Kampen om ”default”

Vores indbyggede autopilot styrer os mod masser af uhensigtmæssig adfærd. Vi gør det, som vi opfatter som det normale, uden at tænke over, om der findes bedre alternativer. Derfor er der et kæmpe potentiale i at ændre vores standardindstillinger til mere hensigtmæssige ruter.

Der var kamp om cafegæsterne i min ungdoms Århus. Bartendernes standardspørgsmål var ”Skal du ha’ en stor eller en lille?”, når man efterlyste en fadøl ved baren. Sådan havde det været længe, indtil der en dag skete et skift. Umærkeligt, men markant, blev spørgsmålet til ”Skal du ha’ en almindelig eller en lille?”

Størrelser og priser var de samme som før. Og hvor det på bagkanten af fattigfirserne virkede lidt ekstravagant at belaste SU-budgettet med en stor fadbamse, så var der en beroligende automatik ved at kunne nikke ja til en almindelig fadøl.

Man flyttede normen, almindelighedens nulpunkt, og adfærden fulgte med.

Jeg kom til at tænke på ungdommens Århus i forbindelse med årets Rebuild21 konference, hvor ildsjælen Philip Hahn-Petersen fortalte mig om hans kamp for ’Reklamer Ja Tak’-initiativet. Tanken er ganske enkelt, at det skal være et aktivt tilvalg at sige ja-tak til reklameforsendelser i modsætning til situationen i dag, hvor man skal sige nej-tak med et klistermærke på postkassen.

Det handler om at ændre standardindstillingen – default – til gavn for miljøet m.m. En indlysende god ide, der kan spare 54.000 tons papir om året i Danmark, og som faktisk fik sneget sig med ind i regeringsgrundlaget, før ideen afgik ved døden i mødet med bureaukratiet i EU. Endnu en af regeringens gode intentioner, der fik et kort og brutalt liv.

[quote align="left" author=""]Det er tankevækkende hvor meget forandringskraft, der ligger i evnen til at definere default-tilstanden.[/quote]

Vi ved i grunden alle sammen godt, hvordan vi burde og gerne vil leve vores liv – fra den sunde kost og den daglige motion til de kritiske valg som bevidst forbruger og ansvarlig forældre. Realiteten er dog, at vi i den travle hverdag kører med autopiloten slået til det meste af tiden. Vi følger med strømmen, bruger standardindstillingerne og håber naivt, at hvis vi blot gør som alle andre, så går det nok.

Det er tankevækkende hvor meget forandringskraft, der ligger i evnen til at definere default-tilstanden. Se blot tilbage på vores holdning til rygning. Engang var det acceptabelt, at man røg alle vegne – i toget, i flyet, til møder og i soveværelset. Jeg mindes en iagttagelse, jeg gjorde mig for efterhånden mange år siden på LO Skolen i Helsingør. I konferencelokalerne var der til hver enkelt plads indbygget et askebæger af messing i bordet. Så ingen var i tvivl om, hvilke normer der herskede der.

Senere fulgt særlige ikke ryger-hensyn (f.eks. ikke-ryger-vogne i toget) til svagpisserne, der ikke kunne følge med fællesskabet. Men så kom skiftet. Pludselig var det rygerne, der aktivt skulle til at vælge en plads i rygerkupeen. Vinden vendte, normalen flyttede sig, og i dag virker det aparte, hvis man kommer ind i et mødelokale med et askebæger på bordet.

Regeringen har det hårdt, og riget fattes penge til at ændre verdenen til et bedre sted. Netop derfor er det interessant at se lidt på, hvordan man ved at ændre ved "default" kan flytte adfærd og hjælpe os alle med at leve op til vores personlige og samfundsmæssige idealer.

Tag f.eks. økologi. I dag er industrielt producerede fødevarer ”normale”, mens økologiske produkter er undtagelsen, der kræver særlige mærkninger og en omfattende godkendelsesproces. Det betyder, at der er små producenter, som dropper at økomærke deres økologiske produkter, fordi det er for dyrt og bøvlet.

[quote align="right" author=""]I dag skal man gennem et mindre bureaukratisk cirkus, hvis man vil have en grøn pensions- ordning. Men tænk, hvad det ville betyde for danskernes pensionsvalg, hvis standard- pakken var grøn.[/quote]

Hvorfor vender vi ikke tingene på hovedet, så det bliver de økologiske og bæredygtige produkter, der er udgangspunktet, mens vi kræver en særlig mærkning og myndighedskontrol af industrielle fødevarer? Et fint, lille, askegråt mærke med en gris, der bliver klemt mellem to tandhjul og minder os om, at det har konsekvenser for grisen, når vi kun gider betale 29.50 for fire nakkekoteletter.

Eller hvad med vores pensioner? Hvordan kan det være, at det kræver et aktivt pensionsvalg at sætte sin opsparing i aktier med etikken i orden, mens det almindelige er en stiltiende accept af investeringer i våbenproduktion, diktaturstater og andre hæsligheder?

I dag skal man gennem et mindre bureaukratisk cirkus, hvis man vil have en ”grøn” pensionsordning. Men tænk, hvad det ville betyde for danskernes pensionsvalg, hvis standardpakken var ”grøn”, og det krævede et aktivt valg med underskrift og hele menageriet, hvis man ønskede den ”sorte” eller ”brune” pakke.

(Her kunne jeg indskyde en lille servicemeddelelse: Analyser fra bl.a. Morning Star viser, at etiske investeringer klarer sig lige så godt eller kun marginalt dårligere end ”almindelige” investeringer. Hensynet til alderdommens ødselhed er ikke længere et argument for at investere i død og ulykke).

Det store udfordring i forbindelse med at ændre på "default" er, at vi pr. default antager, at det er der nogle andre, som gør for os. Vores autopilot fortæller os, at vores autopilot selv slår fra. Men det gør den ikke.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu