Konkurrenceevnen er bedre, end du tror

Danmark er langt mere konkurrencedygtig, end vi hidtil har bildt os ind. Den konklusion kan man fristes til at drage efter det nye rekordstore overskud på handelsbalancen for varer og på betalingsbalancens løbende poster, som Danmarks Statistik offentliggjorde her forleden. Alene i august var overskuddet på betalingsbalancen steget til 15,4 milliarder kr., mens vareeksporten var helt oppe på 53,6 milliarder kr.

Man skal selvfølgelig passe på med at trække konklusionerne for hårdt op på baggrund af enkeltmåneder. Men også for hele året er trenden, at Danmarks eksportvirksomheder er på vej frem og skaber stadig mere af velstanden i dette land. 

Kendetegnende for de allermest succesrige eksportvirksomheder er, som det bl.a. fremgår af Danmarks Eksportkanon, at de er langt mere produktive end gennemsnittet af danske virksomheder. Høj produktivitet er ganske enkelt en forudsætning for succes på eksportmarkederne. 

På dette punkt fik vi også gode nyheder i denne uge. De økonomiske vismænd offentliggjorde deres efterårsrapport, og i den kan man læse, at kun fire vestlige OECD-lande har haft højere produktivitetsvækst end Danmark de sidste fire år. 

Vismændenes opsigtsvækkende analyse fortjener større opmærksomhed, end den har fået.

Den viser bl.a., at danske virksomheder er dygtige til at tage højere priser for deres varer, at flere af de lavproduktive virksomheder er lukket i kølvandet på krisen, og at arbejdskraft er flyttet over til de højproduktive virksomheder. I industrien er arbejdsproduktiviteten steget markant, og den ligger nu hele 20 pct. over niveauet umiddelbart før finanskrisen. En medvirkende årsag er, at industrien er begyndt at investere mere i nye maskiner, automatisering og robotteknologi, samtidig med at arbejdsgange rationaliseres. I servicefagene går det knap så hurtigt med den nødvendige omstilling, men produktiviteten her er dog ifølge vismændenes beregninger 10 pct. højere, end da krisen startede.

Højere produktivitet er, sammen med innovation, helt afgørende for at forbedre konkurrenceevnen. Og i de internationale sammenligninger klarer Danmark sig stadig godt på kritiske parametre som innovation, evnen til at udvikle unikke produkter og serviceydelser, kundeforståelse og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. 

Men på en række områder er rammevilkårene ikke optimale.

Talentstrategi efterlyses

For lidt over en måned siden blev Danmark sparket ned på en sølle 15.-plads på World Economic Forums globale rangliste over konkurrenceevnen, og noget af det, der virkelig trækker ned, er, at vi ikke er dygtige nok til at udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Talentdagsordenen fortjener en langt højere prioritet i den offentlige debat, for det er kritisk for de forskningstunge virksomheder, at de kan få adgang til dygtige talenter og nøglemedarbejdere. 

For nylig advarede Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, om, at virksomheden i løbet af få år kan blive tvunget til at rykke forskerstillinger og -centre til udlandet, fordi den har svært ved at skaffe tilstrækkelig mange dygtige forskningsmedarbejdere i Danmark. Han efterlyste på den baggrund en ny og ambitiøs national talentstrategi, der omfatter en langt mere systematisk indsats for at udvikle en ny generation af dygtige talenter, som kan måle sig med de bedste i verden. 

Niveauet på de danske uddannelsesinstitutioner skal løftes betragteligt, hvis vi skal klare os i kappestriden med de bedste. Men samtidig skal vi også blive bedre til at tiltrække og fastholde udenlandske studerende og kvalificerede medarbejdere fra udlandet. 

Den debat lammes desværre alt for ofte af en kortsigtet og panikagtig debat om velfærdsydelser og frygt for masseindvandring. Det kan hænde, at der er brug for at omstrukturere børnechecken og SU’en for at forhindre misbrug. Men man bør ikke glemme, at skatteværdien og velstandsgevinsten er langt højere, når vi formår at fastholde dygtige udenlandske studerende og medarbejdere her i landet. Og det er vi ikke dygtige nok til i dag. 

En række andre lande er ved at formulere en national talentstrategi, og uddannelsesminister Morten Østergaard bør tage handsken op og sætte sig i spidsen for et dansk modsvar. 

Indsatsen bør starte helt nede i børnehaverne og folkeskolen, hvor man ikke bare skal satse på den brede og bløde mellemvare, men også skabe optimale lærings- og undervisningsvilkår for de allerdygtigste og mest engagerede elever. Og i toppen af fødekæden må universiteterne udvikle nye samarbejdsrelationer, hvor toptalenterne og de bedste forskere bringes sammen på tværs af institutioner, og hvor de forskningstunge virksomheder i perioder kan tage nogle af de unge forskere i mesterlære. 

En tiltrængt milliard 

Hvis Danmark også vil være konkurrencedygtig om 5, 10 og 15 år, skal vi i gang med at løfte uddannelsesniveauet og ambitionerne i alle årgange, samtidig med at vi bliver dygtigere til at stimulere entreprenørskab, iværksætteri og innovationsevne blandt de unge. 

Derfor var det rigtig gode nyheder, at A.P. Møller Fonden i den forløbne uge meddelte, at den donerer 1 milliard kr. til den danske folkeskole, til efteruddannelse af lærerne, udvikling af nye undervisningsmetoder og læremidler. 

Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, viser lederskab ved at engagere sig i denne dagsorden. Den er alt for vigtig til alene at overlade til politikerne, der har haft svært ved at afsætte de fornødne midler til at investere i efteruddannelse af lærerne. Det er ellers en af de allermest effektive måder at højne kvaliteten af undervisningen på, og det trænger Danmark til. 

Vi har de seneste årtier gjort alt for lidt for den stærke elite såvel som de svagere grupper. Vi har produceret alt for mange tabere og tilladt, at op mod en sjettedel af eleverne forlod skolen som funktionelle analfabeter. 

Hvis danske virksomheder skal konkurrere på trods af høje lønninger og dyre rammevilkår, kræver det, at vi er skarpere, mere innovative og mere produktive end de udenlandske konkurrenter. Danmarks eksportelite af højproduktive og innovative virksomheder er allerede oppe i denne verdensklasse inden for deres udvalgte nicher. 

Udfordringen er at få løftet langt flere små og mellemstore virksomheder op på samme niveau i de kommende år. Det handler ikke mindst om at bygge videre på de succeser, erfaringer og styrkepositioner, der allerede findes blandt de bedste eksportvirksomheder. Vi har brug for en målrettet talent- og elitestrategi på alle niveauer, der effektivt og progressivt kan mindske gabet mellem de bedste og næstbedste. 

Forrige artikel Velfærdens enzymer Næste artikel Derfor overrasker outsiderne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.