Det er en sandhed med modifikationer, når regeringen vil sælge Danmark som en grøn frontløbernation ved FN’s klimatopmøde. COP21 begynder i Paris i dag, og det giver Lars Løkke Rasmussen lejlighed til at møde mange af de stats- og regeringschefer fra i alt 150 lande, der ikke har de bedste minder om den danske statsministers bidrag til den internationale klimapolitik.

Ridserne i Danmarks grønne brand kommer fra både en stor analyse fra IMF om statsstøtte til fossil energi og fra Klimarådets første rapport, der udkom i torsdags.

Den Internationale Valutafond, IMF, udgav tidligere i år en omfattende analyse af, hvor meget verdens lande bruger på statsstøtte til forskellige energityper.

Rapporten ”How Large Are Global Energy Subsidies?” slår fast, at den reelle statsstøtte til fossil energi er væsentlig højere, end man tidligere har troet. Dette skyldes, at man nu for første gang også indregner de negative samfundsøkonomiske konsekvenser i form af luftforurening, klimabelastning og trængsel, når man beregner omfanget af staternes støtte til fossil energi.

[graph title="Danmark i top-5 over støtte til fossil energi" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/bbd1b-ck_fig01_danmark-i-top5-over-stoette-til-fossil-energi.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3d470-ck_fig01_danmark-i-top5-over-stoette-til-fossil-energi.png" text="Danmark er blandt de fem EU-lande, der giver mest statsstøtte til fossil energi. "]Kilde: “How Large Are Global Energy Sudsidies?”, IMF, 2015 [/graph]

På den baggrund konstaterer IMF, at Danmark i 2015 bruger cirka 7.662 kroner pr. indbygger på statsstøtte til fossil energi. Ud over de miljømæssige omkostninger medregner IMF også de tab af statslige indtægter på energiafgifter, der opstår, når et land opkræver lavere afgifter end et naboland og derved fremmer eksempelvis grænsehandel med energi. Dette fænomen findes både i Danmark og Luxembourg, der ligger henholdsvis nummer fem og nummer et på listen over EU-lande, der giver mest statsstøtte til fossil energi. Se figur 1.

Benzin over grænsen

Luxembourg har meget lave afgifter på benzin og diesel, hvilket betyder, at afgifterne langtfra dækker de reelle samfundsmæssige omkostninger ved brugen af disse fossile brændsler. Samtidig tiltrækker Luxembourgs billige benzin og diesel i et sådant omfang udenlandske kunder, at hele 80 procent af salget går til kunder, der ikke bor i det lille fyrstendømme.

Det samme fænomen – men dog i mindre målestok – finder sted i Sønderjylland, hvor mange tyske bilister vælger at tanke op på grund af lavere danske afgifter. Derved mister den tyske stat afgiftsprovenu, selv om det fortsat er Tyskland, der skal udrede de omkostninger, der er forbundet med afbrændingen i Tyskland af det brændstof, der er indkøbt i Danmark. Fænomenet bekræftes af Skatteministeriets redegørelse ”Status over grænsehandel 2014”, hvor de danske embedsmænd peger fingre ad Luxembourg, men til gengæld går meget stille med, at fænomenet også stortrives ved den dansk-tyske grænse.

I Energistyrelsen undrer pressechef Ture Falbe-Hansen sig over Danmarks placering på IMF’s liste og henviser til, at Danmark ligger meget langt nede på listerne i de opgørelser, som Det Internationale Energiagentur og OECD laver over landenes direkte statsstøtte til fossile brændsler. Men han erkender, at opgørelsen falder anderledes ud, når man regner prisen på trængsel, miljøbelastninger og grænsehandel med.

”IMF inddrager eksternaliteter, og det fremgår, at det især er trafik, trængsel og statens afkald på skatteprovenu, der trækker det danske tal op,” siger Ture Falbe-Hansen, der betegner den danske placering på IMF-listen som ”overraskende”, set i lyset af at Danmark historisk har beskattet forbruget af kul, olie, gas og elektricitet – samt køb af personbiler – højt.

Lav vækst skyld i klimaløft

Også Klimarådet giver i sin første rapport fra i torsdags den danske selvopfattelse som en grøn frontløbernation et skud for boven.

[quote align="left" author="Klimarådet"]Den danske omstilling er altså ikke foran alle andre, som der er en udbredt opfattelse af[/quote]

I rapporten sammenlignes den danske klimaindsats med indsatsen i omkringliggende lande.

”Analysen viser, at selv om Danmark har opnået en forholdsvis stor reduktion i sin udledning af drivhusgasser, så er reduktionerne i høj grad drevet af lav økonomisk vækst og ikke alene en aktiv klimaindsats. Den danske omstilling er altså ikke foran alle andre, som der er en udbredt opfattelse af. Faktisk ligger Danmark kun i et midterfelt af ambitiøse lande på klimaområdet,” lyder konklusionen.

Disse nye kritiske blikke på den danske klima- og energipolitik får dog ingen indflydelse på den danske regerings strategi i forbindelse med COP21. Ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har Danmark absolut ikke noget at skamme sig over, når det gælder den nationale klimaindsats.

”Uanset hvor jeg kommer frem i verden, bliver jeg mødt med en meget stor respekt for, hvad den danske stat og danske virksomheder har udrettet på dette område,” sagde ministeren, da han i sidste uge briefede de omkring 40 danske journalister, som vil dække COP21.

Klimatopmødet i Paris er det første store af slagsen, siden Lars Løkke Rasmussen ledede COP15 i København i 2009. Det blev som bekendt en skuffelse for politikere, erhvervsorganisationer og miljøfolk verden over, så de franske værter ved COP21 har gjort sig de allerstørste anstrengelser for at sikre sig mod en gentagelse af skuffelsen fra Bella Center.

”København står i dag som symbolet på en fiasko. Paris bør blive symbolet på en succes,” sagde Frankrigs præsident, Francois Hollande, forleden.