Hvordan er det egentlig, det står til i Danmark? Den korte version er, at det på kort sigt ser meget godt ud. Vi har meget at være stolte af med den danske model. Der er ikke nogen brændende økonomisk platform. På kort sigt. Vi er på vej ind i et opsving, som med tiden kan udvikle sig pænt, ledigheden er historisk lav, og kun produktiviteten er den evige danske akilleshæl.

Det lykkedes ikke statsminister Lars Løkke Rasmussen fra den rene Venstre-regering at sælge budskabet med 2025-planen og alle dens reformforslag til hverken danskerne eller et flertal i Folketinget. Den blev lagt i mølpose, men den nuværende regering har ikke opgivet ambitionerne om reformer. Hos Socialdemokratiet er Helle Thorning-Schmidts ’reformamok’ blevet til et nej tak til flere reformer fra Mette Frederiksen – i hvert fald hvis det handler om arbejdsudbud og skattelettelser. Heller ikke Dansk Folkeparti hylder reformer, hvis de skaber utryghed og uro i deres vælgerbagland.

Sagen er bare den, at vi i den grad har brug for reformer af forskellig karakter, hvis vi skal lykkes med at udvikle, omprioritere og sikre et velfærdssamfund med en høj standard i de kommende år – og hvis vi skal sikre, at Danmark ikke bliver ramt af den letbenede populisme, som har grobund i øget ulighed, øget utilfredshed og mangel på tillid til, at politikerne ser og hører, hvad der optager græsrødderne.

DER ER FEM VÆSENTLIGE ÅRSAGER TIL DET. Som Mandag Morgens analyse af udviklingen i velfærdsudgifterne i dette ugebrev viser, har det offentlige forbrug kurs mod det laveste niveau i 50 år, samtidig med at velfærdsudfordringen kun bliver større med flere ældre, bedre og ofte dyrere behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet og øgede krav til investeringer i forskning, uddannelse, sikkerhed, forsvar og meget mere. Hvordan skal den kolossale omprioritering finde sted, som skal sikre, at vi ikke får gravet dybere kløfter mellem samfundsudviklingens tabere og vindere?

Årsag nummer to er, at vi allerede nu mangler arbejdskraft og kompetencer på visse områder, og det bliver kun værre. Vi kommer til at mangle arbejdskraft i større skala fra 2022 og flere årtier frem, fordi der hvert år kommer færre ind på arbejdsmarkedet, end der forlader det. Hvis ikke vi kan importere arbejdskraft, går industriens vækst i stå, og vi kommer til at udvikle for få nye virksomheder. Hvad er det for en erhvervspolitik, der skal understøtte Danmarks vækst og eksport i fremtiden? Der er brug for nytænkning, og der er brug for at gøre Danmark til en effektiv magnet for de klogeste hoveder og mest innovative virksomhedsentreprenører.

Årsag nummer tre er, at digitaliseringen, robotter og kunstig intelligens kommer til afgørende at ændre vores arbejdsliv, vores privatliv og vores liv som samfundsborgere. Det kalder ganske enkelt på reformer og nytænkning af en række funktionaliteter og institutioner i samfundet. Det kommer også til at kræve en nytænkning af den danske model, for arbejdsmarkedets parter er udfordret og dermed også vores tradition for at finde samfundsansvarlige konsensusløsninger. Tag nu bare de aktuelle udfordringer for PostNord som følge af digitaliseringen.

Årsag nummer fire er lige i forlængelse af dette. Om nogle år står de nye supersygehuse klar, designet og disponeret efter fortidens sundhedsløsninger, og samtidig er vi hastigt på vej ind i en fuldstændig digital revolution af området, både i den primære sundhedstjeneste og i hospitalssektoren.

Årsag nummer fem er, at der i disse år sker en kæmpe stor transformation inden for uddannelsessektoren, båret også her af nye teknologier, digitale læringsrum, universiteter uden campusfaciliteter men som er kæmpestore på nettet. Kravene om helt nye kompetencer, digital dannelse og nye kombinationsuddannelser står i kø, for slet ikke at tale om en efteruddannelsesreform, der nu gør alvor af ambitionen om livslang læring.

DER KUNNE FØJES MEGET MERE TIL DENNE LISTE over årsager til, hvorfor og hvordan vi reformerer vores samfund. Den grønne omstilling hører ubetinget med og har et stort perspektiv, som rækker ind i mange forskellige sektorer og områder. Det samme gør vores fremtidige skattesystem og selvfølgelig de boligskatter, der diskuteres heftigt netop nu. Til et tillidsfuldt, velfungerende samfund hører oplevelsen af et effektivt og retfærdigt skattesystem.

Det er derfor ærgerligt, at ordet reformer nærmest er blevet lagt for had og skaber mere utryghed end tryghed. Det burde være lige omvendt. For på mange strækninger har vi i vores nuværende velfærdsmodel ikke løsninger på de udfordringer, vi står med om ganske få år.

Når danskerne oplever, at den lokale skole lukker, at ambulancehjælpen ikke når frem, at sundhedssektoren har alvorlige mangler, at jobbene flytter andre steder hen, at den kollektive transport beskæres eller bliver dyrere, at frirummet til kultur og livskvalitet bliver mindre, så er vi ikke længere væk fra populismen, afmagten og antiglobaliseringstilskyndelsen end i mange andre lande. Og forebyggelse er som bekendt bedre end brandslukning.

Som Mandag Morgens analyse af velfærdsudgifterne viser i dag, skal der en alvorlig omprioriterings- og reformdiskussion i gang. Hertil har Folketinget brug for at give sig selv opgaven med at fremstille nogle fremtidsscenarier, så vi som vælgere kan få den kvalificerede politiske diskussion om, i hvilken retning vi skal gå. Det ville klæde politikere allerede nu at slå det lange lys til inden næste valg.