På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Thomas Boe smøger skjorteærmerne lidt op, træder et skridt frem og får den lille forsamlings fulde opmærksomhed.

Hans ternede jakke er smidt hen over tasken, ovre i hjørnet. Man kan ikke længere se den lille nål med Koldings byvåben i jakkens revers, men signalet er på plads. Thomas Boe er som kommunaldirektør byens mand – og så er han klar til det, en træner ville kalde en peptalk før en af de kampe, der bare skal vindes.

Foran ham sidder en gruppe af kommunens medarbejdere, som skal på rejse fra det sikre, fra det regelstyrede, hvor de starter med lovgivningens paragraffer og til det usikre, men unikke, hvor de får plads til at udvikle løsninger med udgangspunkt i borgerens behov.

Thomas Boe og de 16 medarbejdere befinder sig i kommunens træningshal omme bag jobcentret på Dieselvej 6. Der er nedtælling til dagens mentale fitness. Inde i hallen venter opgaver, der station for station skal udfordre de 16 medarbejdere og deres måde at arbejde på.

"Vi skal øve os på at hjælpe hinanden med hele tiden at reflektere over, hvordan vi lykkes i hver enkelt af de situationer, vi møder i vores hverdag. Vi skal i fællesskab opøve en refleksionskultur," siger han.

Til Mandag Morgens udsendte forklarer han, at han som kommunaldirektør ikke kan give medarbejderne retningslinjer, der er så præcise, at de passer til alle de problemstillinger, de møder i løbet af deres dagligdag.

"Vi kan ikke sidde i toppen og styre alting fra sag til sag. Medarbejderne skal finde de rigtige løsninger, og hvis de tager fejl, så skal jeg bakke dem op," siger han.

I sit oplæg fortæller Thomas Boe om sine egne helt personlige oplevelser med "systemet". Han er lige blevet opereret i ryggen og har altså mødt systemet som borger og ikke som den øverste chef.

Her har han selv oplevet, hvordan to forskellige love har trukket i hver sin retning. Den ene tilskyndede ham som borger til at komme i arbejde så hurtigt som muligt efter operationen. Derfor er det vigtigt, at han er i kontakt med sin arbejdsplads og f.eks. tjekker sine mail og svarer på de mest relevante. Ifølge en anden lovgivning kunne der kun udbetales støtte til ham, hvis han ikke arbejdede og altså heller ikke havde kontakt med arbejdspladsen.

Det er altså ikke altid, lovgiverne på Christiansborg har tænkt alle detaljerne igennem i de forskellige love, en kommune som Kolding skal følge.

Så i stedet for at man sidder med hovedet i lovsamlingerne, er der brug for mere omtanke, mener Thomas Boe.

Farvel til facitlisten

Træningssessionerne i hallen skal hjælpe ham og medarbejderne med at løse en bestillingsopgave af de store.

Efter kommunalvalget i 2017 konstituerede byrådet sig med en aftale, der sætter borgeren i centrum og anlægger "en helhedstænkning med udgangspunkt i borgerens situation". 

Der er tale om en slags version 2.0 af den tilgang til kommunens arbejde og opgaver, som siden 2011 har fundet sted under overskriften ’Kolding designer livet’.

I aftalen fra 2017 fokuserer byrådet særligt på, at mange borgere i praksis har behov for støtte, der ikke bare trækker på én forvaltning som for eksempel et jobcenter, men på flere forvaltninger og fagområder. Thomas Boe fortæller, at borgere med mere komplekse problemer kan have mellem 10 og 15 kontakter fordelt på forskellige forvaltninger. Det mest omfattende tilfælde er en familie med 30 kontakter.

For nogle borgere er det derfor et arbejde i sig selv at holde styr på de mange kontakter og efterfølgende handleplaner. Og det fjerner fokus fra målet om at skabe det gode liv.

Byrådets politikere har altså sat deres finger på et temmelig ømt punkt. Kommunens medarbejdere skal begynde med det, de kalder "Borgerens Centrum", hvilket også er navnet på projektet. Og det kræver en omstilling af de store.

Sammen med det centrale samarbejdsudvalg beder byrådet Thomas Boe og den øvrige direktion om at "være projektejere for en tillids- og sammenhængsreform, der forholder sig til alle arbejdsområder og medarbejdere i den kommunale organisation".

Og med det er vi tilbage i træningshallen på Dieselvej. Thomas Boe og hans direktion kan skubbe til deres organisation, men selve opgaven skal løses af mellemledere og medarbejdere.

Lige netop det er kernebudskabet til medarbejderne.

"Vi skal på en rejse sammen, og I har en særlig rolle. Vi skal op i tempo, og I er krumtappen i det arbejde, vi er i gang med. Vi kan som direktion ikke sige: ’Gør det’, og så sker det, men vi kan åbne op for jeres refleksion," siger han i sin peptalk.

Dagens træningspas

I hallen overtager to trænere holdet fra Thomas Boe. Det er en ombygget lagerhal med plads til i alt syv stationer, hvor medarbejderne kan træne forskellige opgaver. Trænerne er selv medarbejdere i kommunens forvaltninger.

Dagens hold kommer fra HR-afdelingen og står altså for rekruttering af de ledere og de medarbejdere, der skal begynde opgaveløsningen sammen med borgerne.

Thomas Boe insisterer på, at tankegangen bag "Borgerens Centrum" ikke bare gælder, når en medarbejder møder en borger, men også når en medarbejder i HR-afdelingen møder en kollega fra en anden forvaltning. Man skal altid begynde med at sætte sig i den andens sted og sammen udvikle en løsning.

Holdet tager hul på den første opgave.

"I skal glemme Thomas’ oplæg og skrive de tre ting, I forstår ved borgerens centrum," siger den ene af de to trænere.

Og så skriver deltagere løs på små farvede Post-its. De har godt nok ikke alle sammen helt glemt, hvad Thomas Boe har sagt, og skriver blandt andet ord som "helhed", "tværgående samarbejde", og "uden manual". Andre tager opgaven et skridt videre og skriver "lyttende", "tilpasningsdygtig" og "udfordringer af mindsettet" på de små farvede papirlapper.

Bagefter kommer lapperne op på tavlen og deltagerne uddyber.

De beskriver en nuværende praksis, som kan være omklamrende, fordi en medarbejder gerne vil gøre det bedste for borgerne og på deres vegne. De sætter spørgsmålstegn ved, om de lytter godt nok til, hvad borgeren siger.

Det kan f.eks. være, at problemet måske ikke kun handler om den person, der sidder lige foran dem, men om ægtefællen, om hele familien eller en anden større sammenhæng.

De svære dilemmaer

Efter den indledende opgave med de farvede Post-its, bliver opgaverne sværere.

Det viser sig, at det er nemmere at skrive ord som "helhed" på en Post-it, end at praktisere det. HR-afdelingens medarbejdere har ikke kun de sjove opgaver, når der skal ansættes, men også de sure, når der er samarbejdsproblemer et sted, og en medarbejder måske skal afskediges.

I så forskellige situationer er det ikke lige til at svare på, hvad "helhed" er.

Er det hensynet til samarbejdet i afdelingen, eller er det hensynet til den medarbejder, der kan blive afskediget og måske bagefter må gå fra hus og hjem, med de konsekvenser, det kan have for familien?

Medarbejderne i træningshallen begynder diskussionerne i to grupper, der står rundt om to identiske figurer på gulvet. "Borgerens Centrum" befinder sig inde i midten af figuren, i "Borgerland". Alleryderst er der et andet land, "Fagland".

Figuren fortæller to ting. For det første er det helt tydeligt, at borgerne skal være i centrum. For det andet er det lige så tydeligt, at medarbejderne ikke skal lægge deres faglighed væk i samtalerne med borgerne. De skal ikke udvikle løsninger alene på borgernes præmisser, men i et fællesskab.

Fra deres position rundt om figuren diskuterer medarbejderne i de to grupper et oplagt spørgsmål om, hvem der skal stå inde i centrum: Er det den medarbejder, der skal afskediges, eller er det den leder, der foretager afskedigelsen?

Det er her, det bliver svært. For hvor ligger den rigtige balance i de hensyn, man skal tage?

Beslutningerne rykker tættere på borgeren

Omstillingen af Kolding Kommunes organisation bliver fulgt af to forskere fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU, Karina Solsø Iversen og Henry Larsen. De er med til at tilrettelægge opgaver og workshops for ledere og medarbejdere, og så følger de som forskere den udvikling, byråd og direktion har sat gang i.

"Medarbejderne står hele tiden i dilemmaer. Thomas Boe og direktionen lægger op til at medarbejderne selv skal foretage de afgørende, og også nogle gange svære, valg, og det gør de med byrådets opbakning. Det er et radikalt skifte fra den hidtidige organisation og dens faste rammer, hvor der var en forventning om, at lederen kunne give klare svar," siger Henry Larsen.

Et blik ud over de 98 kommuner viser, at den tilgang til ledelse og opgaver vinder frem. Det gælder f.eks. i de to største kommuner, København og Aarhus, som i en årrække har arbejdet med hver deres udgave af en tillidsreform.

Fællesnævneren for de mange kommuner er et opgør med to af de dominerende tendenser i den offentlige forvaltning.

For det første har kommunerne siden kommunalreformen i 2007 opbygget stærke faglige miljøer omkring de opgaver, de skal løses. Det har styrket en tendens til at gøre borgeren til klient, mens løsningen baseres på faglige eller juridiske skøn.

Men som figurerne på gulvet i træningshallen på Dieselvej i Kolding indikerer, lægger mange kommuner nu op til, at løsningerne udvikles med udgangspunkt i borgerens situation, mens medarbejderne så bidrager med deres faglighed.

For det andet gør kommunerne op med New Public Management og dens meget detaljerede måde at styre medarbejderne på.

"Vi ser et radikalt skifte, hvor en ledelse ikke skal fortælle medarbejderne, hvad de skal gøre, men i stedet forventes at hjælpe medarbejderne med aktivt at kunne træffe gode valg i de dilemmaer, de står midt i," siger han.

Det skaber nye udfordringer for ledere og for medarbejdere, som hele tiden må tale sig til rette om de løsninger, der skal udvikles.

"Om Borgerens Centrum blot ender som pæne ord afhænger ikke kun af Thomas Boe og direktionen, men også om medarbejdernes reaktioner. Det bliver afgørende om dialogen om de forskellige oplevelser og perspektiver kan holdes åben op og ned – og på tværs i organisationen. Her er direktionens vigtigste rolle måske at blive ved med at prikke til nysgerrigheden og lysten til at blive endnu dygtigere til at medskabe de gode løsninger for borgerne, og så selv huske at lytte," siger Henry Larsen.

Forrige artikel Finsk forsøg: Ledige på borgerløn mister ikke lysten til at arbejde Finsk forsøg: Ledige på borgerløn mister ikke lysten til at arbejde Næste artikel Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør