Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Af Lars Thinggaard
CEO og formand i Milestone Systems

“Culture eats strategy for breakfast, operational excellence for lunch and everything else for dinner.”

Et citat, jeg faldt over på Google, og som mange af os formentlig kender – måske fordi det rammer noget essentielt i den måde, vi taler om kultur, udvikler og udlever den.

I en af mine tidligere klummer skrev jeg om, hvordan man som virksomhedsleder udstikker og fastholder en bestemt retning for sin virksomhed uden at gå på kompromis med en eksisterende virksomhedskultur, som man ønsker at bevare. 

Debatten om værdier og kultur er mere relevant end nogensinde i min virksomhed, i takt med at vores behov for nye medarbejdere vokser; vi er i gang med at indfri en ambition om blandt andet at øge vores udviklingskapacitet med 45 procent ved udgangen af 2019, og det stiller store krav til vores evne til at finde de rigtige mennesker på tværs af landegrænser.

Og vi er ikke ene om jagten på de bedste folk: Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri mangler danske virksomheder ikke færre end 45.000 medarbejdere (2018). Et tal, der formentlig blot vil vokse de kommende år. 

Vi er mange om buddet, så det store spørgsmål er: Hvordan differentierer man sig selv – og sin virksomhedskultur – fra alle de andre, særligt når rekrutteringen også finder sted i andre lande, hvor krav og ønsker til en arbejdsplads ikke nødvendigvis er de samme som i Danmark?

For at finde svaret på dette har vi besluttet at kigge både indad og udad. Helt konkret ser vi nærmere på, hvad medarbejdere lægger vægt på, når de skal vælge ny arbejdsgiver, og samtidig har vi påbegyndt en større analyse og redefinition af vores interne kultur. For vi har indset, at hvis ikke vi ved, hvem vi selv er, hvordan skal vi så få potentielle medarbejdere til at vælge os frem for alle de andre?

Lad mig forklare lidt om vores tilgang, som muligvis ikke er unik, men som virker for os.

Ser andre det samme som os? 

Vi ved jo godt selv, hvorfor vi er en fed virksomhed at arbejde for, og hvorfor vores kolleger er vilde med vores virksomhedskultur. Den selvindsigt kan de fleste virksomheder formentlig nikke genkendende til. Men lur mig, om flertallet ved, hvad det præcist er, nye kolleger efterspørger, hvad de tænder på, og hvorfor de vælger en virksomhed frem for en anden.

Det var vi knap så sikre på, at vi vidste. Derfor søsatte vi sidste år et globalt employee value proposition-projekt, der skulle kaste lys over, hvad vores nuværende medarbejdere peger på som afgørende for deres valg af vores virksomhed, og hvad kandidater generelt lægger vægt på, når de skal vælge ny arbejdsgiver.

Formålet var at skabe en mere struktureret tilgang til rekruttering og fastholdelse af kandidater og optimere den måde, vi kommunikerer det, vi gerne vil have dem til at se: vores værdier, vores kultur, og hvorfor det at arbejde for os giver mening.

Derudover spurgte vi nuværende medarbejdere, hvordan de opfatter Milestone Systems som arbejdsgiver, og hvad de ser som vores styrker og svagheder.

Sidst men ikke mindst bad vi vores globale ledelsesteam om at konkretisere vores vision og mål, forklare, præcis hvilke kompetencer de mener vi har behov for, og hvilke medarbejderprofiler der passer bedst ind i virksomheden.

Analysearbejdet, der altså både bestod af input fra potentielle kandidater og input fra nuværende medarbejdere og ledere, gav os nogle klare ideer om, hvad kandidaterne efterspørger, herunder ”ledere, der understøtter medarbejderens faglige udvikling, et godt arbejdsmiljø og mulighederne for faglig uddannelse og udvikling”.

Blot et udpluk af al den uvurderlige data, vi fik fra undersøgelsen, som vi skal bruge de næste mange måneder på at analysere for bedre at forstå vores kommende medarbejdere og deres krav og ønsker.

Men én ting er at vide, hvad kandidater gerne vil have, og (heldigvis for os) at vide, at det rent faktisk er noget, vi kan tilbyde dem. En anden ting er at vide, hvem man selv er. For kulturen er bærende i forhold til evnen til at tiltrække – og fastholde – medarbejdere.

Ansæt efter kultur, træn for kompetencer

En undersøgelse blandt 55 virksomheder foretaget af Cubiks Netherlands for et par år siden viser, at ni ud af ti virksomheder havde afvist kandidater på grund af manglen på et såkaldt kulturelt match. I undersøgelsen defineres ”kulturelt match” som medarbejderens tilknytning eller ”connection” til virksomhedskulturen.

Undersøgelsen stiller i denne sammenhæng det relevante spørgsmål, hvorvidt virksomheder bør hire for culture and then train for skill. Det mener jeg, de bør. Og det er netop, hvad vi bestræber os på at gøre. Men for at vi kan hire for culture, skal vi forstå vores egen kultur endnu bedre. 

I Milestone Systems ved vi, at vi har en stærk kultur, og hvad der karakteriserer den, og vi tror på, at netop vores kultur kan være en større drivkraft for vores vækst og differentiere og styrke os i forhold til vores konkurrenter.

Vores innovative og entreprenante kultur er den samme som for 20 år siden, men som en nu (relativ) moden virksomhed med flere end 800 medarbejdere på globalt plan fordelt på 77 nationaliteter i 22 lande skal vi nu til at mestre kunsten at kunne skalere vores iværksætterånd og entreprenørskab.

Og det er faktisk ret sjovt!

Derfor begyndte vi sidste år et strategisk analysearbejde med vores eksisterende kultur for at forstå sammenhængen mellem vores værdier, vores adfærd og vores processer.

Baseret på interviews med ledere og medarbejdere definerede vi seks kulturelle dilemmaer og tilhørende guiding principles, som skal understøtte den adfærd, vi mener bedst passer til og understøtter vores kultur.

Et af dilemmaerne handler om, hvordan vi sikrer den bedst mulige faglige udvikling af vores medarbejdere, samtidig med at de daglige arbejdsopgaver varetages.

I vores guiding principle til dette dilemma beskriver vi blandt andet, hvordan vi bestræber os på at prioritere den løbende udvikling af vores medarbejdere, og at denne bør komme både medarbejderne og vores virksomhed til gode.

Og når balancegangen mellem udvikling og daglige opgaver bliver svær, forventes en konstruktiv feedback.

Et andet dilemma handler om balancegangen mellem individuel frihed og arbejdsprocesser.

I vores guiding principle til dette dilemma lyder det: ”Vi har behov for fælles processer, der understøtter informeret beslutningstagen, effektivt tvær-organisatorisk samarbejde og mere effektive arbejdsmetoder. De processer, vi arbejder under, må dog aldrig være på bekostning af kreativ frihed og åbenhed.” 

Flere dilemmaer er formuleret, og de dertilhørende guiding principles kommunikeres løbende ud i organisationen og debatteres ivrigt blandt medarbejderne. For vores kultur er noget, vi alle ejer, og noget, vi alle er med til at påvirke.

Det er vores opskrift på, hvordan vi bedst muligt fastholder det unikke, vi som virksomhed har, samtidig med at vi lærer at håndtere de udfordringer, der følger med, når man som virksomhed vokser.

Det, vi ved, og det, vi holder fast i, er, at det for os ikke nødvendigvis handler om at ansætte den bedste til at kode eller lave regnskab. Det handler om at finde de medarbejdere, som allerede bærer elementer af vores kultur i sig.

Resten skal nok komme.



Lars Thinggaard

Formand og adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri – og om at føre ledelsesteori ud i praksis.

LÆS MERE
Forrige artikel Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi
  • Anmeld

    joseph purse

    Klichéen holder. Kultur æder alt andet

    Kun hvis man abonnerer på strategi makrotrenden strategic management. Hvis man er old school og tror på strategic planning eller helt new school og tror på open strategy er kultur noget man helt naturligt arbejder med.

    At kultur spiser strategi til morgenmad er noget en MacKenzie konsulent har bredt ud for at skabe længere engagementer hos virksomheder og er således en sølle måde at forsøge at tjene flere penge på.


Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør