Det danske samfund står foran den største integrationsudfordring siden Anden Verdenskrig. I løbet af 2016 skal de danske kommuner integrere 37.400 flygtninge og familiesammenførte – heraf er 15.000 børn, vurderer KL i et nyt notat.

Tag nu bare en kommune som Silkeborg. Her viser den midtjyske kommunes egen prognose ifølge Danske Kommuner, at der i år ankommer godt 1.000 flygtninge – 479 voksne og 536 børn – til kommunen. Det er en enorm udfordring, og det bliver dyrt.

Boliger er én udfordring, for der skal skaffes tag over hovedet samme dag, en flygtning ankommer til kommunen. Børnene er en næsten lige så stor en udfordring. Silkeborg skal oprette modtagerklasser og pladser i vuggestuer og børnehaver.

Kommunen har regnet sig frem til, at udgiften til sprogarbejde i institutionerne bliver godt 19.000 pr. barn om året. Og merudgiften til en modtagerklasse er 22.000 kr. pr. barn i forhold til en almindelig klasse. Nå ja, og så skal der lige skaffes job til alle de voksne.

Og Silkeborg er bare et enkelt eksempel. Integration af flygtninge er den største udfordring på tværs af kommuneskel og ubestridt hovedprioriteten hos de offentlige ledere på tværs af faggrupper. Er man i tvivl om det, kan man kaste et blik på resultatet af seneste rundspørge hos Mandag Morgens Velfærdspanel.

Her er panelets medlemmer, som består af 2.700 ledere fra velfærdens frontlinje, ikke i tvivl om, hvad der bør være regeringens og Folketingets største prioritet for de kommende år. Det er en styrket integration af flygtninge og indvandrere. For bare to år siden pegede kun 15 pct. af velfærdslederne på dette tema. Forud for folketingsvalget sidste år var tallet steget til 36 pct. Men nu er tallet vokset til hele 62 pct. af medlemmerne af velfærdspanelet. Det taler for sig selv.

Panelets klare prioritering kommer forud for, at Mandag Morgen på torsdag samler over 1.200 af velfærdens frontløbere til den store innovationsdag med fokus på nye løsninger og en mere bæredygtig velfærd. Her kan der både hentes inspiration til at sikre en bedre integration og til at anvende budgetterne på nye måder. Det samme kan man ved at følge med i Mandag Morgens nye videokampagne ”Gør det for Danmark”, hvor vi sætter fokus på nogle af de mange konstruktive løsninger på flygtningesituationen, der allerede er eksempler på i hele landet.

Opfindsomhed og gode ideer bliver der brug for. For hele regningen for denne monumentale integrationsopgave i landets 98 kommuner ligger ifølge KL på ekstra 2,5 milliarder kr. for 2016. Og det er vel at mærke penge, som kommunerne selv må finde.

Da kommunerne og regeringen sidste sommer lavede den økonomiske aftale for i år, byggede det på en prognose på godt 3.000 flygtninge. Men bare fra juni til november kom der over 15.000. Og dermed er alle de økonomiske forudsætninger for aftalen skredet. Alligevel vil finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ikke åbne for statens pengekasse. Og han er løbet fra efterårets aftale med kommunerne om at gennemføre et eftersyn af de økonomiske vilkår for kommunerne ved integration. Det er helt uacceptabelt.

I forvejen er borgmestrene klemt på økonomien. De har reduceret udgifterne med over 11 milliarder kr. siden 2010. Nu svinger regeringen så yderligere kniven over kommunerne. Regeringens nye omprioriteringsbidrag betyder, at kommunerne skal spare over 7 milliarder kr. mere frem mod 2019. Og når borgmestrene protesterer over opgavens omfang og omkostninger, betegner Hjort Frederiksen det som ”klynk og jammer”. Det er ikke bare uforståeligt, det er også arrogant.

For trods de økonomiske problemer i kommunerne taler blå blok stadig varmt om skattelettelser. Skæres topskatten f.eks. med 5 pct., sådan som Cepos foreslår, mister staten skatteindtægter for ca. 2,5 milliarder kr. eller stort set det samme, som de ekstra udgifter til flygtninge.

Lars Løkke Rasmussen skal have ros for at sætte integration på dagsordenen som det første tema for de kommende trepartsforhandlinger. Men Danmark står for øjeblikket med en historisk udfordring, hvor der er brug for handling og en ordentlig ansvarsdeling af den dertilhørende regning.

En vellykket integration skal bygge på viljen til i fællesskab at finde nye veje og metoder. Og så skal vi være villige til at betale, hvad det koster. Hvis ikke vi tager regningen nu, vil det først for alvor blive dyrt, når der på et tidspunkt i fremtiden igen skal ryddes op efter en fejlslagen integration.