Invester i uddannelse eller betal prisen

Alt for mange mennesker står reelt uden de rette kvalifikationer til at få et job. De private og offentlige virksomheder er de eneste, som på den korte bane kan vende denne udfordring til et potentiale. Men det kræver investeringer.

Forleden fløj jeg hjem fra England via Heathrow-lufthavnen, og der bemærkede jeg følgende opslag: Investing in education could be your wisest investment.

Det fik mig til at tænke på en ejer og leder af en større dansk virksomhed med ca. 1.200 ansatte, som på et seminar sagde: ”Vores virksomhed er også en skole. Og det vil den være i endnu højere grad i fremtiden”. En anden virksomhedsleder sagde engang: ”Jeg vil hellere uddanne mine medarbejdere med risiko for at miste dem til andre virksomheder, end ikke at uddanne dem og med risiko for, at de forbliver i min virksomhed.”

Budskabet fra de to erhvervsledere er det samme, som det jeg mødte i Heathrow: Vi skal investere i uddannelse, og ”vi” er selvfølgelig stat og kommuner, men det er også private og offentlige virksomheder.

Samtidig siger vi, at Danmark har et produktivitetsproblem. Og Produktivitetskommissionen prøver at udtænke nye veje og midler, så produktiviteten kan komme i vejret. Men gad vide, hvor meget af dette produktivitetsproblem, der skyldes for ringe kompetencer? Ikke bare hos de såkaldt menige medarbejdere, men hos alle i virksomhederne – også de daglige ledere og bestyrelsesmedlemmerne?

Eller for at være mere præcis: Gad vide, hvilke produktivitetspotentialer, der ligger gemt her? Vi bør nemlig ikke tænke på dette som et problem, men som et potentiale, der endnu ikke er udfoldet.

Der findes en betydelig gruppe danske offentlige og private virksomheder, der er i front, når det handler om at investere i uddannelse, efteruddannelse, kompetence- og talentudvikling – eller hvad man nu vælger at kalde det. De kan melde hus forbi, fordi de har en stærk tradition for at satse, endda store midler, når det handler om uddannelse.

Følg Steen Hildebrandt

Det er typisk virksomheder, der klarer sig godt på kvalitet, konkurrence, overskud m.m. Men på trods af deres resultater og erfaringer, er der fortsat for mange danske virksomheder, der netop kører i frihjul, når det handler om at dygtiggøre medarbejderne.

Fra efterslæb til potentiale

Hvis man tager dansk erhvervsliv og danske offentlige virksomheder under ét, er der et stort efterslæb med hensyn til at påtage sig det nødvendige og store investeringsansvar, det er at sikre kompetencerne i en organisation ved hjælp af uddannelse og efteruddannelse.

Eller for igen at være mere præcis: Der er ikke tale om et efterslæb, men om  et stort uudnyttet potentiale. Det er ikke en tung pligt, som virksomhederne skal forsøge at undgå, men en mulighed, de skal forsøge at udnytte.

Her er én ting vigtig at gøre sig klar: Der er mange opgaver på disse områder, der kun bliver håndteret og løst, hvis private og offentlige virksomheder gør noget ved det. For der er ikke andre – heller ikke stat og kommuner – der gør det.

Der er meget snak og debat om, at Danmark er bag efter andre lande, når det handler om uddannelse. Det gælder især for folkeskolerne og universiteterne. Og der er mange, der er parat til at kritisere både regeringen, Folketinget og alle kommunerne for ikke at gøre tilstrækkeligt ved problemet.

Men sandheden er vel, at hvis der skal gøres noget nu og her, der har virkning inden for en overskuelig fremtid, så skal man ikke rette blikket mod regeringen og kommunerne, men mod erhvervslivet og den offentlige sektors virksomheder og organisationer. For det er dem – og kun dem – der på kort sigt kan gøre en mærkbar forskel.

[quote align="right" author=""]Hvem kan gøre noget ved dette problem, og hvem har ansvaret og mulighederne for at vende disse udfordringer til potentialer? Svaret er: Det har de offentlige og private virksomheder.[/quote]

Indsatser på folkeskole- og universitetsområdet virker ikke på kort sigt. Og det hjælper heller ikke på det meget store antal mennesker både på og uden for arbejdsmarkedet, hvis uddannelser og kompetencer ikke slår til, når det handler om fremtidens arbejdsmarked.

Færdiguddannet, men ikke klar

Meget tyder på, at der er et stort og påtrængende behov for uddannelse på det eksisterende arbejdsmarked, som ingen stats- og kommunalt finansierede og styrede uddannelser overhovedet rammer. Det gælder både faglærte og ufaglærte mennesker i den ene ende og en stor gruppe af akademikere i den anden ende, hvis uddannelser med stor sandsynlighed ikke slår til, når det handler om fremtidens behov.

Hvem kan gøre noget ved dette problem, og hvem har ansvaret og mulighederne for at vende disse udfordringer til potentialer? Svaret er: Det har de offentlige og private virksomheder, som jeg taler om.

Der findes mange akademikere i Danmark, som på trods af en formelt set færdiggjort uddannelse ikke har en chance for at blive ansat i en dansk – eller for den sags skyld udenlandsk – virksomhed. Universiteterne har sluppet disse mennesker, men nogle af dem er ikke egnede til job i erhvervslivet eller i den offentlige sektor. De har brug for de private og offentlige virksomhedes investeringer i at udvikle deres kompetencer, så de kan komme til at gøre en forskel i professionelle erhverv.

Det samme kan siges om betydelige nuværende og fremtidige grupper af fag- og ufaglærte mennesker. Hvem hjælper her? Hvem løfter denne opgave? Regeringen og Folketinget er optaget af at øge udbuddet af såkaldt arbejdskraft og gør sig alle mulige anstrengelser.

Men er alle disse mennesker egnede til de job, som findes på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden? Har disse mange potentielle medarbejdere de kompetencer, der efterspørges?

Nej, er svaret formentlig, i hvert fald for en stor dels vedkommende. De kan ikke klare sig med deres nuværende uddannelser og erfaringer. Derfor skal de videreuddannes.

Hvem gør det? Hvem har ansvaret for det?

Citatet fra lufthavnen handler primært om erhvervslivets og de offentlige virksomheders investeringer i uddannelse. Det er måske de klogeste investeringer, virksomheder kan foretage?

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Nyvalgte byråd på hårdt arbejde Næste artikel Matematik står øverst på min ønskeseddel

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.