Konkurrenceevnen er bedre, end du tror

Danmark er langt mere konkurrencedygtig, end vi hidtil har bildt os ind. Den konklusion kan man fristes til at drage efter det nye rekordstore overskud på handelsbalancen for varer og på betalingsbalancens løbende poster, som Danmarks Statistik offentliggjorde her forleden. Alene i august var overskuddet på betalingsbalancen steget til 15,4 milliarder kr., mens vareeksporten var helt oppe på 53,6 milliarder kr.

Man skal selvfølgelig passe på med at trække konklusionerne for hårdt op på baggrund af enkeltmåneder. Men også for hele året er trenden, at Danmarks eksportvirksomheder er på vej frem og skaber stadig mere af velstanden i dette land. 

Kendetegnende for de allermest succesrige eksportvirksomheder er, som det bl.a. fremgår af Danmarks Eksportkanon, at de er langt mere produktive end gennemsnittet af danske virksomheder. Høj produktivitet er ganske enkelt en forudsætning for succes på eksportmarkederne. 

På dette punkt fik vi også gode nyheder i denne uge. De økonomiske vismænd offentliggjorde deres efterårsrapport, og i den kan man læse, at kun fire vestlige OECD-lande har haft højere produktivitetsvækst end Danmark de sidste fire år. 

Vismændenes opsigtsvækkende analyse fortjener større opmærksomhed, end den har fået.

Den viser bl.a., at danske virksomheder er dygtige til at tage højere priser for deres varer, at flere af de lavproduktive virksomheder er lukket i kølvandet på krisen, og at arbejdskraft er flyttet over til de højproduktive virksomheder. I industrien er arbejdsproduktiviteten steget markant, og den ligger nu hele 20 pct. over niveauet umiddelbart før finanskrisen. En medvirkende årsag er, at industrien er begyndt at investere mere i nye maskiner, automatisering og robotteknologi, samtidig med at arbejdsgange rationaliseres. I servicefagene går det knap så hurtigt med den nødvendige omstilling, men produktiviteten her er dog ifølge vismændenes beregninger 10 pct. højere, end da krisen startede.

Højere produktivitet er, sammen med innovation, helt afgørende for at forbedre konkurrenceevnen. Og i de internationale sammenligninger klarer Danmark sig stadig godt på kritiske parametre som innovation, evnen til at udvikle unikke produkter og serviceydelser, kundeforståelse og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. 

Men på en række områder er rammevilkårene ikke optimale.

Talentstrategi efterlyses

For lidt over en måned siden blev Danmark sparket ned på en sølle 15.-plads på World Economic Forums globale rangliste over konkurrenceevnen, og noget af det, der virkelig trækker ned, er, at vi ikke er dygtige nok til at udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Talentdagsordenen fortjener en langt højere prioritet i den offentlige debat, for det er kritisk for de forskningstunge virksomheder, at de kan få adgang til dygtige talenter og nøglemedarbejdere. 

For nylig advarede Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, om, at virksomheden i løbet af få år kan blive tvunget til at rykke forskerstillinger og -centre til udlandet, fordi den har svært ved at skaffe tilstrækkelig mange dygtige forskningsmedarbejdere i Danmark. Han efterlyste på den baggrund en ny og ambitiøs national talentstrategi, der omfatter en langt mere systematisk indsats for at udvikle en ny generation af dygtige talenter, som kan måle sig med de bedste i verden. 

Niveauet på de danske uddannelsesinstitutioner skal løftes betragteligt, hvis vi skal klare os i kappestriden med de bedste. Men samtidig skal vi også blive bedre til at tiltrække og fastholde udenlandske studerende og kvalificerede medarbejdere fra udlandet. 

Den debat lammes desværre alt for ofte af en kortsigtet og panikagtig debat om velfærdsydelser og frygt for masseindvandring. Det kan hænde, at der er brug for at omstrukturere børnechecken og SU’en for at forhindre misbrug. Men man bør ikke glemme, at skatteværdien og velstandsgevinsten er langt højere, når vi formår at fastholde dygtige udenlandske studerende og medarbejdere her i landet. Og det er vi ikke dygtige nok til i dag. 

En række andre lande er ved at formulere en national talentstrategi, og uddannelsesminister Morten Østergaard bør tage handsken op og sætte sig i spidsen for et dansk modsvar. 

Indsatsen bør starte helt nede i børnehaverne og folkeskolen, hvor man ikke bare skal satse på den brede og bløde mellemvare, men også skabe optimale lærings- og undervisningsvilkår for de allerdygtigste og mest engagerede elever. Og i toppen af fødekæden må universiteterne udvikle nye samarbejdsrelationer, hvor toptalenterne og de bedste forskere bringes sammen på tværs af institutioner, og hvor de forskningstunge virksomheder i perioder kan tage nogle af de unge forskere i mesterlære. 

En tiltrængt milliard 

Hvis Danmark også vil være konkurrencedygtig om 5, 10 og 15 år, skal vi i gang med at løfte uddannelsesniveauet og ambitionerne i alle årgange, samtidig med at vi bliver dygtigere til at stimulere entreprenørskab, iværksætteri og innovationsevne blandt de unge. 

Derfor var det rigtig gode nyheder, at A.P. Møller Fonden i den forløbne uge meddelte, at den donerer 1 milliard kr. til den danske folkeskole, til efteruddannelse af lærerne, udvikling af nye undervisningsmetoder og læremidler. 

Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, viser lederskab ved at engagere sig i denne dagsorden. Den er alt for vigtig til alene at overlade til politikerne, der har haft svært ved at afsætte de fornødne midler til at investere i efteruddannelse af lærerne. Det er ellers en af de allermest effektive måder at højne kvaliteten af undervisningen på, og det trænger Danmark til. 

Vi har de seneste årtier gjort alt for lidt for den stærke elite såvel som de svagere grupper. Vi har produceret alt for mange tabere og tilladt, at op mod en sjettedel af eleverne forlod skolen som funktionelle analfabeter. 

Hvis danske virksomheder skal konkurrere på trods af høje lønninger og dyre rammevilkår, kræver det, at vi er skarpere, mere innovative og mere produktive end de udenlandske konkurrenter. Danmarks eksportelite af højproduktive og innovative virksomheder er allerede oppe i denne verdensklasse inden for deres udvalgte nicher. 

Udfordringen er at få løftet langt flere små og mellemstore virksomheder op på samme niveau i de kommende år. Det handler ikke mindst om at bygge videre på de succeser, erfaringer og styrkepositioner, der allerede findes blandt de bedste eksportvirksomheder. Vi har brug for en målrettet talent- og elitestrategi på alle niveauer, der effektivt og progressivt kan mindske gabet mellem de bedste og næstbedste. 

Forrige artikel Velfærdens enzymer Næste artikel Derfor overrasker outsiderne

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.