Ud for Børne-, Idræt og Sundhedshuset på Høgevej i Aarhus kan beboerne fra områdets bebyggelser nu sætte spaden i jorden og grave i deres små køkkenhaver i det, der for nyligt er blevet til lommeparken Frydenlund.

For bare få måneder siden var Frydenlundsparken ikke andet end en velklippet græsplæne, eller et eksempel på de mange ”grønne ørkener”, tekniske forvaltninger i kommuner over hele landet holder pæne og øde, som Jacob Erdmann beskriver det.

Jacob Erdmann er foreningsudvikler i Frydenlund og er ansat i et samarbejde mellem DGI Østjylland og to af kommunens seks magistratsafdelinger, der er gået sammen om at betale hans løn.

Sammen med Sara Cruse Cox, der arbejder som strategisk grøn brobygger i Aarhus Kommune,  har han haft mere end bare en finger med i spillet i den proces, der har forvandlet græsplænerne til nyttehaver, legeplads, parkouranlæg, naturfitness og en nybygget basketballbane. 

”Vi arbejder med at udvikle og skabe nye foreninger og fællesskaber i Frydenlund-området, og hvordan vi sammen med dem får beboerne i området til at bevæge sig mere,” siger han. 

Udviklingen af fællesskaber begynder med samtaler, dialoger, borgermøder, og hvad man nu ellers kalder de samtalerum, hvor borgerne får mulighed for at bidrage med deres ideer til den lokale byudvikling.

”Den lille park er tilpasset borgernes ønsker, så vi ikke bare laver en park, som vi tror, folk vil bruge, men en, som de selv har været med til at udvikle. Det er de små køkkenhaver et godt eksempel på. Jeg håber, de kan skabe noget af den stemning, der findes i mange kolonihaver, hvor beboerne mødes til en snak over hækken eller måske ved et fælleshus,” siger Sara Kruse Cox.

Håbet er, at lommeparken ikke bare lægger op til den slags uformelle fællesskaber, men også mere formelle fællesskaber, hvor foreningerne i området byder ind med aktiviteter.

”Vi laver camps i den lille park sammen med foreninger i området, så børnene for eksempel lærer at spille basketball og fortsætter på streetbanen i parken bagefter,,” siger Jacob Erdmann.

Folkesundhed i alle aktiviteter

Lommeparken er en af Aarhus Kommunes initiativer for at fremme folkesundheden. Det er der endda meget gode grunde til.

Flere og flere skolebørn i folkeskolens højeste klasser er overvægtige. Ser man på tal fra den seneste profil over danskernes sundhed, halter folkesundheden ikke kun for børnene, men også for de voksne.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at alle borgere over 18 år er fysisk aktive ved moderat intensitet i mindst 150 minutter per uge. Det er kun hver anden aarhusianer i dag, så målt på det parameter ligger aarhusianerne under gennemsnittet blandt borgerne i Danmarks 98 kommuner.

I arbejdet med at udvikle lommeparken i Frydenlund har de forskellige magistratsafdelinger budt ind med meget forskellige ”redskaber”. 

Omlægningen af den lille park er for eksempel finansieret af midler taget fra et års normal drift af parken. Tidligere klippede kommunen både græs og omkransende hække flere gange om året. Nu er græsplænen og de mørke hække væk, og hvor der ikke er køkkenhaver, legeplads eller idrætsfaciliteter er der udlagt arealer til vilde blomster.

Økonomisk set er håbet, at der skal bruges færre midler til den løbende vedligeholdelse af området.

Folkesundhed på jobcentrene

Den lille park er et eksempel på, at folkesundhed ikke bare er en almindelig sundhedsopgave, mener rådmanden for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Christian Budde (V).

Det kunne ellers være naturligt at forankre arbejdet med folkesundhed i netop hans afdeling.

”Folkesundheden er ikke bare min ’hovedpine’ og ikke bare en enkelt forvaltnings opgave. Vi skal tænke folkesundhed ind i alle forvaltningers praksis,” siger han.

Det er blandt andet derfor, at han, sammen med både politikere og  embedsmænd netop har besøgt Aarhus’ norske venskabskommune, Bergen, for at hente inspiration fra deres arbejde med folkesundheden. I Norge er folkesundheden forankret i en særlig lovgivning, der både giver kommunen ansvar for folkesundhed og tydeliggør, at det ansvar gælder for alle afdelinger i en kommunal forvaltning.

Christian Budde ønsker sig noget tilsvarende i Danmark.

”Nede på jobcentrene kan arbejdet med borgernes sundhed være afgørende. Nogle kommer måske ikke i beskæftigelse på grund af problemer med helbredet, og her kan bevægelse eller nye kostvaner måske forkorte vejen til arbejdsmarkedet,” siger Christian Budde.

Netop bevægelse er på dagsordenen, når byens fem rådmænd mødes i denne uge. Christian Budde håber, det ender med en fælles bevægelsesplan, der forpligter alle afdelinger til at arbejde med tiltag, der inspirerer til og fremmer muligheden for, at borgerne bevæger sig mere.

Fra aktivitetscentre for ældre til folkehuse

For Christian Budde betyder arbejdet med folkesundheden både, at aktiviteter og tilbud skal nytænkes, og at kommunen får en anden rolle end hidtil. Det gælder både for de aktiviteter, folkehusene kan rumme, og for kommunens rolle.

”Som kommune skal vi være playmakere og udvikle fysiske rammer for nye typer aktiviteter for borgerne,” siger han.

Her er lommeparken i Frydenlund og Jacob Erdmanns arbejde med at udvikle fællesskaber og foreninger i parken et godt eksempel.

Christian Budde har også et andet eksempel. I dag findes der 37 lokalcentre i kommunen, der først og fremmest har tilbud målrettet byens seniorer.

”Vi vil gerne gentænke lokalcentrene, så de ikke kun indeholder muligheder og tilbud for de ældste, men så der også er træningsfaciliteter og en cafe, hvor borgerne kan få et måltid mad til en fornuftig pris, og hvor kosten har en grønnere profil end det, man ellers kan finde. Vi skal også invitere civilsamfundet indenfor, så de nærmest kvit og frit kan bruge faciliteterne,” siger han.

For ham skal lokalcentrene fremover være ”folkehuse”, hvor forskellige grupper af borgere kan mødes. Eksemplet med folkehusene er stort og strukturelt, men arbejdet med folkesundhed går helt ned i de små detaljer – eller rettere de små matrikler. For Christian Budde nævner også behovet for at nytænke brugen af asfalt.

”Vi skal tænke folkesundhed ind i vores bygninger og vores gårde. Der behøver ikke være asfalt over det hele, men vi kunne arbejde med et andet underlag, så man måske kan spille petanque eller fodbold med mindre hold end Superligaens 11 mand,” siger han.

Når græsset må betrædes, kan borgerne bedre røre sig.