Hvorfor er nogle Fairtrade-arbejdere stadig fattige?

Arbejderne og bønderne i Fairtrade-systemet kan være fattige. Men hvorfor hedder det så ’Fairtrade’? Som min tidligere rejsekammerat Hella Joof engang sagde, havde bønderne ingenting før Fairtrade. Men med Fairtrade har de nu ingenting plus en skole. Det er der en verden til forskel på.

Den Fairtrade-mærkede vare, du lige har købt, kan være produceret af en arbejder, der lever i fattigdom. ”Hvor fair er det lige?”, kan du med rette spørge.

Det forstår jeg godt. Selv ønsker jeg tit, at Fairtrade var en tryllestav, for så ville jeg over natten trylle nogle af verdens fattigste lande om til guld og grønne skove. Rent drikkevand. Fyldte køleskabe. Fortsæt selv opremsningen.

Men selvfølgelig er Fairtrade ikke trylleri og magi og – puff – et færdigt resultat. Det er en ambition og en proces, om du vil.

For en del år siden var skuespilleren og instruktøren Hella Joof ude at rejse med Fairtrade, og her besøgte vi en skole i Malawi, som sukkerrørsproducenter havde opført med midlerne fra deres Fairtrade-bonus.  Og som Hella så malende beskrev sine oplevelser efter besøget, så er det alligevel bedre at være fattig og have en skole til børnene end at være fattig og have ingenting.

Lad mig forsøge at forklare fattigdomsproblematikken lidt nærmere. For at være med i Fairtrade-systemet skal en plantageejer betale sine ansatte landets officielle mindsteløn. I lande, hvor der ikke eksisterer en mindsteløn, skal arbejdsgiveren anvende regionens gennemsnitsløn for den industri, de opererer i.

Så langt så godt, kunne man fristes til at tro. I nogle lande er mindstelønnen imidlertid så lav, at den reelt ikke er en løn, man kan leve af, og derfor vil der være nogle arbejdere i Fairtrade-systemet, som tjener en mindsteløn, men som alligevel lever i fattigdom.

Stor forskel på mindste- og leveløn

For at gøre lønnen mere fair stiller Fairtrade krav om, at plantagerne hvert år skal øge deres ansattes løn. Sådan bliver hullet mellem den udbetalte løn og den løn, der rent faktisk kan dække deres leveomkostninger (leveløn), med tiden lukket. Om end det ikke er optimalt, mener vi alligevel, at det er den bedst mulige løsning på nuværende tidspunkt. For det er urealistisk at stille krav til den enkelte plantage om, at de skal hæve lønniveauet med det samme. Det ville nemlig resultere i, at plantagen skulle hæve prisen på deres varer til et niveau, hvor de ikke længere ville være konkurrencedygtige.

Så det er et svært dilemma, for uanset hvor meget Fairtrade gerne vil hæve arbejdernes indkomst til et anstændigt niveau her og nu, så ønsker vi på ingen måde at ødelægge plantagernes konkurrencemuligheder og dermed også Fairtrade-arbejdernes muligheder for trods alt at have en indtægt.

En anden metode, vi anvender for at kompensere for ’hullet’ mellem mindsteløn og leveløn, er, at de ansatte ud over mindstelønnen tjener en årlig bonus. Arbejderne råder over bonussen i fællesskab med de øvrige ansatte og kan anvende den til at bygge en skole, en sundhedsklinik, eller hvad der nu giver mest mening for dem. Størstedelen af bonussen skal bruges på fælles projekter, men de kan også vælge at fordele en kontant andel af bonussen imellem sig.

Ud over det økonomiske aspekt får arbejderne også nogle mere tålelige arbejdsvilkår, f.eks. at de ikke skal håndtere livsfarlige pesticider, og at de får ret til at organisere sig – arbejdsvilkår, som i vores del af verden er helt åbenlyse, men som langt fra er standarden i nogle af verdens fattigste lande.

Roser fulde af torne

En af de industrier, vi arbejder med, der er hårdest plaget af lave lønninger, er rosenindustrien. Grunden til, at minimumslønnen er så lav her, er de meget lave priser på roser i detailhandlen i de importerende lande som f.eks. Danmark. Derudover er det en ekstremt konkurrencepræget sektor i de producerende lande. Tilsammen giver det en rigtig dårlig cocktail.

Men lige præcis her giver Fairtrade-bonussen ekstra god mening, fordi den er med til at lukke en del af hullet mellem arbejdernes løn og den reelle leveløn.

Vores nyeste tal viser, at det samlede salg af Fairtrade-roser genererede en bonus på 5,6 millioner euro i 2014. Størstedelen af denne bonus investerede arbejderne i supportservices for dem selv og deres familier – blandt andet skolegang.

En af årsagerne til, at arbejdet med leveløn er så kompliceret, er, at der ingen steder i verden er nogen officiel leveløn, og at der mangler viden om området. Fordi det er så vigtigt for Fairtrade, arbejder vi proaktivt på at gøre noget ved den manglende viden. Vi har blandt andet lavet undersøgelser af, hvad leveløn er, og udviklet benchmarks for leveløn i forskellige lande. Vores plan er at flette disse benchmarks ind i vores standarder, så vi på sigt kan anvise en løn til arbejderne, der er en reel leveløn.

De fattigste er vores berettigelse

Så selv om der er rigtig lang vej endnu, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at de mange Fairtrade-arbejdere har det bedre på grund af Fairtrade, end de ville have uden. Derfor opererer Fairtrade netop i de hårdest ramte industrier, for her er der mere brug for os end noget andet sted.

Jeg indrømmer gerne, at mit job ville være 100 gange nemmere, hvis vi holdt os langt væk fra eksempelvis rosenindustrien og kun handlede med lande og produktkategorier, hvor udfordringerne var minimale og overskuelige. Men jeg er faktisk glad for, at vi netop ikke vender ryggen til disse arbejdere, men omfavner dem på det niveau, de befinder sig på, og gradvist arbejder med at hæve deres levestandard. For det er faktisk hele pointen med Fairtrade.

Derfor håber jeg, at du vil støtte arbejderne i nogle af verdens fattigste lande og hjælpe dem til en bedre fremtid. Med ét indkøb ad gangen. For jo flere varer plantagerne sælger på Fairtrade-vilkår, desto større Fairtrade-bonus optjener arbejderne, og desto større bliver plantagernes incitament til at være en del af Fairtrade-systemet, hvor de samtidig forpligter sig til at forbedre arbejderens forhold og indtægt.

Forrige artikel Det er aldrig kun de andres skyld Næste artikel Brug for en ny oplysningstid

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

KOMMENTAR: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.