På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Thomas Boe smøger skjorteærmerne lidt op, træder et skridt frem og får den lille forsamlings fulde opmærksomhed.

Hans ternede jakke er smidt hen over tasken, ovre i hjørnet. Man kan ikke længere se den lille nål med Koldings byvåben i jakkens revers, men signalet er på plads. Thomas Boe er som kommunaldirektør byens mand – og så er han klar til det, en træner ville kalde en peptalk før en af de kampe, der bare skal vindes.

Foran ham sidder en gruppe af kommunens medarbejdere, som skal på rejse fra det sikre, fra det regelstyrede, hvor de starter med lovgivningens paragraffer og til det usikre, men unikke, hvor de får plads til at udvikle løsninger med udgangspunkt i borgerens behov.

Thomas Boe og de 16 medarbejdere befinder sig i kommunens træningshal omme bag jobcentret på Dieselvej 6. Der er nedtælling til dagens mentale fitness. Inde i hallen venter opgaver, der station for station skal udfordre de 16 medarbejdere og deres måde at arbejde på.

"Vi skal øve os på at hjælpe hinanden med hele tiden at reflektere over, hvordan vi lykkes i hver enkelt af de situationer, vi møder i vores hverdag. Vi skal i fællesskab opøve en refleksionskultur," siger han.

Til Mandag Morgens udsendte forklarer han, at han som kommunaldirektør ikke kan give medarbejderne retningslinjer, der er så præcise, at de passer til alle de problemstillinger, de møder i løbet af deres dagligdag.

"Vi kan ikke sidde i toppen og styre alting fra sag til sag. Medarbejderne skal finde de rigtige løsninger, og hvis de tager fejl, så skal jeg bakke dem op," siger han.

I sit oplæg fortæller Thomas Boe om sine egne helt personlige oplevelser med "systemet". Han er lige blevet opereret i ryggen og har altså mødt systemet som borger og ikke som den øverste chef.

Her har han selv oplevet, hvordan to forskellige love har trukket i hver sin retning. Den ene tilskyndede ham som borger til at komme i arbejde så hurtigt som muligt efter operationen. Derfor er det vigtigt, at han er i kontakt med sin arbejdsplads og f.eks. tjekker sine mail og svarer på de mest relevante. Ifølge en anden lovgivning kunne der kun udbetales støtte til ham, hvis han ikke arbejdede og altså heller ikke havde kontakt med arbejdspladsen.

Det er altså ikke altid, lovgiverne på Christiansborg har tænkt alle detaljerne igennem i de forskellige love, en kommune som Kolding skal følge.

Så i stedet for at man sidder med hovedet i lovsamlingerne, er der brug for mere omtanke, mener Thomas Boe.

Farvel til facitlisten

Træningssessionerne i hallen skal hjælpe ham og medarbejderne med at løse en bestillingsopgave af de store.

Efter kommunalvalget i 2017 konstituerede byrådet sig med en aftale, der sætter borgeren i centrum og anlægger "en helhedstænkning med udgangspunkt i borgerens situation". 

Der er tale om en slags version 2.0 af den tilgang til kommunens arbejde og opgaver, som siden 2011 har fundet sted under overskriften ’Kolding designer livet’.

I aftalen fra 2017 fokuserer byrådet særligt på, at mange borgere i praksis har behov for støtte, der ikke bare trækker på én forvaltning som for eksempel et jobcenter, men på flere forvaltninger og fagområder. Thomas Boe fortæller, at borgere med mere komplekse problemer kan have mellem 10 og 15 kontakter fordelt på forskellige forvaltninger. Det mest omfattende tilfælde er en familie med 30 kontakter.

For nogle borgere er det derfor et arbejde i sig selv at holde styr på de mange kontakter og efterfølgende handleplaner. Og det fjerner fokus fra målet om at skabe det gode liv.

Byrådets politikere har altså sat deres finger på et temmelig ømt punkt. Kommunens medarbejdere skal begynde med det, de kalder "Borgerens Centrum", hvilket også er navnet på projektet. Og det kræver en omstilling af de store.

Sammen med det centrale samarbejdsudvalg beder byrådet Thomas Boe og den øvrige direktion om at "være projektejere for en tillids- og sammenhængsreform, der forholder sig til alle arbejdsområder og medarbejdere i den kommunale organisation".

Og med det er vi tilbage i træningshallen på Dieselvej. Thomas Boe og hans direktion kan skubbe til deres organisation, men selve opgaven skal løses af mellemledere og medarbejdere.

Lige netop det er kernebudskabet til medarbejderne.

"Vi skal på en rejse sammen, og I har en særlig rolle. Vi skal op i tempo, og I er krumtappen i det arbejde, vi er i gang med. Vi kan som direktion ikke sige: ’Gør det’, og så sker det, men vi kan åbne op for jeres refleksion," siger han i sin peptalk.

Dagens træningspas

I hallen overtager to trænere holdet fra Thomas Boe. Det er en ombygget lagerhal med plads til i alt syv stationer, hvor medarbejderne kan træne forskellige opgaver. Trænerne er selv medarbejdere i kommunens forvaltninger.

Dagens hold kommer fra HR-afdelingen og står altså for rekruttering af de ledere og de medarbejdere, der skal begynde opgaveløsningen sammen med borgerne.

Thomas Boe insisterer på, at tankegangen bag "Borgerens Centrum" ikke bare gælder, når en medarbejder møder en borger, men også når en medarbejder i HR-afdelingen møder en kollega fra en anden forvaltning. Man skal altid begynde med at sætte sig i den andens sted og sammen udvikle en løsning.

Holdet tager hul på den første opgave.

"I skal glemme Thomas’ oplæg og skrive de tre ting, I forstår ved borgerens centrum," siger den ene af de to trænere.

Og så skriver deltagere løs på små farvede Post-its. De har godt nok ikke alle sammen helt glemt, hvad Thomas Boe har sagt, og skriver blandt andet ord som "helhed", "tværgående samarbejde", og "uden manual". Andre tager opgaven et skridt videre og skriver "lyttende", "tilpasningsdygtig" og "udfordringer af mindsettet" på de små farvede papirlapper.

Bagefter kommer lapperne op på tavlen og deltagerne uddyber.

De beskriver en nuværende praksis, som kan være omklamrende, fordi en medarbejder gerne vil gøre det bedste for borgerne og på deres vegne. De sætter spørgsmålstegn ved, om de lytter godt nok til, hvad borgeren siger.

Det kan f.eks. være, at problemet måske ikke kun handler om den person, der sidder lige foran dem, men om ægtefællen, om hele familien eller en anden større sammenhæng.

De svære dilemmaer

Efter den indledende opgave med de farvede Post-its, bliver opgaverne sværere.

Det viser sig, at det er nemmere at skrive ord som "helhed" på en Post-it, end at praktisere det. HR-afdelingens medarbejdere har ikke kun de sjove opgaver, når der skal ansættes, men også de sure, når der er samarbejdsproblemer et sted, og en medarbejder måske skal afskediges.

I så forskellige situationer er det ikke lige til at svare på, hvad "helhed" er.

Er det hensynet til samarbejdet i afdelingen, eller er det hensynet til den medarbejder, der kan blive afskediget og måske bagefter må gå fra hus og hjem, med de konsekvenser, det kan have for familien?

Medarbejderne i træningshallen begynder diskussionerne i to grupper, der står rundt om to identiske figurer på gulvet. "Borgerens Centrum" befinder sig inde i midten af figuren, i "Borgerland". Alleryderst er der et andet land, "Fagland".

Figuren fortæller to ting. For det første er det helt tydeligt, at borgerne skal være i centrum. For det andet er det lige så tydeligt, at medarbejderne ikke skal lægge deres faglighed væk i samtalerne med borgerne. De skal ikke udvikle løsninger alene på borgernes præmisser, men i et fællesskab.

Fra deres position rundt om figuren diskuterer medarbejderne i de to grupper et oplagt spørgsmål om, hvem der skal stå inde i centrum: Er det den medarbejder, der skal afskediges, eller er det den leder, der foretager afskedigelsen?

Det er her, det bliver svært. For hvor ligger den rigtige balance i de hensyn, man skal tage?

Beslutningerne rykker tættere på borgeren

Omstillingen af Kolding Kommunes organisation bliver fulgt af to forskere fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU, Karina Solsø Iversen og Henry Larsen. De er med til at tilrettelægge opgaver og workshops for ledere og medarbejdere, og så følger de som forskere den udvikling, byråd og direktion har sat gang i.

"Medarbejderne står hele tiden i dilemmaer. Thomas Boe og direktionen lægger op til at medarbejderne selv skal foretage de afgørende, og også nogle gange svære, valg, og det gør de med byrådets opbakning. Det er et radikalt skifte fra den hidtidige organisation og dens faste rammer, hvor der var en forventning om, at lederen kunne give klare svar," siger Henry Larsen.

Et blik ud over de 98 kommuner viser, at den tilgang til ledelse og opgaver vinder frem. Det gælder f.eks. i de to største kommuner, København og Aarhus, som i en årrække har arbejdet med hver deres udgave af en tillidsreform.

Fællesnævneren for de mange kommuner er et opgør med to af de dominerende tendenser i den offentlige forvaltning.

For det første har kommunerne siden kommunalreformen i 2007 opbygget stærke faglige miljøer omkring de opgaver, de skal løses. Det har styrket en tendens til at gøre borgeren til klient, mens løsningen baseres på faglige eller juridiske skøn.

Men som figurerne på gulvet i træningshallen på Dieselvej i Kolding indikerer, lægger mange kommuner nu op til, at løsningerne udvikles med udgangspunkt i borgerens situation, mens medarbejderne så bidrager med deres faglighed.

For det andet gør kommunerne op med New Public Management og dens meget detaljerede måde at styre medarbejderne på.

"Vi ser et radikalt skifte, hvor en ledelse ikke skal fortælle medarbejderne, hvad de skal gøre, men i stedet forventes at hjælpe medarbejderne med aktivt at kunne træffe gode valg i de dilemmaer, de står midt i," siger han.

Det skaber nye udfordringer for ledere og for medarbejdere, som hele tiden må tale sig til rette om de løsninger, der skal udvikles.

"Om Borgerens Centrum blot ender som pæne ord afhænger ikke kun af Thomas Boe og direktionen, men også om medarbejdernes reaktioner. Det bliver afgørende om dialogen om de forskellige oplevelser og perspektiver kan holdes åben op og ned – og på tværs i organisationen. Her er direktionens vigtigste rolle måske at blive ved med at prikke til nysgerrigheden og lysten til at blive endnu dygtigere til at medskabe de gode løsninger for borgerne, og så selv huske at lytte," siger Henry Larsen.

Forrige artikel Finsk forsøg: Ledige på borgerløn mister ikke lysten til at arbejde Finsk forsøg: Ledige på borgerløn mister ikke lysten til at arbejde Næste artikel Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.