Hvad er egentlig meningen med dit arbejde?

Hvis vi som medarbejdere og virksomheder skal engagere os helhjertet, skal det, vi arbejder med, give mening på flere niveauer. Alt andet er spild af tid, talent og ressourcer – og måske direkte usundt for den enkelte.

Jeg faldt for nylig over et ord, der fik mig til at stoppe op og tænke. Et lille ord med stor betydning i min hverdag og helt sikkert også i mange andres. Ordet er ’mening’.

Men hvorfor er ’mening’ så vigtig i forhold til forretning og ledelse? Det er det, fordi forretningen kører af sporet på et tidspunkt, hvis ikke man som virksomhed har kulturen, tilliden fra kunderne og naturligvis også sin strategi på plads. Og hvis vi ikke har en mening med det, vi gør, så er det faktisk fuldstændigt lige meget, om vi kører af sporet eller ej. For så er alle i virksomheden alligevel temmelig ligeglade.

Sagt på en anden måde: Ser eller forstår vi ikke meningen med, hvad vi gør, hvad vores virksomhed arbejder med og står for, har vi ikke hjertet med. Så gør vi som ansatte kun det, der lige præcis er nødvendigt for ikke at miste jobbet. Og skulle det alligevel ske, at vi bliver fyret, er det jo egentlig også lige meget, for vi brændte jo alligevel ikke for det.

Se, det er et skræmmende og potentielt dræbende scenarie for en virksomhed! Ligeglade og umotiverede medarbejdere, der ikke kan se nogen reel ide i, hvorfor de arbejder, hvor de gør – ud over lønnen måske.

Mening er ansættelsens Umami

Hvis kultur giver holdånd og fællesskab, så giver mening motivation, energi og lyst til at gøre noget ekstra godt. Så enkelt kan det vel siges.

Spørg dig selv. Hvorfor har du valgt at arbejde, hvor du gør – ikke geografisk, men i en given virksomhed eller organisation? Der er de normale faktorer som bl.a. god løn, smart titel, en stilling, der matcher dine kvalifikationer og ambitioner, etc., men det er sikkert også, fordi der er et psykologisk match.

I Salesforce kan jeg f.eks. personligt relatere mig til tanken om at ville gøre verden til et bedre sted ved at give tilbage til det samfund, hvor vi arbejder, og ved at arbejde på at ændre skævheder, hvor man ser dem. F.eks. ved at fjerne ulighed og diskrimination i forhold til køn, hudfarve, seksuel orientering etc. Det matcher mig som person.

Men det er ikke gjort med det. For mig er mening også, at jeg som medarbejder får redskaber og kompetencer til at tage beslutninger. Jeg bliver vist tillid og givet et personligt spillerum, men det betyder også, at jeg skal tage ansvar for at forvalte mine muligheder fornuftigt og ansvarligt. På godt dansk: Frihed under ansvar. Det giver mening for mig, og jeg prøver at give det videre som chef.

Det er så vigtigt, at alle medarbejdere kan se deres mening i arbejdet. Og er der ikke et match, vil jeg da ønske for dem, at de kan finde det andet steds.  Det er ikke en kynisk betragtning, tværtimod. Det vigtigste må være, at man kan spejle sig selv i virksomheden.

Jobfunktion, arbejdsplads og medarbejder skal matche og give mening. Er det match ikke til stede, arbejder du nok det forkerte sted, for det vil helt sikkert trække mere energi ud af dig og tære mere på dig fysisk og psykisk, end du måske tænker over her og nu. Det er der ingen, der er tjent med.

Mening er det, der skaber loyalitet, arbejdsglæde og tilfredshed, langt ud over løn, frokostordning og firmafester. Det er ansættelsens umami så at sige. Den specielle ingrediens, der får alle andre ingredienser til at fremstå bedre. Men det er måske endnu mere end det. Måske er det også godt for helbredet.

Venlighed, helbred, penge

Helbred? Hvordan kan jeg dog trække det ind i dette tema om mening? Det kan jeg, fordi en artikel i Harvard Business Review beretter om, at man har 15 pct. lavere risiko for at dø i utide, hvis man har en mening med livet, og fordi vi bruger ret mange timer på jobbet, spiller det måske også en stor rolle i den ligning. Særligt hvis vores arbejde er, hvad der giver os mening. Jeg forestiller mig, at mange nødhjælpsarbejdere, læger m.fl. har det på den måde. Men det er naturligvis kun min anskuelse, så lidt videnskabelig den end måtte være.

’Mening’ i virksomheden er ofte drevet af stifterne, og det gælder i vid grad også hos Salesforce. Der er et ønske om at ændre verden i en mere positiv retning, der rækker pænt ud over ønsket om at skabe profit. Faktisk bliver en del af overskuddet via Salesforces 1-1-1-model geninvesteret i andre aktiviteter, der gør verden til et bedre sted.

Som en del af vores dna ligger også troen på, at alle er lige og ligeværdige uanset køn, social baggrund, religion etc., hvilket er uhyre nemt at gå ind på som dansker, fordi vi har det som en del af vores nationale fundament. Men det gør det jo ikke mindre væsentligt at have som ’mening’.

Ud fra en betragtning om, at mening har vidtrækkende effekter, burde ’mening’ måske også være en faktor, der bør indregnes, når man ser på en virksomheds værdi. For værdien er ikke kun økonomisk, den er også etisk og moralsk. Det kunne faktisk være interessant at se moral og etik som størrelser, der kan analyseres og optræde i årsregnskabet, ligesom KPI’er og bonusudløsende faktorer. Måske det kommer på et tidspunkt, for de seneste års tendenser viser, at de sidste to enheder – etik og moral – har en skræmmende stor indflydelse på virksomheders økonomi.

Det er da givet, at langt de fleste virksomheder i klassisk forstand er etableret på baggrund af de to p’er, problemer og profit. Problemer, altså, hvad kan virksomheden løse for kunden og lave profit på samtidig. Men et tredje p presser sig på, og det er purpose, altså formål eller ’mening’.

Sådan ender den flinke først

Normalt siger man, at de flinke fyre slutter sidst. Sådan er det ikke mere. Nu er det de flinke virksomheder, de, der skaber og har en mening med det, de gør, der vinder kampen om de gode medarbejdere og de bedste kunder. Det er den nye virkelighed, og hvor er det godt. 

Men det ikke kun op til virksomheden, dvs. ledelsen, at skabe mening. Medarbejderne har også et stort ansvar. Der bliver bl.a. talt om, hvorvidt medarbejdere eller ansøgere har et career mindset, der bl.a. går på antallet af medlemmer på ens team eller antallet af stjerner på skulderen; et job mindset, der går på, at du skal have betaling for det, du gør, og det er det; eller et purpose mindset, altså, at du ønsker en større eller højere mening med det, du arbejder med, hvem du arbejder for, og hvad du står for personligt, og at alle dele passer sammen.  

Jeg har derfor tænkt mig at bruge mere tid på personlige holdninger og mennesket bag kvalifikationerne end tidligere, når jeg skal ansætte nye folk.

Nogle tænker måske, at det her er ved at blive lidt for langhåret, men det er langt fra tilfældet. Det er nemlig god forretning. Og det er vel ikke så mærkeligt. Glade medarbejdere giver gladere kunder, gladere kunder er loyale og køber mere. Og så er medarbejderne i øvrigt også mindre syge, får mere fra hånden, løser opgaverne bedre, tænker konstruktivt og finder løsninger etc.

På baggrund af ovenstående skal man vist være mere end almindelig pessimist for ikke at kunne se de gode effekter i at sætte fokus på, hvad man virkelig ønsker at stå for, og bygge sin virksomhed og ansættelse(r) på det.

Så tilbage står kun spørgsmålet: hvad er din ’mening’?

Forrige artikel Kom nu ud på det globale marked Kom nu ud på det globale marked Næste artikel Du holder vel en 1:1 via FaceTime? Du holder vel en 1:1 via FaceTime?