Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed?

Lykken for medarbejdere i det offentlige er ikke nødvendigvis mere frihed og mindre styring. For der vil altid være styring – den antager bare nye former.

New public management er død! Vi vil have mere ledelse og faglighed og mindre styring. Fokus på værdi for borgeren. Giv os tillid og frihed i fronten til at levere kerneydelsen. 

Slagordene stod i kø i Mandag Morgens tema ’Gentænk Velfærden’, hvor en række faglige organisationer efterspørger mere fokus på værdi for borgere/virksomheder, mere ledelse og faglighed og mere tillid og frihed til frontmedarbejderne – frem for styring.

Men de faglige organisationer er rejsende i en falsk modsætning. For en fremtid i den offentlige sektor, der bygger på faglighed, tillid og handlemuligheder i frontlinjen betyder ikke mindre styring. Tværtimod. De offentligt ansatte skal ikke forvente sig ro til arbejdet. Dertil er virkeligheden og forventningerne alt for omskiftelige. Så styres skal der, men det skal være på en anden måde. 

Problemet er, at mange af de krav og behov, der formuleres til den fremtidige styring, sker, mens vi sidder i en fremadkørende bil og styrer ved at se i bakspejlet. Det lyder så rigtigt, når vi siger, at vi skal vise tillid og give frihed til at lade fagligheden løse velfærdsopgaverne under brede visionsbårne rammer. Men når det formuleres sammen med krav om mindre styring, så bør advarselslamperne blinke. 

Vi glemmer simpelthen at tænke over, hvad ’tillid og frihed’ kræver af medarbejderne i fremtidens offentlige sektor. For hvad kræver det af os at lede, styre og arbejde under rammer af tillid og frihed? Hvis vi ikke har overvejet det, så risikerer vi at knække halsen på de offentligt ansatte, der skal levere – eller mindst at skuffe dem ved at foregøgle dem, at når vi fjerner de uhensigtsmæssige dokumentationskrav og økonomiske incitamenter, så får de ro og mere tid til faglighed og kerneopgaver. 

For når man samtidig er optaget af effekt og værdi for borgerne og virksomhederne, vil de ansatte både opleve, at der efterspørges nye kompetencer, og at der styres meget tættere på deres hjerter – nemlig på hvad der forstås ved faglighed og kerneopgaver. De kan altså meget let opleve mere og ikke mindre styring.

Og det kommer til at gælde både for hjemmehjælperen, sagsbehandleren og overlægen. For nok er der en kernefaglighed, der ofte vil være udgangspunktet, men brugernes oplevelse og subjektive behov og faktiske adfærd vil i mange situationer være den bedste indikator for, om arbejdsopgaven er veludført. 

Hvad er egentligt vigtigst: At der bliver tørret støv af, vasket op eller lavet et måltid sund og nærende mad? Det kan kun brugeren svare på, og med den nye teknologi bliver det let at spørge. Og lykkedes overlægen så med samtalen med den kritisk syge og de nære pårørende, ja, det beror netop på den kritisk syge og de pårørendes oplevelser.

Den slags styring og feedback kommer til at gå langt tættere på enkelte offentlige ansatte og de fagprofessionelles faglighed. Langt tættere på end golde mål om antallet af hjemmehjælpsbesøg den enkelte hjemmehjælper skal nå eller længden på kritiske samtaler med syge og pårørende.

Styring i fremtiden

Der bliver brugt uendelig meget krudt på at kigge i bagspejlet og diskutere, hvad new public management har forårsaget – og om new public management er død. Det er ret perspektivløst.

Mere interessant er det, at der tegner sig et billede af, hvad fremtidens styring går ud på. Vender vi blikket ud mod de offentlige organisationer, ser jeg nogle overordnede styringsmæssige trends:  

  • Strategiformulering: Flere ledelser forsøger sig med mere overordnet formulerede strategier, der skal sætte rammer og retning for organisationen og de enkelte enheder.
  • Styring efter værdi: Fokus øges på at definere ”værdiskabelse” og integrere dette i ledelses- og styringsprocesserne, f.eks. ved at definere effekten af ydelserne eller definere kvalitet med udgangspunkt i borgernes/virksomhedernes forventninger til den service, de modtager.
  • Styring af produktion: Stigende accept af god driftsledelse som succeskriterium og ikke et fy-ord. Ja, offentlige virksomheder er ofte også pølsefabrikker, der ikke er anderledes end så mange andre organisationer.
  • Styring af udvikling: Der er en langt større bevidsthed om og fokus på, at udviklingen i produkter og services ikke bare sker hurtigere. Udviklingen skal ske i et samspil med brugere og interessenter.
  • Anvendelse af data: Der etableres såkaldte analytics-/BI-enheder, som forsøger at finde ud af, hvordan den øgede mængde data kan understøtte og kvalificere beslutninger og prioriteringer.

Da jeg startede i centraladministrationen i midten af 1990’erne og var med til at udvikle og implementere første generation af resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber, blev vi tudet ørene fulde af ’value for money’ fra Rigsrevisionen og Finansministeriet. Men det handlede faktisk kun om produktivitet. Her var de primære variable i styringen ’input’, ’aktivitet’ og til dels ’output’. Det sidste mest som indikator på, om produktiviteten var god nok.

Op igennem 00’erne kom der i højere grad fokus på ’effekt’ og ’borgerværdi’, men det blev ikke reelt integreret i den daglige styring.

I 10’erne er presset for at ændre de styringsmæssige rammer steget markant – af den enkle årsag, at ’udvikling af kerneydelse’ og ’brugerbehov’ er blevet variable, der løbende skal tages ledelsesmæssig stilling til. Det skyldes primært tre ting: Teknologi/data, transparens og sociale medier. Kombinationen af disse gør, at de offentlige organisationer oplever et stort eksternt pres.

Stigende pres fra omgivelser

Borgere og virksomheder har gennem digitale platforme fået langt større indblik i, hvad der sker i den offentlige maskine og kan reagere og formulere krav og ønsker effektivt – og dermed i virkeligheden påvirke opfattelsen af både faglighed og kerneydelse. Og ofte vil det være ledelserne i dette offentlige selv, der måler på outcome og adfærd, og ikke på aktivitet og output som i 00’erne.

Feedbacken kan indsamles på uendeligt mange måde. Selvfølgelig kan man spørge brugerne. Men det smarte og intelligente samfund, vi er på vej ind i, betyder, at intelligente hjem kan aflæse beboernes adfærd, så man centralt kan vurdere behov for f.eks. pleje.

Det bliver også let at indsamle af data om studerendes aktivitetsniveau og adfærd og på den baggrund vurdere risikoen for, at den studerende dumper, og behovet for at studievejlederen træder til. Eksemplerne står i kø. Dertil kommer maskinlæring og kunstig intelligens, som kan hjælpe til langt sikrere faglige vurderinger, end de sundhedsprofessionelles eller træffe afgørelser og prioritere i sagsbunker i det offentlige. 

Med andre ord; adgangen til data og til at krydse data på tværs om den enkelte borger giver informationer om behov, som den enkelte offentlige ansatte aldrig selv vil kunne overskue. Det afleder krav til konkrete faglige prioriteringer, som de offentligt ansatte helt oplagt vil opfatte som styring.

Og det nye frustrerende for mange offentlige ansatte vil være, at bundlinjerne skifter. Kravene til deres faglighed ændres løbende. Selve den ydelse de leverer og måden, det sker på, ændres.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. Hvis alle – også de faglige organisationer – er enige om, at det klare mål er, at ydelserne skal tage udgangspunkt i borgernes behov, så skal der jo styres og måles på det. Nu kan og skal vi ikke alene styre på ressourcer og aktiviteter. Nu kan og skal vi også styre på brugerbehov og effekt af indsatser. Og det betyder ikke mindre styring – det betyder mere – meget mere!

Og når de nye teknologier giver borgerne meget bedre mulighed for at levere feedback, og de massive mængder af data gør det muligt at opsamle og bearbejde feedbacken, ja, så kommer fremtidens styring ikke bare til at handle om input, output og aktivitet.

Så bliver det en styring, der løbende udfordrer den faglighed og de kerneydelser, som leveres i frontlinjen. Og så er ro til arbejdet en by i Rusland. 

Den verden, vi står i, kræver meget mere styring – eller vi kan også kalde det ledelse. Ledelse, der skal sikre en konstant udvikling og leverance af kerneopgaven i overensstemmelse med de ønsker og behov, som brugerne har inden for den ramme, som det regerende politiske flertal udstikker.

Forrige artikel Danske Banks råddenskab Danske Banks råddenskab Næste artikel Farvel til et foregangsland? Farvel til et foregangsland?
  • Anmeld

    Peter Kjær

    Er I virkelig klar til at droppe ledelse

    Har jeg helt misforstået det, eller er der et hovedproblem i den offentlige sektor, der bedst kan beskrives ved at se på den tid, der er til rådighed. Hjemmehjælperen har eksempelvis ikke tid til at yde den hjælp, som der helt åbenlys er brug for at yde.
    Den forholdsvis simple handling, der kunne bestå i at hjemmehjælperen Ellen spørger fru Olsen, hvad hun gerne vil have hjælp til i dag, får klummeskribenten Brian Daniel Jacobsen (BDJ) gearet op til følgende; "Med andre ord; adgangen til data og til at krydse data på tværs om den enkelte borger giver informationer om behov"
    Og fred være med at vi udtrykker os forskelligt, hvis det ikke lige var fordi BDJ kombinerer det med følgende temmelig nedladende påstand: "som den enkelte offentlige ansatte aldrig selv vil kunne overskue."
    I stedet for at antage, at denne hjemmehjælper, Ellen, ville kunne prioritere sin tid sammen med fru Olsen ved at sige: "desværre fru Olsen, men gardinerne må vi vaske en anden dag", så påstår BDJ videre: "Det afleder krav til konkrete faglige prioriteringer, som de offentligt ansatte helt oplagt vil opfatte som styring". Næh, Hr. BDJ - vi vil bare have lov til at træffe den professionelle prioritering selv.
    BDJ præsenterer sig selv som systemets (New Public Management) mand, der loyalt har fulgt skiftende ledelsestrends. Og BDJ er tilsyneladende heller ikke bleg for i fremtiden at gå hele vejen ud i en absurditet, som jeg vil kalde dybt umenneskelig. Her er hvad BDJ tænker om stakkels fru Olsen: "Feedbacken kan indsamles på uendeligt mange måde. Selvfølgelig kan man spørge brugerne. Men det smarte og intelligente samfund, vi er på vej ind i, betyder, at intelligente hjem kan aflæse beboernes adfærd".
    For at give tilbage med samme mønt, Hr. klummeskribent Brian Daniel Jacobsen, så tror jeg, at det smarte og intelligente samfund, vi er på vej ind i kan aflæse Bullshit og vil sende konsulenter, administratorer og ledere i hobetal ud i frontlinjen, hvor der i den grad er brug for fodfolk.
    Kære Brian, du har stukket næsen frem. Det var modigt, og jeg har givet dig et velfortjent slag.
    Men du har en god pointe, når du advarer imod at tiljuble tillid og frihed som et problemfrit felt at lede i. "For hvad kræver det af os at lede, styre og arbejde under rammer af tillid og frihed? Hvis vi ikke har overvejet det, så risikerer vi at knække halsen på de offentligt ansatte, der skal levere – eller mindst at skuffe dem ved at foregøgle dem, at når vi fjerner de uhensigtsmæssige dokumentationskrav og økonomiske incitamenter, så får de ro og mere tid til faglighed og kerneopgaver.".
    Men din pointe bygger på, at perspektivet udgår fra styring og ledelse. Du har baseret dit "feltarbejde" på faglige organisationers input i forbindelse med "Gentænk velfærden". I de faglige organisationer sidder netop folk af din egen slags - ikke "fodfolk"
    Overvej en gang om mennesker ikke indimellem kan klare sig uden styring og ledelse. Måske er I , som har uddannet jer om ledelse, organisation og udvikling på fine kurser, på anerkendte universiteter eller andre højere læreanstalter, alligevel ikke lysår foran vi andre. Måske gad I bare ikke det bøvlede frontlinjearbejde. Måske er i bare dem, som ikke tør møde fru Olsen face to face. Måske er vi ikke så dumme, som I tror.
    Kære BDJ jeg diskuterer gerne videre, og du har tænkt en tanke videre end de fleste, så måske er det samtalen værd.

  • Anmeld

    Brian Daniel Jacobsen · Senior Partner

    Tak for modig kommentar Peter👍

    Hej Peter
    Tak for din kommentar. Beklager det sene svar men din kommentar gav faktisk anledning til min næste klumme i MM. Som lige er kommet på.
    Vh.
    Brian


Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.