Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Selv simple regnestykker kan nogle gange give uforudsigelige resultater.

Hvis hjemmearbejdet er kommet for at blive, burde det give mindre trængsel på motorvejene og ledige stole i busser og tog.

Den første del af regnestykket er rigtig, for danskerne vil fortsætte med at arbejde mere fra distancen, vurderer en af landets førende eksperter i digital transformation, professor Claus Rosenstand, der er ud over Digital Hub Denmark er tilknyttet Institut for Kommunikation & Psykologi, Aalborg Universitet.

”Vi kigger ind i et arbejdsmarked, hvor hjemmearbejdet vil betyde meget mere,” siger han.

Men om det så også fører til mindre trafik på vejene, er en helt anden sag.

”Det ville være skønt, hvis coronakrisen som med et snuptag fik reduceret trafikken og dens udledning af CO2. Jeg tror det bare ikke,” siger Mogens Fosgerau, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og en af Det Miljøøkonomiske Råds fire sagkyndige medlemmer.

Men hvorfor bliver vejene fyldt op, hvis vi arbejder mere hjemmefra? Og hvad med den kollektive trafik?

Det forjættede hjemmearbejde

For at svare på de spørgsmål må vi først estimere, hvor meget hjemmearbejde kommer til at fylde fremover. 
En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark viser, at hjemmearbejde kan føre til en stigning i både produktivitet og kvalitet. Lige præcis det forhold vil, siger Claus Rosenstand, for alvor sætte hjemmearbejdet på dagsordenen i virksomhederne. Se figur 1.

”Det vil være helt tosset at bede medarbejderne om at løse opgaver inde på virksomheden, hvis de kan løses mere produktivt på distancen. De virksomheder, der formår at holde fast i den nye måde at arbejde på, kan ende med at disrupte dem, der bare genoptager de gamle vaner,” siger han. 

Det giver i sig selv et pres for at fastholde muligheden for, at flere medarbejdere arbejder hjemmefra.

Danske virksomheder er langtfra ene om at have opdaget potentialet ved hjemmearbejde. I en af de seneste ugentlige livestreams fra Facebooks Mark Zuckerberg vurderer han, at halvdelen af hans medarbejdere om ti år vil arbejde fra distancen.

I Danmark har den faglige organisation Lederne spurgt medlemmerne, om de forventer, at deres virksomhed vil benytte sig mere af hjemmearbejde. Det svarer 49 procent ja til.

Spørger man medarbejderne, varierer svarene til gengæld en hel del. I den Analyse Danmark-undersøgelse, som Claus Rosenstand henviser til, vil hele 84 procent i varierende omfang arbejde mere hjemmefra. Andre undersøgelser viser dog en markant mindre tilslutning. Se figur 2.

”På trods af at coronaen er et meget grimt bagtæppe, skal vi huske at høste de positive erfaringer, der er opnået,” siger Claus Rosenstand. 

Der er formentlig ingen tvivl om, at coronakrisen har virket som en katalysator for hjemmearbejde, og at mange virksomheder vil opfordre flere medarbejdere til at arbejde hjemmefra oftere, ikke mindst fordi det kan forbedre både produktivitet og kvalitet. 

Markant fald i pendling under corona

De ændrede arbejdsmønstre har også ændret trafikmønsteret på danske veje og jernbaner. 

”Der er sket et markant fald i kørslen fra hjem til arbejde i både marts og april. Samfundet er ikke gået i stå, men pendlingen lå under det, vi oplever i en normal sommermåned,” siger Jeppe Rich, der er professor ved DTU Transport.

Spørgsmålet er bare, hvor lang tid pendlingen vil holde sig under det niveau, vi havde før coronakrisen.

Jeppe Richs vurdering er, at effekten over tid vil blive mindre og mindre. Bilen er så attraktivt et tilvalg for langt de fleste, at der skal meget til, før danskerne holder sig fra rattet. Den vurdering er der enighed om hos de fire eksperter, Mandag Morgen har talt med.

Det er i al fald sådan, at bilparken i Danmark vokser med 50.000 biler om året. Det bliver til en halv million ekstra biler på ti år. I begyndelsen af 2020 var der 2,65 millioner biler i Danmark.

Et regnestykke kan eksemplificere sammenhængen mellem hjemmearbejde og trængsel i myldretiden. 
Hjemmearbejdet skal vinde meget frem, hvis det for alvor skal påvirke pendlingen til og fra arbejde. 

De forskellige undersøgelser af medarbejdernes forventninger til hjemmearbejdet efter corona viser, at mindst hver fjerde dansker forventer at arbejde mere hjemme. Hvis det ender sådan, at hver fjerde lønmodtager for eksempel arbejder hjemme én ekstra dag om ugen, vil det betyde, at trafikken til og fra arbejde falder med omkring fem procent om dagen. 

Trafikkens jernhårde naturlov

Et dagligt fald i trafikken på fem procent ser da ud af noget, men her spiller en af trafikkens jernhårde love ind.

”Jeg tror sagtens, faldet kan mærkes på trængslen. Men der er en tendens til, at ny kapacitet meget hurtigt fyldes ud igen. Det bliver simpelthen mere attraktivt for borgerne at tage bilen ind på arbejde, hvis der er mindre trængsel på vejen, og derfor er vi hurtigt tilbage ved det gamle trængselsniveau,” siger lektor emeritus i trafikplanlægning og trafikpolitik ved Roskilde Universitet, Per Homann Jespersen.

Heller ikke økonomiprofessor ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau tror på en blivende effekt.

”Hvis det for alvor skulle mærkes, skal der virkelig ske store ændringer i danskernes hjemmearbejde. Ellers er der tale om så lille et fald, at det hurtigt bliver indhentet af den sædvanlige årlige vækst i trafikken,” siger han.

Vejdirektoratet holder nøje øje med, hvordan trafikken udvikler sig. På Køge Bugt-motorvejen syd for København er trafikken op gennem nullerne steget med cirka 3,5 procent om året. Det samme gælder for trafikken hen over Lillebælt, mens trafikken på Vejlefjordmotorvejen er steget med 4,5 procent om året.

Hvis den udvikling skal vendes og ikke bare stoppes for et enkelt år eller måske to, er det ikke bare hver fjerde lønmodtager, der skal arbejde hjemme en ekstra dag om ugen. Andelen skal langt højere op, før det – måske – fører til mindre biltrafik til og fra arbejde – og mindre udledning af CO2.

Allerede nu er bilerne dog i stort tal vendt tilbage på de store indfaldsveje til byerne. Uge for uge kan Vejdirektoratet se, at trafikken på motorvejene er stigende. Under coronakrisen var biltrafikken nede med et minus på 48 procent, i begyndelsen af juni var minusset reduceret til kun 9 procent.

Kollektiv trafik i knibe

Udviklingen ser noget anderledes for den kollektive trafik. Også her er der sket et markant fald i antallet af passagerer under coronakrisen. Men faldet bryder ikke med de seneste års udvikling, som det er tilfældet for bilerne, men fortsætter den.

Allerede op til coronakrisen satte stadigt flere danskere sig ind i bilerne og færre ind i busser og tog.

”De fleste mennesker synes, det er mere behagelig og praktisk at køre rundt i sin egen bil i stedet for at tjekke køreplaner og indrette sig efter, hvornår bussen eller toget kører. For den kollektive trafik er det store problem også, at bilerne er blevet billigere. Har man først købt sig en bil, er det ikke så dyrt at bruge den,” siger Mogens Fosgerau. 

Samtidig er det blevet billigere at købe en bil. Gennem de seneste ti år er prisen på biler faldet, mens prisen for at tage bussen eller toget er steget. Se figur 3.

Transportministeriet konstaterer i sit ’Serviceeftersyn af jernbanen’ fra maj, at mange års manglende investeringer i jernbanen har betydet, at der i dag ikke er “et attraktivt, moderne togtilbud, som kan konkurrere med bilen, der i de senere år er blevet et stadig billigere og – i kraft af udbygningen med motorveje – også hurtigere alternativ.”

I serviceeftersynet peger ministeriet på, at passagererne kører mere i tog i vores tre nabolande, Norge, Sverige og Tyskland.

For den kollektive trafik er det altså galt med jernbanen og særligt galt med busserne. Det er ekstra alvorligt, fordi busserne hvert år transporterer mere end tre gange så mange passagerer som metro, S-tog og tog tilsammen. I et for den kollektive trafik lidt dystert billede er det kun metroen, der for alvor oplever en fremgang. Se figur 4 og 5.

Hvor trafikken på vejene er på vej tilbage og er på vej op til niveauet fra før coronakrisen, ser det helt anderledes ud for den kollektive trafik. I en beregning for Mandag Morgen vurderer Danske Regioner, at trafikken med busser og lokaltog ved årsskiftet kun vil være oppe på mellem 60 og 85 procent af niveauet fra før corona. I 2022 kan andelen være oppe på mellem 90 og 95 procent.

”Jeg gætter på, at passagererne tøver, fordi de er nervøse for at blive smittet. Den tøven vil være der længe, måske helt frem til der kommer en troværdig behandling eller en vaccine for corona,” siger Mogens Fosgerau. 

Mere end hver tredje ejer ikke en bil

Når nu coronakrisen kan have sat ekstra blus under den kollektive trafiks problemer, er det værd at huske på, at en meget stor gruppe danskere stadig ikke har købt sig en bil. I det store regnestykke er der også noget, der ligner en social dimension.

”Den kollektive trafik har en særlig udfordring lige nu, fordi passagertallet er faldet så drastisk, og så er der færre til at deles om regningen. Men selv om flere har fået råd til at købe sig en bil, er der stadig omkring 40 procent af befolkningen, der ikke har en bil. Derfor er det fortsat rimeligt at opretholde et godt kollektivt tilbud i Danmark,” siger Harry Lahrmann, lektor ved Sektionen for Veje, Trafik og Transport ved Aalborg Universitet. Se figur 6.

Og så begynder det at blive svært.

For det er langtfra gratis at opretholde det, Harry Lahrmann kalder et godt kollektivt tilbud.  
Danske Regioner vurderer, at faldet i indtægter på grund af coronakrisen vil nå op på næsten 1,5 milliarder kroner.

Selv om en del passagerer vil vende tilbage til busserne og togene næste år og særligt næste år igen, vil der stadig være mindre indtægter at gøre godt med helt frem til i det mindste 2022. Og altså også en ekstraregning, hvis regioner og kommuner vælger at opretholde det nuværende tilbud, som vi kender det i dag.

Det vil de måske heller ikke.

”På sigt er jeg bekymret for, hvordan vi kan opretholde en attraktiv kollektiv trafik. Hvis ikke vi inden alt for længe vender tilbage til en vis normalitet, eller staten kompenserer os for tabet gennem en længere periode, bliver vi nødt til at reducere omfanget af tilbuddene,” siger Ulla Astman, der er formand for Region Nord og 1. næstformand for Danske Regioner.

Hun er helt på det rene med, at reduktioner mere har karakter af nødværge, fordi det i sig selv kan gøre den kollektive trafik mindre attraktiv. Derfor forudser hun et sporskifte for den kollektive trafik.

”Under alle omstændigheder, skal vi tænke kollektiv trafik mindre som store busser med faste afgange og mere indrette fleksible løsninger, der passer til borgernes behov,” siger hun.

Lige nu afprøves en række forskellige muligheder for at skabe en mere fleksibel kollektiv trafik. Enkelte kommuner forsøger sig som i Albertslund og Aalborg med selvkørende busser. Også DTU i Lyngby lægger asfalt til den type forsøg.  

Næsten alle kommuner har i en årrække tilbudt Flextrafik eller Plustur. Udviklingen medfører nu, at borgere kan bestille en flextur med stadigt kortere varsel. I nogle kommuner er varslet kun to timer, før han eller hun bliver hentet på adressen. Det er ikke helt det samme som en taxa, men snarere en lille, mere personlig bustransport.

”Der bliver kørt, når der er brug for det, og det er til helt andre priser end en taxa. Vi skal have mere fleksibilitet for færre penge i stedet for at lade meget tomme busser køre rundt i landdistrikterne,” siger Ulla Astman. 
Den udvikling er allerede i gang, men Ulla Astman forventer, at coronakrisen vil sætte skub i den.

”Vi skal hjælpe borgerne til en god hverdag. Det vil nogle gange være på en anden måde, end vi normalt har tænkt kollektiv trafik med faste afgange og store busser,” siger hun.

Det er altså tvivlsomt, om danskernes nyvundne gejst for hjemmearbejde vil føre til varige fald i pendlingen. Men coronakrisen kan skubbe til en nytænkning af den kollektive trafik, der potentielt kan lette trængslen på vejene og få CO2-udledningerne til at falde.



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE
Forrige artikel Design af en uperfekt fremtid Design af en uperfekt fremtid Næste artikel Gense: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet? Gense: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.