Integrationen er en overset succes

På en skala fra 0 til 10 ligger integrationen i Danmark på 8, vurderer professor. Flere nydanskere kommer i job, tager en uddannelse og deltager i samfundslivet. Dansk erhvervsliv er meget mangfoldigt. Men de positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer.

Aldrig har så mange nydanskere været i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Flere får en uddannelse. Og kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af.

Den politiske debat har primært fokus på udfordringer og problemer. Senest illustreret med regeringens kamp mod parallelsamfund og integrationsminister Inger Støjbergs (V) opfordring til muslimer om at holde ferie under ramadanen. Politikere fra både rød og blå blok vil hellere tale om stramninger end om de positive sider af integrationen.

”Den politiske debat er kommet i underlig utakt med virkeligheden,” siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, der har fulgt området tæt gennem flere årtier og lavet en stribe undersøgelser om udlændinge og integration.

På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er katastrofe og 10 er super, hvor vil du så placere integrationen i Danmark i dag?

”Vi ligger vel på en 8-stykker. De allerfleste børn går i vuggestue og børnehave. Navnlig kvinderne er buldret frem på de videregående uddannelser, og i de senere år er det også gået stærkt frem blandt mændene. Indvandrere ligger forbløffende højt mht. deltagelse i samfundslivet – herunder foreninger. Det samme gælder tillid til bl.a. det politiske system, politiet og domstolene. Beskæftigelsen så skidt ud i 1990’erne, men er gået kolossalt i vejret siden, også godt hjulpet af arbejdsgiverne. De fleste lever et stille og produktivt liv. Selvfølgelig er der også en række problemer. Der er stadig udfordringer på arbejdsmarkedet. Der er små subkulturer rundt omkring. Og der forekommer diskrimination. Men det meste lykkes,” siger Jørgen Goul Andersen.

Ejerskab til succes efterlyses

Der er fortsat stor forskel på danskernes og indvandrere fra ikke-vestlige landes beskæftigelsesniveau. Specielt kvinder fra lande som Irak, Libanon, Somalia og Syrien har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Flere indvandrere og efterkommere får også en ungdomsuddannelse eller gennemfører en videregående uddannelse. Det har stor betydning for deres videre vej i livet i Danmark. Men der er fortsat en stor gruppe drenge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og er i fare for at ende på sidelinjen.

Det samme med kriminaliteten. Den falder. Det er positivt. Men unge indvandrere og efterkommere er fortsat mere kriminelle end deres jævnaldrende med dansk baggrund. Det kan også fortsat hjælpe at tage navneforandring fra Moustafa til Morten i en del sammenhænge, selv om diskriminationen efter alt at dømme er blevet mindre.

Men problemerne har det med at overskygge den positive udvikling og bidrage til en fortælling om den fejlslagne integration. Den politiske dagsorden er så spændt og stram, at de politiske partier slet ikke har noget ønske om at profilere sig på det kæmpemæssige løft i beskæftigelsen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er sket, samtidig med at de selvsamme partier forsætter med at bevilge millioner af kroner fra talrige puljer til at løfte integrationen.

”Det svarer til, at du sidder i en amerikanerbil og giver den fuld gas, samtidig med at du træder på bremsen. Så står bilen bare og spinner,” siger direktør i Foreningen Nydansker, Torben Møller-Hansen, som igennem 20 år har arbejdet med integration, og tilføjer:

”Jeg har ikke set en analyse af andre europæiske lande, der flytter udlændinge på overførselsindkomst hurtigere ud på arbejdsmarkedet, end det sker for øjeblikket i Danmark. Den politiske debat har i lang tid haft den konsekvens, at det er fuldstændig overset, hvor hamrende dygtigt vores erhvervsliv faktisk er til at integrere folk på arbejdsmarkedet. Lederne er dygtige til mangfoldighed. Ellers ville vi ikke stå, hvor vi står nu.”

Mandag Morgen sætter i denne MM Special fokus på den vellykkede integration.

MM SPECIAL: Integrationen er en overset succeshistorie


• Integrationen af udlændinge er væsentlig mere succesfuld, end hvad den fortælling, som præger medierne og den politiske debat, giver indtryk af.
• Frederiksberg og flere andre kommuner opfylder allerede Løkkes mål om at få mere end 50 pct. af flygtningene i arbejde.
• Kommunerne kan spare 90.000 kr. for hver flygtning, de ansætter i en ny integrationsuddannelse.
• Integrationsministeriets egen undersøgelse viser, at indvandrere på flere områder er mere tolerante end danskere.

Ny forskning: Fortællingen om den fejlslagne integration er en myte

Frederiksberg Kommune: Tidlig investering i flygtninge betaler sig

Integrationsuddannelse: En god fidus til alle borgmestre

Danskerne er mest imod blandede ægteskaber

Forrige artikel Fortællingen om den fejlslagne integration er en myte Fortællingen om den fejlslagne integration er en myte Næste artikel Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage Løkkes gamle kommune ruller udliciteringer tilbage
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Selvfølgelig.

    Så viser det sig igen, at Danmark kan det der, osse selv under en massiv fortælling om, at vore nye danskere bare nasser på danske skatteyderes pengepung.
    Der findes selvfølgelig argumentresistente, der vil nægte at anerkende virkeligheden.
    Alle vi danskere bør være stolte over vores evne til at tage os af andre i nød, og ikke mindst over at vi har et samfundssystem, der er så stærkt, at vi lykkes med rigtig meget.
    Det er ikke uden grund, at vi er et af verdens mest lige og rigeste lande.

  • Anmeld

    Nikolaj Blinkenberg Willadsen · Fredløs Liberalist

    DET ER UDANSK AT VÆRE EN VINDER!

    I disse dage har vi meget travlt med at definere hvad danskhed er - frikadeller med sovs og kartofler - Rødgrød med fløde synes at være vigtigt, men vi glemmer helt den danske tabermentalitet - janteloven.
    Janteloven har ellers en masse gode sider. I en viderkultur ville man bruge Janteloven til at sikre, at vinderen ikke hævder sig på sin modstanders bekostning. At man er en god vinder. Hylder sin modstander og siger tak for kampen. I Danmark bruger vi Janteloven til at sige, "Ja ja pomfrittes, slap nu á, du skal ikke tro du er noget!" Det er tabermentalitet!

    Jeg er gammel sportsmand og konkurrencemenneske til fingerspidserne - det ved de fleste der kender mig. Jeg har vundet 10 DM guld i alpint skiløb i veteranklassen de sidste 12 år - til trods for at mine knæ er slidt op, og jeg har som klubtræner fostret flere landsholdsløbere end der jeg tælles på to hænder. Jeg er typen der vil kæmpe til det smager af blod i munden.
    Jeg hørte engang Arne Nielsson tale om vindermentalitet. Jeg var på et lederkursus i DONG Energy, hvor jeg var del af en corporate talent pool. Alene det at jeg fremhæver at jeg var udvalgt til Corporate Talent Pool er udansk, men jeg er ikke bange for at nævne, at jeg hele tre gange har været en del af Corporate Talent Pool - i tre forskellige virksomheder. ja, jeg er meget udansk!
    Arne Nielsson​ startede sit foredrag med at opremse alle de ekstremt mange Danmarksmesterskaber, VM- og OL-medaljer han havde vundet. Folk klappede ikke, men kiggede skævt til hinanden. Dernæst snakkede Arne Nielsson dygtigt og inspirerende om hvordan man opbygger en vindermentalitet. Om hvordan man som hold og holdkammerat hylder konkurrencen og fejrer sine successer. Om hvordan en individuel sport kan blive en holdsport med den rette vindermentalitet. Da han var færdig med sit foredrag klappede alle. Selv Jante der havde opdaget, at det godt kan være dansk at være en vinder.

    Alt dette kom jeg til at tænke på da jeg læste artiklen.
    Jeg kom også til at tænke på EM i 1994 og hele euforien omkring at være en del af vinderholdet. "Vi vandt", sagde alle, selvom det vel strengt taget var drengene på grønsværen der vandt. Det var gode tider!
    Vi så en lille snært af det samme da kvinderne fik sølv til EM i fodbold, men gassen gik hurtigt af ballonen. Måske fordi en af stjernerne ikke var rigtig dansk. Altså ifølge den danskhedsdebat som Dansk Folkeparti​ har dikteret siden Anders Fogh Rasmussen cementerede blokpolitikken og gjorde os til vores egne fjender ved at invitere DF ind i politik som et parlamentarisk grundlag.

    Alt dette kom jeg til at tænke på, da jeg læste artiklen. Det er udansk at være vinder i liberalistisk omvendland, men skulle vi ikke prøve at være vindere igen. Vi er det allerede på integrationen...

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Massivt ævl og omgåelse af sandheder.

    At vi i dag er underlagt en muslimsk dagsorden, som vi betaler til ved Halalcertifikation er en fakta som mange benægter, men sandheden er, at ideologien i Islam kun har til formål at omvende vores samfund.
    Det er fakta når man ser på Koranens ord, og hvad udstederne af Halalcertifikatet proklamere på sin hjemmeside.
    Sandheden omkring uddannelsen er, at personer med ikke-vestlig baggrund er bagud på intelligensen generelt set, og især når vi ser på mændenes side.
    Flere kvinder bliver optaget på uddannelsesstederne men mange falder fra når familiemønsteret ikke kan acceptere det.
    Arbejdesmæssigt er der lavet mange praktik aftaler blandt andet med dansk supermarked. Dette optegnes som indvandrer i arbejde.
    Sandheden er, at der kun er praktikpladser grundet betalt bonus til virksomheden og arbejdstiden gerne er ned til 17 timer om ugen.
    Efter et år er det farvel og tak, og indvandreren er tilbage på offentlig overførelse.

    Dette indlæg af professoren har intet med sangdheden at gøre, men et misbrug af sin titel for politisk korrekthed.

    Kom igen professor, men hold dig til sandheden som vi andre gør.

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Kriminaliteten falder ikke.

    Kriminaliteten falder ikke. Når kriminaliteten ved ikke-vestlig indvandring steg med 80 %, er det ingen succes at den falder med 15 %.
    Der imod er den personfarlige kriminalitet steget, og tallene viser tydeligt at ikke-vestlig indvandring er stærkt repræsenteret.

    Læs Danmarks Statistik : Indvandring i Danmark

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Social adfærd

    Institut for menneskerettighederne udgav i oktober 2017 deres rapport “Ekstrem Social Kontrol”.
    Den taler sig tydelige sprog hvad angår manglende vilje til at opdrage sine børn til det danske samfund ognetop hvorfor vi vil blive ved med at se et parallelt samfund.

    Generelt vil de unge ikke Danmark, og den stigende radikalisering og tilgang til Islam i fundamentalistisk stil taler også sit eget sprog.
    4 uf af 10 med muslimsk baggrund mener, at Korane bør indskrives i Grundloven.

    Vi står overfor en omvæltning uden lige i historien, men en typisk hændelse når man ser på den muslimske verdenshistorie. Islam kan kun med sig selv.
    For eksempel har vi i Danmark haft jøder i mange år, menaldrig hørt om krav på særregler. Nu skal danske eksporter af kød tvinges til halalcertifikation og danske supermarkede skal have halalkød i disken. Hvorfor? Muslimer udgør kun 8% af Danmarks befolkning.

    Vi ser det religiøse tørklæde tvunget ind i vores hverdag, trods at vi altid har kæmpet for kvinders ligestilling og frisind. Men vi bøjer os for 8% af befolkningen.

    Vi har intet tilfælles med Islam og den generelle muslimske familie udover sociale ydelser.
    Bedrageriet er stort når vi ser muslimer omgå de sociale love. Der bevises ved hver eneste undersøgelse fra kommunen.

    At muslimer kan leve i Danmark er der ingen tvivl om, men de skal acceptere at religion hører til i privaten.

    Vil man vide hvor galt det kan gå, så se på Sverige, England, Tyskland, Frankrig og andre steder.

    Og nej, jeg er ikke racist!

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Argumentresistens

    Hvad sagde jeg!

  • Anmeld

    1488

    Population

    The fate of nations is intimately bound up with their powers of reproduction. All nations and all empires first felt decadence gnawing at them when their birth rate fell off.

  • Anmeld

    Finn · Mr.

    Tankegods

    Om indvandrere har arbejde er selvfølgelig vigtigt men ikke vigtigts, tankegods er meget mere betydningsfuld og her ser vi at mange muslimer ikke ønsker Danmark, nej de ønsker et muslimsk Danmark og antallet er skræmmende stort.

  • Anmeld

    Bo berg

    Kom dog videre. Fremtiden global og multikulturel

    Alt det dårlige i Danmark er flygtninges skyld.....blah, blah, blah . Det ved jeg fordi min moster var bronzevinder i sækkevæddeløb før det blev opfundet....

  • Anmeld

    Jakob · Ingeniør

    En succes?

    Ikke vestlig indvandring giver stadig massivt underskud på 33 mia. kr. om året jf. finansministeriet. Den samme konklusion har der været i været eneste Rockwoll analyse. Hvordan kan man overhovedet så skrive at integrationen fungerer - alt fungerer ligeså dårligt som det plejer. Og det bunder stadig i kulturelle forskelle, som politiken segmentet ikke fatter.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Jakob Ingeniør

    Hej Jakob, man skulle tro, at ikke mindst en ingeniør vil hæfte sig ved den glædelige melding om, at indvandrerne giver overskud. Du mener, at de giver 33 mia i underskud. Jeg synes, du skulle være opmærksom på, at de 33 mia, der fremføres af finansministeriet er 2016 tal.
    I mellemtiden er der sket det, at antallet af indvandrere er faldet stærkt, væksten stiller krav om mere arbejdskraft, flere er som nævnt ovenfor, kommet i arbejde og uddannelse.
    Så op med humøret, at vedblive med at være sur, gavner ingen, slet ikke dig selv.
    Hvorfor må vi forøvrigt ikke få at vide, hvad du hedder?

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Kurt Wissendorf Møller

    Et indlæg bliver ikke mere korrekt fordi man har en politisk holdning der gerne skulle være korrekt.

    De 33 milliarder er 2014 tal, og tæller for ikke-vestlig indvandring, og tallet er således steget siden med ca. en milliard om året. I 2018 beregner man det til 38 milliarder.

    Og hvorfor så ?

    Lav tilknytning til arbejdsmarkedet er svaret.
    Kun halvdelen af gruppen af ikke-vestlige indvandrere mellem 24-64-årige er i arbejde. For personer med dansk oprindelse er 80 procent af de 24-64-årige i job.
    Finansministeriet påpeger, at en stor del af udgifterne til indvandreres efterkommere skyldes, at mere end 80 procent er under 25 år og dermed er i en gruppe, der i overvejende grad ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet og betaler skat.
    Blandt de ikke-vestlige efterkommere er ca. 91 pct. af personerne under 30 år.

    Forskellige livsforløb
    Ifølge Berlingske, er dele af forklaringen på, hvorfor at de ikke-vestlige indvandrere giver minus på de offentlige finanser, at de ikke har samme livsforløb set ud fra en økonomisk betragtning som andre.
    Den gennemsnitlige dansker giver et minus de første 20 år af livet, men et plus i de år, man efterfølgende er på arbejdsmarkedet. Ved pensionsalderen går de igen i minus.

    For de ikke-vestlige indvandrere ser kurven anderledes ud.
    Denne gruppe er således i gennemsnit i minus konstant gennem hele livet på alle alderstrin.
    Forklaringen er at de ikke-vestlige indvandre ikke i ligeså høj grad er på arbejdsmarkedet og dermed heller ikke betaler skat.
    Ifølge ministeriets analyse vil de offentlige finanser hypotetisk blive forbedret med omkring 20 milliarder kroner, hvis beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere og indvandrere kommer op på niveauet for personer af dansk oprindelse.

    At flere indvandrer er i arbejde er ganske simpelt ikke rigtigt.
    For det første er der problemer med, at mange indvandrer/flygtninge fra ikke-vestlig lande, ikke har den tekniske forståelse som gør at de kan trives på en teknisk uddannelse. Desuden har deres skoletid været præget af fravær og manglende begavelse. Ifølge PISA er ikke-vestlige indvandrer ca 2-3 point i karaktere skalaen bagefter vestlige studerende og skoleelever.
    Særlig drengene er et problem.
    Den sociale adfærd spiller også ind. Mange ikke-vestlige drenge kan ikke affinde sig med krav om lektier og autoriteter som fortæller dem hvad de skal.
    Pigerne klarer sig bedre og bliver i højere grad optaget på uddannelserne, men det meget faste muslimske familiemønster får mange af disse kvinder til at falde fra igen. Det kræver meget villige og forstående forældre at gennemføre en uddannelse.

    Det arbejde der refereres til, er gerne praktik arbejde i supermarkeder, men det er midlertidige jobs som gerne ender med, at man kommer tilbage på offentlige ydelser.
    Grundfos har i 2017 udtalt, at indvandrer/Flygtninge ganske simpelt ikke er uddannelses- og jobparate endnu.
    De har ikke forståelsen for dansk arbejdsmoral og ser modstand mod deres person, når det bliver for krævende.

    Der er naturligvis undtagelser, og dem skal vi som være glade for. Men de er få.
    Dem vi ser mest til er blandt andet dem der gemmer sig i parallelle samfund hvor de kun skal stå til ansvar for deres forældre og inden for egne rækker.
    Samfundet udenfor er en udfordring de ikke formår.

    Ja, antallet er faldet stærkt, og heldigvis for det, men det hjælper ikke på, at vi stadig har en stor byrde med dem der nu har været her i 4 generationer.
    Tendensen er mere, at de unge bliver mere radikaliserede og fastholder deres egen kultur i modsætning til at tage det danske samfund til sig. Det giver gnidninger som ikke umiddelbart kan løses.

  • Anmeld

    Jakse · Ingeniør

    Kurt

    Ja Kurt, det er da også uforskammet at kaste rundt med irriterende tal, når nu der er præcendens på Mandag Morgen om at integrationen skal kaldes en succes uanset om det er rigtigt eller ej. Sjovt nok skriver du ingen tal på dine påstande, hvorfor det er en billig omgang. Jo vist der er fremgang i beskæftigelsen, men det er stadig kun omkrig 30% af flygtningene som er på arbejdsmarkedet, godt hjulpet at tilskudsordninger mv. som i princippet kan tage jobs fra andre mennesker.
    Så prøv at glæd dig over at jeg påpeger de faktuelle fejl i artiklen, så vi forhåbentlig kan agere på fakta og bruge de 33 mia. kr, (en storebælts bro om året) på noget mere fornuftigt - i stedet for at kalde mig sur og andre tåbeligt ting fordi du er uenig på baggrund af følelser og fornemmelser. Jeg mener ikke at det gavner nogen, især ikke vores børn, at fakta ignores til fordel for politisk korrekthed.
    God weekend.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi grønne EUer

    UNDERSKUD ER KUN I PENGE !!!!!

    Glæden ved at kan hjælpe flygtninge det burde alle danskere
    være glade for !!!! OK der er lige dem som spekulerer i stemmer !!!! Og dem som ikke vil anerkende at det mangfoldige
    er guld vær !!!! Uden DF og andre sorteseere ville vi have et rigere Danmark !!!! V og DF tænk jer om inden i deltager i at
    starte en en Krig !!!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Hans Preben Pedersen

    Det er umådeligt en dejlig tanke, om man blot kunne hjælpe hele verden, og danse og synge kumbaya, men sådan er verden bare ikke skruet sammen.
    For hvis penge vil du bruge på det?^

    Mine? Nej. Mine penge skal ikke bruges på berigelse af nogle få der kommer til Danmark. De skal bruges på at ændre og redde infrastrukturen i verden over, hvor mine penge kan hjælpe langt flere end de få der er i Danmark.
    På den måde kan vi redde dem der virkelig lider og har det hårdt. Dem der blot behøver tæpper, nødhjælp, tag over hovedet, lægehjælp osv. og ikke dem der mangler 3-værelses lejlighed, adgang til 30 forskellige sociale ydelser, førtidspension og kontanthjælp for en længere periode samt familiesammenføring der koster os 38 milliarder om året.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Johnny F Andersen

    Det er sørgeligt, når et menneske kun kan forholde sig til andre mennesker, hvis det drejer sig om penge.
    Det må være lidt fattigt egentlig.
    Nå, men bag pengesnakken ligger der jo som regel noget andet.
    Og jeg kan ikke helt gøre mig fri af den tanke, at det fremførte engagement i at redde den tredie verden, er et skalkeskjul for noget andet.
    Men det glæder mig, at du i det mindste har gjort overvejelsen.
    Og jeg regner derfor med, at du har kontaktet din politiker og fortalt ham, at han bør arbejde for at nedskæringerne på u-landshjælpen stoppes.
    Endelig bør der vel osse være en vis proportionalitet i dine reaktioner.
    38 mia er alligevel under 1% af bnp.

  • Anmeld

    Nikolaj Blinkenberg Willadsen · Fredløs Liberalist

    Krig koster penge Johnny og Jakob...

    Det er beskæmmende at se pengeargumentet fremfør igen og igen.
    Ja, flygtninge koster Danmark en masse penge, men overvej lige hvordan flygtningestømmen er blevt til.
    Siden USA og dets allierede i 1991 gik ind i Irak og "befriede" diktaturstaten Kuwait og ikke mindst beskyttede sine økonomiske interesser.
    Under den første golfkrig smed USA og dets allierede lige så meget TNT spængkraft, som de smed under hele anden verdenskrig - inkl. Hiroshima og Nakasaki - det koster penge. Faktisk har Danmark, ifølge Forsvarsministeriet (det burde måske hedde krigsministeriet), siden golfkrigenes begyndelse brugt 1 mia kr. årligt på at føre krig i mellemøsten.
    Det kan så undre, at Danmark fortsatte med at føre krig da det meste af EU stoppede, og det på et tvivlsomt grundlag.
    I kan så regne jer frem til, at den ene milliard Danmark bruger årligt på at føre krig, den genererer en yderligere årlig udgift på 36 mia kr. årligt i til flygtninge. VI er så heldige, at en masse andre lande føler en etisk forpligtigelse til at tage imod flygtninge, og vi er uheldig ved at den primære agressor (USA) bor så langt væk at flygtningene ikke kan nå derover. Men det kan undrer, at Danmark, som sammen med USA har gået forrest i krigene, har "glemt" at afsætte penge til genopbygning af det vi har været med til at smadre. Og det kan undrer, at vi ikke føler en forpligtigelse til at tage imod de arme mennesker, hvis hjem vi har bombet sønder og sammen.

    Man kan mene om kulturel berigelse hvad man vil, men man kan ikke løbe fra, at vi som vestlig nation har skabt flygtningekriser med imperalistisk adfærd, og at man som sådan har et etisk ansvar at løfte.

    Og kom nu ikke med den sang om at hjælpe i nærområderne. Det er ikke logistisk muligt. Libanons befolkning består f.eks. pt. af 1/4 flygtninge. Et lille naboland som i den grad løfter sin opgave, men som for længst er brudt sammen under presset.
    Forestil jer, at USA havde nægtet at modtage flygtende jøder under anden verdenskrig - næ hov, det gjorde de faktisk. De afviste jøderne indtil Pearl Harbor. Da de var gået ind i krigen løftede de deres ansvar, så en mulig løsning er at at sejle flygtningene videre til USA - det er da en overvejelse værdigt.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Nikolaj

    👍, og så kunne man jo føje til:

    Nu er det jo heller ikke ligefrem, fordi landet er ved at gå bankerot og vi er i fuld gang med at parkere en stor regning på børneværelset.
    Tværtimod. Som de økonomiske vismænd påpegede i sidste uge, er vi ved at spare 20 milliarder kr. op permanent med den kurs, som Danmark har i dag. Det står i skærende kontrast til bare får år siden.
    Vi skal bare tilbage til 2010 da vismændene advarede mod, at Danmark var ved at parkere en regning i børneværelset på 25 milliarder kr.

  • Anmeld

    Jakse · Ingeniør

    Krig koster penge ..

    Jeg accepterer ikke argumentet med at vi har bombet lande sønder og sammen, og derfor har pligt til at tage i mod alle mennesker som kommer hertil - om de er asylansøgere eller immigranter. Det lyder mest som islamisk propaganda. For det første er det en meget sort og hvid tilgang til Danmarks indsats og situationen i mellemøsten. Idiotien i at give Danmark og vores soldater skyld for alt er det der pisser mig mest af ved jeres indlæg - i det mindste så sæt jer ind i tingene og hvad Danmark har bidraget til! De fleste lande Danmark har blandet sig har der været en konflikt i forvejen som Danmark ikke har startet. Det har været konflikter med mange parter og interessenter og der er love for hvordan man må føre krig. De soldater, politifolk m.fl. vi sender afsted tager derned i håb om at hjælpe til at gøre verden til et bedre sted - det må i da erkende?! ELLER? Ikke sagt at Danmarks ageren har været perfekt, men jeg er bare træt af at høre på det konstante vrøvl, for hver krig har haft sin egen historie og baggrund. I 1990 var det Irak som valgte at indvadere Kuwait, skulle man bare ignore det - ligesom man skulle ignorere krigsforbrydelser i Yugoslavien, Libyen, Irak/Syrien og Ruslands aggresioner over for østlande?
    Derudover er flygtninge én ting, indvandrere er noget andet. På det punkt har i ret. Så når ikke-vestlige indvandrere er en konstant udgift skal de bare ikke ind!
    Vi bør gå længere for at hjælpe flygtninge, men det betyder ikke at vi skal udskifte vores egen befolkning og slå hovedet fra og ødelægge vores eget land som fx. Sverige. I hier efter multikultur, og nogle gange får man desværre hvad man beder om: kulturelle og etniske konflikter fordi mange af dem der kommer ikke vil eller kan tilpasse sig og grundlæggende vil ændre vores samfund i stedet. Det ser man jo allesteder hvor multikulturens velsignelser er - det er der konflikter og krige opstår gang på gang! Hvis det var 1:1, at folk bare passede ind som en Nordmand i København, måtte de alle komme.
    Så jeg er helt på linie med Nicolaj, hjælp folk der hvor man hjælper flest for pengene - Og ja - send pengene derned! hver og én krone som vi sparer på integration. Jeg spæder gerne til hvis vi er fri for at ekspermentere med demografien i Danmark. Hver gang vi forsørger én asylansøger eller immigrant heroppe kunne vi sikkert drive én hel skole i Eritrea for samme pris - og derved faktisk gøre verden til et bedre sted.

  • Anmeld

    Nikolaj Blinkenberg Willadsen · Fredløs Liberalist

    Sådan afsporer man en debat Jakse

    Du har så mange fejlslutninger i det du skriver Jakse, at det gør fornuftig dialog vanskelig.
    Jeg taler om flygtninge. Ikke asylsøgere eller immigranter. Vi tager ikke immigranter i DK, og asylansøgere kommer kun på tålt ophold. Det absolutte marioritet af dem der er kommet hertil de seneste år har været flygtninge.

    Ingen giver dansk soldater skylden. Tåbeligt at påstå. De tager jo ikke afsted fordi de synes det kunne være sjovt, men fordi vores politikere sender dem afsted. I den anden golfkrig på falsk grundlag, og ved snævert flertal (burde ikke være muligt at sende Danmark i krig på dette grundlag).

    At tro man skal blande sig i alle krige, som i Kuwait er direkte tåbeligt at foreslår, og så ville vi i øvrigt få særdeles travlt i bl.a. Afrika, men der er vi ikke, for der har vi ikke økonomiske interesser i klemme.

    At du kalder det islamistisk progaganda får mig til at hoppe fra - det er jo direkte tåbeligt postulat o ødelæggende for videre dialog.

  • Anmeld

    Johnny F. Andresen

    Flygtning Nikolaj!

    WHO kom med en rapport der fortalte, at op til 90 % af de flygtninge tilstrømninger vi fik i 2014 og frem var udelukkende mænd.
    Det var folk der "flygtede" hele vejen til Danmark og resten af vesten.
    En flygtning tager ophold og søger hjælp i et naboland.
    Af de valgte specielt de skandinaviske lande er jo klart.
    Det handler om berigelse, og det fik de!

    Tålt ophold...hmmm! Vi kan end ikke sende kriminelle udenlandske statsborger retur, så alle der er her koster penge.

    Som dansk soldat der har været blandt andet i Irak, giver jeg dig ret. Det var en ulovlig udsendelse af danske soldater og kun for at "rende" amerikanerne i enden. At vi så gjorde et godt civilt arbejde og et godt indtryk på befolkning om, hvorledes et frit demokrati kan være er så en succes vi kunne tage med hjem.

    Men vi er gået fra nødhjælp til berigelse og det er en fejl. Nu kan vi hjælp få mennesker i forhold til de mange der lider.
    Nærområderne er stadig bedst. det handler ikke kun om nødhjælp men hele opbygningen af en infrastruktur med uddannelser og arbejdsmuligheder.
    I Afrika kunne vi jo hjælpe dem til forståelse for, hvorledes man dyrker jorden osv.

    Mellemøsten kommer ikke til at blive en del af det moderne samfund før de har gjort op med fastlåsningen i deres religion.
    Hvad har Mellemøsten for eksempel gjort opfundet til den moderne industri? Ingenting.
    Alt hvad de ejer fra papirclips til Mercedes er importeret, og den største industri de har, er militær.
    Så vesten er ikke al skyldig i krig og kaos i Mellemøsten og i Afrika.
    Vi har pligt til at hjælp som mennesker, men vi har ikke ansvar!

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Argumentresistent

    Selvom Jørgen er blevet til jakse, har det ikke forbedret hans kommentarer, så heller ikke flere reaktioner fra mig på hans indlæg. De er så bedøvende forudsigelige, så de altid dræber en ordentlig debat.

  • Anmeld

    Jakse · Ingeniør

    Afsporet debat

    Hvis du læste mit indlæg, ville du også se at jeg skelnede mellem flygtninge og immigranter - og faktisk gav dig ret på det punkt.
    Men du fortsætter din retorik omkrings Danmarks deltagelse i konflikter, nu med postulat om at det er pga. økonomiske interesser - hvordan ved du det? Og hvorfor skulle det være en dårlig ting at forsøge at bringe stabilitet?
    Det er derfor jeg sammenligner det med islamisk propaganda - du retfærdiggøre ting ved at hævde noget du egentlig ikke har undersøgt eller har viden om. Irak v/2 kan alle jo se var en fejl, men det var jo først og fremmest religiøst had som gjorde at landet ikke kunne fungere bagefter selvom vesten investerede massivt i landet. Sydirak er da også et af de rigeste områder i mellemøsten nu.
    Vidste du at vi har eller har haft soldater i lande som Mali, Tchad og Eritrea? Hvordan hænger det sammen med de økonomiske interesser?

  • Anmeld

    Nikolaj Willadsen · Fredløs Liberalist

    Forskel på soldater

    Jakke, der er milevid forskel på om Danmark sender soldater til Mali som en del af en FN styret mission med fredsbevarende styrker, til Baltikum som en del af en NATO mission til at vise sin støtte mod evt. Russisk agression , og til Mellemøsten som en del af en USA styret krigsaktion...
    Så ja, det vidste jeg godt


Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør