Hvad er egentlig meningen med dit arbejde?

Hvis vi som medarbejdere og virksomheder skal engagere os helhjertet, skal det, vi arbejder med, give mening på flere niveauer. Alt andet er spild af tid, talent og ressourcer – og måske direkte usundt for den enkelte.

Jeg faldt for nylig over et ord, der fik mig til at stoppe op og tænke. Et lille ord med stor betydning i min hverdag og helt sikkert også i mange andres. Ordet er ’mening’.

Men hvorfor er ’mening’ så vigtig i forhold til forretning og ledelse? Det er det, fordi forretningen kører af sporet på et tidspunkt, hvis ikke man som virksomhed har kulturen, tilliden fra kunderne og naturligvis også sin strategi på plads. Og hvis vi ikke har en mening med det, vi gør, så er det faktisk fuldstændigt lige meget, om vi kører af sporet eller ej. For så er alle i virksomheden alligevel temmelig ligeglade.

Sagt på en anden måde: Ser eller forstår vi ikke meningen med, hvad vi gør, hvad vores virksomhed arbejder med og står for, har vi ikke hjertet med. Så gør vi som ansatte kun det, der lige præcis er nødvendigt for ikke at miste jobbet. Og skulle det alligevel ske, at vi bliver fyret, er det jo egentlig også lige meget, for vi brændte jo alligevel ikke for det.

Se, det er et skræmmende og potentielt dræbende scenarie for en virksomhed! Ligeglade og umotiverede medarbejdere, der ikke kan se nogen reel ide i, hvorfor de arbejder, hvor de gør – ud over lønnen måske.

Mening er ansættelsens Umami

Hvis kultur giver holdånd og fællesskab, så giver mening motivation, energi og lyst til at gøre noget ekstra godt. Så enkelt kan det vel siges.

Spørg dig selv. Hvorfor har du valgt at arbejde, hvor du gør – ikke geografisk, men i en given virksomhed eller organisation? Der er de normale faktorer som bl.a. god løn, smart titel, en stilling, der matcher dine kvalifikationer og ambitioner, etc., men det er sikkert også, fordi der er et psykologisk match.

I Salesforce kan jeg f.eks. personligt relatere mig til tanken om at ville gøre verden til et bedre sted ved at give tilbage til det samfund, hvor vi arbejder, og ved at arbejde på at ændre skævheder, hvor man ser dem. F.eks. ved at fjerne ulighed og diskrimination i forhold til køn, hudfarve, seksuel orientering etc. Det matcher mig som person.

Men det er ikke gjort med det. For mig er mening også, at jeg som medarbejder får redskaber og kompetencer til at tage beslutninger. Jeg bliver vist tillid og givet et personligt spillerum, men det betyder også, at jeg skal tage ansvar for at forvalte mine muligheder fornuftigt og ansvarligt. På godt dansk: Frihed under ansvar. Det giver mening for mig, og jeg prøver at give det videre som chef.

Det er så vigtigt, at alle medarbejdere kan se deres mening i arbejdet. Og er der ikke et match, vil jeg da ønske for dem, at de kan finde det andet steds.  Det er ikke en kynisk betragtning, tværtimod. Det vigtigste må være, at man kan spejle sig selv i virksomheden.

Jobfunktion, arbejdsplads og medarbejder skal matche og give mening. Er det match ikke til stede, arbejder du nok det forkerte sted, for det vil helt sikkert trække mere energi ud af dig og tære mere på dig fysisk og psykisk, end du måske tænker over her og nu. Det er der ingen, der er tjent med.

Mening er det, der skaber loyalitet, arbejdsglæde og tilfredshed, langt ud over løn, frokostordning og firmafester. Det er ansættelsens umami så at sige. Den specielle ingrediens, der får alle andre ingredienser til at fremstå bedre. Men det er måske endnu mere end det. Måske er det også godt for helbredet.

Venlighed, helbred, penge

Helbred? Hvordan kan jeg dog trække det ind i dette tema om mening? Det kan jeg, fordi en artikel i Harvard Business Review beretter om, at man har 15 pct. lavere risiko for at dø i utide, hvis man har en mening med livet, og fordi vi bruger ret mange timer på jobbet, spiller det måske også en stor rolle i den ligning. Særligt hvis vores arbejde er, hvad der giver os mening. Jeg forestiller mig, at mange nødhjælpsarbejdere, læger m.fl. har det på den måde. Men det er naturligvis kun min anskuelse, så lidt videnskabelig den end måtte være.

’Mening’ i virksomheden er ofte drevet af stifterne, og det gælder i vid grad også hos Salesforce. Der er et ønske om at ændre verden i en mere positiv retning, der rækker pænt ud over ønsket om at skabe profit. Faktisk bliver en del af overskuddet via Salesforces 1-1-1-model geninvesteret i andre aktiviteter, der gør verden til et bedre sted.

Som en del af vores dna ligger også troen på, at alle er lige og ligeværdige uanset køn, social baggrund, religion etc., hvilket er uhyre nemt at gå ind på som dansker, fordi vi har det som en del af vores nationale fundament. Men det gør det jo ikke mindre væsentligt at have som ’mening’.

Ud fra en betragtning om, at mening har vidtrækkende effekter, burde ’mening’ måske også være en faktor, der bør indregnes, når man ser på en virksomheds værdi. For værdien er ikke kun økonomisk, den er også etisk og moralsk. Det kunne faktisk være interessant at se moral og etik som størrelser, der kan analyseres og optræde i årsregnskabet, ligesom KPI’er og bonusudløsende faktorer. Måske det kommer på et tidspunkt, for de seneste års tendenser viser, at de sidste to enheder – etik og moral – har en skræmmende stor indflydelse på virksomheders økonomi.

Det er da givet, at langt de fleste virksomheder i klassisk forstand er etableret på baggrund af de to p’er, problemer og profit. Problemer, altså, hvad kan virksomheden løse for kunden og lave profit på samtidig. Men et tredje p presser sig på, og det er purpose, altså formål eller ’mening’.

Sådan ender den flinke først

Normalt siger man, at de flinke fyre slutter sidst. Sådan er det ikke mere. Nu er det de flinke virksomheder, de, der skaber og har en mening med det, de gør, der vinder kampen om de gode medarbejdere og de bedste kunder. Det er den nye virkelighed, og hvor er det godt. 

Men det ikke kun op til virksomheden, dvs. ledelsen, at skabe mening. Medarbejderne har også et stort ansvar. Der bliver bl.a. talt om, hvorvidt medarbejdere eller ansøgere har et career mindset, der bl.a. går på antallet af medlemmer på ens team eller antallet af stjerner på skulderen; et job mindset, der går på, at du skal have betaling for det, du gør, og det er det; eller et purpose mindset, altså, at du ønsker en større eller højere mening med det, du arbejder med, hvem du arbejder for, og hvad du står for personligt, og at alle dele passer sammen.  

Jeg har derfor tænkt mig at bruge mere tid på personlige holdninger og mennesket bag kvalifikationerne end tidligere, når jeg skal ansætte nye folk.

Nogle tænker måske, at det her er ved at blive lidt for langhåret, men det er langt fra tilfældet. Det er nemlig god forretning. Og det er vel ikke så mærkeligt. Glade medarbejdere giver gladere kunder, gladere kunder er loyale og køber mere. Og så er medarbejderne i øvrigt også mindre syge, får mere fra hånden, løser opgaverne bedre, tænker konstruktivt og finder løsninger etc.

På baggrund af ovenstående skal man vist være mere end almindelig pessimist for ikke at kunne se de gode effekter i at sætte fokus på, hvad man virkelig ønsker at stå for, og bygge sin virksomhed og ansættelse(r) på det.

Så tilbage står kun spørgsmålet: hvad er din ’mening’?

Forrige artikel Kom nu ud på det globale marked Kom nu ud på det globale marked Næste artikel Du holder vel en 1:1 via FaceTime? Du holder vel en 1:1 via FaceTime?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.