HK-formand: ”Vi er blevet forblændet af hypen om platforme”

Kim Simonsen, formand for HK, er skeptisk over for effekten af den nye platformsoverenskomst, som 3F har indgået med Hilfr. For ham at se udgør de nye platforme kun et lille hjørne af fagbevægelsens store udfordring med at omstille sig til et nyt arbejdsmarked, hvor automatisering og kunstig intelligens er langt større trusler.

Placeholder image

MM Special: Den digitale danske model

  • Arbejdsmarkedet bliver løsere og mere fragmenteret, fordi vi står ved overgangen mellem den industrielle økonomi og platformsøkonomien. 
  • Forskellen på vindere og tabere på et mere løst arbejdsmarked er, om man som arbejdstager tilbyder en ’standardvare’ eller noget særligt.
  • Allerede nu fravælger freelancere kontorlivets pseudoarbejde for at få mere frihed, højere løn og mere mening i arbejdslivet.
  • En ny platformsoverenskomst mellem 3F og Hilfr er første trin på vejen mod en digital dansk model. DI og 3F står klar til at udbrede ordningen.

Farvel til den industrielle økonomi

Frihed, fleksibilitet og mindre pseudoarbejde

Digital strateg: Platformsøkonomien kræver at du kan gøre en forskel

Platformsoverenskomsten: På vej mod en digital dansk model

HK-formand: ”Vi er blevet forblændet af hypen om platforme”

Frygten for prekariatet er en stressfaktor i sig selv

”Hvis sandheden skal frem, og det skal den jo, så er vi nærmest ikke kommet nogen steder siden Uber.”

Med den konstatering indleder HK-formand Kim Simonsen interviewet, og dermed går han stik imod den aktuelle positive fortælling om udviklingen af en dansk model for digitale platforme, som andre dele af fagbevægelsen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ellers har haft travlt med at promovere, siden 3F og rengøringsappen Hilfr for nylig indgik verdens første platformsoverenskomst med en prøvetid på et år.

”Jeg vil nu stadig sætte citationstegn om ordet overenskomst. For jeg synes ikke, at jeg har set en egentlig overenskomst i det, der er blevet fremlagt,” siger Kim Simonsen med henvisning til, at arbejdstagere f.eks. kan hoppe ind og ud af Hilfr-overenskomsten, som de vil.

Og så mener HK-formanden i øvrigt ikke, at de reelle udfordringer med ny teknologi og nye måder at organisere arbejdet på skal findes i rengøringsbranchen. Her er det nærmere de klassiske problemer med sort arbejde, lav organisationsgrad og lønpres fra udenlandske arbejdere, der er udfordringerne. De digitale udfordringer for den danske model skal findes i helt andre brancher.

”Rengøringsarbejdet er jo stadig fysisk, så det eneste, der er digitalt hos Hilfr, er formidlingen af arbejdet fra kunden over platformen til rengøringsarbejderen. Det er ikke særlig avanceret. Det kender vi fra mange vikarbureauer,” siger han.

Forskel på en HK’er og en 3F’er

”Der er nogle langt større udfordringer med mange af de opgaver, der alene sker digitalt og ligger i skyen. Det kunne f.eks. være design af en salgsbrochure for en dansk virksomhed. Her ved vi ikke, om det er en dansker, en tysker eller en ukrainer, der tager opgaven, eller hvor den bliver udført. Så det er den slags arbejdsopgaver, der er svære at få styr på, få beskattet, momset osv.”

”Det er den store forskel på HK og 3F’s udfordringer. For når der skal gøres rent ude i et hjem i Hobro, så kommer der jo en 3F’er ud og gør rent fysisk i det hjem. Men hvis der skal oversættes en tekst eller designes en brochure af en HK’er, så kan det ske digitalt og over grænser,” siger Kim Simonsen.

Han nævner, at HK selv har haft en nu kuldsejlet dialog kørende med freelanceplatformen Worksome, der endnu ikke har meldt sig klar til at indgå nogen aftaler. Men den danske platform er også kun en enkelt spiller i et hav af globale freelanceplatforme, hvor en af de største er amerikanske UpWork. 

”Hvis man f.eks. går ind på Upworks platform, kan man finde hundredvis af profiler på danskere, der stiller deres arbejdskraft til rådighed, og der er også masser af opgaver fra danske virksomheder. Men Upwork føler sig ikke forpligtet til at oplyse hverken os eller myndighederne om, hvilke opgaver der bliver lavet af danskere, opgaver, som jo burde momses og beskattes. Det skaber jo konkurrenceforvridning, for hvis du skal have et designbureau nede i byen til at lave den brochure, så koster arbejdet jo mindst 25 pct. mere på grund af momsen,” siger han.

”Jeg har set et eksempel på en grafisk opgave til en brochure, som et dansk firma bød ind på. Men der var så nogle studerende, der mente, at de kunne løse opgaven 25 pct. billigere, fordi de bare gerne ville have noget erfaring. Men så endte opgaven hos nogle folk i Ukraine til en pris ca. 25 pct. lavere end det, de studerende havde bedt om.”

Regeringen rykker ikke

”Så vi er mere bekymrede for den digitalisering af arbejdet, der foregår i skyen og i kablerne, end vi er bange for det arbejde, der har fysisk karakter. Så nej, jeg synes ikke, at vi med den her Hilfr-overenskomst har fået et redskab, der med et snuptag bringer den danske model ind i den digitale fremtid,” siger Kim Simonsen og holder en kort pause, inden han retter skytset mod regeringen. 

”Vi kommer hele tiden tilbage til, at vi stadig mangler, at regeringen laver noget regulering for det helt basale omkring skat. Der er ikke sket meget endnu. Der er snak og en masse småinitiativer i Disruptionrådet. Og det er pænt, hyggeligt, spændende og interessant. Men rykker det for alvor?”

”Det samme gælder med teknologipagten, som jo er lavet efter hollandsk forbillede. I Holland bliver der sat milliarder af til pagten, mens der i Danmark bliver sat millioner af. Så én ting er, at vi herhjemme har valgt de rigtige ord og de rigtige initiativer, men mht. volumen, der halter det i Danmark. Det samme gælder folkeskoleområdets digitaliseringssatsninger, hvor der måske er afsat 100 mio. kr. Det rækker ikke langt,” siger Kim Simonsen.

”Og det er jeg ærgerlig over. For Danmark er et land, hvor der altid er nogen, der når at komme med på udviklingen, men problemet er bare, at det ikke er nok folk, der kommer med. Vi har ca. 600.000 danskere, der er funktionelle analfabeter, og ca. 1 million, der er digitale analfabeter. De fleste af dem skal være på arbejdsmarkedet i 20-30 år mere. Så hvis vi ikke får noget fokus og noget volumen på det, hvad er det så for noget arbejde, de skal lave?”

Job, uddannelse og mobilitet

Er det den vigtigste kamp for fagbevægelsen i dag?

”Den væsentligste kamp for fagbevægelsen er, at der er beskæftigelse til folk. Men der skal også uddannelse til og noget mobilitet til, i den forstand at folk skal have evnen til at flytte sig fra et fag til et andet fag, hvis den teknologiske udvikling gør det nødvendigt.”

”Og der tror jeg, at den nye form for fleksibilitet på arbejdsmarkedet skaber et behov for en ny form for flexicurity. Hvor vi i dag siger, at hvis man ikke har et arbejde, så får man understøttelse, så skal vi i stedet sige, at hvis man ikke har et arbejde, så får man en uddannelse, der fører videre til næste job. Vi skal ikke tale om arbejdsløshedsunderstøttelse, det skal hedde en omstillingsydelse. Når man er arbejdsløs, skal man i uddannelse med det samme, så man kan komme i beskæftigelse,” siger Kim Simonsen. 

”Selvfølgelig er der undtagelser med sæsonudsving i nogle brancher, der skaber forventelig midlertidig ledighed, og fiskeren skal selvfølgelig ikke uddannes til landbrugsarbejder, han skal bare vente på, at det bliver godt vejr igen. Men de fleste ledige skal være aktive.”

Men vi har jo en meget høj beskæftigelse i Danmark, så er den kamp ikke ved at være vundet?

”Lige nu ser det godt ud, men det er stadig uddannelseskampen, der er vigtig, fordi jobbene på sigt ændrer sig. Vi får f.eks. brug for flere faglærte og lidt færre ufaglærte, når arbejdsopgaverne bliver lidt mere komplicerede, fordi Danmark skal leve af at sælge de svære ting. Så selv om vi er tæt på fuld beskæftigelse, skal vi prøve at se, om vi ikke kan få relativt fuld beskæftigelse på et højere vidensniveau. Ikke nødvendigvis akademisk,” siger Kim Simonsen.

”Og så er det vigtigt, at folk evner at have en større omstillingshastighed. Og det har Danmark jo vist før. Vi har inden for de sidste godt 100 år omstillet tre store erhverv fundamentalt: landbruget, fiskeriet og syerskerne. Traktorerne kom først til Danmark i 1940’erne, og i løbet af bare 10-15 år gik vi fra at have ca. 1 million danskere beskæftiget i landbruget til kun at have nogle hundrede tusinde. Det kan man da fandeme kalde disruption!” 

”Ved siden af det blegner de her nye platforme jo lidt, når vi ser på, hvor få mennesker der egentlig har beskæftigelse gennem platforme i Danmark. Så der tror jeg, at vi er blevet lidt forblændede af al den hype og snak om platforme, hvor vi i stedet burde tale meget mere om, hvad der sker med automatiseringen og den kunstige intelligens – for det er nærmere det, der kommer til at omstille arbejdsmarkedet.”

Har ikke alle svarene

Er det derfor, at I har nedsat det her nye fremtidslaboratorium, HK LAB, der skal gøre fagbevægelsen klar på den digitale fremtid?

”Vi lavede HK LAB af flere årsager. Og den ene er, at vi i alle de her rapporter om automatisering og digitalisering af arbejdsmarkedet fra McKinsey og andre kan læse, at der forsvinder en hel masse job. Men der står sjældent noget om, hvad det er for nogle job, der kommer i stedet. Og det ville vi gerne vide noget om.”

”En anden opgave er at udfordre den måde, vi er fagforening på. Hvad gør det f.eks. ved fagforeningernes opgaver, når de traditionelle fagligheder bliver nedbrudt, eller man sammensætter sit arbejdsliv med mange små job? Hvis man nu arbejder 10 timer om ugen på Hilfr, 15 timer nede i skolefritidsordningen og 15 timer i Fakta. Hvilken fagforening skal man så være medlem af? Der skal vi overveje, hvad det betyder for fagforeningerne, at arbejdet bliver delt op på en anderledes måde, og hvor folk faktisk ikke er utilfredse med at have et arbejdsliv, der ser sådan ud. Der er vi i fagforeningerne jo vant til, at det er bedst, at folk har et fuldtidsjob i 35 år i træk, og det er så enten et job i 3F-land, HK-land eller i FOA-land. Det ændrer sig.”

Men har du så nogen svar på, hvordan I skal være en fagforening på en ny måde?

”Vi skal være fagforening på en anden måde i fremtiden end i dag. Men ved jeg hvordan, nej. Og ja, vi skal have nogle andre ydelser på hylderne, end vi har i dag. Men ved jeg hvilke, nej. Det er noget, vi skal finde ud af. Og der trøster jeg mig ved, at HK også var noget helt andet for 30 år siden end i dag. Så derfor tror jeg nok, at vi kan følge med.”

”Men jeg er ikke i tvivl om, at noget af det, fagforeningerne i det hele taget får sværest ved at svare på, er, hvad man gør, når fagene flytter sig lynhurtigt – hvordan vil man f.eks. håndtere, at folk glider mellem de traditionelle fag og derfor også kan glide mellem forskellige overenskomster? Der har vi en kæmpe udfordring,” siger Kim Simonsen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser