Klogere børn for færre timer

Ny bevægelse for selvlæring udfordrer skolens monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation. I fremtiden skal vores børns kompetencer udvikles i en lang række forskellige miljøer og på tidspunkter, som ligger uden for 8-16.

Debatten om lærernes arbejdstid spidser voldsomt til i disse dage og truer med at aflyse den længe ventede folkeskolereform. Regeringens plan om at uddanne den dygtigste generation nogensinde står og falder med, om lærerne går med til at flytte timer fra forberedelse til undervisning.

Timetallet er blevet den afgørende parameter i indsatsen for at reformere og nytænke den danske folkeskole. Eller sat på spidsen: Uden flere undervisningstimer må de danske forældre fortsat finde sig i, at poderne klarer sig utilfredsstillende i OECD’s PISA-test.

Vi har i snart mange år lagt ører til, at den danske folkeskole er for slap. Ungerne har for få timer, og det boglige niveau er for lavt. Som journalist har jeg selv været med til at bære den opfattelse frem, og nu har regeringen besluttet, at der skal flere timer på skemaet i dansk og matematik.

Men hvad nu, hvis vores diagnose af folkeskolen er forkert? Hvis udfordringen med at styrke elevernes uddannelsesniveau slet ikke hænger sammen med, hvor mange timer lærerne underviser?

Jeg stødte for nylig på en midaldrende, indisk uddannelsesprofessor, og han har fået mine øjne op for, at den største fejl ved det danske skolesystem muligvis ikke er antallet af timer, men nærmere den altdominerende og meget snævre opfattelse, at læring kun kan finde sted i skoleregi med en uddannet underviser ved tavlen.

Læring uden lærere og klasseværelser

Professoren hedder Sugata Mitra og modtog for nylig, og som den første nogensinde, den prestigefyldte TED Talk-pris 2013 på 1 million dollar for sine eksperimenter med børn og læring. Vel at mærke eksperimenter, der ifølge en lang række toneangivende medier som Forbes og Huffington Post vil revolutionere den måde, vi tænker børns uddannelse på.

De sidste ti år har Mitra fået et stort antal børn til at tage svær viden til sig trods et dårligt fagligt udgangspunkt. Det er sket gennem en lang række eksperimenter foretaget fra Indiens fattigste slumbyer til britiske provinsbyer, hvor børnene minder meget om de danske.

Følg Ida Strand

I en af sine populære TED Talks, der er set mere end 1,3 millioner gange på YouTube, fortæller han om en gruppe 12-årige tamilsktalende børn fra en fattig sydindisk by. På blot to måneder fik de tilegnet sig avanceret viden om bioteknologi på et niveau, der svarer til niveauet på de bedste indiske privatskoler. Og det, selv om materialet var på engelsk og dermed et fremmedsprog.

De opsigtsvækkende resultater er opnået uden brug af lærere, undervisningstimer eller klasselokaler, men ved at sætte børnene sammen i mindre, selvorganiserende grupper og give dem adgang til internettet.

Se et af Mitras oplæg på Ted Talks her.

Det grundlæggende udgangspunkt for Mitras studier er, at børn er motiveret af valg og af de interesser, som de deler med deres venner. Ved at sætte børn i grupper tvinges de til at tale sammen og reflektere på en måde, så viden hænger bedre fast. Forældre til computerspilsramte børn – vel at mærke de forældre, der lader sig begejstre over børnenes dedikation – kender effekten fra platformsspil, hvor børn samarbejder i cyberspace om en fælles mission.

Når læringsprocessen styres af børnene selv frem for en lærers undervisningsplan, styrker det børnenes motivation og dermed også indlæringen. Børnene lærer at reflektere og løse problemer på et højt niveau. Kompetencer, der ifølge Mitra er svære at opdyrke i den traditionelle måde at tænke skole på. Som han retorisk spørger i et af sine oplæg: “Hvis det findes på Google, hvorfor så bruge tid på at stoppe det ind i dit hoved?”

Flere timer er ikke nok

En anden vigtig pointe fra Mitras studier er, at børn kan tilegne sig kompliceret stof alle steder på alle tidspunkter, så længe de kan interagere i grupper og har adgang til cyberspace. En gruppe børn fra Hyderabad har f.eks. lært matematik uden for skoletiden ved at samles om offentlige computere opstillet rundt om i byen. En stor øjenåbner for alle os, der gennem årene har adopteret et tunnelsyn, der gør skolen og klasselokalet til det altoverskyggende centrum for indlæring.

Hvorfor kan en stor del af denne læring ikke lige så godt finde sted på andre tidspunkter og uden for skolens rammer – derhjemme, hos kammeraterne og rundt omkring i det offentlige rum?

[quote align="right" author=""]De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.[/quote]

Et af Mitras nyere eksperimenter hedder Nanny Cloud. Via nettet bruger 600 frivillige britiske bedstemødre hver en time på at møde børn i den virtuelle sky for gennem debat og diskussion at lære dem om forskellige emner.

Det er et godt eksempel på de store uudnyttede potentialer, der ligger i at tænke læring som en bevægelse, der rækker langt ud over skolen og de professionelt uddannede lærere. Tænk på, hvad vi i Danmark kunne få ud af at aktivere den store ressource af pensionister, der trods deres alder stadig kan lære rigtig meget fra sig?

Mitras studier har potentiale til at sætte gang i en større og for Danmarks vedkommende tiltrængt bevægelse for at gøre op med et forældet syn på vores skoler, og hvad det vil sige at tilegne sig viden. En debat, der indtil nu har været kogt ind til at handle om flere timer på skemaet.

Men hvad nu, hvis den formel, der skal til for at gøre de danske børn klogere, hverken indeholder flere lærere eller undervisningstimer, men derimod en køreplan for bedre at udnytte de danske skoleelevers eminente evne til selv at tilegne sig viden?

Den berømte science fiction-forfatter Arthur C. Clark har udtalt, at ”en lærer, der kan erstattes af en maskine, bør erstattes”. De færreste vil nok argumentere for, at vi kan undvære skolen eller lærerne. Men tiden er inde til at udfordre deres monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation.

Skolerne skal være omdrejningspunkt for uddannelse, men langtfra det eneste sted. Vi får kun den dygtigste generation nogensinde, hvis vi lærer at acceptere selvlæring, ikke som et begreb, der tages i brug, når skolen løber tør for vikartimer i budgettet, men som en enorm ressource, som vores børn selv besidder, når de bringes sammen og får adgang til cyberspace.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel 20 procent bedre og 20 procent billigere Næste artikel Sænk energiforbruget – ikke afgifterne

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.