København 2003: Handelsgymnasiet Niels Brock står på den anden ende. 450 elever har forladt skolebænken og teoribøgerne for at folde sig ud som EU-politikere på et ugelangt topmøde. Rollespillet skal sætte Bruxelles på elevernes mentale landkort og skære unionens rolle ud i pap. De unge skal tage stilling til reelle problemer, som

[quote align="right" author="Daniel Karpantschof"]Lige meget om man ordner verdenssituationen over en øl, taler konkrete forretninger eller får luft for sine frustrationer, hjælper det ens tankestrømme og kan sende en i nye, uforudsete retninger. Man skal ikke undervurdere tilfældighedernes magt i innovative sammenhænge.[/quote]

det rigtige EU-Parlament ikke har kunnet løse. En svær opgave, som ikke bliver lettere af, at de sideløbende bliver udsat for afpresning, tilbudt penge for deres stemmer og sågar forsøgt bortført af hætteklædte mafiosoer.

Dagen er udtænkt og iscenesat af Daniel Karpantschof, der selv går på skolen. Sammen med en flok studiekammerater har han arbejdet i månedsvis på dagen. Men omfanget har taget overhånd, mener flere undervisere. De er ikke trygge ved planerne om kidnapninger og korruption, og de synes i det hele taget, at arrangementet skaber for meget støj. Arrangørerne har forsømt lektierne for at forberede topmødet, og det huer ikke ligefrem lærerne. Hykleri, siger Daniel Karpantschof i dag, 10 år efter:

”Vi introducerede et nyt redskab til undervisernes værktøjskasse – og så talte de om, at vi ikke var godt nok forberedte til timerne. Hvad er det for noget?” spørger han.

Selv om det kommer til flere konfrontationer med lærerne, får han afviklet ugen med stor succes – takket være stærkt holdarbejde og en beskyttende hånd fra skolens direktør, Anya Eskildsen. Arrangementet er et typisk eksempel på, hvordan den innovative klasse skaber nyt: De trækker på deres netværk, og de arbejder sammen. Det viser Mandag Morgens kortlægning af den innovative klasse, og det samme konkluderer international innovationsforskning. Læs også artiklen ”Innovationens dna”.

Evnen til at netværke er et af de stærkeste fællestræk hos medlemmerne af den innovative klasse. Og det gælder også for Daniel Karpantschof, Anya Eskildsen og de fire andre nominerede fra deres netværk.

Omfavn fejlene

Siden topmødet i 2003 har Daniel Karpantschof været vidt omkring. Blandt andet som filmkonsulent for Zentropa og chef for innovationstænketanken The Economist Group Ideas Lab i New York. Han og Anya Eskildsen har holdt kontakten gennem årene. De har haft flere samarbejder på papiret, men indtil videre er de alle kuldsejlet.

Senest løb de to på hinanden i Vietnam, hvor tanken om et alternativt vækstråd blev født. Over en god middag faldt samtalen på en fælles aversion: Når man taler om innovation, udvikling og vækst herhjemme, ender det altid med at være Tordenskjolds soldater, der fremlægger planer for at skaffe flere af de arbejdspladser, vi har i forvejen. Der mangler ambitioner, der mangler nye ideer, og der mangler unge mennesker.

Planen er at samle et hold unge iværksættere og idemagere, der kan formulere alternative ideer til de etablerede råds. Eskildsen og Karpantschof taler og tænker stort, men de vil også gøre noget ved ideerne, forklarer Niels Brock-direktøren. Og her mener hun, at de adskiller sig fra dem, der kun snakker, men ikke handler.

”Sådan én som Daniel er spændende at sætte sig sammen med, fordi han ikke stopper, når talen stopper. Han går videre. Lige nu bakser vi med, om vi skal lave et alternativt vækstråd. Tidligere har vi arbejdet på at lave en MBA-uddannelse i strategisk innovation. Dengang faldt det fra hinanden, men måske tager vi det op igen. Det handler om at sætte nogle tanker og ting i gang, også selv om de ikke allesammen bliver til noget,” siger Anya Eskildsen.

Udvikling gør ondt

Da Daniel Karpantschof dukkede op på Niels Brock med ideen om at lave en ny MBA, satte Anya Eskildsen ham sammen med en anden stærk drivkraft på skolen: Pernille Berg. På det tidspunkt var hun studielektor, senere blev hun udviklingschef. I dag er hun forsknings-og innovationschef på erhvervsakademiet KEA. Ligesom Anya Eskildsen har Pernille Berg en ambition om, at de unge ikke bare skal lære, hvordan de kan arbejde med deres ideer, men også prøve dem af i virkeligheden. De er begge optaget af at sætte nye rammer for innovation.

[quote align="right" author="Anya Eskildsen"]Talenter skal have albuerum, for de bryder ofte med traditioner og vaner, som andre værdsætter. Man må give dem plads, selv om det gør ondt på nogen.[/quote]

Tilbage i 2008 drev grundtanken Anya Eskildsen til en ide, som Pernille Berg førte ud i livet. De unge iværksættere skulle have et iværksætterhus. Et eksempel på, hvordan Anya Eskildsens innovative ideer selv afføder innovation, mener Pernille Berg. Med Iværksætterhuset ville Niels Brock hjælpe unge iværksættere med fundraising, forretningsstrategi og salgstræning. De skulle have en mentor fra en etableret virksomhed, og hver uge ville erhvervsfolk holde oplæg om at være selvstændig forretningsdrivende. Man ville fejre både succeser og fiaskoer. Og sådan blev det.

Da Iværksætterhuset slog dørene op, blev åbningstalen holdt af Nicklas Kany. Han er en anden af Niels Brocks håbefulde unge, som Anya Eskildsen kalder dem. Et par år tidligere havde han banket på Pernille Bergs dør. Han var i gang med projektet netunderviser.dk, der tilbød internet-undervisning til gymnasieelever. Dengang var hans melding, at undervisningen ikke var god nok, og rammerne på skolen og i uddannelsessystemet generelt ikke gav plads til de innovative studerende. Derfor havde han lavet netunderviser.dk, og nu måtte Niels Brock til at tænke i nye baner for at fremme nye ideer, mente han.

[quote align="left" author="Nicklas Kany"]Når man fører et nyt projekt ud i livet, skal man ikke bare sætte en masse ting i gang. Man skal sætte de rigtige ting i gang, og det betyder også, at nogle ideer skal slås ihjel, før de slår projektet ihjel.[/quote]

Da Anya Eskildsen og Pernille Berg senere gik med tanken om Iværksætterhuset, tog de kontakt til Nicklas Kany igen. De testede deres ideer af på ham: Havde de unge virksomhedsspirer brug for sparring, coaching, hjælp til regnskaber, eller hvor var de vigtigste barrierer? Gennem møder, mailudvekslinger og telefonsamtaler fandt de frem til den rette cocktail. Og Nicklas Kany flyttede som en af de første iværksættere ind i kontorfællesskabet på Nørrebro.

Ideer skal også slås ihjel

Hjælpen gik begge veje. Mens Pernille Berg og Anya Eskildsen brugte Nicklas Kany til at udvikle Niels Brocks nye satsning, brugte han dem til at få sin virksomhed op at køre. Både ved at trække på deres netværk inden for undervisningsverdenen og ved at hente sparring om, hvordan netunderviser.dk bedst kunne føres ud i livet. Da Nicklas Kany senere droppede ideen om digital ekstraundervisning for at forfølge en anden ide, kom begge kvinder i spil igen.

[quote align="right" author="Pernille Berg"]Hvis man skal udvikle en organisation eller en virksomhed, er det altafgørende, at chefen stiller sig på ens side og tager de tæsk, der helt naturligt følger med at forandre noget. Så får man pladsen til at tænke nyt uden at blive trukket ned af alverdens bureaukrati.[/quote]

Den nye ide var MentorDanmark. Virksomheden er født ud af samme iagttagelse, som i sin tid inspirerede Nicklas Kany til netunderviser.dk: Undervisningssystemet klæder ikke eleverne ordentligt på, så mange har behov for privat lektiehjælp. MentorDanmark er i dag landets største leverandør af lektiehjælp til folkeskole- og gymnasieelever.

Undervejs har Nicklas Kany overvejet at udvide forretningen til også at omfatte lektiecafeer, men han droppede ideen efter blandt andet at have vendt den med Anya Eskildsen. Området blev simpelthen for politisk betændt efter folkeskolereformen, lød vurderingen. Og beslutningen om at lade lektiecafeerne falde viser en anden vigtig funktion, når man bruger sit netværk i forretningsøjemed, forklarer Nicklas Kany:

”Når man skal skabe noget nyt, skal man ikke bare sætte en masse ting i gang. Man skal sætte de rigtige ting i gang, og det betyder også, at nogle ideer skal slås ihjel, før de slår projektet ihjel. I tilfældet med lektiecafeerne var det enormt svært at vurdere, hvad der var det rigtige at gøre. Derfor var Anya en stor hjælp. Hendes forståelse for det politiske og hendes erfaring i undervisningssektoren betyder, at hun kunne gennemskue, hvilken vej vindene blæste.”

Tilfældighedernes spil

Andre ideer har fået lov at leve. Nicklas Kany barsler lige nu med et nyt projekt. Fra næste sommer vil han tilbyde danskundervisning til udlandsdanskeres børn. En ide, der opstod over en kop kaffe med Jesper Løvendahl, en dansk forretningsmand i USA.

Han og Nicklas Kany mødtes første gang i 2011, da Kany var i Miami for at hjælpe sin mors virksomhed, Galleri Copenhagen. Han skulle undersøge mulighederne for at få flere danske kunstnere ind på det amerikanske marked. I første omgang ville han trække på danskerne i byen. Han havde hørt om DABGO Stambord, som samlede danskere i Miami en gang om måneden. Her mødte han op ved første lejlighed.

DABGO Stambord er udviklet og sat i søen af forretningsmanden Jesper Løvendahl. Konceptet er ganske enkelt, at danske erhvervsfolk i udlandet mødes over en middag eller en kop kaffe den første onsdag i hver måned. Det er gratis at være med og kræver ingen tilmelding. Alle kan dukke op. Derudover har DABGO et intranet, hvor alle kan slå arrangementer op og løbende udveksle ideer og erfaringer. Netværket har over 10.000 medlemmer, og der er danske stamborde i mere end 40 byer verden over. Nye relationer giver nye muligheder:

”Innovation opstår typisk tilfældigt, og typisk når to forskellige verdener mødes. Derfor handler det om at bringe folk sammen og lade tilfældet råde. Når vi danskere mødes til et stambord i Delhi, Sydney eller Miami, opstår der nye ideer og nye kontakter, som måske ikke fører til noget i første omgang, men som på sigt kan vise sig at udvikle sig til nye forretninger. Som det f.eks. gjorde i mit og Nicklas’ tilfælde,” siger Jesper Løvendahl.

Da Løvendahl er i Danmark tidligere på året, spørger han Nicklas Kany, om de ikke skal mødes. Kany inviterer ham forbi MentorDanmarks kontorer, og her taler de to om, hvordan det går med forretningerne. Men ikke kun det. Løvendahl lufter også en frustration. Hans datter på 7 år er ved at miste fortøjningen til Danmark. I hjemmet i USA taler de enten engelsk eller spansk, fordi hustruen er fra Colombia. Og selv om sommerferierne altid byder på en tur til Danmark, hjælper det lige lidt, da hun ikke taler særlig godt dansk. Derfra tog ideerne fart og mundede ud i et nyt forretningspotentiale for MentorDanmark: danskundervisning til udlandsdanske børn i sommerferien.

Det handler om at hjælpe hinanden

Innovation er forankret i netværk, slår Jesper Løvendahl fast efter historien om mødet med Nicklas Kany. Derfor sørger han for at hjælpe personerne i sit netværk med at udvide deres netværk. Han sætter folk sammen på kryds og tværs, hvis han tror, de kan have gavn af hinanden. Og han håber, at DABGO vil bidrage til stadig flere nye forretningssamarbejder og bedre sparringspartnere med tiden.

[quote align="right" author="Jesper Løvendahl"]Innovation opstår typisk, når to forskellige verdener mødes. Det giver nye ideer og nye kontakter, som måske ikke fører til noget i første omgang, men som på sigt kan udvikle sig til nye forretninger.[/quote]

Ideen til netværket opstod, da han slog sig ned i New York midt i nullerne. Han købte sig ind i DI’s kontorfællesskab, hvor han blandt andet løb på den danske forretningsmand David Madié og senere også fik Daniel Karpantschof ind, da han slog sig ned i byen.

Jesper Løvendahl var udsendt for virksomheden Phase One, der sælger fotosoftware, men arbejdede ved siden af på at stable sin egen virksomhed på benene. Her fik han en forsmag på, hvad et godt netværk kan betyde for ens forretning.

David Madié blev en afgørende skikkelse for Jesper Løvendahl. Han hjalp med forretningsstrukturer, kontrakter og ikke mindst med at holde fokus på den nye forretnings kerne. Det er David Madiés ekspertise. Han driver selv virksomheden GrowthWheel, der hjælper andre virksomheder med at skabe vækst og styrke innovationskraften. I Danmark bruger væksthusene Madiés værktøjer, og det samme gør mere end 1.000 konsulenter i 23 andre lande. Også Pernille Berg og Anya Eskildsen har trukket på David Madié, blandt andet da de skulle etablere Iværksætterhuset på Nørrebro.

Jesper Løvendahl har siden brugt David Madié som konsulent i flere sammenhænge og også hevet ham ind i DABGO.  De er enige om, at både formelle og uformelle netværk har stor betydning for deres forretning. David Madié arbejder systematisk med at sætte ild under de tilfældigheder, både han og Løvendahl betragter som de vigtigste for innovation. Når han rejser, sørger han for at arrangere en frokost eller drikke en kop kaffe med en kontakt i den by, han besøger. Hver fredag lægger han en plan for, hvem han gerne vil møde i den kommende uge. Alt sammen for hele tiden at holde døren åben for nye ideer og forretningsplaner.

”Fællesskabet er fundamentet for nye ideer. Og man må hjælpe hinanden, hvor man kan. Jeg hjalp Jesper, da han skulle starte op, og han har sat mig i kontakt med alle mulige spændende mennesker, som har hjulpet mig,” siger han.

Og det er styrken ved netværkstanken, forklarer Jesper Løvendahl: ”Det handler ikke om, hvem du kender, eller hvem der kender dig. Det handler om, hvem og hvor mange du har hjulpet. Det kommer tilbage til dig.”

[graph title="Sådan er de forbundet" caption=" " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/962c9-innovationsnetvaerk2.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5a806-innovationsnetvaerk2.png" text="Den innovative klasse er veluddannet. Mange arbejder i den private sektor eller inden for uddannelsesområdet."]Kilde: Mandag Morgens kortlægning af den innovative klasse, efteråret 2013. [/graph]