Kom op af skyttegraven og skab sammenhæng

Der er en række centrale spørgsmål om sammenhæng, som ikke bare overses i debatten, men som forsømmes i ledelsen af den offentlige sektor. Det skyldes bl.a., at konsekvenserne af de svar, der kommer frem, udfordrer eksisterende holdninger og positioner, skriver Brian Daniel Jacobsen.

Lykken for medarbejderne i det offentlige er ikke nødvendigvis mere frihed og mindre styring, skrev jeg på denne plads i april. Pointen var, at styringen i det offentlige tager nye former, bl.a. fordi teknologien giver nye muligheder.

Det fik en læser, Peter Kjær, til at fare i blækhuset og forfatte et længere indlæg i kommentarsporet på mm.dk, der klandrer mig for at være en new public management-mand, der blindt følger skiftende ledelsestrends og absurd forsvarer dem. Som Peter Kjær skriver:

”Næh, Hr. BDJ – vi vil bare have lov til at træffe de professionelle prioriteringer selv.” Og ’vi’ skal forstås som frontmedarbejderne.

Jeg sad offline på et fly, da jeg læste Peter Kjærs replik, og derfor havde jeg god tid til refleksion. Det lette ville have været at tage 12 runders debat med paraderne oppe, men hvad nu hvis antager, at vi begge har lige ret eller lige uret i vores perspektiver? Hvad er det så udtryk for? Måske er vores meningsudveksling blot et symptom, der dækker over noget mere fundamentalt.

Jeg mener, at den er udtryk for, at der er nogle helt centrale spørgsmål om sammenhæng, som ikke bare overses i debatten, men som forsømmes i ledelsen af den offentlige sektor. At det forholder sig sådan, skyldes dels, at spørgsmålene ikke har endegyldige svar. Dels at konsekvenserne af de svar, der kommer frem, udfordrer eksisterende holdninger og positioner. Vi skal fokusere meget mere på sammenhæng.

Tre grundlæggende sammenhængskræfter

I det offentlige skal vi skabe sammenhængskraft på tværs af systemet og styrke samarbejdet, undgå suboptimering og kassetænkning. Vi skal skabe sammenhængskraft mellem fagligheder, lovkomplekser og praktisere helhedstænkning, så vi sikrer, at borgeren kommer i centrum. I regeringens kommende sammenhængsreform er der fokus på stordrift, effektivisering og fjernelsen af administrativt bøvl.

Sammenhæng som en vej til optimering, kan man vel sige. Men ikke noget, der tager fat på de grundlæggende årsager til den manglende sammenhæng. Det er symptombehandling, og den vil ikke skabe varig effekt.

Mit fokus er på en anden og mere grundlæggende sammenhæng, som der ledelsesmæssigt skal arbejdes med, hvis vi ikke ønsker en unødig hård udviklingsrejse samt kortvarige optimeringer.

Lad os derfor se på tre centrale sammenhænge.

1) Sammenhæng mellem teknologi og medarbejdere: Teknologi har altid været en del af vores samfund, men i dag går det langt hurtigere end tidligere, og teknologien ændrer konstant vores hverdag og måden, vi arbejder på. Vi ser de teknologiske forandringer hos hjemmehjælperen, i klasseværelset og på operationsstuen. Og udviklingen gavner den ældre, eleven og patienten uden at være umenneskelig.

Men den hastige teknologiske udvikling er også med til at skabe usikkerhed om, hvad der kommer til at ske, og hvilken indflydelse teknologien får på den enkelte medarbejders hverdag. Og det skaber forståeligt nok grobund for spekulationer og afstandtagen. Det er usikkerheden, der er den største udfordring. Det oplever jeg dagligt på alle niveauer og i alle funktioner i de organisationer, jeg bevæger mig i.

Lad mig komme med et eksempel fra en undersøgelse, vi – som optakt til årets Folkemøde – har gennemført. Med hjælp fra Epinion har vi spurgt 1.000 danskere i alderen 18-75, hvordan de forholder sig til ’forandring’. Helt overordnet viste undersøgelsen følgende:

  • Vi er klar over, at det forventes, at vi er parate til at tilpasse os forandringer. På arbejdspladsen, i hverdagen som forældre mv. F.eks. svarede 61 pct., at de ’I meget høj grad’ eller ’I høj grad’ oplevede denne forventning alene på arbejdspladsen. Ja, faktisk 80 pct., hvis ’I nogen grad’ medregnes.
  • Vi betragter os selv som værende ’omstillingsparate’. 45 pct. af de adspurgte svarede, at de ’I meget høj grad’ eller ’I høj grad’ betragter sig selv som omstillingsparate. Og ca. 80 pct., hvis ’I nogen grad’ medregnes.
  • Vi kan bedst lide tingene, som de plejer at være, og bryder os egentlig ikke om forandringer. 42 pct. svarede, at de reelt ikke brød sig om forandringer, og 50 pct., at de trives bedst, når tingene er, som de plejer. 64 pct. svarede, at de foretrækker at arbejde på en velkendt måde.

Og undersøgelsens resultater er i overvejende grad identiske på tværs af køn og aldersgrupper.

Man må ikke skamride sådanne resultater. Men undersøgelsen viser tydeligt behovet for at adressere nogle grundlæggende ting hos de fleste af os, ting, der gør os usikre og bekymrede. Og det, uanset om vi har tillært os, at det rigtige svar altid er at være ’forandringsparat’.

Basalt set må den øverste ledelse spørge sig selv, hvordan de klæder deres ledere og medarbejdere på; ikke bare til at være trygge ved, men også reelt motiverede for at leve under et konstant udviklingspres, når vores naturlige reaktion er præcis det modsatte.

Jeg ser derfor et stort behov for at skabe forståelse i hele organisationen for, hvordan teknologien kan påvirke arbejdet, og hvad det potentielt kan betyde for medarbejderne. Ledelserne skal svare på:

  • Hvad betyder teknologi potentielt for vores ydelser og måden, vi arbejder på?
  • Hvor kan vi forvente at blive påvirket først? Og i hvilket omfang?
  • Hvilke krav stiller det til os som organisation? For mig som leder og for medarbejderne?

2) Sammenhæng mellem borgerne og teknokraten: Der er også et udtalt behov for at skabe sammenhæng mellem de eksisterende og de nye fagligheder, som i stigende grad kommer til at sikre udviklingen og leverancen af den ’rigtige’ velfærdsydelse. Hvem har egentlig retten til at hævde at være den, der leverer værdi til borgeren? Er det borgeren, frontmedarbejderen, teknokraten, analytikeren? Svaret er ikke hverken eller, men derimod både og.

Vi ser ind i en fremtid, hvor det ikke længere er et spørgsmål om én profession, når det handler om at levere og udvikle velfærdsydelser. Vi skal derimod kombinere mange forskellige fagligheder, da det er i krydsfeltet mellem professionerne, at vi styrker sammenhængskraften og forståelsen for at udvikle velfærdsydelser til den enkelte borger. Billedet med de kolde og varme hænder er ikke bare trættende – det er falsk.

Sammenhængskraften er vigtig, da den grundlæggende handler om at levere bedre velfærd. Men det kræver, at vi er i stand til at bringe flere fagligheder i spil, også nye, som vi ikke regnede med.

Pointen er ikke, at alle skal kunne alt. Pointen er, at ekspertise er vigtigt – men monofaglighed til at løse velfærdsopgaven er passé. Man skal forberede sig på, at det at kunne bringe mange fagligheder i spil – og evne at arbejde på tværs af fagligheder på nye måder – er afgørende. Hvad enten det er i samarbejde med mennesker eller teknologi.

Jeg er overbevist om, at hvis vi fortsætter ad den vej, hvor embedsmænd, økonomer, jurister eller fagprofessionerne hver især hævder at vide bedst, så taber vi alle. Derfor er det centralt for den offentlige leder at arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvad er kernen i vores ydelse, og hvilken værdi leverer vi?
  • Hvordan afdækker vi borgerens/virksomhedens behov, og hvor kommer den viden fra?
  • Hvem bidrager til at levere kerneværdi til borgeren, og hvordan gør vi det bedst, sammen?

3) Sammenhæng mellem ledelse og leverance: I min forrige klumme skrev jeg, at leveringen af fremtidens velfærd kommer til at kræve en langt større grad af styring og ledelse. Det tror jeg, at Peter Kjær misforstår som flere måltal og detailkrav til den enkelte medarbejder. Det var ikke pointen. Tværtimod skal der være en større grad af beslutningsfrihed og handlekraft tættere på værdisituationen – for nu selv at falde i gryden med Djøf-udtryk. Selve værdien kan skabes af mange forskellige fagligheder, der krydser og overlapper hinanden, og ledelsen skal håndteres langt tættere på velfærdsproduktionen end tidligere.

Det stiller også krav til en anden måde at lede på. De offentlige ledere skal derfor arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan vi lede velfærdsleverancen i en hverdag, hvor flere beslutninger og prioriteringer sker tæt på borgeren?
  • Hvordan leder vi i en hverdag, hvor informationsmængden drastisk øges?
  • Hvordan leder vi i en hverdag, hvor man som leder og medarbejder hele tiden skal være beredt på at ændre sine arbejdsmåder?

Sidste forår kom Ledelseskommissionen med deres 13 teser, hvor kommissionen ganske fint beskriver, hvad man mener bør være kravene til den offentlige ledelse, og hvad der kræves af den enkelte leder, herunder f.eks.:

  • Lederens fokus på værdiskabelse for borgeren skaber retning, motivation og stolthed for medarbejderne og bedre resultater for borgerne.
  • Lederens blik for samarbejde med borgere, civilsamfund og virksomheder fører til bedre løsninger, legitimitet og samfundsværdi.
  • Mindre detaljeret styring giver plads til mere reel ledelse tæt på kerneopgaven.
  • Ledere skal turde løbe risici for at skabe fornyelse og innovation. Det kræver et reelt ledelsesrum og stor opbakning.

Men hvis Ledelseskommissionen ved offentliggørelsen af deres endelige anbefalinger ikke kommer tættere på, hvordan den enkelte leder reelt bliver klædt på til at udføre dette, ja, så bliver resultatet af deres arbejde blot endnu et i rækken af nye krav til ledernes kunnen – uden at forudsætningerne for at møde kravene forbedres. Og så er vi lige vidt.

Forvent ikke komplette svar

Det skal ikke være et formål i sig selv at finde det ultimativt udtømmende svar i de tre sammenhænge, for det findes ikke. Moving target er et grundvilkår, og dermed bliver svarene aldrig komplette. Spørgsmålene skal snarere ses som en løbende proces, der integreres i den daglige udvikling af organisationen, medarbejderne og ydelserne.

Som leder kan du lave en simpel test på din organisation ved at undersøge, om I drøfter ovenstående spørgsmål på alle niveauer. Drøfter I derimod stadig, om det skal være f.eks. teknologi eller medarbejdere, så er der et stykke vej endnu til erkendelsen af, at de ikke alene er hinandens forudsætninger, men i høj grad også overlapper.

Pointen er netop ikke at finde det endelige svar, men at forholde sig løbende til sammenhængene i organisationer. Det vil give et fælles billede og holdning til den retning, vi bevæger os i. Og det mindsker den usikkerhed og utryghed, der er den største barriere for, at både organisationer og mennesker kan forandre sig.

Forrige artikel Det blå postbud Det blå postbud Næste artikel Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme
  • Anmeld

    Anna Lønne Sørensen · Pædagog og grøn livskunstner ;o)

    Hvem er Brian Daniel Jacobsen?

    Jeg savner oplysninger om artiklens forfatter? Baggrund? I øvrigt mange gode synsvinkler.

  • Anmeld

    Brian Daniel Jacobsen · Senior Partner

    Hvem er Brian

    Hej Anna
    Jeg tror jeg er den rette til at svare på dit spørgsmål:-). "Jeg" har i over 20 år arbejdet med udvikling af offentlige og private organisationer. 17 som rådgiver og 5 som ansat i det offentlige. I mine yngre dage har jeg arbejdet 7 år på en benzinstation (det hed det dengang:-). Samt tilbragt nogle somre med at støbe betonelementer på en betonfabrik. Jeg har også plukket jordbær - men det gik ikke så godt, da jeg kom i jordbærkamp med drengene fra en anden landsby:-). Håber det besvarer dit spørgsmål. Rigtig god weekend. Brian


Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.