Det var ingen ringere end Danmarks statsminister, der agerede gudmor, da Dansk Industri og CO-industri tidligere på ugen holdt barnedåb for deres nye baby: Tænketanken EUROPA. Alligevel trak det ikke mange journalister til huse, da de to sværvægtere på det danske arbejdsmarked præsenterede tænketanken i Dansk Design Center i København.

Og symptomatisk nok for den danske europadebat havde Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt held til at kapre dagsordenen med et spektakulært mediestunt, der fjernede fokus fra den europapolitiske kerne og gav ham lejlighed til at miskreditere tænketankens dagsorden, endnu inden den er kommet op at flyve.

DF’eren erklærede, at han ville søge stillingen som direktør for den nye tænketank, og satte trumf på ved at understrege, at han nok godt kunne varetage direktørstillingen, samtidig med at han fortsætter som medlem af Europa-Parlamentet.

Messerschmidt kritiserede sammensætningen af det råd af organisationsfolk, eksperter og diplomater, der skal bistå den kommende direktør i tænketanken. Se også tekstboks. Og dermed pustede han til den folkelige mistillid, som tænketankens fremtidige analyser hurtigt kan blive mødt med: At det endnu en gang er de store og stærke kræfter på ja-siden, der forsøger at tromle europadebatten.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt var da også forsigtig, da hun talte ved præsentationen i mandags. Hun konstaterede, som hun har gjort det ved mange lejligheder, at ”EU er vigtigere for Danmark end nogensinde før”, og at ”Danmark skal være i kernen af EU-samarbejdet”. Til gengæld var der ingen nyheder om, hvordan regeringen vil håndtere folkeafstemningen om patentdomstolen, der finder sted samtidig med valget til Europa-Parlamentet i slutningen af maj 2014, eller om den europapolitiske aftale, der tilsyneladende befinder sig i et politisk dødvande.

Ekspert: Luk kritiske stemmer ind i debatten

Jesper Dahl Kelstrup, politolog og ph.d.-studerende fra RUC med speciale i tænketanke, mener, at den nye tænketank kommer på en svær opgave. Andre europapolitiske tænketanke som Bruegel og European Policy Centre har ikke megen folkelig appel, fordi de opfattes som en del af EU-systemet.

Kelstrup opfordrer derfor også til, at den nye danske tænketank imødekommer skeptikere og tvivlere i den danske EU-debat.

”En ny tænketank skal passe på ikke at trumfe al EU-skepsis ved kun at lave publikationer, der siger, at EU er fordelagtigt. Netop fordi krisen har ramt EU’s lande så forskelligt, har den styrket følelsen af, at forskelle imellem landene betyder noget, som de klassiske argumenter om fordelene ved frihandel og økonomisk vækst ikke forholder sig til,” siger Kelstrup til Mandag Morgen.

Ifølge Kelstrup lider EU under det problem, at mange vælgere ikke føler, at de reelt har noget at vælge imellem politisk. Der er ikke på samme måde som i de nationale parlamenter en blå og en rød blok, med ledere, der kan sætte hver deres kurs. Det kan være med til at forklare det paradoks, at den danske befolkning generelt er tilfreds med EU, men har tendens til at være forbeholden, når den bliver spurgt ved folkeafstemninger. Se også figur 1.

[graph title="Det danske paradoks" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/a6045-aba_figur01_paradoksalt_dansk_forhold_til_eu.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/28132-aba_figur01_paradoksalt_dansk_forhold_til_eu.png" text="Et klart flertal af danskerne mener, at medlemskabet af EU er godt for Danmark. Men kun et mindretal ønsker at afskaffe de danske EU-forbehold."]Note: 1 Baseret på svar fra 1.012 respondenter i perioden 5.-13. august 2013., Kilde: Megafon for Tænketanken EUROPA. [/graph]

”EU er svær at sælge for tiden, og skeptikerne står stærkt forud for valget til Europa-Parlamentet. Derfor er det en god idé, hvis tænketanken også går i dialog med de mere kritiske politikere, debattører og organisationer,” siger Jesper Dahl Kelstrup.

3F: Det handler ikke om for eller imod

Både arbejdsgiverne i DI og lønmodtagerne i industrikartellet CO-industri, der tæller 225.000 medlemmer – langt størstedelen i Metal, 3F og HK/Privat – er indstillede på, at den europadebat, som tænketanken skal støbe kuglerne til, skal være nyskabende.

”Ved vores kongres i september besluttede vi, at vi vil have en ny tilgang til EU. Vi vil ikke hele tiden diskutere for eller imod. Vi vil gå til sagerne en for en,” siger Claus Jørgensen, forbundssekretær i 3F, til Mandag Morgen.

Han tilføjer, at 3F og resten af arbejdsmarkedet er kommet til den erkendelse, at EU ”spiller en sindssygt vigtig rolle”, og at danske lønmodtagere på godt og ondt bliver påvirket af, hvad der bliver besluttet i EU.

”Det bliver vi nødt til at imødegå offensivt. Vi er nødt til at være aktive. Den der defensive strategi med at stikke hovedet i busken, det virker ikke,” siger Claus Jørgensen.

Sidste år blev 3F kritiseret voldsomt for en kampagne om indvandrede østarbejdere – en kampagne, som fik flere til at anklage forbundet for racisme. I dag har 3F rettet opmærksomheden mod at løse problemerne ved at påvirke EU-reglerne og følger nøje med i al ny lovgivning med relevans for arbejdsmarkedet.

”Jeg tror, at løsningerne kommer ved, at vi søger indflydelse i EU. En grænsebom løser ikke problemet med østarbejdere. Det gør det derimod, når man sætter sig sammen med de andre EU-lande og aftaler fælles spilleregler,” siger han.

Dansk Industris direktør, Karsten Dybvad, konstaterer, at Danmark ikke hidtil har haft en tænketank, der beskæftiger sig med Europa, EU og Danmarks rolle i det europæiske samarbejde.

”Det, vi vil, er at styrke debatten om, hvad vi i Danmark vil med EU – og ikke debatten om EU. I Dansk Industri mener vi, at Storbritannien er på gale veje, når de diskuterer, om man skal melde sig ud. Cameron har sendt en ustyrlig bowlingkugle af sted ved at åbne den debat.”

”Vores udgangspunkt er proeuropæisk. Men det betyder ikke, at der ikke er mange ting i europæisk politik, som man kan være uenige om,” siger Dybvad, der i et interview med DR2 har forklaret, at EUROPA skal bidrage til at kvalificere den danske europadebat på samme måde, som europapolitiske tænketanke gør det i stort set alle andre EU-lande.

Tag bekymringen alvorligt

I Dansk Metal påpeger forbundsformand Claus Jensen, at man naturligvis ikke har samstemmende interesser med arbejdsgiverne på alle områder, men at danske lønmodtagere – uanset om de er ansat i industrien eller som SOSU-assistenter i det offentlige – er dybt afhængige af, hvilke beslutninger der træffes i EU.

”Hele det danske samfund lever grundlæggende af, at vi har nogle virksomheder, der kan lave nogle varer, som vi kan sælge til udlandet. Og CO-industris medlemmer er i særlig grad bevidste om, at deres arbejdspladser er dybt afhængige af et stærkt europæisk marked,” siger Claus Jensen.

Han understreger, at man selvfølgelig også er opmærksomme på, at der også blandt CO-industris medlemmer er mange, der er bekymrede. ”De bekymringer skal tænketanken også adressere. Og i Danmark skal vi netop imødegå dem ved eksempelvis at få lavet overenskomster for de østarbejdere, der kommer til landet,” siger han.

”I dag har vi som fagforeninger en masse værktøjer til at afhjælpe mange af de her problemstillinger, og vi er i fuld gang for øjeblikket med at lave overenskomster,” siger Claus Jensen.

Det arbejde går allerede meget bedre under den nuværende regering, noterer han og peger på, at Dansk Folkeparti, der er nogle af de mest højlydte kritikere af østarbejderne, ikke selv gjorde meget for at løse problemet, da de sad som regeringsbærende parti.

”Det er lidt sjovt, at Dansk Folkeparti jo er førende i kritikken af den østeuropæiske arbejdskraft, men de sad jo som bærende for regeringen i rigtig mange år. Og hvad var det lige, de gjorde der? Der var nogle andre prioriteter,” siger han og henviser bl.a. til den berygtede grænsebomsdebat.

Metal-formanden påpeger samtidig, at både de konkrete bekymringer og den overordnede folkelige skepsis over for EU i vidt omfang bygger på myter og manglende viden om det europæiske samarbejde.

”Nationalismen og de EU-skeptiske miner breder sig i hele Europa. Derfor mener jeg, at vi har behov for at få løftet diskussionen op fra lakridspiber og kanelsnegle,” siger Metal-formanden med henvisning til et par af de besynderlige EU-historier, der i de seneste måneder har floreret i danske medier.

”Vi ønsker at hæve vidensniveauet og få taget EU-diskussionen på et rationelt niveau, hvor vi bibringer danskerne mere viden. De, der taler imod det, må jo være interesserede i det modsatte,” siger Claus Jensen med tydelig adresse til Dansk Folkeparti.

Hos de danske medlemmer af Europa-Parlamentet hilser man det velkommen, at der kommer flere kvalificerede indlæg i europadebatten. SF’s Margrete Auken beklager dog, at den nye tænketank ser ud til at have mere fokus på, hvad Danmark kan få ud af EU, end hvordan EU skal udvikle sig.

Enhedslistens Per Clausen, der er medlem af Folketingets Europaudvalg, har over for Altinget.dk påpeget, at debatten efter hans opfattelse også bør handle om, hvorvidt EU’s nuværende konstruktion gavner eller skader beskæftigelsen eller udviklingen i Danmark: ”Hvor er Danmarks mest fornuftige placering i hele den proces, der er i gang i EU, hvor EU udvikler sig i flere forskellige hastigheder? Det spørgsmål bør man også forholde sig til."

Lige præcis det spørgsmål er ifølge DI-direktør Karsten Dybvad en af grundene til, at man har valgt at etablere EUROPA, som i løbet af januar vil præsentere den nye direktør, der bliver tænketankens ansigt i offentligheden.