Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Kompan er en af danske virksomheder der sælger til Kinas børnefamilier - her en legeplads i Shenzhen
Kompan er en af danske virksomheder der sælger til Kinas børnefamilier - her en legeplads i Shenzhen

Kender De Shenzhen? Det er en af Kinas megabyer i provinsen Guangdong ved Perleflodens delta. Her smelter byen sammen med Guangzhou, Hong Kong og andre mindre kendte millionbyer som Foshan og Zhuhai.

Shenzhen er en af jetmotorerne i Kinas teknologiske udvikling. Byen er hjemstavn for virksomheder som Tencent (tech-konglomerat) og ZTE (telekommunikation) samt førende forskningsmiljøer inden for droner, robotteknologi og ICT. Der bor 12,5 millioner mennesker, og så er det en af Kinas yngste byer med en gennemsnitsalder på bare 28 år.

Shenzhen vil gerne holde på sine borgere, og man konkurrerer med de kinesiske byer om at tiltrække og fastholde gode skatteborgere. Det sker ikke længere kun ud fra parametre som skat, boligpriser og jobs. Byer, der kan tilbyde rammer for et godt børneliv, fremhæves, og løfter standarden for kinesiske børn.

Måske derfor har Shenzhen indgivet en ansøgning til UNICEF om at blive den første kinesiske by, der opnår udmærkelsen Child-Friendly City. Ambitionen er inkluderet i byens femårsplaner, og der arbejdes med et børnevenligt perspektiv på tværs af byplanlægning, sundhedsvæsen og transportsektor.

Forældre vil give deres enebørn de bedst tænkelige rammer

Det er ikke kun i Shenzhen, at der er kommet stor interesse for det gode børneliv. Det skal ses i lyset af Kinas generelle velstandsstigning og det relativt begrænsede antal børn. Kinas berømte etbarnspolitik er ophævet, og kinesiske kvinder får nu i gennemsnit 1,6 børn per kvinde. Det er samme niveau som i Tyskland og noget højere end i nabolandene Japan, med 1,43 barn per kvinde, og Sydkorea, hvor fertiliteten er helt i bund med 1,05 barn per kvinde.

Det kinesiske tal dækker dog over store regionale forskelle. I de velhavende byer langs den kinesiske kyst, eksempelvisBeijing, Shanghai og Guangzhou, er fertiliteten meget lavere og tættere på Sydkoreas. I Shanghai er tallet kun 0,92 barn per kvinde.

Det betyder, at der er meget få børn i den kinesiske middelklasse; mange par lever uden børn, og langt de fleste af de par, der får børn, får kun et. Disse enebørn skal have de bedst tænkelige rammer, og det er de kinesiske forældre indstillet på at betale for.

Det kan man få bekræftet i et tilfældigt indkøbscenter i Shanghai. Der er altid legepladser (som man skal betale for). Jeg har også set indendørs ridehaller med plads til et dusin heste, skisport og gokart. På restauranter er der plads til både børn og kæledyr.

Efter skole modtager børnene ekstraundervisning, går til musik eller sport. Det er ikke fritidssysler, men bevidste investeringer, der skal give barnet de bedste muligheder for at blive en succes.   

Danske virksomheder udvikler i børnehøjde

Det kinesiske fokus på det gode børneliv åbner muligheder for danske virksomheder.

LEGO er naturligvis massivt til stede med tilbud til Kinas knap 300 millioner børn under 18 år. Men der er også muligheder for en bred vifte af andre danske virksomheder, der kan tilbyde en børnevenlig løsning.

I december 2020 arrangerede det danske innovationscenter i Shanghai i samarbejde med ambassaden i Beijing det første Sino-Danish Child-Friendly seminar. Her blev serveret en række spændende cases, hvor danske virksomheder og forskere præsenterede ideer og løsninger til et børnevenligt liv.

Der var eksempelvis oplæg fra arkitektvirksomheden Gehl Architects, der har undersøgt hvordan byer opleves, når man er 95 centimeter høj. De har sat kameraer på hovedet af treårige og optaget, hvordan trafik, legepladser og meget andet i en by opleves fra den højde. Det er et perspektiv og en tilgang, som de kinesiske byudviklere fandt yderst interessant.

Det er også værd at overveje om danske løsninger, der er udviklet til børn med handicap, psykiske lidelser eller adfærdsforstyrrelser kan begå sig i Kina.

Denne gruppe børn har været overset i det kinesiske samfund, men vi forventer, at der i fremtiden vil komme et større fokus på dem. På innovationscenteret har vi arbejdet med virksomheden ShowMyDay fra Aabenraa, som har udviklet et digitalt værktøj, der hjælper med at sætte rammer og struktur for børn med autisme.

Dansk børneforskning styrker Kinas interesse

Danske virksomheder vil ofte have gavn af at møde det kinesiske marked i samarbejde med de mange danske forskningsmiljøer, som arbejder med børns trivsel og udvikling.

Det er for eksempel relevant, når man undersøger motion. Børns bevægelsesmønstre er nogle ganske andre end voksnes. Et problem som overvægt blandt børn kan ikke kun adresseres gennem sundhedsvæsen og motionsplaner, men kræver også løsninger, der lokker børn til at lege.

Syddansk Universitet forskes der i samarbejde med legepladsproducenten Kompan i, hvordan legepladser kan bidrage til at øge børns aktivitetsniveau. I Kina vil sådanne studier få stor opmærksomhed. 

Et andet eksempel er indretning og design af børnevenlige hospitaler. Der er i Danmark opbygget et solidt vidensgrundlag på dette område, som er blevet anvendt i udviklingen af BørneRiget ved Rigshospitalet i København. Det er erfaringer og tilgange, som vi også kan se et marked for i Kina.

”Væk med de fingre – du skal regne, ikke tælle!”

Der er imidlertid også aspekter af en kinesisk barndom, som bør inspirere i Danmark. Her tænker jeg især på uddannelsesområdet og specifikt på de kinesiske børns kompetencer inden for STEM (Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Ifølge PISA-undersøgelserne ligger Kina nummer 1 i den globale konkurrence. Den kinesiske deltagelse i undersøgelsen er omgærdet af diskussioner, men der hersker ikke tvivl om, at det kinesiske uddannelsessystem er i stand til at udvikle et imponerende højt niveau af kompetencer.

Når de mindste kinesiske børn lærer regning, lyder det flittigt fra forældrene: ”Væk med de fingre – du skal regne, ikke tælle!” Sætningen baserer sig på en anderledes tilgang til matematik, hvor børnene lærer systemer for at håndtere komplekse regnestykker i hovedet. Disse metoder er blevet digitaliseret under det seneste års nedlukninger. Der burde være basis for en fornyet dialog mellem Danmark og Kina på dette område.

På Innovationscenteret i Shanghai fortsætter vi vores fokus på det gode børneliv, og vi vil også i 2021 afholde en række arrangementer inden for området. Nysgerrige danske interessenter er velkomne til at kontakte os.  


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu