Klogere børn for færre timer

Ny bevægelse for selvlæring udfordrer skolens monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation. I fremtiden skal vores børns kompetencer udvikles i en lang række forskellige miljøer og på tidspunkter, som ligger uden for 8-16.

Debatten om lærernes arbejdstid spidser voldsomt til i disse dage og truer med at aflyse den længe ventede folkeskolereform. Regeringens plan om at uddanne den dygtigste generation nogensinde står og falder med, om lærerne går med til at flytte timer fra forberedelse til undervisning.

Timetallet er blevet den afgørende parameter i indsatsen for at reformere og nytænke den danske folkeskole. Eller sat på spidsen: Uden flere undervisningstimer må de danske forældre fortsat finde sig i, at poderne klarer sig utilfredsstillende i OECD’s PISA-test.

Vi har i snart mange år lagt ører til, at den danske folkeskole er for slap. Ungerne har for få timer, og det boglige niveau er for lavt. Som journalist har jeg selv været med til at bære den opfattelse frem, og nu har regeringen besluttet, at der skal flere timer på skemaet i dansk og matematik.

Men hvad nu, hvis vores diagnose af folkeskolen er forkert? Hvis udfordringen med at styrke elevernes uddannelsesniveau slet ikke hænger sammen med, hvor mange timer lærerne underviser?

Jeg stødte for nylig på en midaldrende, indisk uddannelsesprofessor, og han har fået mine øjne op for, at den største fejl ved det danske skolesystem muligvis ikke er antallet af timer, men nærmere den altdominerende og meget snævre opfattelse, at læring kun kan finde sted i skoleregi med en uddannet underviser ved tavlen.

Læring uden lærere og klasseværelser

Professoren hedder Sugata Mitra og modtog for nylig, og som den første nogensinde, den prestigefyldte TED Talk-pris 2013 på 1 million dollar for sine eksperimenter med børn og læring. Vel at mærke eksperimenter, der ifølge en lang række toneangivende medier som Forbes og Huffington Post vil revolutionere den måde, vi tænker børns uddannelse på.

De sidste ti år har Mitra fået et stort antal børn til at tage svær viden til sig trods et dårligt fagligt udgangspunkt. Det er sket gennem en lang række eksperimenter foretaget fra Indiens fattigste slumbyer til britiske provinsbyer, hvor børnene minder meget om de danske.

Følg Ida Strand

I en af sine populære TED Talks, der er set mere end 1,3 millioner gange på YouTube, fortæller han om en gruppe 12-årige tamilsktalende børn fra en fattig sydindisk by. På blot to måneder fik de tilegnet sig avanceret viden om bioteknologi på et niveau, der svarer til niveauet på de bedste indiske privatskoler. Og det, selv om materialet var på engelsk og dermed et fremmedsprog.

De opsigtsvækkende resultater er opnået uden brug af lærere, undervisningstimer eller klasselokaler, men ved at sætte børnene sammen i mindre, selvorganiserende grupper og give dem adgang til internettet.

Se et af Mitras oplæg på Ted Talks her.

Det grundlæggende udgangspunkt for Mitras studier er, at børn er motiveret af valg og af de interesser, som de deler med deres venner. Ved at sætte børn i grupper tvinges de til at tale sammen og reflektere på en måde, så viden hænger bedre fast. Forældre til computerspilsramte børn – vel at mærke de forældre, der lader sig begejstre over børnenes dedikation – kender effekten fra platformsspil, hvor børn samarbejder i cyberspace om en fælles mission.

Når læringsprocessen styres af børnene selv frem for en lærers undervisningsplan, styrker det børnenes motivation og dermed også indlæringen. Børnene lærer at reflektere og løse problemer på et højt niveau. Kompetencer, der ifølge Mitra er svære at opdyrke i den traditionelle måde at tænke skole på. Som han retorisk spørger i et af sine oplæg: “Hvis det findes på Google, hvorfor så bruge tid på at stoppe det ind i dit hoved?”

Flere timer er ikke nok

En anden vigtig pointe fra Mitras studier er, at børn kan tilegne sig kompliceret stof alle steder på alle tidspunkter, så længe de kan interagere i grupper og har adgang til cyberspace. En gruppe børn fra Hyderabad har f.eks. lært matematik uden for skoletiden ved at samles om offentlige computere opstillet rundt om i byen. En stor øjenåbner for alle os, der gennem årene har adopteret et tunnelsyn, der gør skolen og klasselokalet til det altoverskyggende centrum for indlæring.

Hvorfor kan en stor del af denne læring ikke lige så godt finde sted på andre tidspunkter og uden for skolens rammer – derhjemme, hos kammeraterne og rundt omkring i det offentlige rum?

[quote align="right" author=""]De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.[/quote]

Et af Mitras nyere eksperimenter hedder Nanny Cloud. Via nettet bruger 600 frivillige britiske bedstemødre hver en time på at møde børn i den virtuelle sky for gennem debat og diskussion at lære dem om forskellige emner.

Det er et godt eksempel på de store uudnyttede potentialer, der ligger i at tænke læring som en bevægelse, der rækker langt ud over skolen og de professionelt uddannede lærere. Tænk på, hvad vi i Danmark kunne få ud af at aktivere den store ressource af pensionister, der trods deres alder stadig kan lære rigtig meget fra sig?

Mitras studier har potentiale til at sætte gang i en større og for Danmarks vedkommende tiltrængt bevægelse for at gøre op med et forældet syn på vores skoler, og hvad det vil sige at tilegne sig viden. En debat, der indtil nu har været kogt ind til at handle om flere timer på skemaet.

Men hvad nu, hvis den formel, der skal til for at gøre de danske børn klogere, hverken indeholder flere lærere eller undervisningstimer, men derimod en køreplan for bedre at udnytte de danske skoleelevers eminente evne til selv at tilegne sig viden?

Den berømte science fiction-forfatter Arthur C. Clark har udtalt, at ”en lærer, der kan erstattes af en maskine, bør erstattes”. De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.

Skolerne skal være omdrejningspunkt for uddannelse, men langtfra det eneste sted. Vi får kun den dygtigste generation nogensinde, hvis vi lærer at acceptere selvlæring, ikke som et begreb, der tages i brug, når skolen løber tør for vikartimer i budgettet, men som en enorm ressource, som vores børn selv besidder, når de bringes sammen og får adgang til cyberspace.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel 20 procent bedre og 20 procent billigere Næste artikel Sænk energiforbruget – ikke afgifterne

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.