Styringsparadokset: Er I virkelig klar til tillid og frihed?

Lykken for medarbejdere i det offentlige er ikke nødvendigvis mere frihed og mindre styring. For der vil altid være styring – den antager bare nye former.

New public management er død! Vi vil have mere ledelse og faglighed og mindre styring. Fokus på værdi for borgeren. Giv os tillid og frihed i fronten til at levere kerneydelsen. 

Slagordene stod i kø i Mandag Morgens tema ’Gentænk Velfærden’, hvor en række faglige organisationer efterspørger mere fokus på værdi for borgere/virksomheder, mere ledelse og faglighed og mere tillid og frihed til frontmedarbejderne – frem for styring.

Men de faglige organisationer er rejsende i en falsk modsætning. For en fremtid i den offentlige sektor, der bygger på faglighed, tillid og handlemuligheder i frontlinjen betyder ikke mindre styring. Tværtimod. De offentligt ansatte skal ikke forvente sig ro til arbejdet. Dertil er virkeligheden og forventningerne alt for omskiftelige. Så styres skal der, men det skal være på en anden måde. 

Problemet er, at mange af de krav og behov, der formuleres til den fremtidige styring, sker, mens vi sidder i en fremadkørende bil og styrer ved at se i bakspejlet. Det lyder så rigtigt, når vi siger, at vi skal vise tillid og give frihed til at lade fagligheden løse velfærdsopgaverne under brede visionsbårne rammer. Men når det formuleres sammen med krav om mindre styring, så bør advarselslamperne blinke. 

Vi glemmer simpelthen at tænke over, hvad ’tillid og frihed’ kræver af medarbejderne i fremtidens offentlige sektor. For hvad kræver det af os at lede, styre og arbejde under rammer af tillid og frihed? Hvis vi ikke har overvejet det, så risikerer vi at knække halsen på de offentligt ansatte, der skal levere – eller mindst at skuffe dem ved at foregøgle dem, at når vi fjerner de uhensigtsmæssige dokumentationskrav og økonomiske incitamenter, så får de ro og mere tid til faglighed og kerneopgaver. 

For når man samtidig er optaget af effekt og værdi for borgerne og virksomhederne, vil de ansatte både opleve, at der efterspørges nye kompetencer, og at der styres meget tættere på deres hjerter – nemlig på hvad der forstås ved faglighed og kerneopgaver. De kan altså meget let opleve mere og ikke mindre styring.

Og det kommer til at gælde både for hjemmehjælperen, sagsbehandleren og overlægen. For nok er der en kernefaglighed, der ofte vil være udgangspunktet, men brugernes oplevelse og subjektive behov og faktiske adfærd vil i mange situationer være den bedste indikator for, om arbejdsopgaven er veludført. 

Hvad er egentligt vigtigst: At der bliver tørret støv af, vasket op eller lavet et måltid sund og nærende mad? Det kan kun brugeren svare på, og med den nye teknologi bliver det let at spørge. Og lykkedes overlægen så med samtalen med den kritisk syge og de nære pårørende, ja, det beror netop på den kritisk syge og de pårørendes oplevelser.

Den slags styring og feedback kommer til at gå langt tættere på enkelte offentlige ansatte og de fagprofessionelles faglighed. Langt tættere på end golde mål om antallet af hjemmehjælpsbesøg den enkelte hjemmehjælper skal nå eller længden på kritiske samtaler med syge og pårørende.

Styring i fremtiden

Der bliver brugt uendelig meget krudt på at kigge i bagspejlet og diskutere, hvad new public management har forårsaget – og om new public management er død. Det er ret perspektivløst.

Mere interessant er det, at der tegner sig et billede af, hvad fremtidens styring går ud på. Vender vi blikket ud mod de offentlige organisationer, ser jeg nogle overordnede styringsmæssige trends:  

  • Strategiformulering: Flere ledelser forsøger sig med mere overordnet formulerede strategier, der skal sætte rammer og retning for organisationen og de enkelte enheder.
  • Styring efter værdi: Fokus øges på at definere ”værdiskabelse” og integrere dette i ledelses- og styringsprocesserne, f.eks. ved at definere effekten af ydelserne eller definere kvalitet med udgangspunkt i borgernes/virksomhedernes forventninger til den service, de modtager.
  • Styring af produktion: Stigende accept af god driftsledelse som succeskriterium og ikke et fy-ord. Ja, offentlige virksomheder er ofte også pølsefabrikker, der ikke er anderledes end så mange andre organisationer.
  • Styring af udvikling: Der er en langt større bevidsthed om og fokus på, at udviklingen i produkter og services ikke bare sker hurtigere. Udviklingen skal ske i et samspil med brugere og interessenter.
  • Anvendelse af data: Der etableres såkaldte analytics-/BI-enheder, som forsøger at finde ud af, hvordan den øgede mængde data kan understøtte og kvalificere beslutninger og prioriteringer.

Da jeg startede i centraladministrationen i midten af 1990’erne og var med til at udvikle og implementere første generation af resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber, blev vi tudet ørene fulde af ’value for money’ fra Rigsrevisionen og Finansministeriet. Men det handlede faktisk kun om produktivitet. Her var de primære variable i styringen ’input’, ’aktivitet’ og til dels ’output’. Det sidste mest som indikator på, om produktiviteten var god nok.

Op igennem 00’erne kom der i højere grad fokus på ’effekt’ og ’borgerværdi’, men det blev ikke reelt integreret i den daglige styring.

I 10’erne er presset for at ændre de styringsmæssige rammer steget markant – af den enkle årsag, at ’udvikling af kerneydelse’ og ’brugerbehov’ er blevet variable, der løbende skal tages ledelsesmæssig stilling til. Det skyldes primært tre ting: Teknologi/data, transparens og sociale medier. Kombinationen af disse gør, at de offentlige organisationer oplever et stort eksternt pres.

Stigende pres fra omgivelser

Borgere og virksomheder har gennem digitale platforme fået langt større indblik i, hvad der sker i den offentlige maskine og kan reagere og formulere krav og ønsker effektivt – og dermed i virkeligheden påvirke opfattelsen af både faglighed og kerneydelse. Og ofte vil det være ledelserne i dette offentlige selv, der måler på outcome og adfærd, og ikke på aktivitet og output som i 00’erne.

Feedbacken kan indsamles på uendeligt mange måde. Selvfølgelig kan man spørge brugerne. Men det smarte og intelligente samfund, vi er på vej ind i, betyder, at intelligente hjem kan aflæse beboernes adfærd, så man centralt kan vurdere behov for f.eks. pleje.

Det bliver også let at indsamle af data om studerendes aktivitetsniveau og adfærd og på den baggrund vurdere risikoen for, at den studerende dumper, og behovet for at studievejlederen træder til. Eksemplerne står i kø. Dertil kommer maskinlæring og kunstig intelligens, som kan hjælpe til langt sikrere faglige vurderinger, end de sundhedsprofessionelles eller træffe afgørelser og prioritere i sagsbunker i det offentlige. 

Med andre ord; adgangen til data og til at krydse data på tværs om den enkelte borger giver informationer om behov, som den enkelte offentlige ansatte aldrig selv vil kunne overskue. Det afleder krav til konkrete faglige prioriteringer, som de offentligt ansatte helt oplagt vil opfatte som styring.

Og det nye frustrerende for mange offentlige ansatte vil være, at bundlinjerne skifter. Kravene til deres faglighed ændres løbende. Selve den ydelse de leverer og måden, det sker på, ændres.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. Hvis alle – også de faglige organisationer – er enige om, at det klare mål er, at ydelserne skal tage udgangspunkt i borgernes behov, så skal der jo styres og måles på det. Nu kan og skal vi ikke alene styre på ressourcer og aktiviteter. Nu kan og skal vi også styre på brugerbehov og effekt af indsatser. Og det betyder ikke mindre styring – det betyder mere – meget mere!

Og når de nye teknologier giver borgerne meget bedre mulighed for at levere feedback, og de massive mængder af data gør det muligt at opsamle og bearbejde feedbacken, ja, så kommer fremtidens styring ikke bare til at handle om input, output og aktivitet.

Så bliver det en styring, der løbende udfordrer den faglighed og de kerneydelser, som leveres i frontlinjen. Og så er ro til arbejdet en by i Rusland. 

Den verden, vi står i, kræver meget mere styring – eller vi kan også kalde det ledelse. Ledelse, der skal sikre en konstant udvikling og leverance af kerneopgaven i overensstemmelse med de ønsker og behov, som brugerne har inden for den ramme, som det regerende politiske flertal udstikker.

Forrige artikel Danske Banks råddenskab Danske Banks råddenskab Næste artikel Farvel til et foregangsland? Farvel til et foregangsland?
  • Anmeld

    Peter Kjær

    Er I virkelig klar til at droppe ledelse

    Har jeg helt misforstået det, eller er der et hovedproblem i den offentlige sektor, der bedst kan beskrives ved at se på den tid, der er til rådighed. Hjemmehjælperen har eksempelvis ikke tid til at yde den hjælp, som der helt åbenlys er brug for at yde.
    Den forholdsvis simple handling, der kunne bestå i at hjemmehjælperen Ellen spørger fru Olsen, hvad hun gerne vil have hjælp til i dag, får klummeskribenten Brian Daniel Jacobsen (BDJ) gearet op til følgende; "Med andre ord; adgangen til data og til at krydse data på tværs om den enkelte borger giver informationer om behov"
    Og fred være med at vi udtrykker os forskelligt, hvis det ikke lige var fordi BDJ kombinerer det med følgende temmelig nedladende påstand: "som den enkelte offentlige ansatte aldrig selv vil kunne overskue."
    I stedet for at antage, at denne hjemmehjælper, Ellen, ville kunne prioritere sin tid sammen med fru Olsen ved at sige: "desværre fru Olsen, men gardinerne må vi vaske en anden dag", så påstår BDJ videre: "Det afleder krav til konkrete faglige prioriteringer, som de offentligt ansatte helt oplagt vil opfatte som styring". Næh, Hr. BDJ - vi vil bare have lov til at træffe den professionelle prioritering selv.
    BDJ præsenterer sig selv som systemets (New Public Management) mand, der loyalt har fulgt skiftende ledelsestrends. Og BDJ er tilsyneladende heller ikke bleg for i fremtiden at gå hele vejen ud i en absurditet, som jeg vil kalde dybt umenneskelig. Her er hvad BDJ tænker om stakkels fru Olsen: "Feedbacken kan indsamles på uendeligt mange måde. Selvfølgelig kan man spørge brugerne. Men det smarte og intelligente samfund, vi er på vej ind i, betyder, at intelligente hjem kan aflæse beboernes adfærd".
    For at give tilbage med samme mønt, Hr. klummeskribent Brian Daniel Jacobsen, så tror jeg, at det smarte og intelligente samfund, vi er på vej ind i kan aflæse Bullshit og vil sende konsulenter, administratorer og ledere i hobetal ud i frontlinjen, hvor der i den grad er brug for fodfolk.
    Kære Brian, du har stukket næsen frem. Det var modigt, og jeg har givet dig et velfortjent slag.
    Men du har en god pointe, når du advarer imod at tiljuble tillid og frihed som et problemfrit felt at lede i. "For hvad kræver det af os at lede, styre og arbejde under rammer af tillid og frihed? Hvis vi ikke har overvejet det, så risikerer vi at knække halsen på de offentligt ansatte, der skal levere – eller mindst at skuffe dem ved at foregøgle dem, at når vi fjerner de uhensigtsmæssige dokumentationskrav og økonomiske incitamenter, så får de ro og mere tid til faglighed og kerneopgaver.".
    Men din pointe bygger på, at perspektivet udgår fra styring og ledelse. Du har baseret dit "feltarbejde" på faglige organisationers input i forbindelse med "Gentænk velfærden". I de faglige organisationer sidder netop folk af din egen slags - ikke "fodfolk"
    Overvej en gang om mennesker ikke indimellem kan klare sig uden styring og ledelse. Måske er I , som har uddannet jer om ledelse, organisation og udvikling på fine kurser, på anerkendte universiteter eller andre højere læreanstalter, alligevel ikke lysår foran vi andre. Måske gad I bare ikke det bøvlede frontlinjearbejde. Måske er i bare dem, som ikke tør møde fru Olsen face to face. Måske er vi ikke så dumme, som I tror.
    Kære BDJ jeg diskuterer gerne videre, og du har tænkt en tanke videre end de fleste, så måske er det samtalen værd.

  • Anmeld

    Brian Daniel Jacobsen · Senior Partner

    Tak for modig kommentar Peter👍

    Hej Peter
    Tak for din kommentar. Beklager det sene svar men din kommentar gav faktisk anledning til min næste klumme i MM. Som lige er kommet på.
    Vh.
    Brian


Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.