Ideen med at flytte uddannelser fra de store byer til provinsen kom ikke ud af ingenting, da regeringen for nylig besluttede at oprette 10 nye såkaldte uddannelsesstationer i nogle af de mindre byer rundt omkring i Danmark.

Det var godt nok den første politiske beslutning på regeringsniveau om at rykke uddannelserne ud i landet, men i årevis har lokale kræfter i eksempelvis Kalundborg argumenteret for at få relevante erhvervsrettede uddannelser placeret i byen.

Målet er, at de studerende på længere sigt kan hjælpe med at løse de genstridige rekrutteringsproblemer, som byens virksomheder, såsom Novo Nordisk, Novozymes, Ørsted, Statoil og mange andre, fra tid til anden oplever.

Netop rekruttering til lokale virksomheder var da også argumentet, da regeringen i sin seneste udflytningsrunde af statslige arbejdspladser og uddannelser tildelte Kalundborg en afdeling af Næstveds bioanalytikeruddannelse.

Problemet er bare, at industrivirksomheder som f.eks. Novo ikke bruger mange bioanalytikere, der i overvejende grad ansættes i sygehusvæsenet og ikke i industrien.

Derfor var det da også med lige dele forbløffelse og begejstring, at byen tog imod regeringens gave.

Langt mere entydig er Kalundborgs begejstring over, at det sidste år lykkedes at åbne den første videregående uddannelse i byen – den 3,5-årige bacheloruddannelse som diplomingeniør i bioteknologi.

Den uddannelse er modsat bioanalytikeruddannelsen opstået ud fra lokal efterspørgsel og er direkte målrettet den lokale industris behov.

“Vi er enormt glade for diplomingeniøruddannelsen, fordi den passer godt til erhvervsmiljøet her i Kalundborg. Det har været meget langvarigt og bureaukratisk at få den godkendt, men nu er den her, og det skal vi bygge videre på, så Kalundborg kan vokse som uddannelsesby,” siger byens borgmester, Martin Damm (V).

De knap 50 studerende, der som de første blev optaget på diplomingeniøruddannelsen i sommer, er også de første studerende på akademisk niveau i Kalundborg.

Et enkelt semester inde i første årgangs studier er meldingen fra professionshøjskolen, at den nye uddannelse er kommet godt i gang, ikke mindst takket være bred opbakning fra de lokale virksomheder og kommunen, der i fællesskab har skaffet studieboliger og studierelevante job til alle.

Det har fået ambitionerne til at vokse.

“Om 4-5 år tror jeg, at vi har en campus her i Kalundborg med 400-500 studerende,” siger Dorthe Kjær, der er leder af den nye uddannelse.

Ny videnshub på vej

Lige nu har diplomingeniøruddannelsen af praktiske årsager til huse på byens gymnasium, og mens der arbejdes på at finde større og mere velegnede lokaler, håber professionshøjskolens ledere på, at den forening af lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommune og region, der sidste år blev dannet under navnet Knowledge Hub Zealand, også får held med sine ambitioner om at bygge en ny campus og testcenter for avanceret bioproduktion midt i Kalundborg.

Det vil ikke bare løse pladsproblemerne for den nye uddannelse, men også skabe fundamentet for at opbygge et fagligt stærkt uddannelsesmiljø inden for bioteknologi og farmaproduktion af høj global karat.

“Vi håber på, at vi kan få vidensmiljøet og uddannelsesmiljøet i byen op i samme liga som de verdensklassevirksomheder, der ligger i Kalundborg. Derfor vil vi gerne have bygget en fysisk campus til et nyt biotekcenter, som skal huse både uddannelser og test- og udviklingsfaciliteter for produktionsteknologi,” siger Christian Beenfeldt, der er projektleder i Knowledge Hub Zealand.

Foreningen har allerede udset sig en byggegrund til at opføre den nye campus, der skal være hjertet for den kalundborgske videnshub.

Campus skal ligge tæt på den nuværende operatøruddannelse, lige op ad jernbanens kommende trinbrætstation ved siden af det store industriareal i den sydvestlige del af byen, der huser både Novozymes’ og Novo Nordisks gigantiske produktionsarealer.

“Den overordnede ide med campus er, at vi i den ene halvdel har den bløde del af klassiske uddannelsesfaciliteter, auditorier, konferencerum og i den anden halvdel et test- og udviklingsmiljø for bioteknologisk produktion og procesteknologi. Det skal give mulighed for en meget stærk synergi mellem de to sider, ikke mindst her i Kalundborg, hvor der allerede er den største bioteknologiske produktion i Danmark, og hvor utrolig megen ekspertise er samlet et sted,” forklarer Christian Beenfeldt, mens han med et slideshow udblæst fra en projektor fremviser skitser af campusplanen, beregninger og fotografier af Kalundborg set fra oven.

På en af de tomme grunde op ad jernbanen i midten af billedet skal den nye campus, Knowledge Hub Zealand, opføres. Her bliver den nærmeste nabo til insulinproducenten Novo Nordisk, der breder sig over hele den sydøstlige del af Kalundborg. (Foto: Novo Nordisk)

Knowledge Hub Zealand har fået konsulenthuset Copenhagen Economics til at regne på potentialet ved at etablere det nye testcenter for procesinnovation og de dertilhørende uddannelsesfaciliteter, og bundlinjen lyder samlet set på en samfundsøkonomisk gevinst på 240 mio. kr. om året. Se tekstboks.

“I det store billede handler det om at udnytte det store udviklings- og optimeringspotentiale for bioteknologisk produktion, der er for Danmark som storproducent og -eksportør af biotek- og farmaprodukter. I dag findes der ikke et testmiljø i fuld skala til det, og derfor er der også et stærkt nationaløkonomisk argument for, at vi skaber det center her i byen,” siger Christian Beenfeldt.

Novos store investeringer

En af de afgørende drivkræfter bag Knowledge Hub Zealand er Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, der producerer halvdelen af al verdens insulin med udgangspunkt i faciliteterne i Kalundborg.

“Hvis man forestiller sig, at alle andre konkurrenter i hele verden samler al deres produktion ét sted, så får de samme kapacitet som det, vi allerede har her i Kalundborg,” siger produktionsdirektøren for Novo Nordisk Kalundborg, Michael Hallgren.

Han lægger ikke skjul på, at Novos støtte til projektet også handler om at fremtidssikre virksomhedens enorme investeringer i byen.

“Vi har siden år 2000 investeret cirka 1 milliard kr. årligt i vores forretning i Kalundborg. Og det er også det, der har gjort, at behovet for medarbejdere, uddannelse og infrastruktur vokser år for år. Fra dengang og frem til i dag er Novo Nordisk alene i Kalundborg vokset med 100 mand om året. Og derfor har vi selvfølgelig også en stor interesse i at understøtte, at hele fødekæden for fremtidens arbejdskraft bliver tilvejebragt i lokalområdet,” siger han.

Den interesse deler virksomheden med de andre store virksomheder i byen, for hvis Novo har problemer med rekrutteringen af ingeniører og laboranter, så har de andre det bestemt også, som direktøren påpeger med henvisning til Novos stærke globale brand.

Til gengæld afviser han, at ambitionen på nogen måde skulle være at konkurrere med andre uddannelsesbyer i Danmark.

“Kalundborg skal ikke være en universitetsby. Jeg tror ikke, at Danmark har behov for et universitet mere. Men hvis man kan lave en rigtig stærk videnshub med nogle stærke, relevante uddannelsesmuligheder, der passer til det fantastisk stærke lokale erhvervsliv, så tror jeg, at man opfylder et behov, som også Danmark har,” siger Michael Hallgren.

Noget lignende siger Kalundborgs kommunaldirektør, Jan Lysgaard Thomsen, der er næstformand i Knowledge Hub Zealand.

“Det er ikke et mål i sig selv, at Kalundborg skal være en uddannelsesby. Men når vi godt kunne tænke os at se det her center blive til virkelighed, har det noget at gøre med de samfundsmæssige udfordringer, det kan være med til at løse – dels i form af at skabe vækst og fremgang og et højere uddannelsesniveau for hele området, men også fordi der er nogle nationale fordele ved, at den industri og de virksomheder, der er i Kalundborg, bliver styrket i den globale konkurrence,” siger kommunaldirektøren.

Hos regeringen har både innovationsminister Sophie Løhde (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) over for Mandag Morgen afvist at kommentere initiativet, herunder regeringens placering af bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg. Men at der langt ind i regeringens rækker trods alt er begejstring for planerne om at gøre Kalundborg til en stærk uddannelses- og innovationsby, er der ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ingen tvivl om:

“Knowledge Hub Zealand er et godt eksempel på et offentlig/privat uddannelsespartnerskab, som har en vision og et ønske om at adressere virksomhedernes rekrutteringsudfordringer, ved igennem lokale uddannelsesinitiativer tæt på virksomhederne at skabe et mere lokalt udbud af kvalificeret arbejdskraft,” meddeler erhvervsministeren i en skriftlig kommentar, der fortsætter med en bemærkning, der nærmest lyder som en erkendelse af, at man fra politisk hold skal vare sig med at diktere, hvor det er bedst at placere bestemte uddannelser: 

”Det er virksomhederne selv og uddannelsesinstitutioner ude lokalt i landet, der kender det konkrete kompetencebehov og de rekrutteringsudfordringer, der er i deres område. Det er derfor meget relevant med den type samarbejder,” skriver Brian Mikkelsen.

Tættere på virkeligheden

I den fløj af Kalundborg Gymnasium, hvor Professionshøjskolen Absalon har fået midlertidige lokaler til den nye diplomingeniøruddannelse, har de studerende travlt med at forberede sig til semestrets sidste eksaminer. En del af første semester har været udfyldt med et projekt i samarbejde med Novo Nordisk, hvor de studerende har modtaget undervisning fra nogle af virksomhedens medarbejdere og lært om hele den proces, der ligger bag insulinproduktion.

Og netop den tætte kontakt til erhvervslivet er hovedårsagen til, at 20-årige Mikkel Jæger fra Slagelse valgte at søge ind på den nye uddannelse sidste år.

“Det giver en følelse af, at man er tættere på det rigtige liv. Når man sidder på skolebænken, kan tingene nogle gange godt komme lidt langt væk fra virkeligheden. Og med det her projekt kommer vi tæt på hverdagen i industrien. Og så er det også meget lettere at forestille sig, hvordan det ville være at arbejde på Novo bagefter,” siger Mikkel Jæger i en kort pause i eksamensforberedelserne.

Absalons rektor, Camilla Wang, siger, at erhvervslivet er det vigtigste argument for overhovedet at placere uddannelser i Kalundborg. Professionshøjskolen har sit hovedfakultet i Roskilde med over 4.000 studerende, og derudover er der afdelinger i Slagelse, Næstved, Sorø, Vordingborg, Nykøbing F. og nu altså også Kalundborg, som dog stadig er den klart mindste.

Hun er med egne ord dybt optaget af at rette op på den uddannelsesmæssige skævhed, der har indfundet sig i Danmark i løbet af de sidste 20 år, hvor flere og flere uddannelser er samlet i de store universitetsbyer.

“Underligt nok har det meget længe været den fuldstændigt dominerende diskurs, at man bare skulle centralisere og samle uddannelserne i de store byer. Det her er derfor også et forsøg på at trække uddannelser i den anden retning. Ikke bare geografisk, men også indholdsmæssigt, så der bliver en tættere sammenhæng mellem uddannelsen og det virksomhedsmiljø, den ligger midt i,” siger Camilla Wang.

Mange videregående uddannelser har en for ringe tilknytning til det erhvervsliv, der forventes at beskæftige de nyuddannede, lige som de studerende får for dårlig en forståelse for, hvad de kommer til at arbejde med efter uddannelsen, mener rektoren.

“En af systemfejlene ved uddannelsestænkningen i Danmark er, at der har været en udvikling, hvor boglige uddannelser, løsrevet fra virkeligheden, var langt finere at tage end mere praktiske uddannelser. Og nogle ville måske også mene, at jo mere akademisk, des højere kvalitet. Og det er jo helt skørt,” siger Camilla Wang og fortsætter:

 “Min hypotese er, at de diplomingeniører, vi uddanner her så tæt på industrien, på mange måder får en bedre uddannelse end andre steder. Men det må vi jo vente lidt for at kunne vurdere,” siger hun.