25.000 milliarder kubikmeter. Så meget skifergas befinder der sig i den kinesiske undergrund. Nok til at dække Kinas nuværende forbrug af naturgas de næste 200 år. Eller til at gøre skifergas til den primære energikilde i verdens mest energiforbrugende nation i langt over 100 år.

Sådan lyder det langsigtede potentiale for en historisk auktion, der fandt sted i Beijing i går, hvor udvindingsretten til 20 kinesiske skifergasfelter blev fordelt mellem over 80 bydende selskaber.

De 20 felter, der tilsammen dækker 20.000 kvadratkilometer i Kinas sydlige provinser, giver i sig selv kun adgang til en brøkdel af den kinesiske skifergas. Men auktionen er alligevel historisk, fordi den er et klart vidnesbyrd om, at Kina nu målrettet går efter at kommercialisere udvindingen af sine enorme skifergasreserver. Gassen kan dermed vise sig som en gamechanger for ikke bare det kinesiske, men også det globale marked for energiteknologi. Herunder ikke mindst for omstillingen til vedvarende energi.

Skifergas har nemlig ikke tidligere været en del af ligningen for kæmpenationens fremtidige energimix. Det er hidtil blevet anset for både at være for dyrt og for kompliceret at udvinde gassen. Den nye satsning er derfor et brud med Kinas hidtidige energiplaner og kan potentielt forsinke kinesernes hidtil ambitiøse planer for grøn omstilling. Nøjagtig som det er tilfældet i dag på verdens næststørste energimarked, USA.

Her har intensiv udvinding af skifergas, der i dag dækker 10 procent af amerikanernes energiforbrug, umiddelbart bidraget til at nedbringe CO2-udslippet, fordi gassen er blevet brugt til at substituere mere CO2-forurenende kul i kraftværksindustrien. Men skifergas er stadig et fossilt brændsel, der udleder CO2. Og udvindingsprocessen er forbundet med endnu uafklarede miljøproblemer. Samtidig har de rigelige – og billige – forekomster af skifergas kostet opbakning til støtteprogrammer for dyrere vedvarende energi i USA, herunder den såkaldte PTC-ordning for vindenergi. Den omfattende satsning på gasinfrastruktur truer nu med at låse USA fast på fossile brændsler mange år frem.

USA som forbillede

Det er i det hele taget med USA som forbillede, at Kina nu forsøger at kickstarte sit eget skifergaseventyr. Det er nemlig amerikanerne, der har vist, at det kan betale sig økonomisk at satse på den svært tilgængelige gas, der er indkapslet i skiferlag dybt nede i undergrunden.

Ved at forfine den såkaldte fraktureringsproces, hvor skiferlaget i undergrunden flækkes og en kemisk væske pumpes ned for at frigøre gassen, har amerikanerne over de seneste 10 år gjort det effektivt og rentabelt at udvinde gassen. Teknologien har givet amerikanerne adgang til gasressourcer, der kan dække det amerikanske gasforbrug de næste 100 år. Det har ikke alene skabt ro om den amerikanske energisikkerhed, men også bidraget med et tiltrængt jobløft i energibranchen og i andre brancher, der nyder godt af styrket konkurrenceevne som følge af reducerede energipriser.

De amerikanske gaspriser er rutsjet hele 70 pct. ned, efter at de toppede for fire år siden. Og en netop offentliggjort rapport fra IHS Global Insight vurderer, at det amerikanske skifergaseventyr til dato har skabt op mod 1,7 millioner job og bidraget med knap 240 milliarder dollar til det amerikanske BNP.

Det er disse effekter, Kina med gårsdagens auktion nu målrettet går efter at kopiere. Og det sker med kyndig vejledning fra USA.

Gasblå guldfeber

USA og Kina har bl.a. indgået et såkaldt U.S.-China Shale Gas Resource Initiative samt underskrevet en samarbejdsaftale om forskning og udvikling af skifergasteknologi. Og så sent som i sidste måned mødtes kinesiske og amerikanske energimyndigheder i San Antonio, Texas, for at diskutere myndighedernes rolle i regulering af skifergasudvindingen.

Samtidig har de enorme forekomster af skifergas i Kina givet den globale olie- og gasindustri dollartegn i øjnene. De fleste af industriens sværvægtere har allerede lagt billet ind på at få del i det kinesiske skifergaseventyr: Den hollandske oliegigant Shell har allerede fået foden indenfor ved at indgå samarbejde med Kinas største olieselskab China National Petroleum Corp og det statsejede investeringsselskab Chongqing Energy Investment Group. Og selskabet har for nylig erklæret, at det planlægger at investere mindst 1 milliard dollar om året i efterforskning af skifergas i Kina.

Amerikanske Forbes Shale Gas Exploration Fund har netop etableret sig i Chongqing og planlægger at investere op mod 500 millioner dollar i efterforskning af skifergas i Kinas sydvestlige regioner.

Verdens største olieserviceselskab, Schlumberger Limited, har i begyndelsen af oktober indgået et jointventure med Chongqing Institute of Geology and Mineral Resources med en erklæret målsætning om at etablere en landsdækkende service i forbindelse med Kinas udvinding af skifergas.

Ligeledes har energigiganter som franske Total, australske Leyshon Resources Limited, amerikanske Chevron Corp og ikke mindst Exco Resources, med den amerikanske milliardær Wilbur Ross som hovedaktionær, erklærede målsætninger om at rykke ind på det kinesiske skifergasmarked.

Tekniske udfordringer

Det bliver imidlertid ikke en walkover at kommercialisere Kinas skifergasressourcer. Store dele af skifergasreserven vurderes at befinde sig over dobbelt så dybt nede i undergrunden, som de amerikanske forekomster. Og den kinesiske geologi omkring gasreserverne er langt mere bakket end den amerikanske. Samtidig lider Kina af et infrastrukturmæssigt efterslæb. Der mangler både veje, gasledninger og lagerfaciliteter, før eventuelle produktions- og distributionsfaciliteter kan komme ordentligt op at køre.

Endelig er der flere uafklarede miljøproblemer forbundet med selve udvindingsmetoden, hydraulisk frakturering. Processen kræver millioner af liter vand. De kemikalier, der pumpes ned i undergrunden, får metangas til at sive op i luften. Og såvel kemikalier som metangas risikerer at ende i drikkevandet. Sidstnævnte er en særlig udfordring for egne af Kina, der i forvejen lider af mangel på rent drikkevand.

Til gengæld er det netop på grund af disse udfordringer, at de kinesiske myndigheder har åbnet dørene for, at udenlandske selskaber kan deltage i det kinesiske skifergaseventyr. Med selskaber som Shell, Forbes og Schlumberger på holdet får kineserne adgang til den nyeste teknologi og viden inden for området samt vigtige praktiske erfaringer fra bl.a. USA.

Med på næste femårsplan

De kinesiske myndigheder har planer om en række politikker og incitamentsstrukturer, der vil gøre det attraktivt for såvel den indenlandske energiindustri som udenlandske selskaber at investere i skifergasudvinding. Bl.a. har det kinesiske ressourceministerium i september varslet, at der er subsidier og skattelettelser på vej til skifergasindustrien. Ligeledes er de lokale myndigheder i flere provinser begyndt at udmelde mål for skifergasproduktionen for at vise, at der er et langsigtet marked, og tiltrække investeringer. Det gælder bl.a. Chongqing, der har et mål om en årlig produktion på 1,3-1,5 milliarder kubikmeter skifergas i 2015.

På landsplan er målet at pumpe 6,5 milliarder kubikmeter skifergas op i 2015. Og den videre kommercialisering af skifergasproduktionen forventes at indgå som et nøglepunkt i Kinas næste femårsplan, der løber fra 2016 til 2020.

Global skifergasbonanza

Det er svært at forudsige, præcis hvilken konsekvens Kinas satsning på skifergas får. Men i betragtning af, at det er verdens mest energiforbrugende nation, der står for at kommercialisere verdens største skifergasreserver, er det utænkeligt, at det ikke vil få konsekvenser for det globale marked for energiteknologi. Omfanget afhænger af, i hvilken udstrækning planerne rent faktisk føres ud i livet.

I den sammenhæng er Kina langtfra den eneste nation, der trods uafklarede miljøudfordringer står for at kopiere USA’s skifergaseventyr. Sydkorea har sågar udnævnt skifergas til at være en ny ”vækstmaskine”. Landet er nu ved at rulle et program ud, hvor regeringen hjælper offentlige og private selskaber med opkøb af udenlandske skifergasselskaber og deltagelse i skifergasprojekter for at få ekspertise inden for feltet.

EU har udtrykt klare forbehold over for teknologien pga. såvel de uafklarede miljøproblematikker som den effekt, gassen vil få for EU’s planer for grøn omstilling. Men selv i Europa er flere lande begyndt at flirte med skifergasudvinding. Det gælder bl.a. England, der ellers havde slået bremsen i for yderligere efterforskning efter mistanke om, at hydraulisk frakturering sidste år forårsagede to mindre jordskælv i Blackpool. I forrige uge annoncerede Storbritanniens energiminister, Ed Davey, i avisen The Daily Telegraph, at regeringen atter vil åbne for udvinding af skifergas i forbindelse med nye planer om gasfyrede kraftværker, der vil blive lanceret i løbet af november. Regeringen overvejer sågar en ny skattelovgivning, der skal gøre det attraktivt at investere i udvindingen.

Putin på glatis

Tilsvarende planer har både Ukraine og Polen, der råder over nogle af Europas største skifergasreserver, og som i dag er stærkt afhængige af gas fra deres mægtige nabo, Rusland. Særligt Polen arbejder målrettet for at blive en ”skifergasnation”. Polens premierminister, Piotr Wozniak, vil bl.a. være vært for en stor international skifergaskonference, Shale Gas World Europe, i næste måned. Konferencen forventes at samle forskere, forretningsfolk og regeringsrepræsentanter fra hele verden.

Den globale skifergasbonanza, og sandsynligvis særligt Polen og Ukraines planer, har fået Ruslands premierminister, Vladimir Putin, ud på glat is. Putin har i årevis støttet og udnyttet den nationale gasgigant Gazproms dominerende position på verdensmarkedet for naturgas. Hidtil har selskabet forholdt sig overlegent til den omkringliggende verdens flirten med skifergas. Men Putin kræver nu, at selskabet tilpasser sin strategi til den ”voksende trussel” fra skifergas.

”Vi må have et klart overblik over, hvordan situationen udvikler sig, ikke bare de næste 2-3 år, men gennem det næste tiår,” har Putin ifølge avisen Wall Street Journal for nylig doceret for Gazprom.

Også Danmark overvejer udvinding af skifergas. Den danske regering er dog mere forbeholden over for at lukke den kontroversielle gas ind i sin fremtidige energistrategi. Indtil videre er Danmarks skifergasflirt således afgrænset til en kontrakt med det franske firma Total om en prøveboring i Nordjylland. Og energiminister Martin Lidegaard har sagt stop for nye boringer, indtil de miljømæssige og økonomiske aspekter ved prøveboringen er klarlagt.