Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd

Hvor det for ti år siden var naivt at tale om bæredygtighed i erhvervskredse, så er det i dag naivt ikke at tale om bæredygtighed, skriver professor Steen Hildebrandt.

FN’s 17 mål for en bæredygtig global udvikling handler om at ændre verden, at bevæge verden i andre retninger. Noget af det tungeste i den sammenhæng handler om virksomheders ændrede adfærd verden over.

Og her gælder det: Så længe, det er juridisk acceptabelt og økonomisk fordelagtigt for virksomheder at producere og sælge ikkebæredygtige produkter og ydelser, vil der finde en ikkebæredygtig produktion sted.

I mange tilfælde får de økonomiske motiver og argumenter ovenikøbet lov til at dominere over og udmanøvrere lovgivning, regler, aftaler og andet juridisk, og så begås der aftalebrud, lovbrud, kriminalitet m.m. med det formål at gennemføre økonomisk fordelagtige aktiviteter – uanset om de er bæredygtige eller ej.

Vi véd, at dette finder sted i meget stort omfang overalt i verden. Der er utallige eksempler: Skatteunddragelse er ét eksempel på sådanne ikkebæredygtige aktiviteter og fænomener. Danske Banks og Nordeas hvidvaskning et andet. Lovgivning alene er ikke tilstrækkelig til at forhindre ikkebæredygtig adfærd og handling. Man kan ikke lovgive sig til bæredygtighed.

Også mulighed for intet at gøre

Jura, økonomi, etik og moral er blandt de faktorer, der er afgørende for menneskers handlinger. Verdensmålene indeholder alle disse aspekter. Landene har forpligtet sig til at udarbejde planer og rapporter vedrørende deres arbejde med målene. Men det er meget vagt formulerede forpligtelser, og der er ingen strafforanstaltninger knyttet til en manglende overholdelse af bestemmelserne.

Verdensmålene indeholder en lang række etisk-moralske tilkendegivelser, som individer, organisationer og lande kan vælge at forholde sig positivt til og aktivt at arbejde for at realisere. Men alle kan også vælge det modsatte: at ignorere eller direkte modarbejde verdensmålene.

Der er knyttet umådeligt store økonomiske konsekvenser, interesser og muligheder til verdensmålene, men det er op til milliarder af selvstændige økonomiske enheder på egen hånd at tage stilling til, hvilken indsats de hver især vil yde i henseende til verdensmålene, og det omfatter også muligheden for intet at gøre.

Skrøbelige verdensmål skabt af mennesker

Verdensmålene er skrøbelige. Mange af de ubalancer, udfordringer, problemer m.m., som de skal udbedre og løse, er skabt af mennesker, forårsaget af menneskers motiver og aktiviteter.

Verdensmålene er udtænkt, formuleret og skabt af mennesker. Menneskeheden står med gigantiske udfordringer – og tilsvarende gigantiske muligheder.

Det er op til os mennesker at begribe og gribe disse udfordringer og muligheder. Verdensmålenes realisering er et menneskeligt anliggende.

Det er i denne forbindelse ikke en acceptabel forklaring eller undskyldning, at mennesker er styret af kortsigtede og egoistiske økonomiske interesser og motiver, og at al den destruktion og alt det negative, der finder sted i verden på grund af menneskers adfærd, derfor er naturlig. Det er ikke naturligt. Det er unaturligt. Det er imod naturen.

Alt dette er en del af baggrunden for, at en betydelig del af de aktiviteter og den produktion, der i dag finder sted i millioner af virksomheder verden over, er ikkebæredygtig.

Virksomheder med afgørende indflydelse

For at forstå, hvorledes det går til, skal man forstå, hvorledes der træffes beslutninger i virksomheder, organisationer, husholdninger og lande. Det er i vid udstrækning i virksomhederne, at de beslutninger træffes, der er afgørende for, i hvilket omfang og i hvilket tempo bæredygtig adfærd fremmes eller ikke fremmes.

De politiske beslutninger på alle niveauer, fra lokalt, over nationalt og op til overstatsligt niveau, er afgørende for de rammer og vilkår, som virksomhederne (og husholdningerne) agerer inden for og må respektere, men det er i selve de private virksomheder, at det konkret og i vid udstrækning afgøres, hvilken udvikling der finder sted i verden på bæredygtighedsområdet. Det er nemlig her, alle indkøbs-, produktions-, salgs- og andre beslutninger træffes.

Det hører selvsagt med til billedet, at dette sker i et meget kompliceret samspil med de milliarder af forbrugere verden over, der er i kontakt med virksomhederne i alle de transaktioner, der finder sted på markederne, og som tilsammen afgør den industrielle-økonomiske udvikling.

Op til virksomhederne selv

De fleste virksomheder gennemfører strategiske processer, som fører frem til en indkredsning af et handlingsrum, inden for hvilket virksomheden opererer og træffer både strategiske og operationelle beslutninger. Afgrænsningen af dette råde- eller handlerum og de kriterier og den lovgivning, ud fra hvilke virksomhederne træffer deres beslutninger, er selvsagt afgørende for, hvilke konkrete beslutninger virksomhederne træffer.

Holdningen og forståelsen har hidtil i langt de fleste lande i verden været, at enhver virksomhed kan udfylde dette rum på lige netop den måde, virksomheden finder er bedst for den – dog altid under den forudsætning, at gældende love og aftaler overholdes.

Vi taler om et liberalt syn på den private virksomhed og dens muligheder og opgaver, og dette syn har i praksis været karakteriseret ved åbne og frie markeder i store dele af verden, hvor virksomheder har udbudt produkter og ydelser, som et marked dernæst har efterspurgt, eller omvendt: Et marked har efterspurgt ydelser og produkter, hvilket private virksomheder herefter har svaret på ved at producere og levere det efterspurgte til markedet, og på baggrund af den såkaldt frie prisdannelse bliver og er milliarder af handler eller transaktioner blevet indgået.

Alt er (stort set) tilladt

Vi taler om frie markeder, om fri prisdannelse, om en fri markedsøkonomi. Inden for lovens rammer har virksomhederne kunnet agere, og de har og har haft meget vide rammer for, hvad de vil udvikle, producere, markedsføre og sælge.

Om de vil sælge usund, måske sundhedsfarlig mad eller økologiske, sunde og bæredygtigt producerede fødevarer, var op til virksomhedernes ledelser. Hvis de ville udvikle og producere våben til børn, var det i visse lande i orden. Om de vil udvikle kemikalier, hvis virkninger for mennesker og dyr man ikke havde nogen sikker – om nogen – viden om, var op til virksomhederne.

Op gennem 1900-tallet blev der på den måde udviklet ca. 100.000 nye kemikalier i EU, hvis virkninger man ikke havde og ikke har nogen sikker viden om.

Tænkningen er, at alt er tilladt, indtil det er bevist, at det er skadeligt for mennesker og dyr. Det siger sig selv, at hvis millioner af virksomheder verden over hver dag på den måde træffer globalt set uhensigtsmæssige beslutninger, så lider kloden derved, og en række problemer akkumuleres i kølvandet på en sådan globalt set uhensigtsmæssig strategisk adfærd fra de private virksomheders side.

Lovgivning ansporer til ikkebæredygtighed

Det siger sig selv, at hvis det er tilladt og fordelagtigt, og hvis landenes skatte- og afgiftsbestemmelser derudover måske ligefrem tilskynder til en ikkebæredygtig adfærd og produktion, så får verden ikkebæredygtige virksomheder og ditto produkter, og det er præcis, hvad der i vid udstrækning er tilfældet og resultatet.

Megen lovgivning verden over ansporer virksomheder til ikkebæredygtig adfærd. Megen efterspørgsel fra forbrugere verden over fremmer ikkebæredygtig produktion. Mange interesseorganisationer og tusindvis af lobbyister verden over arbejder hver dag systematisk og ensidigt på at fastholde og udbygge ikkebæredygtig produktion og adfærd.

Og på første parket med rådgivere og eksperter sidder økonomerne, og ude i periferien står fysikere, kemikere, pædagoger, psykologer, sundheds- og ernæringseksperter og mange andre slags eksperter og advarer; verden er fyldt med udredninger og analyser, der klargør og dokumenterer, hvor skadelig denne adfærd fra virksomhedernes side er, og vi har samtidig tilgængelig viden, der viser, hvorledes vi kan dreje verdens udvikling i en anden retning.

Det seneste og stærkeste, verden har i den sammenhæng, er verdensmålene.

Det skal føjes til – som en selvfølge: Der er også virksomheder i verden, der er klart fokuserede på at producere bæredygtigt og på i den forbindelse at arbejde bevidst for FN’s 17 verdensmål. Der er mange af den slags virksomheder. Og formentlig er det rigtigt at sige: Hvor det for ti år siden var naivt at tale om bæredygtighed i erhvervskredse, så er det i dag naivt ikke at tale om bæredygtighed.

Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd.

 

Forrige artikel Husk nu: Vi er ikke i mål med verdensmålene endnu Husk nu: Vi er ikke i mål med verdensmålene endnu Næste artikel Solenergien går ned i gear Solenergien går ned i gear
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.