Kom op af skyttegraven og skab sammenhæng

Der er en række centrale spørgsmål om sammenhæng, som ikke bare overses i debatten, men som forsømmes i ledelsen af den offentlige sektor. Det skyldes bl.a., at konsekvenserne af de svar, der kommer frem, udfordrer eksisterende holdninger og positioner, skriver Brian Daniel Jacobsen.

Lykken for medarbejderne i det offentlige er ikke nødvendigvis mere frihed og mindre styring, skrev jeg på denne plads i april. Pointen var, at styringen i det offentlige tager nye former, bl.a. fordi teknologien giver nye muligheder.

Det fik en læser, Peter Kjær, til at fare i blækhuset og forfatte et længere indlæg i kommentarsporet på mm.dk, der klandrer mig for at være en new public management-mand, der blindt følger skiftende ledelsestrends og absurd forsvarer dem. Som Peter Kjær skriver:

”Næh, Hr. BDJ – vi vil bare have lov til at træffe de professionelle prioriteringer selv.” Og ’vi’ skal forstås som frontmedarbejderne.

Jeg sad offline på et fly, da jeg læste Peter Kjærs replik, og derfor havde jeg god tid til refleksion. Det lette ville have været at tage 12 runders debat med paraderne oppe, men hvad nu hvis antager, at vi begge har lige ret eller lige uret i vores perspektiver? Hvad er det så udtryk for? Måske er vores meningsudveksling blot et symptom, der dækker over noget mere fundamentalt.

Jeg mener, at den er udtryk for, at der er nogle helt centrale spørgsmål om sammenhæng, som ikke bare overses i debatten, men som forsømmes i ledelsen af den offentlige sektor. At det forholder sig sådan, skyldes dels, at spørgsmålene ikke har endegyldige svar. Dels at konsekvenserne af de svar, der kommer frem, udfordrer eksisterende holdninger og positioner. Vi skal fokusere meget mere på sammenhæng.

Tre grundlæggende sammenhængskræfter

I det offentlige skal vi skabe sammenhængskraft på tværs af systemet og styrke samarbejdet, undgå suboptimering og kassetænkning. Vi skal skabe sammenhængskraft mellem fagligheder, lovkomplekser og praktisere helhedstænkning, så vi sikrer, at borgeren kommer i centrum. I regeringens kommende sammenhængsreform er der fokus på stordrift, effektivisering og fjernelsen af administrativt bøvl.

Sammenhæng som en vej til optimering, kan man vel sige. Men ikke noget, der tager fat på de grundlæggende årsager til den manglende sammenhæng. Det er symptombehandling, og den vil ikke skabe varig effekt.

Mit fokus er på en anden og mere grundlæggende sammenhæng, som der ledelsesmæssigt skal arbejdes med, hvis vi ikke ønsker en unødig hård udviklingsrejse samt kortvarige optimeringer.

Lad os derfor se på tre centrale sammenhænge.

1) Sammenhæng mellem teknologi og medarbejdere: Teknologi har altid været en del af vores samfund, men i dag går det langt hurtigere end tidligere, og teknologien ændrer konstant vores hverdag og måden, vi arbejder på. Vi ser de teknologiske forandringer hos hjemmehjælperen, i klasseværelset og på operationsstuen. Og udviklingen gavner den ældre, eleven og patienten uden at være umenneskelig.

Men den hastige teknologiske udvikling er også med til at skabe usikkerhed om, hvad der kommer til at ske, og hvilken indflydelse teknologien får på den enkelte medarbejders hverdag. Og det skaber forståeligt nok grobund for spekulationer og afstandtagen. Det er usikkerheden, der er den største udfordring. Det oplever jeg dagligt på alle niveauer og i alle funktioner i de organisationer, jeg bevæger mig i.

Lad mig komme med et eksempel fra en undersøgelse, vi – som optakt til årets Folkemøde – har gennemført. Med hjælp fra Epinion har vi spurgt 1.000 danskere i alderen 18-75, hvordan de forholder sig til ’forandring’. Helt overordnet viste undersøgelsen følgende:

  • Vi er klar over, at det forventes, at vi er parate til at tilpasse os forandringer. På arbejdspladsen, i hverdagen som forældre mv. F.eks. svarede 61 pct., at de ’I meget høj grad’ eller ’I høj grad’ oplevede denne forventning alene på arbejdspladsen. Ja, faktisk 80 pct., hvis ’I nogen grad’ medregnes.
  • Vi betragter os selv som værende ’omstillingsparate’. 45 pct. af de adspurgte svarede, at de ’I meget høj grad’ eller ’I høj grad’ betragter sig selv som omstillingsparate. Og ca. 80 pct., hvis ’I nogen grad’ medregnes.
  • Vi kan bedst lide tingene, som de plejer at være, og bryder os egentlig ikke om forandringer. 42 pct. svarede, at de reelt ikke brød sig om forandringer, og 50 pct., at de trives bedst, når tingene er, som de plejer. 64 pct. svarede, at de foretrækker at arbejde på en velkendt måde.

Og undersøgelsens resultater er i overvejende grad identiske på tværs af køn og aldersgrupper.

Man må ikke skamride sådanne resultater. Men undersøgelsen viser tydeligt behovet for at adressere nogle grundlæggende ting hos de fleste af os, ting, der gør os usikre og bekymrede. Og det, uanset om vi har tillært os, at det rigtige svar altid er at være ’forandringsparat’.

Basalt set må den øverste ledelse spørge sig selv, hvordan de klæder deres ledere og medarbejdere på; ikke bare til at være trygge ved, men også reelt motiverede for at leve under et konstant udviklingspres, når vores naturlige reaktion er præcis det modsatte.

Jeg ser derfor et stort behov for at skabe forståelse i hele organisationen for, hvordan teknologien kan påvirke arbejdet, og hvad det potentielt kan betyde for medarbejderne. Ledelserne skal svare på:

  • Hvad betyder teknologi potentielt for vores ydelser og måden, vi arbejder på?
  • Hvor kan vi forvente at blive påvirket først? Og i hvilket omfang?
  • Hvilke krav stiller det til os som organisation? For mig som leder og for medarbejderne?

2) Sammenhæng mellem borgerne og teknokraten: Der er også et udtalt behov for at skabe sammenhæng mellem de eksisterende og de nye fagligheder, som i stigende grad kommer til at sikre udviklingen og leverancen af den ’rigtige’ velfærdsydelse. Hvem har egentlig retten til at hævde at være den, der leverer værdi til borgeren? Er det borgeren, frontmedarbejderen, teknokraten, analytikeren? Svaret er ikke hverken eller, men derimod både og.

Vi ser ind i en fremtid, hvor det ikke længere er et spørgsmål om én profession, når det handler om at levere og udvikle velfærdsydelser. Vi skal derimod kombinere mange forskellige fagligheder, da det er i krydsfeltet mellem professionerne, at vi styrker sammenhængskraften og forståelsen for at udvikle velfærdsydelser til den enkelte borger. Billedet med de kolde og varme hænder er ikke bare trættende – det er falsk.

Sammenhængskraften er vigtig, da den grundlæggende handler om at levere bedre velfærd. Men det kræver, at vi er i stand til at bringe flere fagligheder i spil, også nye, som vi ikke regnede med.

Pointen er ikke, at alle skal kunne alt. Pointen er, at ekspertise er vigtigt – men monofaglighed til at løse velfærdsopgaven er passé. Man skal forberede sig på, at det at kunne bringe mange fagligheder i spil – og evne at arbejde på tværs af fagligheder på nye måder – er afgørende. Hvad enten det er i samarbejde med mennesker eller teknologi.

Jeg er overbevist om, at hvis vi fortsætter ad den vej, hvor embedsmænd, økonomer, jurister eller fagprofessionerne hver især hævder at vide bedst, så taber vi alle. Derfor er det centralt for den offentlige leder at arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvad er kernen i vores ydelse, og hvilken værdi leverer vi?
  • Hvordan afdækker vi borgerens/virksomhedens behov, og hvor kommer den viden fra?
  • Hvem bidrager til at levere kerneværdi til borgeren, og hvordan gør vi det bedst, sammen?

3) Sammenhæng mellem ledelse og leverance: I min forrige klumme skrev jeg, at leveringen af fremtidens velfærd kommer til at kræve en langt større grad af styring og ledelse. Det tror jeg, at Peter Kjær misforstår som flere måltal og detailkrav til den enkelte medarbejder. Det var ikke pointen. Tværtimod skal der være en større grad af beslutningsfrihed og handlekraft tættere på værdisituationen – for nu selv at falde i gryden med Djøf-udtryk. Selve værdien kan skabes af mange forskellige fagligheder, der krydser og overlapper hinanden, og ledelsen skal håndteres langt tættere på velfærdsproduktionen end tidligere.

Det stiller også krav til en anden måde at lede på. De offentlige ledere skal derfor arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan vi lede velfærdsleverancen i en hverdag, hvor flere beslutninger og prioriteringer sker tæt på borgeren?
  • Hvordan leder vi i en hverdag, hvor informationsmængden drastisk øges?
  • Hvordan leder vi i en hverdag, hvor man som leder og medarbejder hele tiden skal være beredt på at ændre sine arbejdsmåder?

Sidste forår kom Ledelseskommissionen med deres 13 teser, hvor kommissionen ganske fint beskriver, hvad man mener bør være kravene til den offentlige ledelse, og hvad der kræves af den enkelte leder, herunder f.eks.:

  • Lederens fokus på værdiskabelse for borgeren skaber retning, motivation og stolthed for medarbejderne og bedre resultater for borgerne.
  • Lederens blik for samarbejde med borgere, civilsamfund og virksomheder fører til bedre løsninger, legitimitet og samfundsværdi.
  • Mindre detaljeret styring giver plads til mere reel ledelse tæt på kerneopgaven.
  • Ledere skal turde løbe risici for at skabe fornyelse og innovation. Det kræver et reelt ledelsesrum og stor opbakning.

Men hvis Ledelseskommissionen ved offentliggørelsen af deres endelige anbefalinger ikke kommer tættere på, hvordan den enkelte leder reelt bliver klædt på til at udføre dette, ja, så bliver resultatet af deres arbejde blot endnu et i rækken af nye krav til ledernes kunnen – uden at forudsætningerne for at møde kravene forbedres. Og så er vi lige vidt.

Forvent ikke komplette svar

Det skal ikke være et formål i sig selv at finde det ultimativt udtømmende svar i de tre sammenhænge, for det findes ikke. Moving target er et grundvilkår, og dermed bliver svarene aldrig komplette. Spørgsmålene skal snarere ses som en løbende proces, der integreres i den daglige udvikling af organisationen, medarbejderne og ydelserne.

Som leder kan du lave en simpel test på din organisation ved at undersøge, om I drøfter ovenstående spørgsmål på alle niveauer. Drøfter I derimod stadig, om det skal være f.eks. teknologi eller medarbejdere, så er der et stykke vej endnu til erkendelsen af, at de ikke alene er hinandens forudsætninger, men i høj grad også overlapper.

Pointen er netop ikke at finde det endelige svar, men at forholde sig løbende til sammenhængene i organisationer. Det vil give et fælles billede og holdning til den retning, vi bevæger os i. Og det mindsker den usikkerhed og utryghed, der er den største barriere for, at både organisationer og mennesker kan forandre sig.

Forrige artikel Det blå postbud Det blå postbud Næste artikel Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.