Kansleren vil genrejse Europa

En af sidste års store internationale personligheder var den norske Magnus Carlsen, der i november i en alder af blot 22 år blev verdensmester i skak. På den europapolitiske scene udviste Tysklands Angela Merkel imidlertid mindst lige så store taktiske og strategiske færdigheder.

Den tyske kansler sikrede sig ved valget i september en tredje periode i Kanzleramt frem til 2017, og dernæst stod hun i spidsen for dannelsen af en bred tysk regeringskoalition bestående af kristdemokrater og socialdemokrater. To træk, der sikrer, at hun og Tyskland bliver en stabil og forudsigelig ledende kraft i Europa i en periode, der både kommer til at byde på øget integration i eurozonen og på en omfordeling af de politiske kompetencer mellem det nationale og det europæiske politiske niveau. Og to træk, som er afgørende for, at Merkel kan forfølge sit politiske projekt om at sikre Europa en stærk position på den globale scene.

[graph title="Angela Merkel" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cc462-merkel.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d7eb8-merkel.jpg" text="Navn og stilling: Angela Merkel, Tysklands forbundskansler."] [/graph]

Angela Merkels nye regering har så solidt flertal, at kansleren allerede har Forbundsdagens opbakning i vigtige sager på den europapolitiske dagsorden. Det kan være i sager om at ændre i eurozonen. Og det kan være, hvis det bliver nødvendigt at ændre den tyske forfatning. Den tyske forfatningsdomstol har flere gange markeret, at man er tæt på den aktuelle forfatnings grænse for, hvor megen politisk kompetence Forbundsdagen kan overlade til de europæiske institutioner.

Dermed blev 2013 året, hvor Merkel fik første gennembrud for sin forandringsplan for Europa.

Europas plads i verden

Når det gælder Europas fremtid, bruger hun sjældent store ord. Til gengæld bruger hun igen og igen tre procenttal: 7 procent. 25 procent. 50 procent.

Europa udgør 7 procent af verdens befolkning. Europa står for 25 procent af verdens BNP. Og Europa står for 50 procent af verdens samlede velfærdsudgifter. Dette kan ifølge den tyske kansler ikke fortsætte. Europa må samlet set øge sin globale konkurrenceevne ved at åbne sig for indvandring, ved at øge sit BNP og ved at trimme sine velfærdsbudgetter.

Dette ræsonnement er kernen i Angela Merkels plan for Europa. At det gamle kontinent skal genopfinde sig selv som en samlet og ligeværdig økonomisk og strategisk partner i forhold til USA og Kina. Den tyske kansler er overbevist om, at vejen til en styrkelse af Europas samlede konkurrenceevne går via strukturreformer i de enkelte EU-lande. Hvad angår Europas udenrigs- og sikkerhedspolitiske rolle, lader Merkel gerne Frankrig og Storbritannien indtage ledende roller, selv om det tyske diplomati særligt i forhold til Rusland er begyndt at spille en diskret, men vigtig rolle.

Merkels plan for Europa er ikke noget man-on-the-moon-projekt, men den er omvendt heller ikke en, der for alvor gør den almindelige tysker eller europæer bekymret. Og at tøjle den folkelige EU-skepsis er en hovedprioritet for Merkel på et tidspunkt, hvor finanskrisen og euroens truende sammenbrud har gjort det klart, at der er brug for øget politisk-økonomisk integration i Europa.

Europas nye arkitektur

Angela Merkel var nøglepersonen i den proces, der i 2013 førte frem til, at de internationale valutamarkeder indså, at den europæiske valuta ikke ville bryde sammen. Merkel støttede i sommeren 2012 chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, da han sagde, at ECB ville gøre alt for at redde euroen. Det bragte Merkel på kollisionskurs med chefen for den tyske forbundsbank, Jens Weidmann, og førte til en kraftig opblussen i de tyske borgerliges euroskepsis. Men nu har Merkel lukket dette hul på sin højre flanke. Og det er ikke nogen uvæsentlig detalje på et tidspunkt, hvor den borgerlige EU- og euroskepsis vokser kraftigt, og hvor alle hånde nationalister har betydelig vind i sejlene rundt om i Europa.

Merkel kalder selv afvæbnende sin plan for ”Europas nye institutionelle arkitektur”. Dette dækker over en række historiske tiltag, der flytter suverænitet fra de nationale hovedstæder til de europæiske institutioner. Det gælder for den europæiske bank–union, styrkelsen af samarbejdet i eurogruppen og indførelsen af et separat budget for eurozonen. Fremgangsmåden bliver uhyre pragmatisk. Der kommer ingen omfattende ændringer af EU’s traktatgrundlag, men derimod flere mellemstatslige ad hoc-aftaler som dem, man allerede har set i forbindelse med eksempelvis Finanspagten og den finansielle transaktionsskat. Samtidig har Merkel også åbnet for at flytte politiske kompetencer fra EU-Kommissionen i Bruxelles tilbage til de nationale hovedstæder, hvis det giver bedst mening. Denne udmelding er blevet mødt med tilfredshed i lande som Storbritannien og Holland.

Ikke fin på den

Angela Merkel er i det hele taget stærkt pragmatisk indstillet, og hun sørger altid for, at der er god tid til at vende kommende beslutninger. Dermed virker hun forudsigelig og politisk set let at aflæse. Det har gjort hende meget populær i både den tyske befolkning og i resten af Europa.

Den amerikanske kommentator Roger Cohen fra avisen New York Times har beskrevet Merkel sådan her: ”Merkel er et fænomen. Hun har fanget noget i tidsånden. I en se-på-mig-tid med billedpushere og spin-kræmmere er hun selve modgiften. Hun arbejder hårdt og er ydmyg. Hun er den ultimative inkrementalist.”

En inkrementalistisk beslutningstager vælger ifølge sagkundskaben de mulige løsninger, der ligger tættest op ad den aktuelle politik, og som man derfor lettere kan skabe flertal for. Denne politiske ledelsesstil betragtes ofte som mindre fin end politiske budskaber præget af ideologi og løfter om dybe forandringer. Til det er blot at sige: Angela Merkel har aldrig været fin på den.

Forrige artikel Radigal innovatør bag elbiler som alle vil have Næste artikel Obama brød status quo i Mellemøsten

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.