Kansleren vil genrejse Europa

En af sidste års store internationale personligheder var den norske Magnus Carlsen, der i november i en alder af blot 22 år blev verdensmester i skak. På den europapolitiske scene udviste Tysklands Angela Merkel imidlertid mindst lige så store taktiske og strategiske færdigheder.

Den tyske kansler sikrede sig ved valget i september en tredje periode i Kanzleramt frem til 2017, og dernæst stod hun i spidsen for dannelsen af en bred tysk regeringskoalition bestående af kristdemokrater og socialdemokrater. To træk, der sikrer, at hun og Tyskland bliver en stabil og forudsigelig ledende kraft i Europa i en periode, der både kommer til at byde på øget integration i eurozonen og på en omfordeling af de politiske kompetencer mellem det nationale og det europæiske politiske niveau. Og to træk, som er afgørende for, at Merkel kan forfølge sit politiske projekt om at sikre Europa en stærk position på den globale scene.

[graph title="Angela Merkel" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cc462-merkel.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d7eb8-merkel.jpg" text="Navn og stilling: Angela Merkel, Tysklands forbundskansler."] [/graph]

Angela Merkels nye regering har så solidt flertal, at kansleren allerede har Forbundsdagens opbakning i vigtige sager på den europapolitiske dagsorden. Det kan være i sager om at ændre i eurozonen. Og det kan være, hvis det bliver nødvendigt at ændre den tyske forfatning. Den tyske forfatningsdomstol har flere gange markeret, at man er tæt på den aktuelle forfatnings grænse for, hvor megen politisk kompetence Forbundsdagen kan overlade til de europæiske institutioner.

Dermed blev 2013 året, hvor Merkel fik første gennembrud for sin forandringsplan for Europa.

Europas plads i verden

Når det gælder Europas fremtid, bruger hun sjældent store ord. Til gengæld bruger hun igen og igen tre procenttal: 7 procent. 25 procent. 50 procent.

Europa udgør 7 procent af verdens befolkning. Europa står for 25 procent af verdens BNP. Og Europa står for 50 procent af verdens samlede velfærdsudgifter. Dette kan ifølge den tyske kansler ikke fortsætte. Europa må samlet set øge sin globale konkurrenceevne ved at åbne sig for indvandring, ved at øge sit BNP og ved at trimme sine velfærdsbudgetter.

Dette ræsonnement er kernen i Angela Merkels plan for Europa. At det gamle kontinent skal genopfinde sig selv som en samlet og ligeværdig økonomisk og strategisk partner i forhold til USA og Kina. Den tyske kansler er overbevist om, at vejen til en styrkelse af Europas samlede konkurrenceevne går via strukturreformer i de enkelte EU-lande. Hvad angår Europas udenrigs- og sikkerhedspolitiske rolle, lader Merkel gerne Frankrig og Storbritannien indtage ledende roller, selv om det tyske diplomati særligt i forhold til Rusland er begyndt at spille en diskret, men vigtig rolle.

Merkels plan for Europa er ikke noget man-on-the-moon-projekt, men den er omvendt heller ikke en, der for alvor gør den almindelige tysker eller europæer bekymret. Og at tøjle den folkelige EU-skepsis er en hovedprioritet for Merkel på et tidspunkt, hvor finanskrisen og euroens truende sammenbrud har gjort det klart, at der er brug for øget politisk-økonomisk integration i Europa.

Europas nye arkitektur

Angela Merkel var nøglepersonen i den proces, der i 2013 førte frem til, at de internationale valutamarkeder indså, at den europæiske valuta ikke ville bryde sammen. Merkel støttede i sommeren 2012 chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, da han sagde, at ECB ville gøre alt for at redde euroen. Det bragte Merkel på kollisionskurs med chefen for den tyske forbundsbank, Jens Weidmann, og førte til en kraftig opblussen i de tyske borgerliges euroskepsis. Men nu har Merkel lukket dette hul på sin højre flanke. Og det er ikke nogen uvæsentlig detalje på et tidspunkt, hvor den borgerlige EU- og euroskepsis vokser kraftigt, og hvor alle hånde nationalister har betydelig vind i sejlene rundt om i Europa.

Merkel kalder selv afvæbnende sin plan for ”Europas nye institutionelle arkitektur”. Dette dækker over en række historiske tiltag, der flytter suverænitet fra de nationale hovedstæder til de europæiske institutioner. Det gælder for den europæiske bank–union, styrkelsen af samarbejdet i eurogruppen og indførelsen af et separat budget for eurozonen. Fremgangsmåden bliver uhyre pragmatisk. Der kommer ingen omfattende ændringer af EU’s traktatgrundlag, men derimod flere mellemstatslige ad hoc-aftaler som dem, man allerede har set i forbindelse med eksempelvis Finanspagten og den finansielle transaktionsskat. Samtidig har Merkel også åbnet for at flytte politiske kompetencer fra EU-Kommissionen i Bruxelles tilbage til de nationale hovedstæder, hvis det giver bedst mening. Denne udmelding er blevet mødt med tilfredshed i lande som Storbritannien og Holland.

Ikke fin på den

Angela Merkel er i det hele taget stærkt pragmatisk indstillet, og hun sørger altid for, at der er god tid til at vende kommende beslutninger. Dermed virker hun forudsigelig og politisk set let at aflæse. Det har gjort hende meget populær i både den tyske befolkning og i resten af Europa.

Den amerikanske kommentator Roger Cohen fra avisen New York Times har beskrevet Merkel sådan her: ”Merkel er et fænomen. Hun har fanget noget i tidsånden. I en se-på-mig-tid med billedpushere og spin-kræmmere er hun selve modgiften. Hun arbejder hårdt og er ydmyg. Hun er den ultimative inkrementalist.”

En inkrementalistisk beslutningstager vælger ifølge sagkundskaben de mulige løsninger, der ligger tættest op ad den aktuelle politik, og som man derfor lettere kan skabe flertal for. Denne politiske ledelsesstil betragtes ofte som mindre fin end politiske budskaber præget af ideologi og løfter om dybe forandringer. Til det er blot at sige: Angela Merkel har aldrig været fin på den.

Forrige artikel Radigal innovatør bag elbiler som alle vil have Næste artikel Obama brød status quo i Mellemøsten
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.