På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Thomas Boe smøger skjorteærmerne lidt op, træder et skridt frem og får den lille forsamlings fulde opmærksomhed.

Hans ternede jakke er smidt hen over tasken, ovre i hjørnet. Man kan ikke længere se den lille nål med Koldings byvåben i jakkens revers, men signalet er på plads. Thomas Boe er som kommunaldirektør byens mand – og så er han klar til det, en træner ville kalde en peptalk før en af de kampe, der bare skal vindes.

Foran ham sidder en gruppe af kommunens medarbejdere, som skal på rejse fra det sikre, fra det regelstyrede, hvor de starter med lovgivningens paragraffer og til det usikre, men unikke, hvor de får plads til at udvikle løsninger med udgangspunkt i borgerens behov.

Thomas Boe og de 16 medarbejdere befinder sig i kommunens træningshal omme bag jobcentret på Dieselvej 6. Der er nedtælling til dagens mentale fitness. Inde i hallen venter opgaver, der station for station skal udfordre de 16 medarbejdere og deres måde at arbejde på.

"Vi skal øve os på at hjælpe hinanden med hele tiden at reflektere over, hvordan vi lykkes i hver enkelt af de situationer, vi møder i vores hverdag. Vi skal i fællesskab opøve en refleksionskultur," siger han.

Til Mandag Morgens udsendte forklarer han, at han som kommunaldirektør ikke kan give medarbejderne retningslinjer, der er så præcise, at de passer til alle de problemstillinger, de møder i løbet af deres dagligdag.

"Vi kan ikke sidde i toppen og styre alting fra sag til sag. Medarbejderne skal finde de rigtige løsninger, og hvis de tager fejl, så skal jeg bakke dem op," siger han.

I sit oplæg fortæller Thomas Boe om sine egne helt personlige oplevelser med "systemet". Han er lige blevet opereret i ryggen og har altså mødt systemet som borger og ikke som den øverste chef.

Her har han selv oplevet, hvordan to forskellige love har trukket i hver sin retning. Den ene tilskyndede ham som borger til at komme i arbejde så hurtigt som muligt efter operationen. Derfor er det vigtigt, at han er i kontakt med sin arbejdsplads og f.eks. tjekker sine mail og svarer på de mest relevante. Ifølge en anden lovgivning kunne der kun udbetales støtte til ham, hvis han ikke arbejdede og altså heller ikke havde kontakt med arbejdspladsen.

Det er altså ikke altid, lovgiverne på Christiansborg har tænkt alle detaljerne igennem i de forskellige love, en kommune som Kolding skal følge.

Så i stedet for at man sidder med hovedet i lovsamlingerne, er der brug for mere omtanke, mener Thomas Boe.

Farvel til facitlisten

Træningssessionerne i hallen skal hjælpe ham og medarbejderne med at løse en bestillingsopgave af de store.

Efter kommunalvalget i 2017 konstituerede byrådet sig med en aftale, der sætter borgeren i centrum og anlægger "en helhedstænkning med udgangspunkt i borgerens situation". 

Der er tale om en slags version 2.0 af den tilgang til kommunens arbejde og opgaver, som siden 2011 har fundet sted under overskriften ’Kolding designer livet’.

I aftalen fra 2017 fokuserer byrådet særligt på, at mange borgere i praksis har behov for støtte, der ikke bare trækker på én forvaltning som for eksempel et jobcenter, men på flere forvaltninger og fagområder. Thomas Boe fortæller, at borgere med mere komplekse problemer kan have mellem 10 og 15 kontakter fordelt på forskellige forvaltninger. Det mest omfattende tilfælde er en familie med 30 kontakter.

For nogle borgere er det derfor et arbejde i sig selv at holde styr på de mange kontakter og efterfølgende handleplaner. Og det fjerner fokus fra målet om at skabe det gode liv.

Byrådets politikere har altså sat deres finger på et temmelig ømt punkt. Kommunens medarbejdere skal begynde med det, de kalder "Borgerens Centrum", hvilket også er navnet på projektet. Og det kræver en omstilling af de store.

Sammen med det centrale samarbejdsudvalg beder byrådet Thomas Boe og den øvrige direktion om at "være projektejere for en tillids- og sammenhængsreform, der forholder sig til alle arbejdsområder og medarbejdere i den kommunale organisation".

Og med det er vi tilbage i træningshallen på Dieselvej. Thomas Boe og hans direktion kan skubbe til deres organisation, men selve opgaven skal løses af mellemledere og medarbejdere.

Lige netop det er kernebudskabet til medarbejderne.

"Vi skal på en rejse sammen, og I har en særlig rolle. Vi skal op i tempo, og I er krumtappen i det arbejde, vi er i gang med. Vi kan som direktion ikke sige: ’Gør det’, og så sker det, men vi kan åbne op for jeres refleksion," siger han i sin peptalk.

Dagens træningspas

I hallen overtager to trænere holdet fra Thomas Boe. Det er en ombygget lagerhal med plads til i alt syv stationer, hvor medarbejderne kan træne forskellige opgaver. Trænerne er selv medarbejdere i kommunens forvaltninger.

Dagens hold kommer fra HR-afdelingen og står altså for rekruttering af de ledere og de medarbejdere, der skal begynde opgaveløsningen sammen med borgerne.

Thomas Boe insisterer på, at tankegangen bag "Borgerens Centrum" ikke bare gælder, når en medarbejder møder en borger, men også når en medarbejder i HR-afdelingen møder en kollega fra en anden forvaltning. Man skal altid begynde med at sætte sig i den andens sted og sammen udvikle en løsning.

Holdet tager hul på den første opgave.

"I skal glemme Thomas’ oplæg og skrive de tre ting, I forstår ved borgerens centrum," siger den ene af de to trænere.

Og så skriver deltagere løs på små farvede Post-its. De har godt nok ikke alle sammen helt glemt, hvad Thomas Boe har sagt, og skriver blandt andet ord som "helhed", "tværgående samarbejde", og "uden manual". Andre tager opgaven et skridt videre og skriver "lyttende", "tilpasningsdygtig" og "udfordringer af mindsettet" på de små farvede papirlapper.

Bagefter kommer lapperne op på tavlen og deltagerne uddyber.

De beskriver en nuværende praksis, som kan være omklamrende, fordi en medarbejder gerne vil gøre det bedste for borgerne og på deres vegne. De sætter spørgsmålstegn ved, om de lytter godt nok til, hvad borgeren siger.

Det kan f.eks. være, at problemet måske ikke kun handler om den person, der sidder lige foran dem, men om ægtefællen, om hele familien eller en anden større sammenhæng.

De svære dilemmaer

Efter den indledende opgave med de farvede Post-its, bliver opgaverne sværere.

Det viser sig, at det er nemmere at skrive ord som "helhed" på en Post-it, end at praktisere det. HR-afdelingens medarbejdere har ikke kun de sjove opgaver, når der skal ansættes, men også de sure, når der er samarbejdsproblemer et sted, og en medarbejder måske skal afskediges.

I så forskellige situationer er det ikke lige til at svare på, hvad "helhed" er.

Er det hensynet til samarbejdet i afdelingen, eller er det hensynet til den medarbejder, der kan blive afskediget og måske bagefter må gå fra hus og hjem, med de konsekvenser, det kan have for familien?

Medarbejderne i træningshallen begynder diskussionerne i to grupper, der står rundt om to identiske figurer på gulvet. "Borgerens Centrum" befinder sig inde i midten af figuren, i "Borgerland". Alleryderst er der et andet land, "Fagland".

Figuren fortæller to ting. For det første er det helt tydeligt, at borgerne skal være i centrum. For det andet er det lige så tydeligt, at medarbejderne ikke skal lægge deres faglighed væk i samtalerne med borgerne. De skal ikke udvikle løsninger alene på borgernes præmisser, men i et fællesskab.

Fra deres position rundt om figuren diskuterer medarbejderne i de to grupper et oplagt spørgsmål om, hvem der skal stå inde i centrum: Er det den medarbejder, der skal afskediges, eller er det den leder, der foretager afskedigelsen?

Det er her, det bliver svært. For hvor ligger den rigtige balance i de hensyn, man skal tage?

Beslutningerne rykker tættere på borgeren

Omstillingen af Kolding Kommunes organisation bliver fulgt af to forskere fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU, Karina Solsø Iversen og Henry Larsen. De er med til at tilrettelægge opgaver og workshops for ledere og medarbejdere, og så følger de som forskere den udvikling, byråd og direktion har sat gang i.

"Medarbejderne står hele tiden i dilemmaer. Thomas Boe og direktionen lægger op til at medarbejderne selv skal foretage de afgørende, og også nogle gange svære, valg, og det gør de med byrådets opbakning. Det er et radikalt skifte fra den hidtidige organisation og dens faste rammer, hvor der var en forventning om, at lederen kunne give klare svar," siger Henry Larsen.

Et blik ud over de 98 kommuner viser, at den tilgang til ledelse og opgaver vinder frem. Det gælder f.eks. i de to største kommuner, København og Aarhus, som i en årrække har arbejdet med hver deres udgave af en tillidsreform.

Fællesnævneren for de mange kommuner er et opgør med to af de dominerende tendenser i den offentlige forvaltning.

For det første har kommunerne siden kommunalreformen i 2007 opbygget stærke faglige miljøer omkring de opgaver, de skal løses. Det har styrket en tendens til at gøre borgeren til klient, mens løsningen baseres på faglige eller juridiske skøn.

Men som figurerne på gulvet i træningshallen på Dieselvej i Kolding indikerer, lægger mange kommuner nu op til, at løsningerne udvikles med udgangspunkt i borgerens situation, mens medarbejderne så bidrager med deres faglighed.

For det andet gør kommunerne op med New Public Management og dens meget detaljerede måde at styre medarbejderne på.

"Vi ser et radikalt skifte, hvor en ledelse ikke skal fortælle medarbejderne, hvad de skal gøre, men i stedet forventes at hjælpe medarbejderne med aktivt at kunne træffe gode valg i de dilemmaer, de står midt i," siger han.

Det skaber nye udfordringer for ledere og for medarbejdere, som hele tiden må tale sig til rette om de løsninger, der skal udvikles.

"Om Borgerens Centrum blot ender som pæne ord afhænger ikke kun af Thomas Boe og direktionen, men også om medarbejdernes reaktioner. Det bliver afgørende om dialogen om de forskellige oplevelser og perspektiver kan holdes åben op og ned – og på tværs i organisationen. Her er direktionens vigtigste rolle måske at blive ved med at prikke til nysgerrigheden og lysten til at blive endnu dygtigere til at medskabe de gode løsninger for borgerne, og så selv huske at lytte," siger Henry Larsen.

Forrige artikel Finsk forsøg: Ledige på borgerløn mister ikke lysten til at arbejde Finsk forsøg: Ledige på borgerløn mister ikke lysten til at arbejde Næste artikel Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.