heriblandt PetaJakarta.org, hvor tweets fra borgerne om oversvømmelser omsættes til et interaktivt kort, der angiver oversvømmelser i realtid.

Barcelona

Seks problemer. Seks løsninger. Sådan lød opgaven, da Barcelonas bystyre i 2014 inviterede byens borgere til i fællesskab med alverdens entreprenører og virksomheder at komme med svar på det, man betegnede som tidens seks største udfordringer: 1) Reduktion i antallet af cykeltyverier. 2) Udvikling af systemer, der kan mindske omfanget af social isolation. 3) En bedre overvågning af fodgængeres bevægelsesmønstre gennem byen. 4) Værktøjer til digitalisering af museer og arkivsamlinger. 5) Automatisk registrering og indberetning af beskadigede vejbelægninger. Og 6) Styrkelse af lokal detailhandel ved hjælp af ny teknologi.

Projektet blev døbt BCN|Open Challenge, og det åbnede op for, at hele verden kunne lege med i udviklingen af Barcelona. For at sikre bidrag af størst mulig kvalitet garanterede man, at konkurrencens vindende forslag fra borgere og de øvrige medvirkende ville blive realiseret umiddelbart efter. For at understøtte mindre initiativer fik flere udvalgte projekter stillet en økonomisk garanti, ligesom bystyret hjalp til med at starte eller udvide virksomheden i Barcelona. På den måde var opgaven med at løse de seks udfordringer med til at skabe vækst og flere job i byen.

Ønsket var desuden generelt at give borgerne langt større indsigt i, hvad det kræver at løse byens problemer. Endelig beviste BCN|Open Challenge med den umiddelbare gennemførelse, at en virkeliggørelse af de gode ideer kan ske op til tre gange hurtigere end normalt. Og dermed kan brugerinddragelse også spille en rolle i forhold til at sikre bedre økonomi i offentlige investeringer.