Eksportpotentiale i milliardklassen

Hjælpemidler og medikoteknisk udstyr er et af Danmarks hurtigst voksende eksportområder. Se også figur 1. Eksporten er fordoblet fra 2000 til 2011, og håbet er, at et intensivt samarbejde mellem hospitaler og virksomheder kan sætte yderligere turbo på eksporten. 

Det er baggrunden for det såkaldte ”Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation” mellem Sundhedsministeriet, regionerne og Fornyelsesfonden. Sammen med erhvervslivet skal partnerskabet fremme udvikling, standardisering og markedsmodning af moderne danske sygehusløsninger i forbindelse med byggeriet af de kommende supersygehuse.

Partnerskabet råder over 100 millioner kr. fra globaliseringspuljen, som skal bidrage til at løfte de kommende sygehuse op i den globale teknologiske superliga.

De mange sygehusbyggerier handler nemlig ikke kun om mursten. Over hele verden oplever lande galopperende udgifter til sundhedsvæsenet som følge af stigende levealder, en eksplosion i antallet af kroniske patienter m.v. Der er brug for nye, smarte sundheds- og sygehusløsninger, der f.eks. kan forenkle arbejdsgangene og forbedre mulighederne for sammedagskirurgi og telemedicinske løsninger, hvor patienten behandles i eget hjem. 

Hvis Danmark kan udvikle disse løsninger, kan det slå hul til et globalt milliardmarked for sundhedsteknologi.

”Vi håber, at samarbejdet mellem hospitalerne og virksomhederne kan skabe virksomheder med globale potentialer som f.eks. Coloplast eller Linak,” siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen og formand for Sygehuspartnerskabets styregruppe.

Private lukkes indenfor

De syv projekter har alle hentet inspiration fra virksomheder, der har samme behov som hospitalerne for at holde styr på et mylder af støttefunktioner. Michael Wallin, strategisk chef for Intern Service og Logistik på Herlev Hospital, har f.eks. haft samtaler med Post Danmark om det såkaldte ”track and trace”-system, der holder styr på hver eneste postpakke fra forsendelse til levering. Den type løsninger kan ikke bare gøre det nemmere at holde styr på hospitalssenge, men alt fra kørestole til medicin.

”Logistik og sporbarhed” er ét af de tre prioriterede indsatsområder, som det nye sygehuspartnerskab har indkaldt ansøgninger til. Et andet område handler om, hvordan man kan begrænse antallet af infektioner på hospitalerne. Her skal gevinsterne ikke kun måles i kroner og øre: Hvert år dør op mod 3.000 patienter af infektioner, de har fået på hospitalet. Det tredje område handler om at forenkle overgangen mellem hospital og hjem. Det omfatter bl.a. løsninger til behandling, pleje og genoptræning i eget hjem. 

Område for område er der tale om kendte udfordringer. Men tilgangen er ny: Sygehuse og regioner har selv udpeget områderne, men udviklingsarbejdet sker i samarbejde mellem sygehusene og de virksomheder, der modtager projektstøtte.

”De syv projekter kombinerer virksomhedernes udbud med hospitalernes efterspørgsel helt fra starten. Det tætte samarbejde mellem brugerne på hospitalerne og eksperterne i virksomhederne er noget helt unikt her i Danmark. Derfor tror vi på, at virksomhederne udvikler noget, hospitalerne virkelig har brug for,” siger Anders Hoffmann.

Penge i madrasserne

Projektet med specialsengene på Herlev Hospital viser, hvor stort et potentiale der kan gemme sig i små forbedringer. Hver dag bruger portørerne timer på at finde sengene med de særlige madrasser: Står sengen på en afdeling, er den på vej med en patient, eller er den skubbet til side i et travlt øjeblik? Det er timer, der går fra kerneopgaven med at hjælpe patienterne frem og tilbage mellem de forskellige afdelinger.

Fremover skal der installeres små chips i hver enkelt af de særlige madrasser. Sammen med små sensorer i loftet på de kilometerlange gange skal chipsene holde styr på madrasser og senge. 

Udviklingen af det nye sporingssystem sker nu, så det kan bygges ind i det nye sygehus, der skal bygges ved siden af det nuværende Herlev Hospital.

”Vi skal bruge teknologien som redskab, så arbejdsgangene på de nye hospitaler kan udføres mere effektivt. Vi regner med, at robotter fremover skal udføre en del af støttefunktionerne, og så skal der være hundrede pct. styr på, hvor alting befinder sig,” siger Michael Wallin.

Udviklingen af det sporingssystem er kun det første af mange trin i den udviklingspyramide, Michael Wallin ser for sig.

”Vi skal kunne spore alle hospitalssenge og alt andet udstyr, vi bruger. Vi skal også afprøve, om vi kan bruge systemet til at holde styr på blodprøver og medicin,” siger han.