Hvad er egentlig meningen med dit arbejde?

Hvis vi som medarbejdere og virksomheder skal engagere os helhjertet, skal det, vi arbejder med, give mening på flere niveauer. Alt andet er spild af tid, talent og ressourcer – og måske direkte usundt for den enkelte.

Jeg faldt for nylig over et ord, der fik mig til at stoppe op og tænke. Et lille ord med stor betydning i min hverdag og helt sikkert også i mange andres. Ordet er ’mening’.

Men hvorfor er ’mening’ så vigtig i forhold til forretning og ledelse? Det er det, fordi forretningen kører af sporet på et tidspunkt, hvis ikke man som virksomhed har kulturen, tilliden fra kunderne og naturligvis også sin strategi på plads. Og hvis vi ikke har en mening med det, vi gør, så er det faktisk fuldstændigt lige meget, om vi kører af sporet eller ej. For så er alle i virksomheden alligevel temmelig ligeglade.

Sagt på en anden måde: Ser eller forstår vi ikke meningen med, hvad vi gør, hvad vores virksomhed arbejder med og står for, har vi ikke hjertet med. Så gør vi som ansatte kun det, der lige præcis er nødvendigt for ikke at miste jobbet. Og skulle det alligevel ske, at vi bliver fyret, er det jo egentlig også lige meget, for vi brændte jo alligevel ikke for det.

Se, det er et skræmmende og potentielt dræbende scenarie for en virksomhed! Ligeglade og umotiverede medarbejdere, der ikke kan se nogen reel ide i, hvorfor de arbejder, hvor de gør – ud over lønnen måske.

Mening er ansættelsens Umami

Hvis kultur giver holdånd og fællesskab, så giver mening motivation, energi og lyst til at gøre noget ekstra godt. Så enkelt kan det vel siges.

Spørg dig selv. Hvorfor har du valgt at arbejde, hvor du gør – ikke geografisk, men i en given virksomhed eller organisation? Der er de normale faktorer som bl.a. god løn, smart titel, en stilling, der matcher dine kvalifikationer og ambitioner, etc., men det er sikkert også, fordi der er et psykologisk match.

I Salesforce kan jeg f.eks. personligt relatere mig til tanken om at ville gøre verden til et bedre sted ved at give tilbage til det samfund, hvor vi arbejder, og ved at arbejde på at ændre skævheder, hvor man ser dem. F.eks. ved at fjerne ulighed og diskrimination i forhold til køn, hudfarve, seksuel orientering etc. Det matcher mig som person.

Men det er ikke gjort med det. For mig er mening også, at jeg som medarbejder får redskaber og kompetencer til at tage beslutninger. Jeg bliver vist tillid og givet et personligt spillerum, men det betyder også, at jeg skal tage ansvar for at forvalte mine muligheder fornuftigt og ansvarligt. På godt dansk: Frihed under ansvar. Det giver mening for mig, og jeg prøver at give det videre som chef.

Det er så vigtigt, at alle medarbejdere kan se deres mening i arbejdet. Og er der ikke et match, vil jeg da ønske for dem, at de kan finde det andet steds.  Det er ikke en kynisk betragtning, tværtimod. Det vigtigste må være, at man kan spejle sig selv i virksomheden.

Jobfunktion, arbejdsplads og medarbejder skal matche og give mening. Er det match ikke til stede, arbejder du nok det forkerte sted, for det vil helt sikkert trække mere energi ud af dig og tære mere på dig fysisk og psykisk, end du måske tænker over her og nu. Det er der ingen, der er tjent med.

Mening er det, der skaber loyalitet, arbejdsglæde og tilfredshed, langt ud over løn, frokostordning og firmafester. Det er ansættelsens umami så at sige. Den specielle ingrediens, der får alle andre ingredienser til at fremstå bedre. Men det er måske endnu mere end det. Måske er det også godt for helbredet.

Venlighed, helbred, penge

Helbred? Hvordan kan jeg dog trække det ind i dette tema om mening? Det kan jeg, fordi en artikel i Harvard Business Review beretter om, at man har 15 pct. lavere risiko for at dø i utide, hvis man har en mening med livet, og fordi vi bruger ret mange timer på jobbet, spiller det måske også en stor rolle i den ligning. Særligt hvis vores arbejde er, hvad der giver os mening. Jeg forestiller mig, at mange nødhjælpsarbejdere, læger m.fl. har det på den måde. Men det er naturligvis kun min anskuelse, så lidt videnskabelig den end måtte være.

’Mening’ i virksomheden er ofte drevet af stifterne, og det gælder i vid grad også hos Salesforce. Der er et ønske om at ændre verden i en mere positiv retning, der rækker pænt ud over ønsket om at skabe profit. Faktisk bliver en del af overskuddet via Salesforces 1-1-1-model geninvesteret i andre aktiviteter, der gør verden til et bedre sted.

Som en del af vores dna ligger også troen på, at alle er lige og ligeværdige uanset køn, social baggrund, religion etc., hvilket er uhyre nemt at gå ind på som dansker, fordi vi har det som en del af vores nationale fundament. Men det gør det jo ikke mindre væsentligt at have som ’mening’.

Ud fra en betragtning om, at mening har vidtrækkende effekter, burde ’mening’ måske også være en faktor, der bør indregnes, når man ser på en virksomheds værdi. For værdien er ikke kun økonomisk, den er også etisk og moralsk. Det kunne faktisk være interessant at se moral og etik som størrelser, der kan analyseres og optræde i årsregnskabet, ligesom KPI’er og bonusudløsende faktorer. Måske det kommer på et tidspunkt, for de seneste års tendenser viser, at de sidste to enheder – etik og moral – har en skræmmende stor indflydelse på virksomheders økonomi.

Det er da givet, at langt de fleste virksomheder i klassisk forstand er etableret på baggrund af de to p’er, problemer og profit. Problemer, altså, hvad kan virksomheden løse for kunden og lave profit på samtidig. Men et tredje p presser sig på, og det er purpose, altså formål eller ’mening’.

Sådan ender den flinke først

Normalt siger man, at de flinke fyre slutter sidst. Sådan er det ikke mere. Nu er det de flinke virksomheder, de, der skaber og har en mening med det, de gør, der vinder kampen om de gode medarbejdere og de bedste kunder. Det er den nye virkelighed, og hvor er det godt. 

Men det ikke kun op til virksomheden, dvs. ledelsen, at skabe mening. Medarbejderne har også et stort ansvar. Der bliver bl.a. talt om, hvorvidt medarbejdere eller ansøgere har et career mindset, der bl.a. går på antallet af medlemmer på ens team eller antallet af stjerner på skulderen; et job mindset, der går på, at du skal have betaling for det, du gør, og det er det; eller et purpose mindset, altså, at du ønsker en større eller højere mening med det, du arbejder med, hvem du arbejder for, og hvad du står for personligt, og at alle dele passer sammen.  

Jeg har derfor tænkt mig at bruge mere tid på personlige holdninger og mennesket bag kvalifikationerne end tidligere, når jeg skal ansætte nye folk.

Nogle tænker måske, at det her er ved at blive lidt for langhåret, men det er langt fra tilfældet. Det er nemlig god forretning. Og det er vel ikke så mærkeligt. Glade medarbejdere giver gladere kunder, gladere kunder er loyale og køber mere. Og så er medarbejderne i øvrigt også mindre syge, får mere fra hånden, løser opgaverne bedre, tænker konstruktivt og finder løsninger etc.

På baggrund af ovenstående skal man vist være mere end almindelig pessimist for ikke at kunne se de gode effekter i at sætte fokus på, hvad man virkelig ønsker at stå for, og bygge sin virksomhed og ansættelse(r) på det.

Så tilbage står kun spørgsmålet: hvad er din ’mening’?

Forrige artikel Kom nu ud på det globale marked Kom nu ud på det globale marked Næste artikel Du holder vel en 1:1 via FaceTime? Du holder vel en 1:1 via FaceTime?

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.