Godt hver tredje vælger mener, at det er ligegyldigt, hvad vi gør for klimaet i Danmark, og at klimahysteriet er gået over gevind.

Sådan lyder konklusionen i Mandag Morgens vælgerundersøgelse, der er lavet i samarbejde med Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og en af landets førende valgforskere. Her blev 5.800 vælgere umiddelbart efter valget blev spurgt om holdninger, værdier og adfærd.

Tendensen er klar: Jo yngre, jo mere rød og jo højere uddannet, jo større er sandsynligheden for, at vælgerne mener, at klimakampen nytter. Jo ældre, jo mere blå og jo kortere uddannet, jo større er sandsynligheden for, at svarpersonerne mener, at klimahysteriet er gået for langt.

”Det er ikke rene reflekssvar,” siger Jørgen Goul Andersen.

De samme svarpersoner var også mindre tilbøjelige til at ville bruge flere penge på klima og miljø. Også selv om der også er folk blandt svarpersonerne, der støtter miljø- og klimakampen, men tvivler på, hvor meget det nytter – og synes, det nogle gange går over gevind. Blandt klimabenægterne og blandt dem, der vil skære ned på indsatsen – de er ikke så mange, men de findes – er der en udpræget lav tillid til politikerne.

Op mod halvdelen af de vælgere, der tog stilling – der var mange ”ved ikke” med videre – var helt eller delvist enige i, at det er ligegyldigt, hvad vi gør for klimaet i Danmark i forhold til det store billede. Ligesom der var næsten lige så mange enige som uenige i, at klimahysteriet er gået over gevind. Vælgerundersøgelsen viser kraftige brudflader mellem generationer, politisk observans og køn.

Ældre mere skeptiske

”Klimaet har især haft en klar mobiliseringseffekt på de unge, hvilket vi også så i 1970’erne,” siger Jørgen Goul Andersen.

I den yngste gruppe vælgere på 18-19 år var mere end halvdelen, altså 53,9 procent helt eller delvist uenige i, at det er ligegyldigt i det store billede, hvad vi gør i Danmark, mens kun 15,3 procent var helt eller delvist enige. Ned gennem generationerne bliver klimabegejstringen gradvist overtaget af skepsis.

For de ældste, de plus 66-årige, var der 47,5 procent, der var helt eller delvist enige, mens 32,3 procent var helt eller delvist uenige. Det vil sige: Jo yngre, jo mere tilbøjelig til at mene, at klimakampen nytter, og jo ældre, jo mere tilbøjelig til at sige, at klimahysteriet er gået over gevind.

”For dem (de unge, red.) handler det om, at de er en del af en bevægelse. Det handler også om identitet, måske fordi de i første række tænker på, hvad de selv kan gøre,” siger Jørgen Goul Andersen.

Kvinder versus mænd

Mens man generelt kun finder små kønsforskelle i synet på miljø- og klimaspørgsmål, slår spørgsmålet om betydningen af Danmarks bidrag på klimafronten markant ud mellem kvinder og mænd, lyder konklusionen fra Jørgen Goul Andersen, der peger på en mindre, men stadig klar forskel, der viser sig, når man ser på uddannelse og job.

De, der udtrykker mest skepsis til den danske indsats i klimakampen, arbejder typisk i ufaglærte job eller som selvstændige, mens lavere og højere funktionærer udtrykker mindst. Samme mønster ser man, når det gælder uddannelse: De mest skeptiske i forhold til klimakampen har en kort videregående uddannelse, en erhvervsfaglig uddannelse eller grund- og folkeskole som højeste uddannelse, mens de mest positive i forhold til klimakampen typisk har en lang videregående uddannelse eller gymnasium som højeste uddannelse.

”Når gymnasiet er højeste uddannelse, er det typisk studerende, der ikke er færdiguddannede. Det er altså igen de meget unge, der gør sig gældende her,” siger Jørgen Goul Andersen.

Dette er en forkortet version af historien. Abonnenter kan læse den fulde analyse med yderligere dokumentation, perspektiver og kommentarer.