"Jeg bliver holdt ansvarlig for min økonomiske bundlinje – ikke for verdensmålene"

KOMMENTAR: Skal verdensmålene indfries, er erhvervslivets aktive medvirken en absolut nødvendighed. Og så kan det faktisk blive nødvendigt med mere lovgivning og regulering på området, mener erhvervslivet selv.

Toplederne i dansk erhvervsliv forstår alvoren i klima- og bæredygtighedsdagsordenen. De er bekymrede for fremtiden og har et stort ønske om at tage et globalt medansvar.

Men en nødvendig forudsætning for, at erhvervslivet reelt kan bidrage med løsninger, er, at løsningerne kan blive forretning for virksomhederne. Og for at det kan ske, kan det blive nødvendigt med et fundament af regulering og lovgivning.

Det blev tydeligt på et møde, som for nylig blev afholdt af Dansk Industri som en del af projektet ’Fra filantropi til forretning’, der omhandler inddragelse af erhvervslivet i opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål.

Mødet var for projektets High Level Advisory Board, der udgøres af en gruppe danske topledere, forskere m.fl., og hvor vi begge er medlemmer.

En bunden opgave

Den ubekymrede og kortsigtede tænkning om ubegrænset vækst, der bar 1900-tallets industrielle udvikling, har bragt os i en situation, som fremtiden nu kræver af os, at vi meget hurtigt ændrer. Vi skal ændre kurs. Vi kan ikke længere praktisere business as usual. Det gamle paradigme er ved at være brændt ud.

"Verdensmålene kan opfattes som en indkøbsordre fra fremtiden," blev det sagt på mødet.

Verdensmålene handler om fremtiden, men det er ikke en fremtid, som vi selv kan bestemme karakteren af. I virkeligheden bestemmer vi nok ikke selv så meget, som vi er vant til at tro.

Verdensmålene handler om at se nutiden med fremtidens briller – mere konkret den vision for en anden verden, som FN’s 17 verdensmål repræsenterer. Det er denne vision og disse mål, vi skal orientere os ud fra.

At omtale verdensmålene som en indkøbsordre fra fremtiden, er et signal om, at lederne forstår, at de i et vist omfang står med en bunden opgave.

Men selv om opgaven er klar, og lederne har beslutningskraften, er deres råderum begrænset. Fortidens beslutninger bestemmer i et vist omfang deres fremtidige beslutningsmuligheder.

Opgaven er derfor at anvende deres ledelses-, organisations- og innovationsevner til at se og skabe nye handlemuligheder

Vi skal finde morgendagens kapitalisme

Det gamle paradigme, bl.a. repræsenteret af den store, gamle og meget indflydelsesrige nationaløkonom og nobelpristager Milton Friedman (1912-2006), blev drøftet på mødet.

Hans sætning "the business of business is business" blev repeteret, og det stod lysende klart, at sætningen i dag lyder "the business of business is much more than business".

Milton Friedman repræsenterer en forsimplet og primitiv tænkning, der i løbet af nogle få årtier har vist sig at være helt ude af trit med den virkelige verden.

Vi står midt i et paradigmeskifte i ordets oprindelige forstand – ikke i den udvandede brug, der har bredt sig i politik. Det handler om grundlæggende og store ændringer. Opgaven lyder – med ordene fra den FN-resolution, der indeholder verdensmålene – ’Transforming our world".

Og derfor handler det også om det spørgsmål, der ligeledes blev stillet på mødet: Hvordan ser morgendagens kapitalisme ud?

Lovgivning skal drive forandringer

Man skal ikke tro, at denne gruppe topledere befinder sig i en tankeverden, hvor de frabeder sig al regulering og lovgivning fra for eksempel EU’s og Folketingets side.

For det forholder sig modsat: "Hvis ikke der kommer lovgivning, kommer de nødvendige forandringer ikke," sagde en deltager på mødet.

Og det er ikke småting, der efterlyses.

"Vi har mange steder, for eksempel i Folketinget, så travlt med små, ofte symbolske og i praksis betydningsløse justeringer og indgreb, at vi aldrig kommer til at diskutere de store reformer, de store indgreb og reguleringer, som der er et så alarmerende stort behov for," sagde én af deltagerne i den sammenhæng.

Det står altså klart for alle, at lovgivning, regulering og nye krav er nødvendige. Markedet og virksomhederne alene kan ikke klare det.

En af lederne sagde det lysende klart: "Jeg bliver hvert kvartal holdt ansvarlig for min virksomheds økonomiske bundlinje og regnskab, ikke bare af mine aktionærer og revisorer, men også af lovgivningen – samfundet. Men jeg bliver ikke holdt ansvarlig for den indvirkning, som min virksomhed har på de 17 verdensmål."

Det var ikke en undskyldning for ikke at gøre noget. Det var en klar opfordring til Folketinget og EU om at stille krav. Tydeligere kan det ikke siges.

Der er ingen tvivl om, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering har stor betydning for alt, hvad der kan og skal ske på disse områder.

Der blev derfor ikke kun talt med respekt, men også med en vis forundring om politikerne. "Mange af de gamle politikere har mistet forbindelsen med virkeligheden," blev der sagt.  

"Vi gør for lidt, og vi gør det for langsomt," sagde en anden deltager med henvisning nok både til forsamlingen selv og til politikerne på Christiansborg.

Går vi radikalt nok til værks?

Gennem hele mødet blev spørgsmålet stillet: Er vi radikale nok? Man er klar over, at det ikke handler om at kradse lidt i overfladen. Det er nye tider. Der er behov for nye forretningsmodeller. Ny forretningstænkning. Ny lovgivning.

Der var to meget tydelige spor i drøftelserne på mødet: Det ene spor handlede om at se indad, se på os selv i Danmark, se ind i vore egne virksomheder. Hvad gør vi selv? Her er nok at tage fat på.

Det andet spor handlede om verden uden for Danmark. Danmark er langt fra selv i hus med verdensmålene. Vi er ganske vist flot placeret i forskellige internationale og meget usikre målinger, men som det blev nævnt: Der er ikke meget ved at være nummer to i et felt af lande, der er langt fra mål.

Så i stedet for at tale om aktuelle placeringer skulle man måske tale om, hvor lang afstand der er fra den nuværende tilstand og til mål?

Vedrørende den øvrige verden, var gruppen – og hele tiden med bevidsthed om risikoen for at falde ned i en dyb grøft af selvtilfredshed og selvforherligelse – optaget af, at Danmark og dansk erhvervsliv har meget at tilbyde.

Og derfor handlede det andet spor om nye produkter, nye virksomheder og nye forretningsmuligheder for Danmark. I sin yderste konsekvens den betragtning, at Danmark har potentiale til at blive et verdensmålsland.

Som én spurgte: "Hvis ikke Danmark – og Norden – skal gå foran med at løse sine egne og verdens problemer, hvem skal så?"



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE


Katherine Richardson

Professor, ph.d., Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet. Leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Leder du med – og ikke mod – din hjerne? Leder du med – og ikke mod – din hjerne? Næste artikel Slagsmålet om Statsministeriet er dansk politik når det er værst Slagsmålet om Statsministeriet er dansk politik når det er værst
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.