En karakter på mindst 2 i både dansk og matematik.

Det har i to år været kravet til de unge, der gerne vil være murer, tømrer eller tage en helt tredje erhvervsuddannelse.

Og gennem de seneste to år har eleverne været mere motiverede end tidligere, da der ikke blev stillet krav til deres karakterniveau.

Sådan lyder budskabet i den seneste evaluering af den nu to år gamle reform af erhvervsuddannelserne.

Og sådan lød budskabet fra en perlerække af aktører under en debat på Folkemødet om erhvervsuddannelsesreformen set fra et elevperspektiv.

Sådan lød det ikke i diskussionen forud for vedtagelsen af reformen. Dengang lød det blandt andet, at et karakterkrav ville sortere alt for mange unge fra. Men sådan er det ikke gået.

Artiklen fortsætter under billedet
Paneldebat om erhvervsuddannelsesreformen set fra et elevperspektiv. Fra venstre mod højre: Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef, Dansk Industri. Ole Heinager, direktør, NEXT - Uddannelse København. Claus Rosenkrands, uddannelseschef, Dansk Erhverv. Christoffer Jørgensen, formand, Handelsskolernes Lærerforening. Ejner K Holst, næstformand, LO. Børge Pedersen, næstformand, Uddannelsesforbundet. Jonas Thisted, formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Foto: Jens Reiermann.

Omvej til ønskeuddannelsen

Til gengæld forstår nogle af de unge ikke helt ideen med den meget brede tour de force gennem forskellige håndværksuddannelser, de skal igennem, før de kan vælge deres fagretning.

Under debatten ville murerlærlingen Maya for eksempel gerne vide, hvorfor hun ikke kunne gå i gang som murer, når det nu var det hun ville.

Men det kan hun ikke, ikke på en skole i hvert fald.

”Jeg har brugt et halvt år på at ”lege” alt muligt, som for eksempel tømrer. Og jeg vil gerne være murer. Hvad tænker I,” spurgte Maya.

Og ser man bort fra debatten om karaktergennemsnit, så rammer lige netop det spørgsmål ind i en af de allersværeste problemstillinger ved erhvervsuddannelserne. For hvorfor skal en ung kvinde som Maya først tage turen gennem en hel række forskellige uddannelser, når hun ved, at hun vil være murer?

Det er endnu sværere for hende at forstå, når hun samtidig ved, at virksomhederne nærmest står og klapper hende ind på en praktikplads. Over hele landet er der mangel på netop murere.

Unge skal introduceres til alternativer

Sådan er det bare ikke på alle områder. For eksempel drømmer så mange unge mænd om at blive automekanikere, at det både er svært at skaffe dem en praktikplads og et job bagefter.

”Kan vi vise de unge mænd, at lærepladser som automatikmekaniker og industritekniker indeholder rigtig mange af de samme elementer som uddannelsen til automekaniker, kunne vi måske få nogle af dem til at overveje deres valg,” sagde Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef hos DI.

Artiklen fortsætter under billedet

Og vælger de unge at tage en uddannelse som industritekniker eller automattekniker, så er det industrien, der står og klapper hele vejen hen til praktikpladserne.

Så i idealet bliver det første halve år på en erhvervsuddannelse brugt til at præsentere de unge for mulige alternativer til deres valg. Og måske skubbe dem i den retning, hvor der rent faktisk både er lærepladser og job bagefter.

”Det svar har jeg også fået på skolen. Jeg synes ikke, at paneldeltagerne kunne love mig noget som helst,” sagde Maya.

Måske kan det første år på grundforløbet tunes, så det også rammer hendes behov. Men en undersøgelse på en af de store erhvervsuddannelser, NEXT-Uddannelse København, viser, at Maya og hendes ligesindede er et mindretal. Langt de fleste unge på erhvervsuddannelserne bruger det første halve år på at blive klogere på forskellige alternativer og skifter både tre, fire og fem gange, før de beslutter sig.