Integrationen er en overset succes

På en skala fra 0 til 10 ligger integrationen i Danmark på 8, vurderer professor. Flere nydanskere kommer i job, tager en uddannelse og deltager i samfundslivet. Dansk erhvervsliv er meget mangfoldigt. Men de positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer.

Aldrig har så mange nydanskere været i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Flere får en uddannelse. Og kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af.

Den politiske debat har primært fokus på udfordringer og problemer. Senest illustreret med regeringens kamp mod parallelsamfund og integrationsminister Inger Støjbergs (V) opfordring til muslimer om at holde ferie under ramadanen. Politikere fra både rød og blå blok vil hellere tale om stramninger end om de positive sider af integrationen.

”Den politiske debat er kommet i underlig utakt med virkeligheden,” siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, der har fulgt området tæt gennem flere årtier og lavet en stribe undersøgelser om udlændinge og integration.

På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er katastrofe og 10 er super, hvor vil du så placere integrationen i Danmark i dag?

”Vi ligger vel på en 8-stykker. De allerfleste børn går i vuggestue og børnehave. Navnlig kvinderne er buldret frem på de videregående uddannelser, og i de senere år er det også gået stærkt frem blandt mændene. Indvandrere ligger forbløffende højt mht. deltagelse i samfundslivet – herunder foreninger. Det samme gælder tillid til bl.a. det politiske system, politiet og domstolene. Beskæftigelsen så skidt ud i 1990’erne, men er gået kolossalt i vejret siden, også godt hjulpet af arbejdsgiverne. De fleste lever et stille og produktivt liv. Selvfølgelig er der også en række problemer. Der er stadig udfordringer på arbejdsmarkedet. Der er små subkulturer rundt omkring. Og der forekommer diskrimination. Men det meste lykkes,” siger Jørgen Goul Andersen.

Ejerskab til succes efterlyses

Der er fortsat stor forskel på danskernes og indvandrere fra ikke-vestlige landes beskæftigelsesniveau. Specielt kvinder fra lande som Irak, Libanon, Somalia og Syrien har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Flere indvandrere og efterkommere får også en ungdomsuddannelse eller gennemfører en videregående uddannelse. Det har stor betydning for deres videre vej i livet i Danmark. Men der er fortsat en stor gruppe drenge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og er i fare for at ende på sidelinjen.

Det samme med kriminaliteten. Den falder. Det er positivt. Men unge indvandrere og efterkommere er fortsat mere kriminelle end deres jævnaldrende med dansk baggrund. Det kan også fortsat hjælpe at tage navneforandring fra Moustafa til Morten i en del sammenhænge, selv om diskriminationen efter alt at dømme er blevet mindre.

Men problemerne har det med at overskygge den positive udvikling og bidrage til en fortælling om den fejlslagne integration. Den politiske dagsorden er så spændt og stram, at de politiske partier slet ikke har noget ønske om at profilere sig på det kæmpemæssige løft i beskæftigelsen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er sket, samtidig med at de selvsamme partier forsætter med at bevilge millioner af kroner fra talrige puljer til at løfte integrationen.

”Det svarer til, at du sidder i en amerikanerbil og giver den fuld gas, samtidig med at du træder på bremsen. Så står bilen bare og spinner,” siger direktør i Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, som igennem 20 år har arbejdet med integration, og tilføjer:

”Jeg har ikke set en analyse af andre europæiske lande, der flytter udlændinge på overførselsindkomst hurtigere ud på arbejdsmarkedet, end det sker for øjeblikket i Danmark. Den politiske debat har i lang tid haft den konsekvens, at det er fuldstændig overset, hvor hamrende dygtigt vores erhvervsliv faktisk er til at integrere folk på arbejdsmarkedet. Lederne er dygtige til mangfoldighed. Ellers ville vi ikke stå, hvor vi står nu.”

Mandag Morgen sætter i denne MM Special fokus på den vellykkede integration.

MM SPECIAL: Integrationen er en overset succeshistorie


• Integrationen af udlændinge er væsentlig mere succesfuld, end hvad den fortælling, som præger medierne og den politiske debat, giver indtryk af.
• Frederiksberg og flere andre kommuner opfylder allerede Løkkes mål om at få mere end 50 pct. af flygtningene i arbejde.
• Kommunerne kan spare 90.000 kr. for hver flygtning, de ansætter i en ny integrationsuddannelse.
• Integrationsministeriets egen undersøgelse viser, at indvandrere på flere områder er mere tolerante end danskere.

Ny forskning: Fortællingen om den fejlslagne integration er en myte

Frederiksberg Kommune: Tidlig investering i flygtninge betaler sig

Integrationsuddannelse: En god fidus til alle borgmestre

Danskerne er mest imod blandede ægteskaber

Forrige artikel Fortællingen om den fejlslagne integration er en myte Fortællingen om den fejlslagne integration er en myte Næste artikel Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Selvfølgelig.

    Så viser det sig igen, at Danmark kan det der, osse selv under en massiv fortælling om, at vore nye danskere bare nasser på danske skatteyderes pengepung.
    Der findes selvfølgelig argumentresistente, der vil nægte at anerkende virkeligheden.
    Alle vi danskere bør være stolte over vores evne til at tage os af andre i nød, og ikke mindst over at vi har et samfundssystem, der er så stærkt, at vi lykkes med rigtig meget.
    Det er ikke uden grund, at vi er et af verdens mest lige og rigeste lande.

  • Anmeld

    Nikolaj Blinkenberg Willadsen · Fredløs Liberalist

    DET ER UDANSK AT VÆRE EN VINDER!

    I disse dage har vi meget travlt med at definere hvad danskhed er - frikadeller med sovs og kartofler - Rødgrød med fløde synes at være vigtigt, men vi glemmer helt den danske tabermentalitet - janteloven.
    Janteloven har ellers en masse gode sider. I en viderkultur ville man bruge Janteloven til at sikre, at vinderen ikke hævder sig på sin modstanders bekostning. At man er en god vinder. Hylder sin modstander og siger tak for kampen. I Danmark bruger vi Janteloven til at sige, "Ja ja pomfrittes, slap nu á, du skal ikke tro du er noget!" Det er tabermentalitet!

    Jeg er gammel sportsmand og konkurrencemenneske til fingerspidserne - det ved de fleste der kender mig. Jeg har vundet 10 DM guld i alpint skiløb i veteranklassen de sidste 12 år - til trods for at mine knæ er slidt op, og jeg har som klubtræner fostret flere landsholdsløbere end der jeg tælles på to hænder. Jeg er typen der vil kæmpe til det smager af blod i munden.
    Jeg hørte engang Arne Nielsson tale om vindermentalitet. Jeg var på et lederkursus i DONG Energy, hvor jeg var del af en corporate talent pool. Alene det at jeg fremhæver at jeg var udvalgt til Corporate Talent Pool er udansk, men jeg er ikke bange for at nævne, at jeg hele tre gange har været en del af Corporate Talent Pool - i tre forskellige virksomheder. ja, jeg er meget udansk!
    Arne Nielsson​ startede sit foredrag med at opremse alle de ekstremt mange Danmarksmesterskaber, VM- og OL-medaljer han havde vundet. Folk klappede ikke, men kiggede skævt til hinanden. Dernæst snakkede Arne Nielsson dygtigt og inspirerende om hvordan man opbygger en vindermentalitet. Om hvordan man som hold og holdkammerat hylder konkurrencen og fejrer sine successer. Om hvordan en individuel sport kan blive en holdsport med den rette vindermentalitet. Da han var færdig med sit foredrag klappede alle. Selv Jante der havde opdaget, at det godt kan være dansk at være en vinder.

    Alt dette kom jeg til at tænke på da jeg læste artiklen.
    Jeg kom også til at tænke på EM i 1994 og hele euforien omkring at være en del af vinderholdet. "Vi vandt", sagde alle, selvom det vel strengt taget var drengene på grønsværen der vandt. Det var gode tider!
    Vi så en lille snært af det samme da kvinderne fik sølv til EM i fodbold, men gassen gik hurtigt af ballonen. Måske fordi en af stjernerne ikke var rigtig dansk. Altså ifølge den danskhedsdebat som Dansk Folkeparti​ har dikteret siden Anders Fogh Rasmussen cementerede blokpolitikken og gjorde os til vores egne fjender ved at invitere DF ind i politik som et parlamentarisk grundlag.

    Alt dette kom jeg til at tænke på, da jeg læste artiklen. Det er udansk at være vinder i liberalistisk omvendland, men skulle vi ikke prøve at være vindere igen. Vi er det allerede på integrationen...

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Massivt ævl og omgåelse af sandheder.

    At vi i dag er underlagt en muslimsk dagsorden, som vi betaler til ved Halalcertifikation er en fakta som mange benægter, men sandheden er, at ideologien i Islam kun har til formål at omvende vores samfund.
    Det er fakta når man ser på Koranens ord, og hvad udstederne af Halalcertifikatet proklamere på sin hjemmeside.
    Sandheden omkring uddannelsen er, at personer med ikke-vestlig baggrund er bagud på intelligensen generelt set, og især når vi ser på mændenes side.
    Flere kvinder bliver optaget på uddannelsesstederne men mange falder fra når familiemønsteret ikke kan acceptere det.
    Arbejdesmæssigt er der lavet mange praktik aftaler blandt andet med dansk supermarked. Dette optegnes som indvandrer i arbejde.
    Sandheden er, at der kun er praktikpladser grundet betalt bonus til virksomheden og arbejdstiden gerne er ned til 17 timer om ugen.
    Efter et år er det farvel og tak, og indvandreren er tilbage på offentlig overførelse.

    Dette indlæg af professoren har intet med sangdheden at gøre, men et misbrug af sin titel for politisk korrekthed.

    Kom igen professor, men hold dig til sandheden som vi andre gør.

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Kriminaliteten falder ikke.

    Kriminaliteten falder ikke. Når kriminaliteten ved ikke-vestlig indvandring steg med 80 %, er det ingen succes at den falder med 15 %.
    Der imod er den personfarlige kriminalitet steget, og tallene viser tydeligt at ikke-vestlig indvandring er stærkt repræsenteret.

    Læs Danmarks Statistik : Indvandring i Danmark

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Social adfærd

    Institut for menneskerettighederne udgav i oktober 2017 deres rapport “Ekstrem Social Kontrol”.
    Den taler sig tydelige sprog hvad angår manglende vilje til at opdrage sine børn til det danske samfund ognetop hvorfor vi vil blive ved med at se et parallelt samfund.

    Generelt vil de unge ikke Danmark, og den stigende radikalisering og tilgang til Islam i fundamentalistisk stil taler også sit eget sprog.
    4 uf af 10 med muslimsk baggrund mener, at Korane bør indskrives i Grundloven.

    Vi står overfor en omvæltning uden lige i historien, men en typisk hændelse når man ser på den muslimske verdenshistorie. Islam kan kun med sig selv.
    For eksempel har vi i Danmark haft jøder i mange år, menaldrig hørt om krav på særregler. Nu skal danske eksporter af kød tvinges til halalcertifikation og danske supermarkede skal have halalkød i disken. Hvorfor? Muslimer udgør kun 8% af Danmarks befolkning.

    Vi ser det religiøse tørklæde tvunget ind i vores hverdag, trods at vi altid har kæmpet for kvinders ligestilling og frisind. Men vi bøjer os for 8% af befolkningen.

    Vi har intet tilfælles med Islam og den generelle muslimske familie udover sociale ydelser.
    Bedrageriet er stort når vi ser muslimer omgå de sociale love. Der bevises ved hver eneste undersøgelse fra kommunen.

    At muslimer kan leve i Danmark er der ingen tvivl om, men de skal acceptere at religion hører til i privaten.

    Vil man vide hvor galt det kan gå, så se på Sverige, England, Tyskland, Frankrig og andre steder.

    Og nej, jeg er ikke racist!

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Argumentresistens

    Hvad sagde jeg!

  • Anmeld

    1488

    Population

    The fate of nations is intimately bound up with their powers of reproduction. All nations and all empires first felt decadence gnawing at them when their birth rate fell off.

  • Anmeld

    Finn · Mr.

    Tankegods

    Om indvandrere har arbejde er selvfølgelig vigtigt men ikke vigtigts, tankegods er meget mere betydningsfuld og her ser vi at mange muslimer ikke ønsker Danmark, nej de ønsker et muslimsk Danmark og antallet er skræmmende stort.

  • Anmeld

    Bo berg

    Kom dog videre. Fremtiden global og multikulturel

    Alt det dårlige i Danmark er flygtninges skyld.....blah, blah, blah . Det ved jeg fordi min moster var bronzevinder i sækkevæddeløb før det blev opfundet....

  • Anmeld

    Jakob · Ingeniør

    En succes?

    Ikke vestlig indvandring giver stadig massivt underskud på 33 mia. kr. om året jf. finansministeriet. Den samme konklusion har der været i været eneste Rockwoll analyse. Hvordan kan man overhovedet så skrive at integrationen fungerer - alt fungerer ligeså dårligt som det plejer. Og det bunder stadig i kulturelle forskelle, som politiken segmentet ikke fatter.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Jakob Ingeniør

    Hej Jakob, man skulle tro, at ikke mindst en ingeniør vil hæfte sig ved den glædelige melding om, at indvandrerne giver overskud. Du mener, at de giver 33 mia i underskud. Jeg synes, du skulle være opmærksom på, at de 33 mia, der fremføres af finansministeriet er 2016 tal.
    I mellemtiden er der sket det, at antallet af indvandrere er faldet stærkt, væksten stiller krav om mere arbejdskraft, flere er som nævnt ovenfor, kommet i arbejde og uddannelse.
    Så op med humøret, at vedblive med at være sur, gavner ingen, slet ikke dig selv.
    Hvorfor må vi forøvrigt ikke få at vide, hvad du hedder?

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Kurt Wissendorf Møller

    Et indlæg bliver ikke mere korrekt fordi man har en politisk holdning der gerne skulle være korrekt.

    De 33 milliarder er 2014 tal, og tæller for ikke-vestlig indvandring, og tallet er således steget siden med ca. en milliard om året. I 2018 beregner man det til 38 milliarder.

    Og hvorfor så ?

    Lav tilknytning til arbejdsmarkedet er svaret.
    Kun halvdelen af gruppen af ikke-vestlige indvandrere mellem 24-64-årige er i arbejde. For personer med dansk oprindelse er 80 procent af de 24-64-årige i job.
    Finansministeriet påpeger, at en stor del af udgifterne til indvandreres efterkommere skyldes, at mere end 80 procent er under 25 år og dermed er i en gruppe, der i overvejende grad ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet og betaler skat.
    Blandt de ikke-vestlige efterkommere er ca. 91 pct. af personerne under 30 år.

    Forskellige livsforløb
    Ifølge Berlingske, er dele af forklaringen på, hvorfor at de ikke-vestlige indvandrere giver minus på de offentlige finanser, at de ikke har samme livsforløb set ud fra en økonomisk betragtning som andre.
    Den gennemsnitlige dansker giver et minus de første 20 år af livet, men et plus i de år, man efterfølgende er på arbejdsmarkedet. Ved pensionsalderen går de igen i minus.

    For de ikke-vestlige indvandrere ser kurven anderledes ud.
    Denne gruppe er således i gennemsnit i minus konstant gennem hele livet på alle alderstrin.
    Forklaringen er at de ikke-vestlige indvandre ikke i ligeså høj grad er på arbejdsmarkedet og dermed heller ikke betaler skat.
    Ifølge ministeriets analyse vil de offentlige finanser hypotetisk blive forbedret med omkring 20 milliarder kroner, hvis beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere og indvandrere kommer op på niveauet for personer af dansk oprindelse.

    At flere indvandrer er i arbejde er ganske simpelt ikke rigtigt.
    For det første er der problemer med, at mange indvandrer/flygtninge fra ikke-vestlig lande, ikke har den tekniske forståelse som gør at de kan trives på en teknisk uddannelse. Desuden har deres skoletid været præget af fravær og manglende begavelse. Ifølge PISA er ikke-vestlige indvandrer ca 2-3 point i karaktere skalaen bagefter vestlige studerende og skoleelever.
    Særlig drengene er et problem.
    Den sociale adfærd spiller også ind. Mange ikke-vestlige drenge kan ikke affinde sig med krav om lektier og autoriteter som fortæller dem hvad de skal.
    Pigerne klarer sig bedre og bliver i højere grad optaget på uddannelserne, men det meget faste muslimske familiemønster får mange af disse kvinder til at falde fra igen. Det kræver meget villige og forstående forældre at gennemføre en uddannelse.

    Det arbejde der refereres til, er gerne praktik arbejde i supermarkeder, men det er midlertidige jobs som gerne ender med, at man kommer tilbage på offentlige ydelser.
    Grundfos har i 2017 udtalt, at indvandrer/Flygtninge ganske simpelt ikke er uddannelses- og jobparate endnu.
    De har ikke forståelsen for dansk arbejdsmoral og ser modstand mod deres person, når det bliver for krævende.

    Der er naturligvis undtagelser, og dem skal vi som være glade for. Men de er få.
    Dem vi ser mest til er blandt andet dem der gemmer sig i parallelle samfund hvor de kun skal stå til ansvar for deres forældre og inden for egne rækker.
    Samfundet udenfor er en udfordring de ikke formår.

    Ja, antallet er faldet stærkt, og heldigvis for det, men det hjælper ikke på, at vi stadig har en stor byrde med dem der nu har været her i 4 generationer.
    Tendensen er mere, at de unge bliver mere radikaliserede og fastholder deres egen kultur i modsætning til at tage det danske samfund til sig. Det giver gnidninger som ikke umiddelbart kan løses.

  • Anmeld

    Jakse · Ingeniør

    Kurt

    Ja Kurt, det er da også uforskammet at kaste rundt med irriterende tal, når nu der er præcendens på Mandag Morgen om at integrationen skal kaldes en succes uanset om det er rigtigt eller ej. Sjovt nok skriver du ingen tal på dine påstande, hvorfor det er en billig omgang. Jo vist der er fremgang i beskæftigelsen, men det er stadig kun omkrig 30% af flygtningene som er på arbejdsmarkedet, godt hjulpet at tilskudsordninger mv. som i princippet kan tage jobs fra andre mennesker.
    Så prøv at glæd dig over at jeg påpeger de faktuelle fejl i artiklen, så vi forhåbentlig kan agere på fakta og bruge de 33 mia. kr, (en storebælts bro om året) på noget mere fornuftigt - i stedet for at kalde mig sur og andre tåbeligt ting fordi du er uenig på baggrund af følelser og fornemmelser. Jeg mener ikke at det gavner nogen, især ikke vores børn, at fakta ignores til fordel for politisk korrekthed.
    God weekend.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi grønne EUer

    UNDERSKUD ER KUN I PENGE !!!!!

    Glæden ved at kan hjælpe flygtninge det burde alle danskere
    være glade for !!!! OK der er lige dem som spekulerer i stemmer !!!! Og dem som ikke vil anerkende at det mangfoldige
    er guld vær !!!! Uden DF og andre sorteseere ville vi have et rigere Danmark !!!! V og DF tænk jer om inden i deltager i at
    starte en en Krig !!!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Hans Preben Pedersen

    Det er umådeligt en dejlig tanke, om man blot kunne hjælpe hele verden, og danse og synge kumbaya, men sådan er verden bare ikke skruet sammen.
    For hvis penge vil du bruge på det?^

    Mine? Nej. Mine penge skal ikke bruges på berigelse af nogle få der kommer til Danmark. De skal bruges på at ændre og redde infrastrukturen i verden over, hvor mine penge kan hjælpe langt flere end de få der er i Danmark.
    På den måde kan vi redde dem der virkelig lider og har det hårdt. Dem der blot behøver tæpper, nødhjælp, tag over hovedet, lægehjælp osv. og ikke dem der mangler 3-værelses lejlighed, adgang til 30 forskellige sociale ydelser, førtidspension og kontanthjælp for en længere periode samt familiesammenføring der koster os 38 milliarder om året.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Johnny F Andersen

    Det er sørgeligt, når et menneske kun kan forholde sig til andre mennesker, hvis det drejer sig om penge.
    Det må være lidt fattigt egentlig.
    Nå, men bag pengesnakken ligger der jo som regel noget andet.
    Og jeg kan ikke helt gøre mig fri af den tanke, at det fremførte engagement i at redde den tredie verden, er et skalkeskjul for noget andet.
    Men det glæder mig, at du i det mindste har gjort overvejelsen.
    Og jeg regner derfor med, at du har kontaktet din politiker og fortalt ham, at han bør arbejde for at nedskæringerne på u-landshjælpen stoppes.
    Endelig bør der vel osse være en vis proportionalitet i dine reaktioner.
    38 mia er alligevel under 1% af bnp.

  • Anmeld

    Nikolaj Blinkenberg Willadsen · Fredløs Liberalist

    Krig koster penge Johnny og Jakob...

    Det er beskæmmende at se pengeargumentet fremfør igen og igen.
    Ja, flygtninge koster Danmark en masse penge, men overvej lige hvordan flygtningestømmen er blevt til.
    Siden USA og dets allierede i 1991 gik ind i Irak og "befriede" diktaturstaten Kuwait og ikke mindst beskyttede sine økonomiske interesser.
    Under den første golfkrig smed USA og dets allierede lige så meget TNT spængkraft, som de smed under hele anden verdenskrig - inkl. Hiroshima og Nakasaki - det koster penge. Faktisk har Danmark, ifølge Forsvarsministeriet (det burde måske hedde krigsministeriet), siden golfkrigenes begyndelse brugt 1 mia kr. årligt på at føre krig i mellemøsten.
    Det kan så undre, at Danmark fortsatte med at føre krig da det meste af EU stoppede, og det på et tvivlsomt grundlag.
    I kan så regne jer frem til, at den ene milliard Danmark bruger årligt på at føre krig, den genererer en yderligere årlig udgift på 36 mia kr. årligt i til flygtninge. VI er så heldige, at en masse andre lande føler en etisk forpligtigelse til at tage imod flygtninge, og vi er uheldig ved at den primære agressor (USA) bor så langt væk at flygtningene ikke kan nå derover. Men det kan undrer, at Danmark, som sammen med USA har gået forrest i krigene, har "glemt" at afsætte penge til genopbygning af det vi har været med til at smadre. Og det kan undrer, at vi ikke føler en forpligtigelse til at tage imod de arme mennesker, hvis hjem vi har bombet sønder og sammen.

    Man kan mene om kulturel berigelse hvad man vil, men man kan ikke løbe fra, at vi som vestlig nation har skabt flygtningekriser med imperalistisk adfærd, og at man som sådan har et etisk ansvar at løfte.

    Og kom nu ikke med den sang om at hjælpe i nærområderne. Det er ikke logistisk muligt. Libanons befolkning består f.eks. pt. af 1/4 flygtninge. Et lille naboland som i den grad løfter sin opgave, men som for længst er brudt sammen under presset.
    Forestil jer, at USA havde nægtet at modtage flygtende jøder under anden verdenskrig - næ hov, det gjorde de faktisk. De afviste jøderne indtil Pearl Harbor. Da de var gået ind i krigen løftede de deres ansvar, så en mulig løsning er at at sejle flygtningene videre til USA - det er da en overvejelse værdigt.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Nikolaj

    👍, og så kunne man jo føje til:

    Nu er det jo heller ikke ligefrem, fordi landet er ved at gå bankerot og vi er i fuld gang med at parkere en stor regning på børneværelset.
    Tværtimod. Som de økonomiske vismænd påpegede i sidste uge, er vi ved at spare 20 milliarder kr. op permanent med den kurs, som Danmark har i dag. Det står i skærende kontrast til bare får år siden.
    Vi skal bare tilbage til 2010 da vismændene advarede mod, at Danmark var ved at parkere en regning i børneværelset på 25 milliarder kr.

  • Anmeld

    Jakse · Ingeniør

    Krig koster penge ..

    Jeg accepterer ikke argumentet med at vi har bombet lande sønder og sammen, og derfor har pligt til at tage i mod alle mennesker som kommer hertil - om de er asylansøgere eller immigranter. Det lyder mest som islamisk propaganda. For det første er det en meget sort og hvid tilgang til Danmarks indsats og situationen i mellemøsten. Idiotien i at give Danmark og vores soldater skyld for alt er det der pisser mig mest af ved jeres indlæg - i det mindste så sæt jer ind i tingene og hvad Danmark har bidraget til! De fleste lande Danmark har blandet sig har der været en konflikt i forvejen som Danmark ikke har startet. Det har været konflikter med mange parter og interessenter og der er love for hvordan man må føre krig. De soldater, politifolk m.fl. vi sender afsted tager derned i håb om at hjælpe til at gøre verden til et bedre sted - det må i da erkende?! ELLER? Ikke sagt at Danmarks ageren har været perfekt, men jeg er bare træt af at høre på det konstante vrøvl, for hver krig har haft sin egen historie og baggrund. I 1990 var det Irak som valgte at indvadere Kuwait, skulle man bare ignore det - ligesom man skulle ignorere krigsforbrydelser i Yugoslavien, Libyen, Irak/Syrien og Ruslands aggresioner over for østlande?
    Derudover er flygtninge én ting, indvandrere er noget andet. På det punkt har i ret. Så når ikke-vestlige indvandrere er en konstant udgift skal de bare ikke ind!
    Vi bør gå længere for at hjælpe flygtninge, men det betyder ikke at vi skal udskifte vores egen befolkning og slå hovedet fra og ødelægge vores eget land som fx. Sverige. I hier efter multikultur, og nogle gange får man desværre hvad man beder om: kulturelle og etniske konflikter fordi mange af dem der kommer ikke vil eller kan tilpasse sig og grundlæggende vil ændre vores samfund i stedet. Det ser man jo allesteder hvor multikulturens velsignelser er - det er der konflikter og krige opstår gang på gang! Hvis det var 1:1, at folk bare passede ind som en Nordmand i København, måtte de alle komme.
    Så jeg er helt på linie med Nicolaj, hjælp folk der hvor man hjælper flest for pengene - Og ja - send pengene derned! hver og én krone som vi sparer på integration. Jeg spæder gerne til hvis vi er fri for at ekspermentere med demografien i Danmark. Hver gang vi forsørger én asylansøger eller immigrant heroppe kunne vi sikkert drive én hel skole i Eritrea for samme pris - og derved faktisk gøre verden til et bedre sted.

  • Anmeld

    Nikolaj Blinkenberg Willadsen · Fredløs Liberalist

    Sådan afsporer man en debat Jakse

    Du har så mange fejlslutninger i det du skriver Jakse, at det gør fornuftig dialog vanskelig.
    Jeg taler om flygtninge. Ikke asylsøgere eller immigranter. Vi tager ikke immigranter i DK, og asylansøgere kommer kun på tålt ophold. Det absolutte marioritet af dem der er kommet hertil de seneste år har været flygtninge.

    Ingen giver dansk soldater skylden. Tåbeligt at påstå. De tager jo ikke afsted fordi de synes det kunne være sjovt, men fordi vores politikere sender dem afsted. I den anden golfkrig på falsk grundlag, og ved snævert flertal (burde ikke være muligt at sende Danmark i krig på dette grundlag).

    At tro man skal blande sig i alle krige, som i Kuwait er direkte tåbeligt at foreslår, og så ville vi i øvrigt få særdeles travlt i bl.a. Afrika, men der er vi ikke, for der har vi ikke økonomiske interesser i klemme.

    At du kalder det islamistisk progaganda får mig til at hoppe fra - det er jo direkte tåbeligt postulat o ødelæggende for videre dialog.

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Flygtning Nikolaj!

    WHO kom med en rapport der fortalte, at op til 90 % af de flygtninge tilstrømninger vi fik i 2014 og frem var udelukkende mænd.
    Det var folk der "flygtede" hele vejen til Danmark og resten af vesten.
    En flygtning tager ophold og søger hjælp i et naboland.
    Af de valgte specielt de skandinaviske lande er jo klart.
    Det handler om berigelse, og det fik de!

    Tålt ophold...hmmm! Vi kan end ikke sende kriminelle udenlandske statsborger retur, så alle der er her koster penge.

    Som dansk soldat der har været blandt andet i Irak, giver jeg dig ret. Det var en ulovlig udsendelse af danske soldater og kun for at "rende" amerikanerne i enden. At vi så gjorde et godt civilt arbejde og et godt indtryk på befolkning om, hvorledes et frit demokrati kan være er så en succes vi kunne tage med hjem.

    Men vi er gået fra nødhjælp til berigelse og det er en fejl. Nu kan vi hjælp få mennesker i forhold til de mange der lider.
    Nærområderne er stadig bedst. det handler ikke kun om nødhjælp men hele opbygningen af en infrastruktur med uddannelser og arbejdsmuligheder.
    I Afrika kunne vi jo hjælpe dem til forståelse for, hvorledes man dyrker jorden osv.

    Mellemøsten kommer ikke til at blive en del af det moderne samfund før de har gjort op med fastlåsningen i deres religion.
    Hvad har Mellemøsten for eksempel gjort opfundet til den moderne industri? Ingenting.
    Alt hvad de ejer fra papirclips til Mercedes er importeret, og den største industri de har, er militær.
    Så vesten er ikke al skyldig i krig og kaos i Mellemøsten og i Afrika.
    Vi har pligt til at hjælp som mennesker, men vi har ikke ansvar!

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Argumentresistent

    Selvom Jørgen er blevet til jakse, har det ikke forbedret hans kommentarer, så heller ikke flere reaktioner fra mig på hans indlæg. De er så bedøvende forudsigelige, så de altid dræber en ordentlig debat.

  • Anmeld

    Jakse · Ingeniør

    Afsporet debat

    Hvis du læste mit indlæg, ville du også se at jeg skelnede mellem flygtninge og immigranter - og faktisk gav dig ret på det punkt.
    Men du fortsætter din retorik omkrings Danmarks deltagelse i konflikter, nu med postulat om at det er pga. økonomiske interesser - hvordan ved du det? Og hvorfor skulle det være en dårlig ting at forsøge at bringe stabilitet?
    Det er derfor jeg sammenligner det med islamisk propaganda - du retfærdiggøre ting ved at hævde noget du egentlig ikke har undersøgt eller har viden om. Irak v/2 kan alle jo se var en fejl, men det var jo først og fremmest religiøst had som gjorde at landet ikke kunne fungere bagefter selvom vesten investerede massivt i landet. Sydirak er da også et af de rigeste områder i mellemøsten nu.
    Vidste du at vi har eller har haft soldater i lande som Mali, Tchad og Eritrea? Hvordan hænger det sammen med de økonomiske interesser?

  • Anmeld

    Nikolaj Willadsen · Fredløs Liberalist

    Forskel på soldater

    Jakke, der er milevid forskel på om Danmark sender soldater til Mali som en del af en FN styret mission med fredsbevarende styrker, til Baltikum som en del af en NATO mission til at vise sin støtte mod evt. Russisk agression , og til Mellemøsten som en del af en USA styret krigsaktion...
    Så ja, det vidste jeg godt


Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.