Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed?

Lykken for medarbejdere i det offentlige er ikke nødvendigvis mere frihed og mindre styring. For der vil altid være styring – den antager bare nye former.

New public management er død! Vi vil have mere ledelse og faglighed og mindre styring. Fokus på værdi for borgeren. Giv os tillid og frihed i fronten til at levere kerneydelsen. 

Slagordene stod i kø i Mandag Morgens tema ’Gentænk Velfærden’, hvor en række faglige organisationer efterspørger mere fokus på værdi for borgere/virksomheder, mere ledelse og faglighed og mere tillid og frihed til frontmedarbejderne – frem for styring.

Men de faglige organisationer er rejsende i en falsk modsætning. For en fremtid i den offentlige sektor, der bygger på faglighed, tillid og handlemuligheder i frontlinjen betyder ikke mindre styring. Tværtimod. De offentligt ansatte skal ikke forvente sig ro til arbejdet. Dertil er virkeligheden og forventningerne alt for omskiftelige. Så styres skal der, men det skal være på en anden måde. 

Problemet er, at mange af de krav og behov, der formuleres til den fremtidige styring, sker, mens vi sidder i en fremadkørende bil og styrer ved at se i bakspejlet. Det lyder så rigtigt, når vi siger, at vi skal vise tillid og give frihed til at lade fagligheden løse velfærdsopgaverne under brede visionsbårne rammer. Men når det formuleres sammen med krav om mindre styring, så bør advarselslamperne blinke. 

Vi glemmer simpelthen at tænke over, hvad ’tillid og frihed’ kræver af medarbejderne i fremtidens offentlige sektor. For hvad kræver det af os at lede, styre og arbejde under rammer af tillid og frihed? Hvis vi ikke har overvejet det, så risikerer vi at knække halsen på de offentligt ansatte, der skal levere – eller mindst at skuffe dem ved at foregøgle dem, at når vi fjerner de uhensigtsmæssige dokumentationskrav og økonomiske incitamenter, så får de ro og mere tid til faglighed og kerneopgaver. 

For når man samtidig er optaget af effekt og værdi for borgerne og virksomhederne, vil de ansatte både opleve, at der efterspørges nye kompetencer, og at der styres meget tættere på deres hjerter – nemlig på hvad der forstås ved faglighed og kerneopgaver. De kan altså meget let opleve mere og ikke mindre styring.

Og det kommer til at gælde både for hjemmehjælperen, sagsbehandleren og overlægen. For nok er der en kernefaglighed, der ofte vil være udgangspunktet, men brugernes oplevelse og subjektive behov og faktiske adfærd vil i mange situationer være den bedste indikator for, om arbejdsopgaven er veludført. 

Hvad er egentligt vigtigst: At der bliver tørret støv af, vasket op eller lavet et måltid sund og nærende mad? Det kan kun brugeren svare på, og med den nye teknologi bliver det let at spørge. Og lykkedes overlægen så med samtalen med den kritisk syge og de nære pårørende, ja, det beror netop på den kritisk syge og de pårørendes oplevelser.

Den slags styring og feedback kommer til at gå langt tættere på enkelte offentlige ansatte og de fagprofessionelles faglighed. Langt tættere på end golde mål om antallet af hjemmehjælpsbesøg den enkelte hjemmehjælper skal nå eller længden på kritiske samtaler med syge og pårørende.

Styring i fremtiden

Der bliver brugt uendelig meget krudt på at kigge i bagspejlet og diskutere, hvad new public management har forårsaget – og om new public management er død. Det er ret perspektivløst.

Mere interessant er det, at der tegner sig et billede af, hvad fremtidens styring går ud på. Vender vi blikket ud mod de offentlige organisationer, ser jeg nogle overordnede styringsmæssige trends:  

  • Strategiformulering: Flere ledelser forsøger sig med mere overordnet formulerede strategier, der skal sætte rammer og retning for organisationen og de enkelte enheder.
  • Styring efter værdi: Fokus øges på at definere ”værdiskabelse” og integrere dette i ledelses- og styringsprocesserne, f.eks. ved at definere effekten af ydelserne eller definere kvalitet med udgangspunkt i borgernes/virksomhedernes forventninger til den service, de modtager.
  • Styring af produktion: Stigende accept af god driftsledelse som succeskriterium og ikke et fy-ord. Ja, offentlige virksomheder er ofte også pølsefabrikker, der ikke er anderledes end så mange andre organisationer.
  • Styring af udvikling: Der er en langt større bevidsthed om og fokus på, at udviklingen i produkter og services ikke bare sker hurtigere. Udviklingen skal ske i et samspil med brugere og interessenter.
  • Anvendelse af data: Der etableres såkaldte analytics-/BI-enheder, som forsøger at finde ud af, hvordan den øgede mængde data kan understøtte og kvalificere beslutninger og prioriteringer.

Da jeg startede i centraladministrationen i midten af 1990’erne og var med til at udvikle og implementere første generation af resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber, blev vi tudet ørene fulde af ’value for money’ fra Rigsrevisionen og Finansministeriet. Men det handlede faktisk kun om produktivitet. Her var de primære variable i styringen ’input’, ’aktivitet’ og til dels ’output’. Det sidste mest som indikator på, om produktiviteten var god nok.

Op igennem 00’erne kom der i højere grad fokus på ’effekt’ og ’borgerværdi’, men det blev ikke reelt integreret i den daglige styring.

I 10’erne er presset for at ændre de styringsmæssige rammer steget markant – af den enkle årsag, at ’udvikling af kerneydelse’ og ’brugerbehov’ er blevet variable, der løbende skal tages ledelsesmæssig stilling til. Det skyldes primært tre ting: Teknologi/data, transparens og sociale medier. Kombinationen af disse gør, at de offentlige organisationer oplever et stort eksternt pres.

Stigende pres fra omgivelser

Borgere og virksomheder har gennem digitale platforme fået langt større indblik i, hvad der sker i den offentlige maskine og kan reagere og formulere krav og ønsker effektivt – og dermed i virkeligheden påvirke opfattelsen af både faglighed og kerneydelse. Og ofte vil det være ledelserne i dette offentlige selv, der måler på outcome og adfærd, og ikke på aktivitet og output som i 00’erne.

Feedbacken kan indsamles på uendeligt mange måde. Selvfølgelig kan man spørge brugerne. Men det smarte og intelligente samfund, vi er på vej ind i, betyder, at intelligente hjem kan aflæse beboernes adfærd, så man centralt kan vurdere behov for f.eks. pleje.

Det bliver også let at indsamle af data om studerendes aktivitetsniveau og adfærd og på den baggrund vurdere risikoen for, at den studerende dumper, og behovet for at studievejlederen træder til. Eksemplerne står i kø. Dertil kommer maskinlæring og kunstig intelligens, som kan hjælpe til langt sikrere faglige vurderinger, end de sundhedsprofessionelles eller træffe afgørelser og prioritere i sagsbunker i det offentlige. 

Med andre ord; adgangen til data og til at krydse data på tværs om den enkelte borger giver informationer om behov, som den enkelte offentlige ansatte aldrig selv vil kunne overskue. Det afleder krav til konkrete faglige prioriteringer, som de offentligt ansatte helt oplagt vil opfatte som styring.

Og det nye frustrerende for mange offentlige ansatte vil være, at bundlinjerne skifter. Kravene til deres faglighed ændres løbende. Selve den ydelse de leverer og måden, det sker på, ændres.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. Hvis alle – også de faglige organisationer – er enige om, at det klare mål er, at ydelserne skal tage udgangspunkt i borgernes behov, så skal der jo styres og måles på det. Nu kan og skal vi ikke alene styre på ressourcer og aktiviteter. Nu kan og skal vi også styre på brugerbehov og effekt af indsatser. Og det betyder ikke mindre styring – det betyder mere – meget mere!

Og når de nye teknologier giver borgerne meget bedre mulighed for at levere feedback, og de massive mængder af data gør det muligt at opsamle og bearbejde feedbacken, ja, så kommer fremtidens styring ikke bare til at handle om input, output og aktivitet.

Så bliver det en styring, der løbende udfordrer den faglighed og de kerneydelser, som leveres i frontlinjen. Og så er ro til arbejdet en by i Rusland. 

Den verden, vi står i, kræver meget mere styring – eller vi kan også kalde det ledelse. Ledelse, der skal sikre en konstant udvikling og leverance af kerneopgaven i overensstemmelse med de ønsker og behov, som brugerne har inden for den ramme, som det regerende politiske flertal udstikker.

Forrige artikel Danske Banks råddenskab Danske Banks råddenskab Næste artikel Farvel til et foregangsland? Farvel til et foregangsland?
  • Anmeld

    Peter Kjær

    Er I virkelig klar til at droppe ledelse

    Har jeg helt misforstået det, eller er der et hovedproblem i den offentlige sektor, der bedst kan beskrives ved at se på den tid, der er til rådighed. Hjemmehjælperen har eksempelvis ikke tid til at yde den hjælp, som der helt åbenlys er brug for at yde.
    Den forholdsvis simple handling, der kunne bestå i at hjemmehjælperen Ellen spørger fru Olsen, hvad hun gerne vil have hjælp til i dag, får klummeskribenten Brian Daniel Jacobsen (BDJ) gearet op til følgende; "Med andre ord; adgangen til data og til at krydse data på tværs om den enkelte borger giver informationer om behov"
    Og fred være med at vi udtrykker os forskelligt, hvis det ikke lige var fordi BDJ kombinerer det med følgende temmelig nedladende påstand: "som den enkelte offentlige ansatte aldrig selv vil kunne overskue."
    I stedet for at antage, at denne hjemmehjælper, Ellen, ville kunne prioritere sin tid sammen med fru Olsen ved at sige: "desværre fru Olsen, men gardinerne må vi vaske en anden dag", så påstår BDJ videre: "Det afleder krav til konkrete faglige prioriteringer, som de offentligt ansatte helt oplagt vil opfatte som styring". Næh, Hr. BDJ - vi vil bare have lov til at træffe den professionelle prioritering selv.
    BDJ præsenterer sig selv som systemets (New Public Management) mand, der loyalt har fulgt skiftende ledelsestrends. Og BDJ er tilsyneladende heller ikke bleg for i fremtiden at gå hele vejen ud i en absurditet, som jeg vil kalde dybt umenneskelig. Her er hvad BDJ tænker om stakkels fru Olsen: "Feedbacken kan indsamles på uendeligt mange måde. Selvfølgelig kan man spørge brugerne. Men det smarte og intelligente samfund, vi er på vej ind i, betyder, at intelligente hjem kan aflæse beboernes adfærd".
    For at give tilbage med samme mønt, Hr. klummeskribent Brian Daniel Jacobsen, så tror jeg, at det smarte og intelligente samfund, vi er på vej ind i kan aflæse Bullshit og vil sende konsulenter, administratorer og ledere i hobetal ud i frontlinjen, hvor der i den grad er brug for fodfolk.
    Kære Brian, du har stukket næsen frem. Det var modigt, og jeg har givet dig et velfortjent slag.
    Men du har en god pointe, når du advarer imod at tiljuble tillid og frihed som et problemfrit felt at lede i. "For hvad kræver det af os at lede, styre og arbejde under rammer af tillid og frihed? Hvis vi ikke har overvejet det, så risikerer vi at knække halsen på de offentligt ansatte, der skal levere – eller mindst at skuffe dem ved at foregøgle dem, at når vi fjerner de uhensigtsmæssige dokumentationskrav og økonomiske incitamenter, så får de ro og mere tid til faglighed og kerneopgaver.".
    Men din pointe bygger på, at perspektivet udgår fra styring og ledelse. Du har baseret dit "feltarbejde" på faglige organisationers input i forbindelse med "Gentænk velfærden". I de faglige organisationer sidder netop folk af din egen slags - ikke "fodfolk"
    Overvej en gang om mennesker ikke indimellem kan klare sig uden styring og ledelse. Måske er I , som har uddannet jer om ledelse, organisation og udvikling på fine kurser, på anerkendte universiteter eller andre højere læreanstalter, alligevel ikke lysår foran vi andre. Måske gad I bare ikke det bøvlede frontlinjearbejde. Måske er i bare dem, som ikke tør møde fru Olsen face to face. Måske er vi ikke så dumme, som I tror.
    Kære BDJ jeg diskuterer gerne videre, og du har tænkt en tanke videre end de fleste, så måske er det samtalen værd.

  • Anmeld

    Brian Daniel Jacobsen · Senior Partner

    Tak for modig kommentar Peter👍

    Hej Peter
    Tak for din kommentar. Beklager det sene svar men din kommentar gav faktisk anledning til min næste klumme i MM. Som lige er kommet på.
    Vh.
    Brian

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.