Danmark er langt mere konkurrencedygtig, end vi hidtil har bildt os ind. Den konklusion kan man fristes til at drage efter det nye rekordstore overskud på handelsbalancen for varer og på betalingsbalancens løbende poster, som Danmarks Statistik offentliggjorde her forleden. Alene i august var overskuddet på betalingsbalancen steget til 15,4 milliarder kr., mens vareeksporten var helt oppe på 53,6 milliarder kr.

Man skal selvfølgelig passe på med at trække konklusionerne for hårdt op på baggrund af enkeltmåneder. Men også for hele året er trenden, at Danmarks eksportvirksomheder er på vej frem og skaber stadig mere af velstanden i dette land. 

Kendetegnende for de allermest succesrige eksportvirksomheder er, som det bl.a. fremgår af Danmarks Eksportkanon, at de er langt mere produktive end gennemsnittet af danske virksomheder. Høj produktivitet er ganske enkelt en forudsætning for succes på eksportmarkederne. 

På dette punkt fik vi også gode nyheder i denne uge. De økonomiske vismænd offentliggjorde deres efterårsrapport, og i den kan man læse, at kun fire vestlige OECD-lande har haft højere produktivitetsvækst end Danmark de sidste fire år. 

Vismændenes opsigtsvækkende analyse fortjener større opmærksomhed, end den har fået.

Den viser bl.a., at danske virksomheder er dygtige til at tage højere priser for deres varer, at flere af de lavproduktive virksomheder er lukket i kølvandet på krisen, og at arbejdskraft er flyttet over til de højproduktive virksomheder. I industrien er arbejdsproduktiviteten steget markant, og den ligger nu hele 20 pct. over niveauet umiddelbart før finanskrisen. En medvirkende årsag er, at industrien er begyndt at investere mere i nye maskiner, automatisering og robotteknologi, samtidig med at arbejdsgange rationaliseres. I servicefagene går det knap så hurtigt med den nødvendige omstilling, men produktiviteten her er dog ifølge vismændenes beregninger 10 pct. højere, end da krisen startede.

Højere produktivitet er, sammen med innovation, helt afgørende for at forbedre konkurrenceevnen. Og i de internationale sammenligninger klarer Danmark sig stadig godt på kritiske parametre som innovation, evnen til at udvikle unikke produkter og serviceydelser, kundeforståelse og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. 

Men på en række områder er rammevilkårene ikke optimale.

Talentstrategi efterlyses

For lidt over en måned siden blev Danmark sparket ned på en sølle 15.-plads på World Economic Forums globale rangliste over konkurrenceevnen, og noget af det, der virkelig trækker ned, er, at vi ikke er dygtige nok til at udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Talentdagsordenen fortjener en langt højere prioritet i den offentlige debat, for det er kritisk for de forskningstunge virksomheder, at de kan få adgang til dygtige talenter og nøglemedarbejdere. 

For nylig advarede Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, om, at virksomheden i løbet af få år kan blive tvunget til at rykke forskerstillinger og -centre til udlandet, fordi den har svært ved at skaffe tilstrækkelig mange dygtige forskningsmedarbejdere i Danmark. Han efterlyste på den baggrund en ny og ambitiøs national talentstrategi, der omfatter en langt mere systematisk indsats for at udvikle en ny generation af dygtige talenter, som kan måle sig med de bedste i verden. 

Niveauet på de danske uddannelsesinstitutioner skal løftes betragteligt, hvis vi skal klare os i kappestriden med de bedste. Men samtidig skal vi også blive bedre til at tiltrække og fastholde udenlandske studerende og kvalificerede medarbejdere fra udlandet. 

Den debat lammes desværre alt for ofte af en kortsigtet og panikagtig debat om velfærdsydelser og frygt for masseindvandring. Det kan hænde, at der er brug for at omstrukturere børnechecken og SU’en for at forhindre misbrug. Men man bør ikke glemme, at skatteværdien og velstandsgevinsten er langt højere, når vi formår at fastholde dygtige udenlandske studerende og medarbejdere her i landet. Og det er vi ikke dygtige nok til i dag. 

En række andre lande er ved at formulere en national talentstrategi, og uddannelsesminister Morten Østergaard bør tage handsken op og sætte sig i spidsen for et dansk modsvar. 

Indsatsen bør starte helt nede i børnehaverne og folkeskolen, hvor man ikke bare skal satse på den brede og bløde mellemvare, men også skabe optimale lærings- og undervisningsvilkår for de allerdygtigste og mest engagerede elever. Og i toppen af fødekæden må universiteterne udvikle nye samarbejdsrelationer, hvor toptalenterne og de bedste forskere bringes sammen på tværs af institutioner, og hvor de forskningstunge virksomheder i perioder kan tage nogle af de unge forskere i mesterlære. 

En tiltrængt milliard 

Hvis Danmark også vil være konkurrencedygtig om 5, 10 og 15 år, skal vi i gang med at løfte uddannelsesniveauet og ambitionerne i alle årgange, samtidig med at vi bliver dygtigere til at stimulere entreprenørskab, iværksætteri og innovationsevne blandt de unge. 

Derfor var det rigtig gode nyheder, at A.P. Møller Fonden i den forløbne uge meddelte, at den donerer 1 milliard kr. til den danske folkeskole, til efteruddannelse af lærerne, udvikling af nye undervisningsmetoder og læremidler. 

Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, viser lederskab ved at engagere sig i denne dagsorden. Den er alt for vigtig til alene at overlade til politikerne, der har haft svært ved at afsætte de fornødne midler til at investere i efteruddannelse af lærerne. Det er ellers en af de allermest effektive måder at højne kvaliteten af undervisningen på, og det trænger Danmark til. 

Vi har de seneste årtier gjort alt for lidt for den stærke elite såvel som de svagere grupper. Vi har produceret alt for mange tabere og tilladt, at op mod en sjettedel af eleverne forlod skolen som funktionelle analfabeter. 

Hvis danske virksomheder skal konkurrere på trods af høje lønninger og dyre rammevilkår, kræver det, at vi er skarpere, mere innovative og mere produktive end de udenlandske konkurrenter. Danmarks eksportelite af højproduktive og innovative virksomheder er allerede oppe i denne verdensklasse inden for deres udvalgte nicher. 

Udfordringen er at få løftet langt flere små og mellemstore virksomheder op på samme niveau i de kommende år. Det handler ikke mindst om at bygge videre på de succeser, erfaringer og styrkepositioner, der allerede findes blandt de bedste eksportvirksomheder. Vi har brug for en målrettet talent- og elitestrategi på alle niveauer, der effektivt og progressivt kan mindske gabet mellem de bedste og næstbedste.