Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Selv simple regnestykker kan nogle gange give uforudsigelige resultater.

Hvis hjemmearbejdet er kommet for at blive, burde det give mindre trængsel på motorvejene og ledige stole i busser og tog.

Den første del af regnestykket er rigtig, for danskerne vil fortsætte med at arbejde mere fra distancen, vurderer en af landets førende eksperter i digital transformation, professor Claus Rosenstand, der er ud over Digital Hub Denmark er tilknyttet Institut for Kommunikation & Psykologi, Aalborg Universitet.

”Vi kigger ind i et arbejdsmarked, hvor hjemmearbejdet vil betyde meget mere,” siger han.

Men om det så også fører til mindre trafik på vejene, er en helt anden sag.

”Det ville være skønt, hvis coronakrisen som med et snuptag fik reduceret trafikken og dens udledning af CO2. Jeg tror det bare ikke,” siger Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og en af Det Miljøøkonomiske Råds fire sagkyndige medlemmer.

Men hvorfor bliver vejene fyldt op, hvis vi arbejder mere hjemmefra? Og hvad med den kollektive trafik?

Det forjættede hjemmearbejde

For at svare på de spørgsmål må vi først estimere, hvor meget hjemmearbejde kommer til at fylde fremover. 
En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark viser, at hjemmearbejde kan føre til en stigning i både produktivitet og kvalitet. Lige præcis det forhold vil, siger Claus Rosenstand, for alvor sætte hjemmearbejdet på dagsordenen i virksomhederne. Se figur 1.

”Det vil være helt tosset at bede medarbejderne om at løse opgaver inde på virksomheden, hvis de kan løses mere produktivt på distancen. De virksomheder, der formår at holde fast i den nye måde at arbejde på, kan ende med at disrupte dem, der bare genoptager de gamle vaner,” siger han. 

Det giver i sig selv et pres for at fastholde muligheden for, at flere medarbejdere arbejder hjemmefra.

Danske virksomheder er langtfra ene om at have opdaget potentialet ved hjemmearbejde. I en af de seneste ugentlige livestreams fra Facebooks Mark Zuckerberg vurderer han, at halvdelen af hans medarbejdere om ti år vil arbejde fra distancen.

I Danmark har den faglige organisation Lederne spurgt medlemmerne, om de forventer, at deres virksomhed vil benytte sig mere af hjemmearbejde. Det svarer 49 procent ja til.

Spørger man medarbejderne, varierer svarene til gengæld en hel del. I den Analyse Danmark-undersøgelse, som Claus Rosenstand henviser til, vil hele 84 procent i varierende omfang arbejde mere hjemmefra. Andre undersøgelser viser dog en markant mindre tilslutning. Se figur 2.

”På trods af at coronaen er et meget grimt bagtæppe, skal vi huske at høste de positive erfaringer, der er opnået,” siger Claus Rosenstand. 

Der er formentlig ingen tvivl om, at coronakrisen har virket som en katalysator for hjemmearbejde, og at mange virksomheder vil opfordre flere medarbejdere til at arbejde hjemmefra oftere, ikke mindst fordi det kan forbedre både produktivitet og kvalitet. 

Markant fald i pendling under corona

De ændrede arbejdsmønstre har også ændret trafikmønsteret på danske veje og jernbaner. 

”Der er sket et markant fald i kørslen fra hjem til arbejde i både marts og april. Samfundet er ikke gået i stå, men pendlingen lå under det, vi oplever i en normal sommermåned,” siger Jeppe Rich, der er professor ved DTU Transport.

Spørgsmålet er bare, hvor lang tid pendlingen vil holde sig under det niveau, vi havde før coronakrisen.

Jeppe Richs vurdering er, at effekten over tid vil blive mindre og mindre. Bilen er så attraktivt et tilvalg for langt de fleste, at der skal meget til, før danskerne holder sig fra rattet. Den vurdering er der enighed om hos de fire eksperter, Mandag Morgen har talt med.

Det er i al fald sådan, at bilparken i Danmark vokser med 50.000 biler om året. Det bliver til en halv million ekstra biler på ti år. I begyndelsen af 2020 var der 2,65 millioner biler i Danmark.

Et regnestykke kan eksemplificere sammenhængen mellem hjemmearbejde og trængsel i myldretiden. 
Hjemmearbejdet skal vinde meget frem, hvis det for alvor skal påvirke pendlingen til og fra arbejde. 

De forskellige undersøgelser af medarbejdernes forventninger til hjemmearbejdet efter corona viser, at mindst hver fjerde dansker forventer at arbejde mere hjemme. Hvis det ender sådan, at hver fjerde lønmodtager for eksempel arbejder hjemme én ekstra dag om ugen, vil det betyde, at trafikken til og fra arbejde falder med omkring fem procent om dagen. 

Trafikkens jernhårde naturlov

Et dagligt fald i trafikken på fem procent ser da ud af noget, men her spiller en af trafikkens jernhårde love ind.

”Jeg tror sagtens, faldet kan mærkes på trængslen. Men der er en tendens til, at ny kapacitet meget hurtigt fyldes ud igen. Det bliver simpelthen mere attraktivt for borgerne at tage bilen ind på arbejde, hvis der er mindre trængsel på vejen, og derfor er vi hurtigt tilbage ved det gamle trængselsniveau,” siger lektor emeritus i trafikplanlægning og trafikpolitik ved Roskilde Universitet, Per Homann Jespersen.

Heller ikke økonomiprofessor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau tror på en blivende effekt.

”Hvis det for alvor skulle mærkes, skal der virkelig ske store ændringer i danskernes hjemmearbejde. Ellers er der tale om så lille et fald, at det hurtigt bliver indhentet af den sædvanlige årlige vækst i trafikken,” siger han.

Vejdirektoratet holder nøje øje med, hvordan trafikken udvikler sig. På Køge Bugt-motorvejen syd for København er trafikken op gennem nullerne steget med cirka 3,5 procent om året. Det samme gælder for trafikken hen over Lillebælt, mens trafikken på Vejlefjordmotorvejen er steget med 4,5 procent om året.

Hvis den udvikling skal vendes og ikke bare stoppes for et enkelt år eller måske to, er det ikke bare hver fjerde lønmodtager, der skal arbejde hjemme en ekstra dag om ugen. Andelen skal langt højere op, før det – måske – fører til mindre biltrafik til og fra arbejde – og mindre udledning af CO2.

Allerede nu er bilerne dog i stort tal vendt tilbage på de store indfaldsveje til byerne. Uge for uge kan Vejdirektoratet se, at trafikken på motorvejene er stigende. Under coronakrisen var biltrafikken nede med et minus på 48 procent, i begyndelsen af juni var minusset reduceret til kun 9 procent.

Kollektiv trafik i knibe

Udviklingen ser noget anderledes for den kollektive trafik. Også her er der sket et markant fald i antallet af passagerer under coronakrisen. Men faldet bryder ikke med de seneste års udvikling, som det er tilfældet for bilerne, men fortsætter den.

Allerede op til coronakrisen satte stadigt flere danskere sig ind i bilerne og færre ind i busser og tog.

”De fleste mennesker synes, det er mere behagelig og praktisk at køre rundt i sin egen bil i stedet for at tjekke køreplaner og indrette sig efter, hvornår bussen eller toget kører. For den kollektive trafik er det store problem også, at bilerne er blevet billigere. Har man først købt sig en bil, er det ikke så dyrt at bruge den,” siger Mogens Fosgerau. 

Samtidig er det blevet billigere at købe en bil. Gennem de seneste ti år er prisen på biler faldet, mens prisen for at tage bussen eller toget er steget. Se figur 3.

Transportministeriet konstaterer i sit ’Serviceeftersyn af jernbanen’ fra maj, at mange års manglende investeringer i jernbanen har betydet, at der i dag ikke er “et attraktivt, moderne togtilbud, som kan konkurrere med bilen, der i de senere år er blevet et stadig billigere og – i kraft af udbygningen med motorveje – også hurtigere alternativ.”

I serviceeftersynet peger ministeriet på, at passagererne kører mere i tog i vores tre nabolande, Norge, Sverige og Tyskland.

For den kollektive trafik er det altså galt med jernbanen og særligt galt med busserne. Det er ekstra alvorligt, fordi busserne hvert år transporterer mere end tre gange så mange passagerer som metro, S-tog og tog tilsammen. I et for den kollektive trafik lidt dystert billede er det kun metroen, der for alvor oplever en fremgang. Se figur 4 og 5.

Hvor trafikken på vejene er på vej tilbage og er på vej op til niveauet fra før coronakrisen, ser det helt anderledes ud for den kollektive trafik. I en beregning for Mandag Morgen vurderer Danske Regioner, at trafikken med busser og lokaltog ved årsskiftet kun vil være oppe på mellem 60 og 85 procent af niveauet fra før corona. I 2022 kan andelen være oppe på mellem 90 og 95 procent.

”Jeg gætter på, at passagererne tøver, fordi de er nervøse for at blive smittet. Den tøven vil være der længe, måske helt frem til der kommer en troværdig behandling eller en vaccine for corona,” siger Mogens Fosgerau. 

Mere end hver tredje ejer ikke en bil

Når nu coronakrisen kan have sat ekstra blus under den kollektive trafiks problemer, er det værd at huske på, at en meget stor gruppe danskere stadig ikke har købt sig en bil. I det store regnestykke er der også noget, der ligner en social dimension.

”Den kollektive trafik har en særlig udfordring lige nu, fordi passagertallet er faldet så drastisk, og så er der færre til at deles om regningen. Men selv om flere har fået råd til at købe sig en bil, er der stadig omkring 40 procent af befolkningen, der ikke har en bil. Derfor er det fortsat rimeligt at opretholde et godt kollektivt tilbud i Danmark,” siger Harry Lahrmann, lektor ved Sektionen for Veje, Trafik og Transport ved Aalborg Universitet. Se figur 6.

Og så begynder det at blive svært.

For det er langtfra gratis at opretholde det, Harry Lahrmann kalder et godt kollektivt tilbud.  
Danske Regioner vurderer, at faldet i indtægter på grund af coronakrisen vil nå op på næsten 1,5 milliarder kroner.

Selv om en del passagerer vil vende tilbage til busserne og togene næste år og særligt næste år igen, vil der stadig være mindre indtægter at gøre godt med helt frem til i det mindste 2022. Og altså også en ekstraregning, hvis regioner og kommuner vælger at opretholde det nuværende tilbud, som vi kender det i dag.

Det vil de måske heller ikke.

”På sigt er jeg bekymret for, hvordan vi kan opretholde en attraktiv kollektiv trafik. Hvis ikke vi inden alt for længe vender tilbage til en vis normalitet, eller staten kompenserer os for tabet gennem en længere periode, bliver vi nødt til at reducere omfanget af tilbuddene,” siger Ulla Astman, der er formand for Region Nord og 1. næstformand for Danske Regioner.

Hun er helt på det rene med, at reduktioner mere har karakter af nødværge, fordi det i sig selv kan gøre den kollektive trafik mindre attraktiv. Derfor forudser hun et sporskifte for den kollektive trafik.

”Under alle omstændigheder, skal vi tænke kollektiv trafik mindre som store busser med faste afgange og mere indrette fleksible løsninger, der passer til borgernes behov,” siger hun.

Lige nu afprøves en række forskellige muligheder for at skabe en mere fleksibel kollektiv trafik. Enkelte kommuner forsøger sig som i Albertslund og Aalborg med selvkørende busser. Også DTU i Lyngby lægger asfalt til den type forsøg.  

Næsten alle kommuner har i en årrække tilbudt Flextrafik eller Plustur. Udviklingen medfører nu, at borgere kan bestille en flextur med stadigt kortere varsel. I nogle kommuner er varslet kun to timer, før han eller hun bliver hentet på adressen. Det er ikke helt det samme som en taxa, men snarere en lille, mere personlig bustransport.

”Der bliver kørt, når der er brug for det, og det er til helt andre priser end en taxa. Vi skal have mere fleksibilitet for færre penge i stedet for at lade meget tomme busser køre rundt i landdistrikterne,” siger Ulla Astman. 
Den udvikling er allerede i gang, men Ulla Astman forventer, at coronakrisen vil sætte skub i den.

”Vi skal hjælpe borgerne til en god hverdag. Det vil nogle gange være på en anden måde, end vi normalt har tænkt kollektiv trafik med faste afgange og store busser,” siger hun.

Det er altså tvivlsomt, om danskernes nyvundne gejst for hjemmearbejde vil føre til varige fald i pendlingen. Men coronakrisen kan skubbe til en nytænkning af den kollektive trafik, der potentielt kan lette trængslen på vejene og få CO2-udledningerne til at falde.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE
Forrige artikel Teknologi i den gode sags tjeneste   Teknologi i den gode sags tjeneste Næste artikel Gense: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet? Gense: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.