Hvis nu jeg vil være murer, hvorfor skal jeg så også prøve at være tømrer?

Under en debat på Folkemødet stillede unge fra erhvervsuddannelserne spørgsmål til deres uddannelse. Flere ville have svar på, hvorfor de er tvunget til at spilde adskillelige måneder, fordi de skal eksponeres for forskellige fagretning, når de allerede ved, hvad de vil uddanne sig til.

Mandag Morgen på Folkemødet 2017

En karakter på mindst 2 i både dansk og matematik.

Det har i to år været kravet til de unge, der gerne vil være murer, tømrer eller tage en helt tredje erhvervsuddannelse.

Og gennem de seneste to år har eleverne været mere motiverede end tidligere, da der ikke blev stillet krav til deres karakterniveau.

Sådan lyder budskabet i den seneste evaluering af den nu to år gamle reform af erhvervsuddannelserne.

Og sådan lød budskabet fra en perlerække af aktører under en debat på Folkemødet om erhvervsuddannelsesreformen set fra et elevperspektiv.

Sådan lød det ikke i diskussionen forud for vedtagelsen af reformen. Dengang lød det blandt andet, at et karakterkrav ville sortere alt for mange unge fra. Men sådan er det ikke gået.

Artiklen fortsætter under billedet
unnamed (1)Paneldebat om erhvervsuddannelsesreformen set fra et elevperspektiv. Fra venstre mod højre: Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef, Dansk Industri. Ole Heinager, direktør, NEXT - Uddannelse København. Claus Rosenkrands, uddannelseschef, Dansk Erhverv. Christoffer Jørgensen, formand, Handelsskolernes Lærerforening. Ejner K Holst, næstformand, LO. Børge Pedersen, næstformand, Uddannelsesforbundet. Jonas Thisted, formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Foto: Jens Reiermann.

Omvej til ønskeuddannelsen

Til gengæld forstår nogle af de unge ikke helt ideen med den meget brede tour de force gennem forskellige håndværksuddannelser, de skal igennem, før de kan vælge deres fagretning.

Under debatten ville murerlærlingen Maya for eksempel gerne vide, hvorfor hun ikke kunne gå i gang som murer, når det nu var det hun ville.

Men det kan hun ikke, ikke på en skole i hvert fald.

”Jeg har brugt et halvt år på at ”lege” alt muligt, som for eksempel tømrer. Og jeg vil gerne være murer. Hvad tænker I,” spurgte Maya.

Og ser man bort fra debatten om karaktergennemsnit, så rammer lige netop det spørgsmål ind i en af de allersværeste problemstillinger ved erhvervsuddannelserne. For hvorfor skal en ung kvinde som Maya først tage turen gennem en hel række forskellige uddannelser, når hun ved, at hun vil være murer?

Det er endnu sværere for hende at forstå, når hun samtidig ved, at virksomhederne nærmest står og klapper hende ind på en praktikplads. Over hele landet er der mangel på netop murere.

Unge skal introduceres til alternativer

Sådan er det bare ikke på alle områder. For eksempel drømmer så mange unge mænd om at blive automekanikere, at det både er svært at skaffe dem en praktikplads og et job bagefter.

”Kan vi vise de unge mænd, at lærepladser som automatikmekaniker og industritekniker indeholder rigtig mange af de samme elementer som uddannelsen til automekaniker, kunne vi måske få nogle af dem til at overveje deres valg,” sagde Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef hos DI.

Artiklen fortsætter under billedetunnamed (2)

Og vælger de unge at tage en uddannelse som industritekniker eller automattekniker, så er det industrien, der står og klapper hele vejen hen til praktikpladserne.

Så i idealet bliver det første halve år på en erhvervsuddannelse brugt til at præsentere de unge for mulige alternativer til deres valg. Og måske skubbe dem i den retning, hvor der rent faktisk både er lærepladser og job bagefter.

”Det svar har jeg også fået på skolen. Jeg synes ikke, at paneldeltagerne kunne love mig noget som helst,” sagde Maya.

Måske kan det første år på grundforløbet tunes, så det også rammer hendes behov. Men en undersøgelse på en af de store erhvervsuddannelser, NEXT-Uddannelse København, viser, at Maya og hendes ligesindede er et mindretal. Langt de fleste unge på erhvervsuddannelserne bruger det første halve år på at blive klogere på forskellige alternativer og skifter både tre, fire og fem gange, før de beslutter sig.

Forrige artikel Opbrud i mormors kolonihavehus Opbrud i mormors kolonihavehus Næste artikel Kortuddannede og akademikere i kamp om pensionsalder Kortuddannede og akademikere i kamp om pensionsalder

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.