Hvad er egentlig meningen med dit arbejde?

Hvis vi som medarbejdere og virksomheder skal engagere os helhjertet, skal det, vi arbejder med, give mening på flere niveauer. Alt andet er spild af tid, talent og ressourcer – og måske direkte usundt for den enkelte.

Jeg faldt for nylig over et ord, der fik mig til at stoppe op og tænke. Et lille ord med stor betydning i min hverdag og helt sikkert også i mange andres. Ordet er ’mening’.

Men hvorfor er ’mening’ så vigtig i forhold til forretning og ledelse? Det er det, fordi forretningen kører af sporet på et tidspunkt, hvis ikke man som virksomhed har kulturen, tilliden fra kunderne og naturligvis også sin strategi på plads. Og hvis vi ikke har en mening med det, vi gør, så er det faktisk fuldstændigt lige meget, om vi kører af sporet eller ej. For så er alle i virksomheden alligevel temmelig ligeglade.

Sagt på en anden måde: Ser eller forstår vi ikke meningen med, hvad vi gør, hvad vores virksomhed arbejder med og står for, har vi ikke hjertet med. Så gør vi som ansatte kun det, der lige præcis er nødvendigt for ikke at miste jobbet. Og skulle det alligevel ske, at vi bliver fyret, er det jo egentlig også lige meget, for vi brændte jo alligevel ikke for det.

Se, det er et skræmmende og potentielt dræbende scenarie for en virksomhed! Ligeglade og umotiverede medarbejdere, der ikke kan se nogen reel ide i, hvorfor de arbejder, hvor de gør – ud over lønnen måske.

Mening er ansættelsens Umami

Hvis kultur giver holdånd og fællesskab, så giver mening motivation, energi og lyst til at gøre noget ekstra godt. Så enkelt kan det vel siges.

Spørg dig selv. Hvorfor har du valgt at arbejde, hvor du gør – ikke geografisk, men i en given virksomhed eller organisation? Der er de normale faktorer som bl.a. god løn, smart titel, en stilling, der matcher dine kvalifikationer og ambitioner, etc., men det er sikkert også, fordi der er et psykologisk match.

I Salesforce kan jeg f.eks. personligt relatere mig til tanken om at ville gøre verden til et bedre sted ved at give tilbage til det samfund, hvor vi arbejder, og ved at arbejde på at ændre skævheder, hvor man ser dem. F.eks. ved at fjerne ulighed og diskrimination i forhold til køn, hudfarve, seksuel orientering etc. Det matcher mig som person.

Men det er ikke gjort med det. For mig er mening også, at jeg som medarbejder får redskaber og kompetencer til at tage beslutninger. Jeg bliver vist tillid og givet et personligt spillerum, men det betyder også, at jeg skal tage ansvar for at forvalte mine muligheder fornuftigt og ansvarligt. På godt dansk: Frihed under ansvar. Det giver mening for mig, og jeg prøver at give det videre som chef.

Det er så vigtigt, at alle medarbejdere kan se deres mening i arbejdet. Og er der ikke et match, vil jeg da ønske for dem, at de kan finde det andet steds.  Det er ikke en kynisk betragtning, tværtimod. Det vigtigste må være, at man kan spejle sig selv i virksomheden.

Jobfunktion, arbejdsplads og medarbejder skal matche og give mening. Er det match ikke til stede, arbejder du nok det forkerte sted, for det vil helt sikkert trække mere energi ud af dig og tære mere på dig fysisk og psykisk, end du måske tænker over her og nu. Det er der ingen, der er tjent med.

Mening er det, der skaber loyalitet, arbejdsglæde og tilfredshed, langt ud over løn, frokostordning og firmafester. Det er ansættelsens umami så at sige. Den specielle ingrediens, der får alle andre ingredienser til at fremstå bedre. Men det er måske endnu mere end det. Måske er det også godt for helbredet.

Venlighed, helbred, penge

Helbred? Hvordan kan jeg dog trække det ind i dette tema om mening? Det kan jeg, fordi en artikel i Harvard Business Review beretter om, at man har 15 pct. lavere risiko for at dø i utide, hvis man har en mening med livet, og fordi vi bruger ret mange timer på jobbet, spiller det måske også en stor rolle i den ligning. Særligt hvis vores arbejde er, hvad der giver os mening. Jeg forestiller mig, at mange nødhjælpsarbejdere, læger m.fl. har det på den måde. Men det er naturligvis kun min anskuelse, så lidt videnskabelig den end måtte være.

’Mening’ i virksomheden er ofte drevet af stifterne, og det gælder i vid grad også hos Salesforce. Der er et ønske om at ændre verden i en mere positiv retning, der rækker pænt ud over ønsket om at skabe profit. Faktisk bliver en del af overskuddet via Salesforces 1-1-1-model geninvesteret i andre aktiviteter, der gør verden til et bedre sted.

Som en del af vores dna ligger også troen på, at alle er lige og ligeværdige uanset køn, social baggrund, religion etc., hvilket er uhyre nemt at gå ind på som dansker, fordi vi har det som en del af vores nationale fundament. Men det gør det jo ikke mindre væsentligt at have som ’mening’.

Ud fra en betragtning om, at mening har vidtrækkende effekter, burde ’mening’ måske også være en faktor, der bør indregnes, når man ser på en virksomheds værdi. For værdien er ikke kun økonomisk, den er også etisk og moralsk. Det kunne faktisk være interessant at se moral og etik som størrelser, der kan analyseres og optræde i årsregnskabet, ligesom KPI’er og bonusudløsende faktorer. Måske det kommer på et tidspunkt, for de seneste års tendenser viser, at de sidste to enheder – etik og moral – har en skræmmende stor indflydelse på virksomheders økonomi.

Det er da givet, at langt de fleste virksomheder i klassisk forstand er etableret på baggrund af de to p’er, problemer og profit. Problemer, altså, hvad kan virksomheden løse for kunden og lave profit på samtidig. Men et tredje p presser sig på, og det er purpose, altså formål eller ’mening’.

Sådan ender den flinke først

Normalt siger man, at de flinke fyre slutter sidst. Sådan er det ikke mere. Nu er det de flinke virksomheder, de, der skaber og har en mening med det, de gør, der vinder kampen om de gode medarbejdere og de bedste kunder. Det er den nye virkelighed, og hvor er det godt. 

Men det ikke kun op til virksomheden, dvs. ledelsen, at skabe mening. Medarbejderne har også et stort ansvar. Der bliver bl.a. talt om, hvorvidt medarbejdere eller ansøgere har et career mindset, der bl.a. går på antallet af medlemmer på ens team eller antallet af stjerner på skulderen; et job mindset, der går på, at du skal have betaling for det, du gør, og det er det; eller et purpose mindset, altså, at du ønsker en større eller højere mening med det, du arbejder med, hvem du arbejder for, og hvad du står for personligt, og at alle dele passer sammen.  

Jeg har derfor tænkt mig at bruge mere tid på personlige holdninger og mennesket bag kvalifikationerne end tidligere, når jeg skal ansætte nye folk.

Nogle tænker måske, at det her er ved at blive lidt for langhåret, men det er langt fra tilfældet. Det er nemlig god forretning. Og det er vel ikke så mærkeligt. Glade medarbejdere giver gladere kunder, gladere kunder er loyale og køber mere. Og så er medarbejderne i øvrigt også mindre syge, får mere fra hånden, løser opgaverne bedre, tænker konstruktivt og finder løsninger etc.

På baggrund af ovenstående skal man vist være mere end almindelig pessimist for ikke at kunne se de gode effekter i at sætte fokus på, hvad man virkelig ønsker at stå for, og bygge sin virksomhed og ansættelse(r) på det.

Så tilbage står kun spørgsmålet: hvad er din ’mening’?

Forrige artikel Kom nu ud på det globale marked Kom nu ud på det globale marked Næste artikel Du holder vel en 1:1 via FaceTime? Du holder vel en 1:1 via FaceTime?

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.