Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Selv simple regnestykker kan nogle gange give uforudsigelige resultater.

Hvis hjemmearbejdet er kommet for at blive, burde det give mindre trængsel på motorvejene og ledige stole i busser og tog.

Den første del af regnestykket er rigtig, for danskerne vil fortsætte med at arbejde mere fra distancen, vurderer en af landets førende eksperter i digital transformation, professor Claus Rosenstand, der er ud over Digital Hub Denmark er tilknyttet Institut for Kommunikation & Psykologi, Aalborg Universitet.

”Vi kigger ind i et arbejdsmarked, hvor hjemmearbejdet vil betyde meget mere,” siger han.

Men om det så også fører til mindre trafik på vejene, er en helt anden sag.

”Det ville være skønt, hvis coronakrisen som med et snuptag fik reduceret trafikken og dens udledning af CO2. Jeg tror det bare ikke,” siger Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og en af Det Miljøøkonomiske Råds fire sagkyndige medlemmer.

Men hvorfor bliver vejene fyldt op, hvis vi arbejder mere hjemmefra? Og hvad med den kollektive trafik?

Det forjættede hjemmearbejde

For at svare på de spørgsmål må vi først estimere, hvor meget hjemmearbejde kommer til at fylde fremover. 
En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark viser, at hjemmearbejde kan føre til en stigning i både produktivitet og kvalitet. Lige præcis det forhold vil, siger Claus Rosenstand, for alvor sætte hjemmearbejdet på dagsordenen i virksomhederne. Se figur 1.

”Det vil være helt tosset at bede medarbejderne om at løse opgaver inde på virksomheden, hvis de kan løses mere produktivt på distancen. De virksomheder, der formår at holde fast i den nye måde at arbejde på, kan ende med at disrupte dem, der bare genoptager de gamle vaner,” siger han. 

Det giver i sig selv et pres for at fastholde muligheden for, at flere medarbejdere arbejder hjemmefra.

Danske virksomheder er langtfra ene om at have opdaget potentialet ved hjemmearbejde. I en af de seneste ugentlige livestreams fra Facebooks Mark Zuckerberg vurderer han, at halvdelen af hans medarbejdere om ti år vil arbejde fra distancen.

I Danmark har den faglige organisation Lederne spurgt medlemmerne, om de forventer, at deres virksomhed vil benytte sig mere af hjemmearbejde. Det svarer 49 procent ja til.

Spørger man medarbejderne, varierer svarene til gengæld en hel del. I den Analyse Danmark-undersøgelse, som Claus Rosenstand henviser til, vil hele 84 procent i varierende omfang arbejde mere hjemmefra. Andre undersøgelser viser dog en markant mindre tilslutning. Se figur 2.

”På trods af at coronaen er et meget grimt bagtæppe, skal vi huske at høste de positive erfaringer, der er opnået,” siger Claus Rosenstand. 

Der er formentlig ingen tvivl om, at coronakrisen har virket som en katalysator for hjemmearbejde, og at mange virksomheder vil opfordre flere medarbejdere til at arbejde hjemmefra oftere, ikke mindst fordi det kan forbedre både produktivitet og kvalitet. 

Markant fald i pendling under corona

De ændrede arbejdsmønstre har også ændret trafikmønsteret på danske veje og jernbaner. 

”Der er sket et markant fald i kørslen fra hjem til arbejde i både marts og april. Samfundet er ikke gået i stå, men pendlingen lå under det, vi oplever i en normal sommermåned,” siger Jeppe Rich, der er professor ved DTU Transport.

Spørgsmålet er bare, hvor lang tid pendlingen vil holde sig under det niveau, vi havde før coronakrisen.

Jeppe Richs vurdering er, at effekten over tid vil blive mindre og mindre. Bilen er så attraktivt et tilvalg for langt de fleste, at der skal meget til, før danskerne holder sig fra rattet. Den vurdering er der enighed om hos de fire eksperter, Mandag Morgen har talt med.

Det er i al fald sådan, at bilparken i Danmark vokser med 50.000 biler om året. Det bliver til en halv million ekstra biler på ti år. I begyndelsen af 2020 var der 2,65 millioner biler i Danmark.

Et regnestykke kan eksemplificere sammenhængen mellem hjemmearbejde og trængsel i myldretiden. 
Hjemmearbejdet skal vinde meget frem, hvis det for alvor skal påvirke pendlingen til og fra arbejde. 

De forskellige undersøgelser af medarbejdernes forventninger til hjemmearbejdet efter corona viser, at mindst hver fjerde dansker forventer at arbejde mere hjemme. Hvis det ender sådan, at hver fjerde lønmodtager for eksempel arbejder hjemme én ekstra dag om ugen, vil det betyde, at trafikken til og fra arbejde falder med omkring fem procent om dagen. 

Trafikkens jernhårde naturlov

Et dagligt fald i trafikken på fem procent ser da ud af noget, men her spiller en af trafikkens jernhårde love ind.

”Jeg tror sagtens, faldet kan mærkes på trængslen. Men der er en tendens til, at ny kapacitet meget hurtigt fyldes ud igen. Det bliver simpelthen mere attraktivt for borgerne at tage bilen ind på arbejde, hvis der er mindre trængsel på vejen, og derfor er vi hurtigt tilbage ved det gamle trængselsniveau,” siger lektor emeritus i trafikplanlægning og trafikpolitik ved Roskilde Universitet, Per Homann Jespersen.

Heller ikke økonomiprofessor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau tror på en blivende effekt.

”Hvis det for alvor skulle mærkes, skal der virkelig ske store ændringer i danskernes hjemmearbejde. Ellers er der tale om så lille et fald, at det hurtigt bliver indhentet af den sædvanlige årlige vækst i trafikken,” siger han.

Vejdirektoratet holder nøje øje med, hvordan trafikken udvikler sig. På Køge Bugt-motorvejen syd for København er trafikken op gennem nullerne steget med cirka 3,5 procent om året. Det samme gælder for trafikken hen over Lillebælt, mens trafikken på Vejlefjordmotorvejen er steget med 4,5 procent om året.

Hvis den udvikling skal vendes og ikke bare stoppes for et enkelt år eller måske to, er det ikke bare hver fjerde lønmodtager, der skal arbejde hjemme en ekstra dag om ugen. Andelen skal langt højere op, før det – måske – fører til mindre biltrafik til og fra arbejde – og mindre udledning af CO2.

Allerede nu er bilerne dog i stort tal vendt tilbage på de store indfaldsveje til byerne. Uge for uge kan Vejdirektoratet se, at trafikken på motorvejene er stigende. Under coronakrisen var biltrafikken nede med et minus på 48 procent, i begyndelsen af juni var minusset reduceret til kun 9 procent.

Kollektiv trafik i knibe

Udviklingen ser noget anderledes for den kollektive trafik. Også her er der sket et markant fald i antallet af passagerer under coronakrisen. Men faldet bryder ikke med de seneste års udvikling, som det er tilfældet for bilerne, men fortsætter den.

Allerede op til coronakrisen satte stadigt flere danskere sig ind i bilerne og færre ind i busser og tog.

”De fleste mennesker synes, det er mere behagelig og praktisk at køre rundt i sin egen bil i stedet for at tjekke køreplaner og indrette sig efter, hvornår bussen eller toget kører. For den kollektive trafik er det store problem også, at bilerne er blevet billigere. Har man først købt sig en bil, er det ikke så dyrt at bruge den,” siger Mogens Fosgerau. 

Samtidig er det blevet billigere at købe en bil. Gennem de seneste ti år er prisen på biler faldet, mens prisen for at tage bussen eller toget er steget. Se figur 3.

Transportministeriet konstaterer i sit ’Serviceeftersyn af jernbanen’ fra maj, at mange års manglende investeringer i jernbanen har betydet, at der i dag ikke er “et attraktivt, moderne togtilbud, som kan konkurrere med bilen, der i de senere år er blevet et stadig billigere og – i kraft af udbygningen med motorveje – også hurtigere alternativ.”

I serviceeftersynet peger ministeriet på, at passagererne kører mere i tog i vores tre nabolande, Norge, Sverige og Tyskland.

For den kollektive trafik er det altså galt med jernbanen og særligt galt med busserne. Det er ekstra alvorligt, fordi busserne hvert år transporterer mere end tre gange så mange passagerer som metro, S-tog og tog tilsammen. I et for den kollektive trafik lidt dystert billede er det kun metroen, der for alvor oplever en fremgang. Se figur 4 og 5.

Hvor trafikken på vejene er på vej tilbage og er på vej op til niveauet fra før coronakrisen, ser det helt anderledes ud for den kollektive trafik. I en beregning for Mandag Morgen vurderer Danske Regioner, at trafikken med busser og lokaltog ved årsskiftet kun vil være oppe på mellem 60 og 85 procent af niveauet fra før corona. I 2022 kan andelen være oppe på mellem 90 og 95 procent.

”Jeg gætter på, at passagererne tøver, fordi de er nervøse for at blive smittet. Den tøven vil være der længe, måske helt frem til der kommer en troværdig behandling eller en vaccine for corona,” siger Mogens Fosgerau. 

Mere end hver tredje ejer ikke en bil

Når nu coronakrisen kan have sat ekstra blus under den kollektive trafiks problemer, er det værd at huske på, at en meget stor gruppe danskere stadig ikke har købt sig en bil. I det store regnestykke er der også noget, der ligner en social dimension.

”Den kollektive trafik har en særlig udfordring lige nu, fordi passagertallet er faldet så drastisk, og så er der færre til at deles om regningen. Men selv om flere har fået råd til at købe sig en bil, er der stadig omkring 40 procent af befolkningen, der ikke har en bil. Derfor er det fortsat rimeligt at opretholde et godt kollektivt tilbud i Danmark,” siger Harry Lahrmann, lektor ved Sektionen for Veje, Trafik og Transport ved Aalborg Universitet. Se figur 6.

Og så begynder det at blive svært.

For det er langtfra gratis at opretholde det, Harry Lahrmann kalder et godt kollektivt tilbud.  
Danske Regioner vurderer, at faldet i indtægter på grund af coronakrisen vil nå op på næsten 1,5 milliarder kroner.

Selv om en del passagerer vil vende tilbage til busserne og togene næste år og særligt næste år igen, vil der stadig være mindre indtægter at gøre godt med helt frem til i det mindste 2022. Og altså også en ekstraregning, hvis regioner og kommuner vælger at opretholde det nuværende tilbud, som vi kender det i dag.

Det vil de måske heller ikke.

”På sigt er jeg bekymret for, hvordan vi kan opretholde en attraktiv kollektiv trafik. Hvis ikke vi inden alt for længe vender tilbage til en vis normalitet, eller staten kompenserer os for tabet gennem en længere periode, bliver vi nødt til at reducere omfanget af tilbuddene,” siger Ulla Astman, der er formand for Region Nord og 1. næstformand for Danske Regioner.

Hun er helt på det rene med, at reduktioner mere har karakter af nødværge, fordi det i sig selv kan gøre den kollektive trafik mindre attraktiv. Derfor forudser hun et sporskifte for den kollektive trafik.

”Under alle omstændigheder, skal vi tænke kollektiv trafik mindre som store busser med faste afgange og mere indrette fleksible løsninger, der passer til borgernes behov,” siger hun.

Lige nu afprøves en række forskellige muligheder for at skabe en mere fleksibel kollektiv trafik. Enkelte kommuner forsøger sig som i Albertslund og Aalborg med selvkørende busser. Også DTU i Lyngby lægger asfalt til den type forsøg.  

Næsten alle kommuner har i en årrække tilbudt Flextrafik eller Plustur. Udviklingen medfører nu, at borgere kan bestille en flextur med stadigt kortere varsel. I nogle kommuner er varslet kun to timer, før han eller hun bliver hentet på adressen. Det er ikke helt det samme som en taxa, men snarere en lille, mere personlig bustransport.

”Der bliver kørt, når der er brug for det, og det er til helt andre priser end en taxa. Vi skal have mere fleksibilitet for færre penge i stedet for at lade meget tomme busser køre rundt i landdistrikterne,” siger Ulla Astman. 
Den udvikling er allerede i gang, men Ulla Astman forventer, at coronakrisen vil sætte skub i den.

”Vi skal hjælpe borgerne til en god hverdag. Det vil nogle gange være på en anden måde, end vi normalt har tænkt kollektiv trafik med faste afgange og store busser,” siger hun.

Det er altså tvivlsomt, om danskernes nyvundne gejst for hjemmearbejde vil føre til varige fald i pendlingen. Men coronakrisen kan skubbe til en nytænkning af den kollektive trafik, der potentielt kan lette trængslen på vejene og få CO2-udledningerne til at falde.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE
Forrige artikel Teknologi i den gode sags tjeneste   Teknologi i den gode sags tjeneste Næste artikel Gense: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet? Gense: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.