Hvor er topcheferne, når Majestæten uddeler ordner?

Kongehuset koster kassen, men skaber stor værdi for Danmark. Der er ikke desto mindre behov for modernisering af, hvem der modtager ordner, for at afspejle, hvem der betaler den skat, som er grundlaget for velfærden.

77 pct. af danskerne støtter Kongehuset. Selv om den kongelige familie bestemt ikke er billig i drift, kan det betale sig med et monarki. En opgørelse foretaget af kreditrangeringsselskabet S&P i 2015 viste, at monarkier har en bedre rating, når et lands kreditværdighed skal opgøres.

Ud af de 129 undersøgte lande var 39 monarkier, og de havde en gennemsnitlig kreditscore på A-, mens republikkerne i snit lå på BBB til BBB-. Samtidig havde de konstitutionelle monarkier som det danske, svenske og norske sammenlignet med absolutte monarkier som f.eks. Brunei og Saudi-Arabien, hvor regenten har uindskrænket magt, en højere kreditværdighed. Især de mellemøstlige monarkier klarer sig dårligere end de øvrige monarkier, da opgørelsen fra S&P viste, at tilliden til dem i gennemsnit lå på B-. Danmarks havde og har i øvrigt den højest mulige rating, nemlig AAA.

Til gengæld har monarkierne også brug for den høje kreditscore for at være i stand til at afsætte deres obligationer, der bruges til at finansiere statsgælden. 40 pct. af verdens obligationsgæld kommer således fra lande, der har en konge eller dronning som statsoverhoved. Det er tre gange så meget som republikkernes gæld. 

Monarkier giver økonomisk vækst

I 2013 skrev bloggeren Dylan Matthews et indlæg, hvor han havde beregnet levetid og BNP pr. indbygger og sammenlignet konstitutionelle monarkier med alle andre lande. Her nåede han frem til, at konstitutionelle monarkier har et gennemsnitligt BNP pr. indbygger på 29.000 dollar, mens resten af verden kun kan hoste op med 13.000 dollar. Befolkningerne lever også længere i et konstitutionelt monarki, nemlig 76 år mod 68 år.

I 2007 undersøgte den hollandske økonom Harry van Dalen fra Tilburg University, hvad et konstitutionelt monarki som statsform betyder for den økonomiske vækst. Ifølge van Dalen giver det yderligere 0,8-1,0 procentpoint i økonomisk vækst. Han peger bl.a. på, at et konstitutionelt monarki skaber tillid og stabilitet. Van Dalen har også beregnet en slags ’monarkibonus’, som i Holland i 2006 lå på 4-5 mia. euro, ca. 29-37 mio. kr. Til sammenligning kostede driften af den hollandske kongefamilie samme år 100 mio. euro.

Ser vi på det danske kongehus, er der tale om mere beskedne beløb, og selv om udgifter på tværs af kongehuse ikke kan sammenlignes direkte, bl.a. som følge af forskelle i opgørelsesmetoder, vil kongehusets indtægter langt overstige udgifterne. 

Modernisering nødvendig

Til gengæld er der behov for en modernisering af, hvordan ordner tildeles. Det er sjældent, at topchefer fra det private erhvervsliv benådes med kongelige ordner. En gennemgang af modtagerne af ridderkorset af Dannebrogordenen viser, at det er sjældent, at dansk erhvervsliv får det royale skulderklap. Til gengæld er der mange modtagere, som er offentligt ansatte. Det er en gammel tradition, som går tilbage til enevældens tid, og den linje har Dronning Margrethe valgt at fortsætte.

Det er typisk fagministerierne, som indstiller de personer, der skal modtage en orden, og ansvarsområdet ligger hos den enkelte departementschef. Alle kan principielt indstille en person til at modtage en orden, og erhvervsorganisationerne kommer ofte med indstillinger af værdige modtagere.

Et afgørende kriterium for tildeling af en orden er, at en topchef skal være langtidsholdbar. Det er ikke bare et spørgsmål om at skabe omsætning og arbejdspladser i løbet af få år. Det skal være noget som forløber over flere årtier. Af samme grund er det ikke iværksættere, som står først i køen.

Et andet – og mere svært definerbart kriterium – er, at det skal være en tildeling, som giver anerkendelse blandt andre. Med andre ord. Det skal ikke være en overraskelse, når en topchef modtager en orden.

Et tredje kriterium er, at man skal arbejde for at forbedre erhvervsvilkårene. Et medlemskab af kommissioner og råd er derfor en god vej, mens et fjerde kriterium er, at man skal opføre sig ordentligt. 

Det er på høje tid, at flere af dem, som skaber værdierne i samfundet og dermed fundamentet for vores fælles velfærd, får det skulderklap, det er at modtage en orden fra Kongehuset. Derfor er der behov for, at departementscheferne og ikke mindst den mangeårige og magtfulde Michael Dithmer i Erhvervsministeriet gør en indsats for at ændre balancen mellem offentlige og private modtagere af ordner. 

Forrige artikel Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Næste artikel Danmark skal genopfinde sin globale rolle Danmark skal genopfinde sin globale rolle
  • Anmeld

    Vagn Ry · Pensionist

    Helt enig

    1-2 år efter jeg var blevet kontorchef med 12-15 medarbejdere i et ministerium blev jeg spurgt, lidt indirekte, om jeg ville have ridderkorset!

    Jeg sagde pænt nej tak, følte ikke at det var en særlig indsats fra min side at passe mit arbejde.

    Og slet ikke i forhold til topchefer der skaber arbejdspladser og eksport til udlandet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.