Invester i uddannelse eller betal prisen

Alt for mange mennesker står reelt uden de rette kvalifikationer til at få et job. De private og offentlige virksomheder er de eneste, som på den korte bane kan vende denne udfordring til et potentiale. Men det kræver investeringer.

Forleden fløj jeg hjem fra England via Heathrow-lufthavnen, og der bemærkede jeg følgende opslag: Investing in education could be your wisest investment.

Det fik mig til at tænke på en ejer og leder af en større dansk virksomhed med ca. 1.200 ansatte, som på et seminar sagde: ”Vores virksomhed er også en skole. Og det vil den være i endnu højere grad i fremtiden”. En anden virksomhedsleder sagde engang: ”Jeg vil hellere uddanne mine medarbejdere med risiko for at miste dem til andre virksomheder, end ikke at uddanne dem og med risiko for, at de forbliver i min virksomhed.”

Budskabet fra de to erhvervsledere er det samme, som det jeg mødte i Heathrow: Vi skal investere i uddannelse, og ”vi” er selvfølgelig stat og kommuner, men det er også private og offentlige virksomheder.

Samtidig siger vi, at Danmark har et produktivitetsproblem. Og Produktivitetskommissionen prøver at udtænke nye veje og midler, så produktiviteten kan komme i vejret. Men gad vide, hvor meget af dette produktivitetsproblem, der skyldes for ringe kompetencer? Ikke bare hos de såkaldt menige medarbejdere, men hos alle i virksomhederne – også de daglige ledere og bestyrelsesmedlemmerne?

Eller for at være mere præcis: Gad vide, hvilke produktivitetspotentialer, der ligger gemt her? Vi bør nemlig ikke tænke på dette som et problem, men som et potentiale, der endnu ikke er udfoldet.

Der findes en betydelig gruppe danske offentlige og private virksomheder, der er i front, når det handler om at investere i uddannelse, efteruddannelse, kompetence- og talentudvikling – eller hvad man nu vælger at kalde det. De kan melde hus forbi, fordi de har en stærk tradition for at satse, endda store midler, når det handler om uddannelse.

Følg Steen Hildebrandt

Det er typisk virksomheder, der klarer sig godt på kvalitet, konkurrence, overskud m.m. Men på trods af deres resultater og erfaringer, er der fortsat for mange danske virksomheder, der netop kører i frihjul, når det handler om at dygtiggøre medarbejderne.

Fra efterslæb til potentiale

Hvis man tager dansk erhvervsliv og danske offentlige virksomheder under ét, er der et stort efterslæb med hensyn til at påtage sig det nødvendige og store investeringsansvar, det er at sikre kompetencerne i en organisation ved hjælp af uddannelse og efteruddannelse.

Eller for igen at være mere præcis: Der er ikke tale om et efterslæb, men om  et stort uudnyttet potentiale. Det er ikke en tung pligt, som virksomhederne skal forsøge at undgå, men en mulighed, de skal forsøge at udnytte.

Her er én ting vigtig at gøre sig klar: Der er mange opgaver på disse områder, der kun bliver håndteret og løst, hvis private og offentlige virksomheder gør noget ved det. For der er ikke andre – heller ikke stat og kommuner – der gør det.

Der er meget snak og debat om, at Danmark er bag efter andre lande, når det handler om uddannelse. Det gælder især for folkeskolerne og universiteterne. Og der er mange, der er parat til at kritisere både regeringen, Folketinget og alle kommunerne for ikke at gøre tilstrækkeligt ved problemet.

Men sandheden er vel, at hvis der skal gøres noget nu og her, der har virkning inden for en overskuelig fremtid, så skal man ikke rette blikket mod regeringen og kommunerne, men mod erhvervslivet og den offentlige sektors virksomheder og organisationer. For det er dem – og kun dem – der på kort sigt kan gøre en mærkbar forskel.

[quote align="right" author=""]Hvem kan gøre noget ved dette problem, og hvem har ansvaret og mulighederne for at vende disse udfordringer til potentialer? Svaret er: Det har de offentlige og private virksomheder.[/quote]

Indsatser på folkeskole- og universitetsområdet virker ikke på kort sigt. Og det hjælper heller ikke på det meget store antal mennesker både på og uden for arbejdsmarkedet, hvis uddannelser og kompetencer ikke slår til, når det handler om fremtidens arbejdsmarked.

Færdiguddannet, men ikke klar

Meget tyder på, at der er et stort og påtrængende behov for uddannelse på det eksisterende arbejdsmarked, som ingen stats- og kommunalt finansierede og styrede uddannelser overhovedet rammer. Det gælder både faglærte og ufaglærte mennesker i den ene ende og en stor gruppe af akademikere i den anden ende, hvis uddannelser med stor sandsynlighed ikke slår til, når det handler om fremtidens behov.

Hvem kan gøre noget ved dette problem, og hvem har ansvaret og mulighederne for at vende disse udfordringer til potentialer? Svaret er: Det har de offentlige og private virksomheder, som jeg taler om.

Der findes mange akademikere i Danmark, som på trods af en formelt set færdiggjort uddannelse ikke har en chance for at blive ansat i en dansk – eller for den sags skyld udenlandsk – virksomhed. Universiteterne har sluppet disse mennesker, men nogle af dem er ikke egnede til job i erhvervslivet eller i den offentlige sektor. De har brug for de private og offentlige virksomhedes investeringer i at udvikle deres kompetencer, så de kan komme til at gøre en forskel i professionelle erhverv.

Det samme kan siges om betydelige nuværende og fremtidige grupper af fag- og ufaglærte mennesker. Hvem hjælper her? Hvem løfter denne opgave? Regeringen og Folketinget er optaget af at øge udbuddet af såkaldt arbejdskraft og gør sig alle mulige anstrengelser.

Men er alle disse mennesker egnede til de job, som findes på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden? Har disse mange potentielle medarbejdere de kompetencer, der efterspørges?

Nej, er svaret formentlig, i hvert fald for en stor dels vedkommende. De kan ikke klare sig med deres nuværende uddannelser og erfaringer. Derfor skal de videreuddannes.

Hvem gør det? Hvem har ansvaret for det?

Citatet fra lufthavnen handler primært om erhvervslivets og de offentlige virksomheders investeringer i uddannelse. Det er måske de klogeste investeringer, virksomheder kan foretage?

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Nyvalgte byråd på hårdt arbejde Næste artikel Matematik står øverst på min ønskeseddel

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.