I det følgende præsenteres ti eksempler på, hvordan de internationale frontløbere arbejder med den katalytiske model.

1. Gates-alliancens kamp mod malaria

Bill og Melinda Gates Foundation viser internationalt lederskab i GAVI-alliancen

2. Da mikrofinansiering kom til Mellemøsten

Rockdale Foundation laver store forandringer med små beløb

3. Fra familiefond til katalytisk frontløber

Tow Foundation redder unge kriminelle med banebrydende metoder

4.  Fra dagsorden til social forandring

Thomson Reuters Foundation er en af de frontløbende europæiske fonde

5. Den nye byudvikler

Kresge Foundation skaber sociale forandringer i nye partnerskaber

6. Den tryghedsskabende fond

TrygFonden skaber en målbar forskel i nye alliancer

7. Den store fonds markante stemme

Ford Foundation bruger advocacy-kampagner som løftestang

8. Den katalytiske overbygning 

Realdania er klar til at blive en katalytisk aktør

9. Fonden uden formue

William J. Clinton Foundation viser, at netværk kan være vigtigere end penge

10. Samarbejde om handikappede

ONCE forøger værdien af deres filantropiske arbejde i samarbejde med Microsoft

1. Gates-alliancens kamp mod malaria

Den absolut største og mest synlige katalytiske fond på den internationale scene er Bill & Melinda Gates Foundation. Den står som bannerfører for den tænkning og de redskaber, som i dag tegner den katalytiske filantropi.

Ifølge WHO er 200 millioner børn blevet vaccineret mod livstruende sygdomme som difteri, kighoste, hepatitis B og gul feber inden for det sidste årti. Hermed er mere end 5,4 millioner fremtidige dødsfald blevet forhindret.

Det er resultatet af en massiv satsning på at forbedre sundhedsmulighederne for børn i verdens fattigste lande, som er initieret og drevet frem af Bill & Melinda Gates
Foundation – med den katalytiske filantropi som model.

Indsatsen fra fonden er bl.a. motiveret af en række forskningsresultater, der viser, at risikoen for, at den enkelte unge bliver i det kriminelle miljø, øges markant, hvis straffen afsones i et fængsel for voksne.

Resultatet af fondens arbejde i de sidste 10 år er bemærkelsesværdigt. I 2010 blev aldersgrænsen for behandling af kriminelle ved de almindelige domstole hævet fra 16 til 18 år. Dertil kommer, at antallet af unge, som er i kontakt med retssystemet, næsten er blevet halveret, og antallet af unge, som får en decideret dom, er reduceret fra 473 til 164. Se figur 2.

Tow Foundation arbejder i dag med at opskalere deres succes ved bl.a. at forsøge sig med samme type projekt i staten New York.

4. Fra dagsorden til social forandring

Thomson Reuters Foundation arbejder målrettet med den katalytiske filantropi. Dermed har fonden positioneret sig som en af de frontløbende europæiske fonde på dette område.

Nyheder og information driver social forandring. Det er grundtanken i den engelske fond Thomson Reuters Foundations arbejde. Fonden blev grundlagt i 1982 af verdens førende nyhedsbureau, Reuters, og den baserer sit filantropiske arbejde på den mangeårige viden om medier og de stærke journalistiske kompetencer, som Reuters besidder.

Thomson Reuters Foundation arbejder bevidst ud fra en katalytisk tilgang. Den forsøger bl.a. at sætte dagsordener, formidle viden, øge tilgængeligheden til information og skabe bedre juridiske vilkår for at fremme sociale forbedringer – med fokus på de steder i verden, hvor information og demokratiske rettigheder er en mangelvare. Det overordnede formål er at skabe social forandring, styrke retsstaten og øge pressefriheden.

Thomson Reuters Foundation er bevidst gået væk fra modellen om bare at udskrive checks og har i stedet valgt at bruge de redskaber og den ekspertise, man besidder:

”Vi giver ikke donationer mere, men giver det, vi er bedst til: nyheder, information og netværk, som muliggør handling. Troværdig information er, hvis det når dig på det rette tidspunkt, som en form for støtte og en vigtig forandringsagent,” siger direktør for fonden, Monique Villa. 

Fondens arbejde handler således i høj grad om at sætte en social udfordring på dagsordenen ved hjælp af konferencer, meningsmålinger og ekspertrapporter – og at samarbejde med både ngo’er og virksomheder verden over. I sit arbejde sætter fonden spot på nogle af de store globale udfordringer, f.eks. kvinders rettigheder, trafficking og bæredygtighed.

Tre initiativer udgør fundamentet for Thomson Reuters Foundations arbejde:

TrustLaw er i dag verdens største markedsplads for gratis juridisk hjælp. TrustLaw yder rådgivning til sociale entreprenører og ngo’er verden over, men arbejder også med at fremme den form for retshjælp. Initiativet har i dag mere end 1.000 medlemmer, der repræsenterer over 250 advokatfirmaer. I 2012 ydede TrustLaw gratis retshjælp for 24 millioner dollar.

AlertNet er en webbaseret nyhedsservice, som dækker kriser på globalt plan, f.eks. jordskælvet i Haiti. Det er primært målrettet nødhjælpsarbejdere og sigter mod at give dem bedre information og øge deres muligheder for videndeling.

TrustMedia er et journalist- og medietræningsprogram, der uddanner journalister verden over og dermed forsøger at højne den journalistiske standard. 10.000 mennesker fra 170 forskellige lande har hidtil været igennem dette program. I forbindelse med etablering af mere lokalt forankrede medieprojekter indgår Thomson Reuters Foundation også partnerskaber med lokale aktører. Dette gælder eksempelvis Aswat al-Iraq, som er Iraks første uafhængige nyhedsbureau, og Aswat Masriya, som er en egyptisk hjemmeside, der dækker politiske nyheder. Under valget i Egypten nåede hjemmesiden mere end 50.000 unikke besøgende om ugen, og siden da er den også begyndt at dække kvinders rettigheder og erhvervsliv i Egypten.

Inden for Thomson Reuters Foundation er man helt på det rene med, hvordan den katalytiske model kan anvendes med succes. Ifølge Monique Villa er denne model afgørende for at skabe store forandringer:

”Katalytisk filantropi virker og kan have en effekt, der spreder sig langt ud over det enkelte projekt. Vi har en række eksempler på, at vi kan skabe store sociale forandringer og sætte ting på dagsordenen, som katalyserer social forandring. Det gælder f.eks. vores årlige måling af kvinders rettigheder, som bruges af menneskerettighedsforkæmpere i bl.a. Indien til at advokere for forandring. Takket være denne model har vi øget vores effekt og også fået langt mere kontrol over, hvor vores ressourcer bruges,” siger hun.

5. Den nye byudvikler

Partnerskaber har været et af de primære redskaber for Kresge Foundation i arbejdet med at skabe sociale forandringer. Fonden er et godt eksempel på, hvordan partnerskaber kan skabe opbakning til større sociale forandringer. 

Detroit oplever i disse år en massiv udflytning fra byen. I bilindustriens kronede dage var indbyggertallet på mere end 1,8 millioner, hvilket gjorde Detroit til USA’s femtestørste by. I dag er Detroit med lidt over 700.000 indbyggere kun nummer 18 på listen over USA’s største byer. Nedturen er dog næppe slut, for antallet af indbyggere falder stadig. Se figur 3.

[graph title="Spøgelsesby" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/124ba-afe_paa_vej_med_en_spoegelsesby.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/12fdf-afe_paa_vej_med_en_spoegelsesby.png" text="Detroit var engang en blomstrende bilby. Men indbyggertallet er de seneste 10 år faldet med 25 pct. og er i dag på samme niveau, som det var for 100 år siden."]Kilde: The Daily Mail, Census Bureau. [/graph]

Det har skabt en række problemer i forhold til Detroits bymiljø, fordi næsten en tredjedel af byen er forladt. Det betyder øde kvarterer, tomme huse, forladte erhvervsejendomme og lukkede skoler, biblioteker og politistationer. Detroit er med andre ord ved at blive en spøgelsesby.

Dette er baggrunden for et ambitiøst byudviklingsprojekt, som den amerikanske Kresge Foundation – med hovedsæde i Detroit – igangsatte i 2010. Den familieejede fond har en formue på ca. 20 milliarder kr., som stammer fra den amerikanske supermarkedskæde Kmart. Kresge Foundation startede en proces, der gik ud på at samle byens filantropiske fonde, offentlige myndigheder og private aktører om en storstilet redningsplan for byen.

Partnerskabet resulterede i en 357 sider lang plan, ”Detroit Future City”, som blev offentliggjort i januar i år. Heri udstikkes linjerne til en storstilet revitalisering af byen, som kan øge antallet af job og forbedre økonomien for byens borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. 

Dermed er arbejdet dog ikke slut, for i forbindelse med offentliggørelsen af planen annoncerede fonden, at den over de kommende fem år vil donere 150 millioner dollar som et bidrag til at realisere de visioner og ideer, som udstikkes i "Detroit Future City".

Projektet er dermed et godt eksempel på den katalytiske filantropi, hvor en fond ikke længere agerer alene og giver en enkelt donation, men forpligter sig til et længere og sejt træk i partnerskab med andre. Årsagen til dette er den enkle erkendelse, at projektet simpelthen er så stort, at det ikke ville kunne løses af en enkelt fond alene – et par hundrede millioner dollar ville ganske enkelt ikke række langt. Det er heller ikke en problemstilling, som kunne løses af den offentlige sektor alene eller en af de store bilfabrikanter. En løsning forudsætter en fælles indsats, hvor alle byens stakeholdere bidrager til ideen og den opbakning, som er forudsætningen for at skabe reel udvikling.

I processen forud for planen har mere end 150.000 af Detroits indbyggere været inddraget i projektet, og man har internt i fonden lavet et team, hvis hovedopgave var at engagere alle relevante parter i Detroit. Leder af Kresge Foundations program i Detroit, Laura Trudeau, udtalte således også i forbindelse med offentliggørelsen af planen, at ”vi håber, at vi med engagerede borgere kan tilskynde andre aktører til at arbejde ud fra samme plan og dermed få maksimalt udbytte af indsatsen”.

6. Den tryghedsskabende fond

I Danmark er TrygFonden en af de filantropiske fonde, som er længst i forhold til at tænke og agere katalytisk. Det er den fokuserede og partnerskabsdrevne indsats et bevis på.

TrygFonden arbejder målrettet på at skabe et mere trygt Danmark ved bl.a. at identificere og udvikle nye dagsordener inden for tryghedsområdet og være den attraktive videnspartner for både borgere, virksomheder og offentlige instanser.

Trygfonden har i høj grad formået at skabe opmærksomhed og bevidsthed om tryghed, og gennem en målrettet uddelingsstrategi er det lykkedes fonden at blive en stærk katalysator for denne dagsorden.

Fonden har inkorporeret den katalytiske tilgang på flere niveauer. Den arbejder målrettet med en femårig strategi under overskrifterne sikkerhed, sundhed og trivsel, hvorunder den har udvalgt ti konkrete fokusområder, bl.a. trafiksikkerhed, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, patientsikkerhed og indsatser mod vold og kriminalitet. Ifølge Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden, er den fokuserede indsats nødvendig, hvis man vil skabe effekt og resultater: 

“Vi vil gerne gøre en målbar forskel. Derfor har vi lagt en prioriteret strategi, som styrer og fokuserer vores arbejde. Det betyder konkret, at vi i dag ikke giver penge til noget, der ligger uden for vores fokusområder. Formålet er at skabe mest mulig værdi – og ikke mindst blive i stand til at måle værdien af vores arbejde.”

Dertil kommer, at fonden i høj grad tilbyder viden og kompetencer i samarbejdet med andre aktører. Fonden har opbygget en betydelig in-house-ekspertise inden for forskellige aspekter af tryghedsområdet og producerer løbende ny viden, der anvendes til at igangsætte nye initiativer.

Og endelig består en vigtig del af fondens katalytiske arbejde i at drive og teste potentielle nye løsninger. Et konkret eksempel er redningshelikopteren i Region Sjælland, som TrygFonden donerede i 2010. Efter en toårig testperiode – med særdeles positive resultater – overgik driften i 2012 til det offentlige, hvorefter ideen med redningshelikoptere er blevet udbredt til resten af landet.

Redningshelikopteren er et eksempel på, at TrygFonden påtager sig nogle af de opgaver, som ellers traditionelt befinder sig i det offentlige regi. Fokus er ikke at påtage sig egentlige driftsopgaver, men at igangsætte nye projekter og eksperimenter, som kan hjælpe til at skabe nye tiltag og retningslinjer, der kan fremme trygheden for danskerne. Dermed arbejder fonden på samme måde som flere amerikanske katalytiske fonde, herunder især Bill & Melinda Gates Foundation.

Jeff Raikes, som er chef for Bill & Melinda Gates
Foundation siger således om deres arbejde: “Vi kigger på innovative investeringer, og når vi først har bevist deres succes, effekt og potentiale, forsøger vi at få regeringer til at opskalere modellen. Vi løber risikoen inden for et område, som tidligere ikke var i fokus, og når det har vist sig at virke, overlader vi driften til regeringerne.”

TrygFonden arbejder desuden direkte med flere af de redskaber, som anvendes i den katalytiske filantropi. Således har fonden valgt en flerstrenget tilgang i brug af værktøjer og redskaber. Den benytter sig af alt fra forskning over opinionsundersøgelser til mere advocacy-inspirerede tiltag. Fondens måde at tænke i forskellige partnerskaber med myndigheder, andre fonde, borgere, virksomheder m.v. er også en del af den katalytiske model.

Gurli Martinussen understreger, at netop det er udtryk for, at fonden søger at få mest mulig indflydelse og effekt ud af de penge, den investerer:

”Vi ønsker at være en aktiv fond, som bidrager med noget andet og mere end blot penge. Vi vil gerne være med til at katalysere en langsigtet positiv udvikling. Derfor er det nødvendigt at bruge forskellige modeller og værktøjer og indgå i partnerskaber og alliancer med andre aktører inden for samme område. På den måde skaber vi mest effekt af vores indsats.”

7. Den store fonds markante stemme

Ford Foundation har en årelang erfaring med at benytte advocacy som virkemiddel til at styrke deres filantropiske indsats. Fonden udgør et relevant eksempel på, hvordan et konkret katalytisk værktøj kan hjælpe til at skabe stor samfundsmæssig værdi.

Tre metrostationer i Minneapolis. Det blev resultatet af en massiv advocacy-kampagne, som Ford
Foundation igangsatte i 2009. Se tekstboks. De offentlige myndigheder i byen havde ellers valgt at droppe opførelsen af de tre stationer, som skulle ligge i byens fattigste områder, fordi anlægsbudgettet for den nye metrolinje var overskredet.

Indsatsen fra fondens side var foranlediget af en række forskningsresultater, som viste, at god infrastruktur kan være en væsentlig løftestang for fattige bykvarterer – og derved for hele byudviklingen i Minneapolis. Ford
Foundation gik dog ikke selv direkte ind i debatten, men valgte at støtte lokale aktivister i en nystartet organisation, Central Corridor Funders Collaborative, der blev lokalsamfundets stemme i debatten om besparelsen.

Kampagnen var effektfuld. I løbet af kort tid var alle tre stationer igen en del af den planlagte metrolinje, og Central Corridor Funders Collaborative forsøger i dag at rejse penge til at skabe byudvikling langs metrolinjen.

Ford Foundation har en årelang erfaring med at benytte advocacy-teknikker som virkemiddel til at styrke deres filantropiske indsats. Fonden har et gigantisk byudviklingsprogram, Metropolitan Opportunity, som arbejder målrettet med at påvirke byudviklingen i samarbejde med lokale ildsjæle, græsrødder og organisationer.

Et andet projekt fra Ford Foundation, som også er et katalytisk projekt baseret på advocacy-teknikker, er ”Expanded Learning Time in Low-Income Schools”. Projektet har til formål at øge undervisningstiden for elever i de amerikanske skoler. Afsættet er et forskningsprojekt fra Harvard University, som viser, at de ekstra undervisningstimer forbedrer elevernes resultater.

Ford Foundation har i forlængelse heraf igangsat et større forandringseksperiment i en række offentlige skoler for mere præcist at kunne teste og dokumentere forskningsresultaterne i stor skala. I dag finansierer Ford
Foundation ekstra undervisningstimer i ca. 1.000 skoler med ca. 460.000 elever, og fonden har for nylig annonceret, at den i løbet af de kommende to år vil fordoble dette antal. Ekstratimerne betales af en direkte donation på 50 millioner dollar, men for at udvikle og kvalificere projektet har fonden derudover oprettet alliancen ”Time to Succeed Coalition”, der samler godt 100 af landets førende eksperter og relevante stakeholdere inden for undervisningsområdet.

Ford Foundation har på baggrund af de hidtidige positive resultater igangsat en massiv kommunikationsindsats rettet mod offentligheden og – i særdeleshed – politikerne for at fortælle om fordelene ved at øge undervisningstiden. Advocacy-indsatsen er indtil videre en succes. Projektet har opnået stor opmærksomhed hos myndighederne på nationalt niveau – og er blevet et koncept, som er kommet på de offentlige budgetter. Obama-administrationen har øremærket 4,5 milliarder dollar til en mere omfattende implementering af modellen for ”Expanded Learning Time”.

8. Den katalytiske overbygning

Katalytisk filantropi er blevet en væsentlig overbygning til danske Realdanias filantropiske arbejde. Realdanias omstilling fortæller historien om, hvad der skal til for at blive en katalytisk aktør.

Et bestyrelsesmøde i december 2012 blev skelsættende for Realdanias fremtidige filantropiske aktiviteter. Her blev det besluttet, at den filantropiske forening fremover skal arbejde ud fra en strategi, hvor den katalytiske filantropi bliver et afgørende element. 

Beslutningen kom ikke som en tyv om natten, men var en følge af en velovervejet udvikling, som i høj grad havde hentet inspiration fra de frontløbende katalytiske fonde på den internationale scene. Inspireret af den stærke rolle, som den katalytiske filantropi kan spille i samfundet, havde Realdania allerede i adskillige år taget tilløb til denne type filantropi og havde på flere områder allerede gearet arbejdet til at gå i denne retning.

”Filantropiske fonde har en særlig position i samfundet, som giver dem friheden til og muligheden for at være katalysator for udvikling af samfundet,” siger Realdanias direktør, Flemming Borreskov.

Realdanias nye strategi kan aflæses på flere niveauer:

Zoomer ind på én udfordring. Realdania har et målrettet fokus på at forbedre det byggedes miljø. Siden etableringen i 2000 har foreningen arbejdet med projekter inden for byen og byggeriet og i bygningsarven – og har arbejdet for at skabe sociale forbedringer ved at sætte dette område på dagsordenen. Realdania er således i dag også en væsentlig stemme på dette område i den offentlige debat.

In-house-kompetencer. Realdania har gennem de seneste år gennemført en gennemgribende udvikling af in house-kompetencer – både ved at ansætte flere eksperter på bygningsområdet og ved at opruste de kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer.

Partnerskaber. Realdania har en stærk tradition for partnerskaber på alle niveauer og samarbejder således i dag både med myndigheder, interesseorganisationer, borgere, andre fonde og virksomheder ud fra en fælles dagsorden om at forbedre det byggede miljø i Danmark. Et konkret eksempel er Sustainia, som Realdania er medstifter af. Sustainia er en alliance bestående af bl.a. Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger, EU’s klimakommissær Connie Hedegaard, DONG Energy, Mandag Morgen, Novo Nordisk og  Det Norske Veritas – og har som målsætning at bygge en model for fremtidens bæredygtige samfund.

Eksperimenter og innovation. Endelig er hele Realdanias tænkning stærkt rodfæstet i den katalytiske tilgang. Et eksempel er Realdanias projekt med ”det gode hospice”, som er et samarbejde med en række andre aktører om at finde en kopierbar model for fremtidens hospice. Realdania udnytter således i høj grad de unikke muligheder, som de filantropiske fonde har for at drive eksperimenter, der kan øge vores viden om best practice.

Det har været en lang og omfattende proces at omstille Realdanias aktiviteter, og Realdania rummer derfor også historien om, hvordan en sådan udvikling kan forløbe.

”Vi har i dag valgt at gå i retning af den katalytiske tilgang. Det har krævet meget arbejde og mange overvejelser, hvor vi har taget flere små skridt i den retning. Men det har været en nødvendig omstilling for at kunne få størst mulig effekt og værdi af vores filantropiske aktiviteter. Som samfundet ser ud i dag, er det virkelig noget, der er brug for,” siger Flemming Borreskov.

Den katalytiske model i Realdanias arbejde har dog ikke overflødiggjort andre typer af filantropi.
”Det er ikke et fravalg af andre tilgange, men en væsentlig overbygning, der kan hjælpe til at udvikle og øge effekten af vores investeringer. Derfor er den katalytiske model heller ikke altdominerende, men en del af det, vi gør,” siger Flemming Borreskov.

Ifølge Realdanias direktør er det en væsentlig forudsætning for at arbejde på denne måde, at man bliver en lærende organisation:

”Det er helt afgørende for denne type filantropi, at man arbejder konkret med effektmålinger og evalueringer og hele tiden bruger det til at forbedre ens arbejde. Vi befinder os stadig i en læringsproces, og derfor er det en ledetråd, at vi hele tiden tilstræber idealet om at være en lærende organisation.”

Det drejer sig bl.a. om, at Realdania ikke bare evaluerer de enkelte projekter, men ser på det samlede filantropiske resultat. Dertil kommer, at Realdania er med i European Foundation Center og har været initiativtager til det første fælles adfærdskodeks for de danske filantropiske fonde, ”Principper for god fondspraksis”.

Et yderligere krav til at arbejde katalytisk er at have mod og kompetencer til at deltage i den offentlige debat. Realdania har i flere omgange i løbet af det seneste årti været udsat for offentlig kritik. Senest i 2010, da dagbladet Politiken i en artikelserie kritiserede Realdania og bl.a. klandrede dem for at være for dominerende og styrende i samarbejdsprocessen i forbindelse med konkrete byggeprojekter.

”Det kræver mod at være en samfundsudviklende filantrop. Man skal være indstillet på og rustet til at forklare sig i offentligheden. Søger man indflydelsen, skal man være parat til at forklare sit motiv og redegøre for, hvad man ønsker at opnå. Det er en del af at tage aktivt del i samfundet, hvilket den filantropiske sektor i disse år må ruste sig til,” siger Flemming Borreskov.

9. Fonden uden formue

The William J. Clinton Foundation er fortællingen om, at penge ikke er nødvendige for at kunne skabe store samfundsmæssige udviklinger. Målt på formue er fonden således fattig, men målt på netværk er fonden rig – og det udnyttes til at skabe og igangsætte markante samfundsudviklende projekter.

Filantropi handler om at bruge sine midler bedst muligt for at kunne skabe en bedre verden. Men en enkelt fonds midler rækker sjældent langt i forhold til at skulle finde løsninger på store komplekse samfundsudfordringer. En væsentlig del af den katalytiske filantropi handler derfor om at kunne overbevise andre om at bruge deres penge til de formål, som den enkelte fond fokuserer på. Det er kernestrategien for The William J. Clinton Foundation, som har tidligere præsident Bill Clinton ved roret.

The William J. Clinton Foundation har ikke selv mange penge, men udnytter den tidligere præsidents netværk til at rejse rundt i verden og mødes med bl.a. stats- og regeringschefer, topembedsmænd, centrale samfundsinstitutioner og store virksomheder. Formålet er at øge opmærksomheden om og skabe forpligtende aftaler i forhold til nogle af de store globale udfordringer. Fonden opererer globalt og har projekter og samarbejdspartnere i både Nord- og Sydamerika, Afrika, Asien og Europa inden for fem højtprioriterede områder: global sundhed, økonomisk ulighed, klimaforandringer, fedme blandt børn samt sundhed og velvære.

Fonden har siden sin oprettelse i 2001 haft succes med denne tilgang. I 2004 formåede fonden f.eks. at lave en aftale med fem producenter af medicinsk udstyr, der sikrede, at fattige mennesker verden over fik adgang til billigere aidstest. Aftalen betød, at indbyggerne i 16 udvalgte lande i Caribien og Afrika fik nedsat prisen med op til 80 pct.

Et andet eksempel er, at fonden i 2007 lancerede et globalt energirenoveringsprojekt af ældre bygninger. Baggrunden var, at byer udleder tre fjerdedele af verdens samlede drivhusgasser, og at bygninger alene står for 50-80 pct. af denne andel – og derfor betyder rigtig meget i forhold til at kunne holde den globale opvarmning stangen. Til finansieringen af dette projekt havde fonden samlet omkring 28 milliarder kr. fra store internationale banker som Deutsche Bank, Citigroup og UBS. Ideen var, at bankerne skulle låne pengene til de forskellige renoveringsprojekter, som så senere skulle betale dem tilbage ved hjælp af sparede udgifter til varme- og elregninger.

Derudover har The William J. Clinton Foundation i samarbejde med globale partnere igangsat en række andre ambitiøse initiativer. Et eksempel er the Clinton Health Access Initiative, der går ud på at styrke sundhedssystemerne i en række udviklingslande. Et andet eksempel er The Clinton Global Initiative, der eksplicit arbejder for at få globale ledere til at fremme en innovativ udvikling og implementering af løsninger på nogle af verdens helt store problemer, bl.a. klima- og sundhedsproblemerne. 

The William J. Clinton Foundation er på mange måder et godt eksempel på den katalytiske model. Det gælder f.eks. hele ideen med at tage afsæt i partnerskaber i stedet for at være donor. Det samme kan siges om fondens tilgang til effektmålinger og kommunikation, der varetages med stor professionalisme. Dertil kommer, at en afgørende del af fondens arbejde er baseret på betydelige in-house-kompetencer i forhold til at kunne agere på den internationale bane. Bl.a. har fonden ansat både Bill Clintons tidligere rådgiver i Det Hvide Hus Bruce Lindsey og Robert S. Harrington, der havde 22 års erfaring som investeringsrådgiver på Wall Street bag sig, inden han tiltrådte som CEO for Clinton Global Initiative.

10. Samarbejde om handikappede

Den spanske fond Fundación ONCE forsøger at øge værdien af deres filantropiske arbejde gennem et ambitiøst samarbejde med softwaregiganten Microsoft. Hermed er fonden blevet et godt eksempel på den partnerskabstænkning, som er en forudsætning for den katalytiske filantropi.

For mennesker med et handikap kan teknologi og it være vigtige hjælpemidler til at skabe en mere funktionel hverdag og højere livskvalitet. Eksempelvis kan særlig tilpasset teknologi til blinde gøre dem mere selvhjulpne.

Den spanske fond Fundación ONCE, som er den filantropiske del af lotterigiganten ONCE, har med baggrund i Spaniens nationale blindeorganisation indledt et samarbejde med softwaregiganten Microsoft for at forbedre handikappedes muligheder i det spanske samfund – særligt med fokus på at integrere handikappede på alle niveauer af det spanske samfund og eliminere barrierer for adgang til teknologi.

I 2004 startede samarbejdet med et enkeltstående projekt om it-træning, men det er i dag udvidet til et langsigtet partnerskab, som fokuserer langt bredere – fra produktion af viden på området, teknologisk design, udvikling og test af best practice, til nye standarder, oplæring, arbejdsformidling og politisk advocacy-arbejde. Den løbende udvidelse af samarbejdet vidner om, at det giver begge parter gevinster, og Alberto Durán, som er vicepræsident for Fundación ONCE, udtalte da også sidste år i et interview i Effect magazine, at ”udvidelsen af vores partnerskab er blevet en realitet, fordi begge parter kunne se potentialerne ved det”.

En væsentlig del af partnerskabet bygger på, at Fundación ONCE og Microsoft samarbejder med et klart forretningsfokus for øje. Fonden peger selv på, at samarbejdet giver en stor grad af synergi og har en række spill over-effekter, som kommer begge parter til gode. Eksempelvis hjælper Fundación ONCE Microsoft med at udvikle og teste produkter. Det sikrer både handikapvenlige produkter og øger Microsofts kundegrundlag.

Samarbejdet er således et eksempel på, hvordan fonde i samarbejde med virksomheder kan fremme deres dagsorden – samtidig med at der tages højde for virksomhedens kommercielle interesser.

I interviewet i Effect magazine understreger Alberto Durán, at denne form for samarbejde er krævende: 
”Den primære udfordring var at skulle etablere de rigtige kommunikationskanaler mellem de rigtige mennesker i vores respektive teams og skabe et arbejdsforhold baseret på tillid til hinanden. Dette kræver naturligvis tid og kræfter fra begge sider,” udtalte han. 

Som led i at dele erfaringerne fra partnerskabet har Microsoft og Fundación ONCE udviklet en undervisningscase til brug på business schools og har præsenteret partnerskabet i en række businessfora. Sammen med en række multinationale selskaber og offentlige institutioner har Fundación ONCE derudover været med til at iværksætte en platform, der arbejder for at promovere social ansvarlighed i offentlige udbud – et tiltag, som er unikt i Europa.