Kom op af skyttegraven og skab sammenhæng

Der er en række centrale spørgsmål om sammenhæng, som ikke bare overses i debatten, men som forsømmes i ledelsen af den offentlige sektor. Det skyldes bl.a., at konsekvenserne af de svar, der kommer frem, udfordrer eksisterende holdninger og positioner, skriver Brian Daniel Jacobsen.

Lykken for medarbejderne i det offentlige er ikke nødvendigvis mere frihed og mindre styring, skrev jeg på denne plads i april. Pointen var, at styringen i det offentlige tager nye former, bl.a. fordi teknologien giver nye muligheder.

Det fik en læser, Peter Kjær, til at fare i blækhuset og forfatte et længere indlæg i kommentarsporet på mm.dk, der klandrer mig for at være en new public management-mand, der blindt følger skiftende ledelsestrends og absurd forsvarer dem. Som Peter Kjær skriver:

”Næh, Hr. BDJ – vi vil bare have lov til at træffe de professionelle prioriteringer selv.” Og ’vi’ skal forstås som frontmedarbejderne.

Jeg sad offline på et fly, da jeg læste Peter Kjærs replik, og derfor havde jeg god tid til refleksion. Det lette ville have været at tage 12 runders debat med paraderne oppe, men hvad nu hvis antager, at vi begge har lige ret eller lige uret i vores perspektiver? Hvad er det så udtryk for? Måske er vores meningsudveksling blot et symptom, der dækker over noget mere fundamentalt.

Jeg mener, at den er udtryk for, at der er nogle helt centrale spørgsmål om sammenhæng, som ikke bare overses i debatten, men som forsømmes i ledelsen af den offentlige sektor. At det forholder sig sådan, skyldes dels, at spørgsmålene ikke har endegyldige svar. Dels at konsekvenserne af de svar, der kommer frem, udfordrer eksisterende holdninger og positioner. Vi skal fokusere meget mere på sammenhæng.

Tre grundlæggende sammenhængskræfter

I det offentlige skal vi skabe sammenhængskraft på tværs af systemet og styrke samarbejdet, undgå suboptimering og kassetænkning. Vi skal skabe sammenhængskraft mellem fagligheder, lovkomplekser og praktisere helhedstænkning, så vi sikrer, at borgeren kommer i centrum. I regeringens kommende sammenhængsreform er der fokus på stordrift, effektivisering og fjernelsen af administrativt bøvl.

Sammenhæng som en vej til optimering, kan man vel sige. Men ikke noget, der tager fat på de grundlæggende årsager til den manglende sammenhæng. Det er symptombehandling, og den vil ikke skabe varig effekt.

Mit fokus er på en anden og mere grundlæggende sammenhæng, som der ledelsesmæssigt skal arbejdes med, hvis vi ikke ønsker en unødig hård udviklingsrejse samt kortvarige optimeringer.

Lad os derfor se på tre centrale sammenhænge.

1) Sammenhæng mellem teknologi og medarbejdere: Teknologi har altid været en del af vores samfund, men i dag går det langt hurtigere end tidligere, og teknologien ændrer konstant vores hverdag og måden, vi arbejder på. Vi ser de teknologiske forandringer hos hjemmehjælperen, i klasseværelset og på operationsstuen. Og udviklingen gavner den ældre, eleven og patienten uden at være umenneskelig.

Men den hastige teknologiske udvikling er også med til at skabe usikkerhed om, hvad der kommer til at ske, og hvilken indflydelse teknologien får på den enkelte medarbejders hverdag. Og det skaber forståeligt nok grobund for spekulationer og afstandtagen. Det er usikkerheden, der er den største udfordring. Det oplever jeg dagligt på alle niveauer og i alle funktioner i de organisationer, jeg bevæger mig i.

Lad mig komme med et eksempel fra en undersøgelse, vi – som optakt til årets Folkemøde – har gennemført. Med hjælp fra Epinion har vi spurgt 1.000 danskere i alderen 18-75, hvordan de forholder sig til ’forandring’. Helt overordnet viste undersøgelsen følgende:

  • Vi er klar over, at det forventes, at vi er parate til at tilpasse os forandringer. På arbejdspladsen, i hverdagen som forældre mv. F.eks. svarede 61 pct., at de ’I meget høj grad’ eller ’I høj grad’ oplevede denne forventning alene på arbejdspladsen. Ja, faktisk 80 pct., hvis ’I nogen grad’ medregnes.
  • Vi betragter os selv som værende ’omstillingsparate’. 45 pct. af de adspurgte svarede, at de ’I meget høj grad’ eller ’I høj grad’ betragter sig selv som omstillingsparate. Og ca. 80 pct., hvis ’I nogen grad’ medregnes.
  • Vi kan bedst lide tingene, som de plejer at være, og bryder os egentlig ikke om forandringer. 42 pct. svarede, at de reelt ikke brød sig om forandringer, og 50 pct., at de trives bedst, når tingene er, som de plejer. 64 pct. svarede, at de foretrækker at arbejde på en velkendt måde.

Og undersøgelsens resultater er i overvejende grad identiske på tværs af køn og aldersgrupper.

Man må ikke skamride sådanne resultater. Men undersøgelsen viser tydeligt behovet for at adressere nogle grundlæggende ting hos de fleste af os, ting, der gør os usikre og bekymrede. Og det, uanset om vi har tillært os, at det rigtige svar altid er at være ’forandringsparat’.

Basalt set må den øverste ledelse spørge sig selv, hvordan de klæder deres ledere og medarbejdere på; ikke bare til at være trygge ved, men også reelt motiverede for at leve under et konstant udviklingspres, når vores naturlige reaktion er præcis det modsatte.

Jeg ser derfor et stort behov for at skabe forståelse i hele organisationen for, hvordan teknologien kan påvirke arbejdet, og hvad det potentielt kan betyde for medarbejderne. Ledelserne skal svare på:

  • Hvad betyder teknologi potentielt for vores ydelser og måden, vi arbejder på?
  • Hvor kan vi forvente at blive påvirket først? Og i hvilket omfang?
  • Hvilke krav stiller det til os som organisation? For mig som leder og for medarbejderne?

2) Sammenhæng mellem borgerne og teknokraten: Der er også et udtalt behov for at skabe sammenhæng mellem de eksisterende og de nye fagligheder, som i stigende grad kommer til at sikre udviklingen og leverancen af den ’rigtige’ velfærdsydelse. Hvem har egentlig retten til at hævde at være den, der leverer værdi til borgeren? Er det borgeren, frontmedarbejderen, teknokraten, analytikeren? Svaret er ikke hverken eller, men derimod både og.

Vi ser ind i en fremtid, hvor det ikke længere er et spørgsmål om én profession, når det handler om at levere og udvikle velfærdsydelser. Vi skal derimod kombinere mange forskellige fagligheder, da det er i krydsfeltet mellem professionerne, at vi styrker sammenhængskraften og forståelsen for at udvikle velfærdsydelser til den enkelte borger. Billedet med de kolde og varme hænder er ikke bare trættende – det er falsk.

Sammenhængskraften er vigtig, da den grundlæggende handler om at levere bedre velfærd. Men det kræver, at vi er i stand til at bringe flere fagligheder i spil, også nye, som vi ikke regnede med.

Pointen er ikke, at alle skal kunne alt. Pointen er, at ekspertise er vigtigt – men monofaglighed til at løse velfærdsopgaven er passé. Man skal forberede sig på, at det at kunne bringe mange fagligheder i spil – og evne at arbejde på tværs af fagligheder på nye måder – er afgørende. Hvad enten det er i samarbejde med mennesker eller teknologi.

Jeg er overbevist om, at hvis vi fortsætter ad den vej, hvor embedsmænd, økonomer, jurister eller fagprofessionerne hver især hævder at vide bedst, så taber vi alle. Derfor er det centralt for den offentlige leder at arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvad er kernen i vores ydelse, og hvilken værdi leverer vi?
  • Hvordan afdækker vi borgerens/virksomhedens behov, og hvor kommer den viden fra?
  • Hvem bidrager til at levere kerneværdi til borgeren, og hvordan gør vi det bedst, sammen?

3) Sammenhæng mellem ledelse og leverance: I min forrige klumme skrev jeg, at leveringen af fremtidens velfærd kommer til at kræve en langt større grad af styring og ledelse. Det tror jeg, at Peter Kjær misforstår som flere måltal og detailkrav til den enkelte medarbejder. Det var ikke pointen. Tværtimod skal der være en større grad af beslutningsfrihed og handlekraft tættere på værdisituationen – for nu selv at falde i gryden med Djøf-udtryk. Selve værdien kan skabes af mange forskellige fagligheder, der krydser og overlapper hinanden, og ledelsen skal håndteres langt tættere på velfærdsproduktionen end tidligere.

Det stiller også krav til en anden måde at lede på. De offentlige ledere skal derfor arbejde med følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan vi lede velfærdsleverancen i en hverdag, hvor flere beslutninger og prioriteringer sker tæt på borgeren?
  • Hvordan leder vi i en hverdag, hvor informationsmængden drastisk øges?
  • Hvordan leder vi i en hverdag, hvor man som leder og medarbejder hele tiden skal være beredt på at ændre sine arbejdsmåder?

Sidste forår kom Ledelseskommissionen med deres 13 teser, hvor kommissionen ganske fint beskriver, hvad man mener bør være kravene til den offentlige ledelse, og hvad der kræves af den enkelte leder, herunder f.eks.:

  • Lederens fokus på værdiskabelse for borgeren skaber retning, motivation og stolthed for medarbejderne og bedre resultater for borgerne.
  • Lederens blik for samarbejde med borgere, civilsamfund og virksomheder fører til bedre løsninger, legitimitet og samfundsværdi.
  • Mindre detaljeret styring giver plads til mere reel ledelse tæt på kerneopgaven.
  • Ledere skal turde løbe risici for at skabe fornyelse og innovation. Det kræver et reelt ledelsesrum og stor opbakning.

Men hvis Ledelseskommissionen ved offentliggørelsen af deres endelige anbefalinger ikke kommer tættere på, hvordan den enkelte leder reelt bliver klædt på til at udføre dette, ja, så bliver resultatet af deres arbejde blot endnu et i rækken af nye krav til ledernes kunnen – uden at forudsætningerne for at møde kravene forbedres. Og så er vi lige vidt.

Forvent ikke komplette svar

Det skal ikke være et formål i sig selv at finde det ultimativt udtømmende svar i de tre sammenhænge, for det findes ikke. Moving target er et grundvilkår, og dermed bliver svarene aldrig komplette. Spørgsmålene skal snarere ses som en løbende proces, der integreres i den daglige udvikling af organisationen, medarbejderne og ydelserne.

Som leder kan du lave en simpel test på din organisation ved at undersøge, om I drøfter ovenstående spørgsmål på alle niveauer. Drøfter I derimod stadig, om det skal være f.eks. teknologi eller medarbejdere, så er der et stykke vej endnu til erkendelsen af, at de ikke alene er hinandens forudsætninger, men i høj grad også overlapper.

Pointen er netop ikke at finde det endelige svar, men at forholde sig løbende til sammenhængene i organisationer. Det vil give et fælles billede og holdning til den retning, vi bevæger os i. Og det mindsker den usikkerhed og utryghed, der er den største barriere for, at både organisationer og mennesker kan forandre sig.

Forrige artikel Det blå postbud Det blå postbud Næste artikel Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme
  • Anmeld

    Anna Lønne Sørensen · Pædagog og grøn livskunstner ;o)

    Hvem er Brian Daniel Jacobsen?

    Jeg savner oplysninger om artiklens forfatter? Baggrund? I øvrigt mange gode synsvinkler.

  • Anmeld

    Brian Daniel Jacobsen · Senior Partner

    Hvem er Brian

    Hej Anna
    Jeg tror jeg er den rette til at svare på dit spørgsmål:-). "Jeg" har i over 20 år arbejdet med udvikling af offentlige og private organisationer. 17 som rådgiver og 5 som ansat i det offentlige. I mine yngre dage har jeg arbejdet 7 år på en benzinstation (det hed det dengang:-). Samt tilbragt nogle somre med at støbe betonelementer på en betonfabrik. Jeg har også plukket jordbær - men det gik ikke så godt, da jeg kom i jordbærkamp med drengene fra en anden landsby:-). Håber det besvarer dit spørgsmål. Rigtig god weekend. Brian


Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør