Kansleren vil genrejse Europa

En af sidste års store internationale personligheder var den norske Magnus Carlsen, der i november i en alder af blot 22 år blev verdensmester i skak. På den europapolitiske scene udviste Tysklands Angela Merkel imidlertid mindst lige så store taktiske og strategiske færdigheder.

Den tyske kansler sikrede sig ved valget i september en tredje periode i Kanzleramt frem til 2017, og dernæst stod hun i spidsen for dannelsen af en bred tysk regeringskoalition bestående af kristdemokrater og socialdemokrater. To træk, der sikrer, at hun og Tyskland bliver en stabil og forudsigelig ledende kraft i Europa i en periode, der både kommer til at byde på øget integration i eurozonen og på en omfordeling af de politiske kompetencer mellem det nationale og det europæiske politiske niveau. Og to træk, som er afgørende for, at Merkel kan forfølge sit politiske projekt om at sikre Europa en stærk position på den globale scene.

[graph title="Angela Merkel" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/cc462-merkel.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d7eb8-merkel.jpg" text="Navn og stilling: Angela Merkel, Tysklands forbundskansler."] [/graph]

Angela Merkels nye regering har så solidt flertal, at kansleren allerede har Forbundsdagens opbakning i vigtige sager på den europapolitiske dagsorden. Det kan være i sager om at ændre i eurozonen. Og det kan være, hvis det bliver nødvendigt at ændre den tyske forfatning. Den tyske forfatningsdomstol har flere gange markeret, at man er tæt på den aktuelle forfatnings grænse for, hvor megen politisk kompetence Forbundsdagen kan overlade til de europæiske institutioner.

Dermed blev 2013 året, hvor Merkel fik første gennembrud for sin forandringsplan for Europa.

Europas plads i verden

Når det gælder Europas fremtid, bruger hun sjældent store ord. Til gengæld bruger hun igen og igen tre procenttal: 7 procent. 25 procent. 50 procent.

Europa udgør 7 procent af verdens befolkning. Europa står for 25 procent af verdens BNP. Og Europa står for 50 procent af verdens samlede velfærdsudgifter. Dette kan ifølge den tyske kansler ikke fortsætte. Europa må samlet set øge sin globale konkurrenceevne ved at åbne sig for indvandring, ved at øge sit BNP og ved at trimme sine velfærdsbudgetter.

Dette ræsonnement er kernen i Angela Merkels plan for Europa. At det gamle kontinent skal genopfinde sig selv som en samlet og ligeværdig økonomisk og strategisk partner i forhold til USA og Kina. Den tyske kansler er overbevist om, at vejen til en styrkelse af Europas samlede konkurrenceevne går via strukturreformer i de enkelte EU-lande. Hvad angår Europas udenrigs- og sikkerhedspolitiske rolle, lader Merkel gerne Frankrig og Storbritannien indtage ledende roller, selv om det tyske diplomati særligt i forhold til Rusland er begyndt at spille en diskret, men vigtig rolle.

Merkels plan for Europa er ikke noget man-on-the-moon-projekt, men den er omvendt heller ikke en, der for alvor gør den almindelige tysker eller europæer bekymret. Og at tøjle den folkelige EU-skepsis er en hovedprioritet for Merkel på et tidspunkt, hvor finanskrisen og euroens truende sammenbrud har gjort det klart, at der er brug for øget politisk-økonomisk integration i Europa.

Europas nye arkitektur

Angela Merkel var nøglepersonen i den proces, der i 2013 førte frem til, at de internationale valutamarkeder indså, at den europæiske valuta ikke ville bryde sammen. Merkel støttede i sommeren 2012 chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, da han sagde, at ECB ville gøre alt for at redde euroen. Det bragte Merkel på kollisionskurs med chefen for den tyske forbundsbank, Jens Weidmann, og førte til en kraftig opblussen i de tyske borgerliges euroskepsis. Men nu har Merkel lukket dette hul på sin højre flanke. Og det er ikke nogen uvæsentlig detalje på et tidspunkt, hvor den borgerlige EU- og euroskepsis vokser kraftigt, og hvor alle hånde nationalister har betydelig vind i sejlene rundt om i Europa.

Merkel kalder selv afvæbnende sin plan for ”Europas nye institutionelle arkitektur”. Dette dækker over en række historiske tiltag, der flytter suverænitet fra de nationale hovedstæder til de europæiske institutioner. Det gælder for den europæiske bank–union, styrkelsen af samarbejdet i eurogruppen og indførelsen af et separat budget for eurozonen. Fremgangsmåden bliver uhyre pragmatisk. Der kommer ingen omfattende ændringer af EU’s traktatgrundlag, men derimod flere mellemstatslige ad hoc-aftaler som dem, man allerede har set i forbindelse med eksempelvis Finanspagten og den finansielle transaktionsskat. Samtidig har Merkel også åbnet for at flytte politiske kompetencer fra EU-Kommissionen i Bruxelles tilbage til de nationale hovedstæder, hvis det giver bedst mening. Denne udmelding er blevet mødt med tilfredshed i lande som Storbritannien og Holland.

Ikke fin på den

Angela Merkel er i det hele taget stærkt pragmatisk indstillet, og hun sørger altid for, at der er god tid til at vende kommende beslutninger. Dermed virker hun forudsigelig og politisk set let at aflæse. Det har gjort hende meget populær i både den tyske befolkning og i resten af Europa.

Den amerikanske kommentator Roger Cohen fra avisen New York Times har beskrevet Merkel sådan her: ”Merkel er et fænomen. Hun har fanget noget i tidsånden. I en se-på-mig-tid med billedpushere og spin-kræmmere er hun selve modgiften. Hun arbejder hårdt og er ydmyg. Hun er den ultimative inkrementalist.”

En inkrementalistisk beslutningstager vælger ifølge sagkundskaben de mulige løsninger, der ligger tættest op ad den aktuelle politik, og som man derfor lettere kan skabe flertal for. Denne politiske ledelsesstil betragtes ofte som mindre fin end politiske budskaber præget af ideologi og løfter om dybe forandringer. Til det er blot at sige: Angela Merkel har aldrig været fin på den.

Forrige artikel Radigal innovatør bag elbiler som alle vil have Næste artikel Obama brød status quo i Mellemøsten
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.