I 30 år har forskere stillet vælgerne det samme spørgsmål:  Hvor enig elle uenig er du i synspunktet: Indvandringen truer vores nationale egenart. Aldrig tidligere har så mange erklæret sig enige.

Efter valget i juni er vælgernes bekymring historisk høj og når lige netop op over det hidtidige toppunkt, som blev målt i forbindelse med valget i 1990.

Det skriver Mandag Morgen på baggrund af en stor undersøgelse af vælgernes holdninger, som er lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

Paradoksalt nok er danskernes bekymring stigende, selv om antallet af asylansøgere er det laveste i 10 år, flere indvandrere er kommet i job og flere unge med indvandrerbaggrund får en uddannelse.

Men det har ikke fået danskernes bekymring over indvandringen til at blive mindre.

”Den høje andel bekymrede danskere kan derfor skyldes det intense politiske fokus på problemer med udlændinge og integration, ” siger professor Jørgen Goul Andersen.

Undersøgelsen bygger på svar fra 5.900 personer. Den viser også, at trods den voksende bekymring, så efterlyser kun 27 procent en endnu strammere udlændinge- og asylpolitik. Hver tredje, 33 procent, mener, at stramningerne er passende, mens 28 procent mener, at stramningerne har været for vidtgående.

Regeringen har opbakning fra en stor del af vælgerne til, at forbedre forholdene for børnene på Sjælsmark, at åbne virksomhederne for udenlandsk arbejdskraft og til en vis grad også til at sætte økonomiske ydelser til indvandrere op.

”Danskerne har en grundlæggende holdning om, at der helst ikke skal komme for mange flygtninge og indvandrere til Danmark. Men de, der kommer, skal behandles ordentligt. Derfor kan vi både opleve stigende bekymring for indvandringen og et mindre ønske om flere stramninger,” siger Jørgen Goul Andersen.

Unge vælgere har et klart mere positivt syn på udlændinge og indvandring end ældre.

”De ældre er mere optaget af det nationale og det etniske end de unge, der er vokset op i en tid, hvor indvandrere er en naturlig del af hverdagen. Måske har de unge oveni købet gået i klasse med indvandrere, og så ser de ikke klassekammerat Ahmed som en trussel mod det danske,” siger Christian Albrekt Larsen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, og har forsket i, hvad det vil sige at være dansk.

Vælgernes uddannelsesmæssige baggrund er helt afgørende for deres holdninger til udlændinge og indvandring. Jo kortere uddannelse, des mere skeptisk. Og omvendt.

”Holdningerne skiller mellem de danskere, der har gået i det almene gymnasium og de danskere, der ikke har. Der sker altså noget i gymnasieårene, som har betydning for holdningen til udlændinge og integration,” siger Christian Albrekt Larsen.