Klogere børn for færre timer

Ny bevægelse for selvlæring udfordrer skolens monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation. I fremtiden skal vores børns kompetencer udvikles i en lang række forskellige miljøer og på tidspunkter, som ligger uden for 8-16.

Debatten om lærernes arbejdstid spidser voldsomt til i disse dage og truer med at aflyse den længe ventede folkeskolereform. Regeringens plan om at uddanne den dygtigste generation nogensinde står og falder med, om lærerne går med til at flytte timer fra forberedelse til undervisning.

Timetallet er blevet den afgørende parameter i indsatsen for at reformere og nytænke den danske folkeskole. Eller sat på spidsen: Uden flere undervisningstimer må de danske forældre fortsat finde sig i, at poderne klarer sig utilfredsstillende i OECD’s PISA-test.

Vi har i snart mange år lagt ører til, at den danske folkeskole er for slap. Ungerne har for få timer, og det boglige niveau er for lavt. Som journalist har jeg selv været med til at bære den opfattelse frem, og nu har regeringen besluttet, at der skal flere timer på skemaet i dansk og matematik.

Men hvad nu, hvis vores diagnose af folkeskolen er forkert? Hvis udfordringen med at styrke elevernes uddannelsesniveau slet ikke hænger sammen med, hvor mange timer lærerne underviser?

Jeg stødte for nylig på en midaldrende, indisk uddannelsesprofessor, og han har fået mine øjne op for, at den største fejl ved det danske skolesystem muligvis ikke er antallet af timer, men nærmere den altdominerende og meget snævre opfattelse, at læring kun kan finde sted i skoleregi med en uddannet underviser ved tavlen.

Læring uden lærere og klasseværelser

Professoren hedder Sugata Mitra og modtog for nylig, og som den første nogensinde, den prestigefyldte TED Talk-pris 2013 på 1 million dollar for sine eksperimenter med børn og læring. Vel at mærke eksperimenter, der ifølge en lang række toneangivende medier som Forbes og Huffington Post vil revolutionere den måde, vi tænker børns uddannelse på.

De sidste ti år har Mitra fået et stort antal børn til at tage svær viden til sig trods et dårligt fagligt udgangspunkt. Det er sket gennem en lang række eksperimenter foretaget fra Indiens fattigste slumbyer til britiske provinsbyer, hvor børnene minder meget om de danske.

Følg Ida Strand

I en af sine populære TED Talks, der er set mere end 1,3 millioner gange på YouTube, fortæller han om en gruppe 12-årige tamilsktalende børn fra en fattig sydindisk by. På blot to måneder fik de tilegnet sig avanceret viden om bioteknologi på et niveau, der svarer til niveauet på de bedste indiske privatskoler. Og det, selv om materialet var på engelsk og dermed et fremmedsprog.

De opsigtsvækkende resultater er opnået uden brug af lærere, undervisningstimer eller klasselokaler, men ved at sætte børnene sammen i mindre, selvorganiserende grupper og give dem adgang til internettet.

Se et af Mitras oplæg på Ted Talks her.

Det grundlæggende udgangspunkt for Mitras studier er, at børn er motiveret af valg og af de interesser, som de deler med deres venner. Ved at sætte børn i grupper tvinges de til at tale sammen og reflektere på en måde, så viden hænger bedre fast. Forældre til computerspilsramte børn – vel at mærke de forældre, der lader sig begejstre over børnenes dedikation – kender effekten fra platformsspil, hvor børn samarbejder i cyberspace om en fælles mission.

Når læringsprocessen styres af børnene selv frem for en lærers undervisningsplan, styrker det børnenes motivation og dermed også indlæringen. Børnene lærer at reflektere og løse problemer på et højt niveau. Kompetencer, der ifølge Mitra er svære at opdyrke i den traditionelle måde at tænke skole på. Som han retorisk spørger i et af sine oplæg: “Hvis det findes på Google, hvorfor så bruge tid på at stoppe det ind i dit hoved?”

Flere timer er ikke nok

En anden vigtig pointe fra Mitras studier er, at børn kan tilegne sig kompliceret stof alle steder på alle tidspunkter, så længe de kan interagere i grupper og har adgang til cyberspace. En gruppe børn fra Hyderabad har f.eks. lært matematik uden for skoletiden ved at samles om offentlige computere opstillet rundt om i byen. En stor øjenåbner for alle os, der gennem årene har adopteret et tunnelsyn, der gør skolen og klasselokalet til det altoverskyggende centrum for indlæring.

Hvorfor kan en stor del af denne læring ikke lige så godt finde sted på andre tidspunkter og uden for skolens rammer – derhjemme, hos kammeraterne og rundt omkring i det offentlige rum?

[quote align="right" author=""]De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.[/quote]

Et af Mitras nyere eksperimenter hedder Nanny Cloud. Via nettet bruger 600 frivillige britiske bedstemødre hver en time på at møde børn i den virtuelle sky for gennem debat og diskussion at lære dem om forskellige emner.

Det er et godt eksempel på de store uudnyttede potentialer, der ligger i at tænke læring som en bevægelse, der rækker langt ud over skolen og de professionelt uddannede lærere. Tænk på, hvad vi i Danmark kunne få ud af at aktivere den store ressource af pensionister, der trods deres alder stadig kan lære rigtig meget fra sig?

Mitras studier har potentiale til at sætte gang i en større og for Danmarks vedkommende tiltrængt bevægelse for at gøre op med et forældet syn på vores skoler, og hvad det vil sige at tilegne sig viden. En debat, der indtil nu har været kogt ind til at handle om flere timer på skemaet.

Men hvad nu, hvis den formel, der skal til for at gøre de danske børn klogere, hverken indeholder flere lærere eller undervisningstimer, men derimod en køreplan for bedre at udnytte de danske skoleelevers eminente evne til selv at tilegne sig viden?

Den berømte science fiction-forfatter Arthur C. Clark har udtalt, at ”en lærer, der kan erstattes af en maskine, bør erstattes”. De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.

Skolerne skal være omdrejningspunkt for uddannelse, men langtfra det eneste sted. Vi får kun den dygtigste generation nogensinde, hvis vi lærer at acceptere selvlæring, ikke som et begreb, der tages i brug, når skolen løber tør for vikartimer i budgettet, men som en enorm ressource, som vores børn selv besidder, når de bringes sammen og får adgang til cyberspace.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel 20 procent bedre og 20 procent billigere Næste artikel Sænk energiforbruget – ikke afgifterne

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.