Invester i uddannelse eller betal prisen

Alt for mange mennesker står reelt uden de rette kvalifikationer til at få et job. De private og offentlige virksomheder er de eneste, som på den korte bane kan vende denne udfordring til et potentiale. Men det kræver investeringer.

Forleden fløj jeg hjem fra England via Heathrow-lufthavnen, og der bemærkede jeg følgende opslag: Investing in education could be your wisest investment.

Det fik mig til at tænke på en ejer og leder af en større dansk virksomhed med ca. 1.200 ansatte, som på et seminar sagde: ”Vores virksomhed er også en skole. Og det vil den være i endnu højere grad i fremtiden”. En anden virksomhedsleder sagde engang: ”Jeg vil hellere uddanne mine medarbejdere med risiko for at miste dem til andre virksomheder, end ikke at uddanne dem og med risiko for, at de forbliver i min virksomhed.”

Budskabet fra de to erhvervsledere er det samme, som det jeg mødte i Heathrow: Vi skal investere i uddannelse, og ”vi” er selvfølgelig stat og kommuner, men det er også private og offentlige virksomheder.

Samtidig siger vi, at Danmark har et produktivitetsproblem. Og Produktivitetskommissionen prøver at udtænke nye veje og midler, så produktiviteten kan komme i vejret. Men gad vide, hvor meget af dette produktivitetsproblem, der skyldes for ringe kompetencer? Ikke bare hos de såkaldt menige medarbejdere, men hos alle i virksomhederne – også de daglige ledere og bestyrelsesmedlemmerne?

Eller for at være mere præcis: Gad vide, hvilke produktivitetspotentialer, der ligger gemt her? Vi bør nemlig ikke tænke på dette som et problem, men som et potentiale, der endnu ikke er udfoldet.

Der findes en betydelig gruppe danske offentlige og private virksomheder, der er i front, når det handler om at investere i uddannelse, efteruddannelse, kompetence- og talentudvikling – eller hvad man nu vælger at kalde det. De kan melde hus forbi, fordi de har en stærk tradition for at satse, endda store midler, når det handler om uddannelse.

Følg Steen Hildebrandt

Det er typisk virksomheder, der klarer sig godt på kvalitet, konkurrence, overskud m.m. Men på trods af deres resultater og erfaringer, er der fortsat for mange danske virksomheder, der netop kører i frihjul, når det handler om at dygtiggøre medarbejderne.

Fra efterslæb til potentiale

Hvis man tager dansk erhvervsliv og danske offentlige virksomheder under ét, er der et stort efterslæb med hensyn til at påtage sig det nødvendige og store investeringsansvar, det er at sikre kompetencerne i en organisation ved hjælp af uddannelse og efteruddannelse.

Eller for igen at være mere præcis: Der er ikke tale om et efterslæb, men om  et stort uudnyttet potentiale. Det er ikke en tung pligt, som virksomhederne skal forsøge at undgå, men en mulighed, de skal forsøge at udnytte.

Her er én ting vigtig at gøre sig klar: Der er mange opgaver på disse områder, der kun bliver håndteret og løst, hvis private og offentlige virksomheder gør noget ved det. For der er ikke andre – heller ikke stat og kommuner – der gør det.

Der er meget snak og debat om, at Danmark er bag efter andre lande, når det handler om uddannelse. Det gælder især for folkeskolerne og universiteterne. Og der er mange, der er parat til at kritisere både regeringen, Folketinget og alle kommunerne for ikke at gøre tilstrækkeligt ved problemet.

Men sandheden er vel, at hvis der skal gøres noget nu og her, der har virkning inden for en overskuelig fremtid, så skal man ikke rette blikket mod regeringen og kommunerne, men mod erhvervslivet og den offentlige sektors virksomheder og organisationer. For det er dem – og kun dem – der på kort sigt kan gøre en mærkbar forskel.

[quote align="right" author=""]Hvem kan gøre noget ved dette problem, og hvem har ansvaret og mulighederne for at vende disse udfordringer til potentialer? Svaret er: Det har de offentlige og private virksomheder.[/quote]

Indsatser på folkeskole- og universitetsområdet virker ikke på kort sigt. Og det hjælper heller ikke på det meget store antal mennesker både på og uden for arbejdsmarkedet, hvis uddannelser og kompetencer ikke slår til, når det handler om fremtidens arbejdsmarked.

Færdiguddannet, men ikke klar

Meget tyder på, at der er et stort og påtrængende behov for uddannelse på det eksisterende arbejdsmarked, som ingen stats- og kommunalt finansierede og styrede uddannelser overhovedet rammer. Det gælder både faglærte og ufaglærte mennesker i den ene ende og en stor gruppe af akademikere i den anden ende, hvis uddannelser med stor sandsynlighed ikke slår til, når det handler om fremtidens behov.

Hvem kan gøre noget ved dette problem, og hvem har ansvaret og mulighederne for at vende disse udfordringer til potentialer? Svaret er: Det har de offentlige og private virksomheder, som jeg taler om.

Der findes mange akademikere i Danmark, som på trods af en formelt set færdiggjort uddannelse ikke har en chance for at blive ansat i en dansk – eller for den sags skyld udenlandsk – virksomhed. Universiteterne har sluppet disse mennesker, men nogle af dem er ikke egnede til job i erhvervslivet eller i den offentlige sektor. De har brug for de private og offentlige virksomhedes investeringer i at udvikle deres kompetencer, så de kan komme til at gøre en forskel i professionelle erhverv.

Det samme kan siges om betydelige nuværende og fremtidige grupper af fag- og ufaglærte mennesker. Hvem hjælper her? Hvem løfter denne opgave? Regeringen og Folketinget er optaget af at øge udbuddet af såkaldt arbejdskraft og gør sig alle mulige anstrengelser.

Men er alle disse mennesker egnede til de job, som findes på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden? Har disse mange potentielle medarbejdere de kompetencer, der efterspørges?

Nej, er svaret formentlig, i hvert fald for en stor dels vedkommende. De kan ikke klare sig med deres nuværende uddannelser og erfaringer. Derfor skal de videreuddannes.

Hvem gør det? Hvem har ansvaret for det?

Citatet fra lufthavnen handler primært om erhvervslivets og de offentlige virksomheders investeringer i uddannelse. Det er måske de klogeste investeringer, virksomheder kan foretage?

Læs flere indlæg af Steen Hildebrandt her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Nyvalgte byråd på hårdt arbejde Næste artikel Matematik står øverst på min ønskeseddel

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.