Klogere børn for færre timer

Ny bevægelse for selvlæring udfordrer skolens monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation. I fremtiden skal vores børns kompetencer udvikles i en lang række forskellige miljøer og på tidspunkter, som ligger uden for 8-16.

Debatten om lærernes arbejdstid spidser voldsomt til i disse dage og truer med at aflyse den længe ventede folkeskolereform. Regeringens plan om at uddanne den dygtigste generation nogensinde står og falder med, om lærerne går med til at flytte timer fra forberedelse til undervisning.

Timetallet er blevet den afgørende parameter i indsatsen for at reformere og nytænke den danske folkeskole. Eller sat på spidsen: Uden flere undervisningstimer må de danske forældre fortsat finde sig i, at poderne klarer sig utilfredsstillende i OECD’s PISA-test.

Vi har i snart mange år lagt ører til, at den danske folkeskole er for slap. Ungerne har for få timer, og det boglige niveau er for lavt. Som journalist har jeg selv været med til at bære den opfattelse frem, og nu har regeringen besluttet, at der skal flere timer på skemaet i dansk og matematik.

Men hvad nu, hvis vores diagnose af folkeskolen er forkert? Hvis udfordringen med at styrke elevernes uddannelsesniveau slet ikke hænger sammen med, hvor mange timer lærerne underviser?

Jeg stødte for nylig på en midaldrende, indisk uddannelsesprofessor, og han har fået mine øjne op for, at den største fejl ved det danske skolesystem muligvis ikke er antallet af timer, men nærmere den altdominerende og meget snævre opfattelse, at læring kun kan finde sted i skoleregi med en uddannet underviser ved tavlen.

Læring uden lærere og klasseværelser

Professoren hedder Sugata Mitra og modtog for nylig, og som den første nogensinde, den prestigefyldte TED Talk-pris 2013 på 1 million dollar for sine eksperimenter med børn og læring. Vel at mærke eksperimenter, der ifølge en lang række toneangivende medier som Forbes og Huffington Post vil revolutionere den måde, vi tænker børns uddannelse på.

De sidste ti år har Mitra fået et stort antal børn til at tage svær viden til sig trods et dårligt fagligt udgangspunkt. Det er sket gennem en lang række eksperimenter foretaget fra Indiens fattigste slumbyer til britiske provinsbyer, hvor børnene minder meget om de danske.

Følg Ida Strand

I en af sine populære TED Talks, der er set mere end 1,3 millioner gange på YouTube, fortæller han om en gruppe 12-årige tamilsktalende børn fra en fattig sydindisk by. På blot to måneder fik de tilegnet sig avanceret viden om bioteknologi på et niveau, der svarer til niveauet på de bedste indiske privatskoler. Og det, selv om materialet var på engelsk og dermed et fremmedsprog.

De opsigtsvækkende resultater er opnået uden brug af lærere, undervisningstimer eller klasselokaler, men ved at sætte børnene sammen i mindre, selvorganiserende grupper og give dem adgang til internettet.

Se et af Mitras oplæg på Ted Talks her.

Det grundlæggende udgangspunkt for Mitras studier er, at børn er motiveret af valg og af de interesser, som de deler med deres venner. Ved at sætte børn i grupper tvinges de til at tale sammen og reflektere på en måde, så viden hænger bedre fast. Forældre til computerspilsramte børn – vel at mærke de forældre, der lader sig begejstre over børnenes dedikation – kender effekten fra platformsspil, hvor børn samarbejder i cyberspace om en fælles mission.

Når læringsprocessen styres af børnene selv frem for en lærers undervisningsplan, styrker det børnenes motivation og dermed også indlæringen. Børnene lærer at reflektere og løse problemer på et højt niveau. Kompetencer, der ifølge Mitra er svære at opdyrke i den traditionelle måde at tænke skole på. Som han retorisk spørger i et af sine oplæg: “Hvis det findes på Google, hvorfor så bruge tid på at stoppe det ind i dit hoved?”

Flere timer er ikke nok

En anden vigtig pointe fra Mitras studier er, at børn kan tilegne sig kompliceret stof alle steder på alle tidspunkter, så længe de kan interagere i grupper og har adgang til cyberspace. En gruppe børn fra Hyderabad har f.eks. lært matematik uden for skoletiden ved at samles om offentlige computere opstillet rundt om i byen. En stor øjenåbner for alle os, der gennem årene har adopteret et tunnelsyn, der gør skolen og klasselokalet til det altoverskyggende centrum for indlæring.

Hvorfor kan en stor del af denne læring ikke lige så godt finde sted på andre tidspunkter og uden for skolens rammer – derhjemme, hos kammeraterne og rundt omkring i det offentlige rum?

[quote align="right" author=""]De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.[/quote]

Et af Mitras nyere eksperimenter hedder Nanny Cloud. Via nettet bruger 600 frivillige britiske bedstemødre hver en time på at møde børn i den virtuelle sky for gennem debat og diskussion at lære dem om forskellige emner.

Det er et godt eksempel på de store uudnyttede potentialer, der ligger i at tænke læring som en bevægelse, der rækker langt ud over skolen og de professionelt uddannede lærere. Tænk på, hvad vi i Danmark kunne få ud af at aktivere den store ressource af pensionister, der trods deres alder stadig kan lære rigtig meget fra sig?

Mitras studier har potentiale til at sætte gang i en større og for Danmarks vedkommende tiltrængt bevægelse for at gøre op med et forældet syn på vores skoler, og hvad det vil sige at tilegne sig viden. En debat, der indtil nu har været kogt ind til at handle om flere timer på skemaet.

Men hvad nu, hvis den formel, der skal til for at gøre de danske børn klogere, hverken indeholder flere lærere eller undervisningstimer, men derimod en køreplan for bedre at udnytte de danske skoleelevers eminente evne til selv at tilegne sig viden?

Den berømte science fiction-forfatter Arthur C. Clark har udtalt, at ”en lærer, der kan erstattes af en maskine, bør erstattes”. De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.

Skolerne skal være omdrejningspunkt for uddannelse, men langtfra det eneste sted. Vi får kun den dygtigste generation nogensinde, hvis vi lærer at acceptere selvlæring, ikke som et begreb, der tages i brug, når skolen løber tør for vikartimer i budgettet, men som en enorm ressource, som vores børn selv besidder, når de bringes sammen og får adgang til cyberspace.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel 20 procent bedre og 20 procent billigere Næste artikel Sænk energiforbruget – ikke afgifterne

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.