Konkurrenceevnen er bedre, end du tror

Danmark er langt mere konkurrencedygtig, end vi hidtil har bildt os ind. Den konklusion kan man fristes til at drage efter det nye rekordstore overskud på handelsbalancen for varer og på betalingsbalancens løbende poster, som Danmarks Statistik offentliggjorde her forleden. Alene i august var overskuddet på betalingsbalancen steget til 15,4 milliarder kr., mens vareeksporten var helt oppe på 53,6 milliarder kr.

Man skal selvfølgelig passe på med at trække konklusionerne for hårdt op på baggrund af enkeltmåneder. Men også for hele året er trenden, at Danmarks eksportvirksomheder er på vej frem og skaber stadig mere af velstanden i dette land. 

Kendetegnende for de allermest succesrige eksportvirksomheder er, som det bl.a. fremgår af Danmarks Eksportkanon, at de er langt mere produktive end gennemsnittet af danske virksomheder. Høj produktivitet er ganske enkelt en forudsætning for succes på eksportmarkederne. 

På dette punkt fik vi også gode nyheder i denne uge. De økonomiske vismænd offentliggjorde deres efterårsrapport, og i den kan man læse, at kun fire vestlige OECD-lande har haft højere produktivitetsvækst end Danmark de sidste fire år. 

Vismændenes opsigtsvækkende analyse fortjener større opmærksomhed, end den har fået.

Den viser bl.a., at danske virksomheder er dygtige til at tage højere priser for deres varer, at flere af de lavproduktive virksomheder er lukket i kølvandet på krisen, og at arbejdskraft er flyttet over til de højproduktive virksomheder. I industrien er arbejdsproduktiviteten steget markant, og den ligger nu hele 20 pct. over niveauet umiddelbart før finanskrisen. En medvirkende årsag er, at industrien er begyndt at investere mere i nye maskiner, automatisering og robotteknologi, samtidig med at arbejdsgange rationaliseres. I servicefagene går det knap så hurtigt med den nødvendige omstilling, men produktiviteten her er dog ifølge vismændenes beregninger 10 pct. højere, end da krisen startede.

Højere produktivitet er, sammen med innovation, helt afgørende for at forbedre konkurrenceevnen. Og i de internationale sammenligninger klarer Danmark sig stadig godt på kritiske parametre som innovation, evnen til at udvikle unikke produkter og serviceydelser, kundeforståelse og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. 

Men på en række områder er rammevilkårene ikke optimale.

Talentstrategi efterlyses

For lidt over en måned siden blev Danmark sparket ned på en sølle 15.-plads på World Economic Forums globale rangliste over konkurrenceevnen, og noget af det, der virkelig trækker ned, er, at vi ikke er dygtige nok til at udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Talentdagsordenen fortjener en langt højere prioritet i den offentlige debat, for det er kritisk for de forskningstunge virksomheder, at de kan få adgang til dygtige talenter og nøglemedarbejdere. 

For nylig advarede Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, om, at virksomheden i løbet af få år kan blive tvunget til at rykke forskerstillinger og -centre til udlandet, fordi den har svært ved at skaffe tilstrækkelig mange dygtige forskningsmedarbejdere i Danmark. Han efterlyste på den baggrund en ny og ambitiøs national talentstrategi, der omfatter en langt mere systematisk indsats for at udvikle en ny generation af dygtige talenter, som kan måle sig med de bedste i verden. 

Niveauet på de danske uddannelsesinstitutioner skal løftes betragteligt, hvis vi skal klare os i kappestriden med de bedste. Men samtidig skal vi også blive bedre til at tiltrække og fastholde udenlandske studerende og kvalificerede medarbejdere fra udlandet. 

Den debat lammes desværre alt for ofte af en kortsigtet og panikagtig debat om velfærdsydelser og frygt for masseindvandring. Det kan hænde, at der er brug for at omstrukturere børnechecken og SU’en for at forhindre misbrug. Men man bør ikke glemme, at skatteværdien og velstandsgevinsten er langt højere, når vi formår at fastholde dygtige udenlandske studerende og medarbejdere her i landet. Og det er vi ikke dygtige nok til i dag. 

En række andre lande er ved at formulere en national talentstrategi, og uddannelsesminister Morten Østergaard bør tage handsken op og sætte sig i spidsen for et dansk modsvar. 

Indsatsen bør starte helt nede i børnehaverne og folkeskolen, hvor man ikke bare skal satse på den brede og bløde mellemvare, men også skabe optimale lærings- og undervisningsvilkår for de allerdygtigste og mest engagerede elever. Og i toppen af fødekæden må universiteterne udvikle nye samarbejdsrelationer, hvor toptalenterne og de bedste forskere bringes sammen på tværs af institutioner, og hvor de forskningstunge virksomheder i perioder kan tage nogle af de unge forskere i mesterlære. 

En tiltrængt milliard 

Hvis Danmark også vil være konkurrencedygtig om 5, 10 og 15 år, skal vi i gang med at løfte uddannelsesniveauet og ambitionerne i alle årgange, samtidig med at vi bliver dygtigere til at stimulere entreprenørskab, iværksætteri og innovationsevne blandt de unge. 

Derfor var det rigtig gode nyheder, at A.P. Møller Fonden i den forløbne uge meddelte, at den donerer 1 milliard kr. til den danske folkeskole, til efteruddannelse af lærerne, udvikling af nye undervisningsmetoder og læremidler. 

Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, viser lederskab ved at engagere sig i denne dagsorden. Den er alt for vigtig til alene at overlade til politikerne, der har haft svært ved at afsætte de fornødne midler til at investere i efteruddannelse af lærerne. Det er ellers en af de allermest effektive måder at højne kvaliteten af undervisningen på, og det trænger Danmark til. 

Vi har de seneste årtier gjort alt for lidt for den stærke elite såvel som de svagere grupper. Vi har produceret alt for mange tabere og tilladt, at op mod en sjettedel af eleverne forlod skolen som funktionelle analfabeter. 

Hvis danske virksomheder skal konkurrere på trods af høje lønninger og dyre rammevilkår, kræver det, at vi er skarpere, mere innovative og mere produktive end de udenlandske konkurrenter. Danmarks eksportelite af højproduktive og innovative virksomheder er allerede oppe i denne verdensklasse inden for deres udvalgte nicher. 

Udfordringen er at få løftet langt flere små og mellemstore virksomheder op på samme niveau i de kommende år. Det handler ikke mindst om at bygge videre på de succeser, erfaringer og styrkepositioner, der allerede findes blandt de bedste eksportvirksomheder. Vi har brug for en målrettet talent- og elitestrategi på alle niveauer, der effektivt og progressivt kan mindske gabet mellem de bedste og næstbedste. 

Forrige artikel Velfærdens enzymer Næste artikel Derfor overrasker outsiderne

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.