Konkurrenceevnen er bedre, end du tror

Danmark er langt mere konkurrencedygtig, end vi hidtil har bildt os ind. Den konklusion kan man fristes til at drage efter det nye rekordstore overskud på handelsbalancen for varer og på betalingsbalancens løbende poster, som Danmarks Statistik offentliggjorde her forleden. Alene i august var overskuddet på betalingsbalancen steget til 15,4 milliarder kr., mens vareeksporten var helt oppe på 53,6 milliarder kr.

Man skal selvfølgelig passe på med at trække konklusionerne for hårdt op på baggrund af enkeltmåneder. Men også for hele året er trenden, at Danmarks eksportvirksomheder er på vej frem og skaber stadig mere af velstanden i dette land. 

Kendetegnende for de allermest succesrige eksportvirksomheder er, som det bl.a. fremgår af Danmarks Eksportkanon, at de er langt mere produktive end gennemsnittet af danske virksomheder. Høj produktivitet er ganske enkelt en forudsætning for succes på eksportmarkederne. 

På dette punkt fik vi også gode nyheder i denne uge. De økonomiske vismænd offentliggjorde deres efterårsrapport, og i den kan man læse, at kun fire vestlige OECD-lande har haft højere produktivitetsvækst end Danmark de sidste fire år. 

Vismændenes opsigtsvækkende analyse fortjener større opmærksomhed, end den har fået.

Den viser bl.a., at danske virksomheder er dygtige til at tage højere priser for deres varer, at flere af de lavproduktive virksomheder er lukket i kølvandet på krisen, og at arbejdskraft er flyttet over til de højproduktive virksomheder. I industrien er arbejdsproduktiviteten steget markant, og den ligger nu hele 20 pct. over niveauet umiddelbart før finanskrisen. En medvirkende årsag er, at industrien er begyndt at investere mere i nye maskiner, automatisering og robotteknologi, samtidig med at arbejdsgange rationaliseres. I servicefagene går det knap så hurtigt med den nødvendige omstilling, men produktiviteten her er dog ifølge vismændenes beregninger 10 pct. højere, end da krisen startede.

Højere produktivitet er, sammen med innovation, helt afgørende for at forbedre konkurrenceevnen. Og i de internationale sammenligninger klarer Danmark sig stadig godt på kritiske parametre som innovation, evnen til at udvikle unikke produkter og serviceydelser, kundeforståelse og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. 

Men på en række områder er rammevilkårene ikke optimale.

Talentstrategi efterlyses

For lidt over en måned siden blev Danmark sparket ned på en sølle 15.-plads på World Economic Forums globale rangliste over konkurrenceevnen, og noget af det, der virkelig trækker ned, er, at vi ikke er dygtige nok til at udvikle og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Talentdagsordenen fortjener en langt højere prioritet i den offentlige debat, for det er kritisk for de forskningstunge virksomheder, at de kan få adgang til dygtige talenter og nøglemedarbejdere. 

For nylig advarede Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, om, at virksomheden i løbet af få år kan blive tvunget til at rykke forskerstillinger og -centre til udlandet, fordi den har svært ved at skaffe tilstrækkelig mange dygtige forskningsmedarbejdere i Danmark. Han efterlyste på den baggrund en ny og ambitiøs national talentstrategi, der omfatter en langt mere systematisk indsats for at udvikle en ny generation af dygtige talenter, som kan måle sig med de bedste i verden. 

Niveauet på de danske uddannelsesinstitutioner skal løftes betragteligt, hvis vi skal klare os i kappestriden med de bedste. Men samtidig skal vi også blive bedre til at tiltrække og fastholde udenlandske studerende og kvalificerede medarbejdere fra udlandet. 

Den debat lammes desværre alt for ofte af en kortsigtet og panikagtig debat om velfærdsydelser og frygt for masseindvandring. Det kan hænde, at der er brug for at omstrukturere børnechecken og SU’en for at forhindre misbrug. Men man bør ikke glemme, at skatteværdien og velstandsgevinsten er langt højere, når vi formår at fastholde dygtige udenlandske studerende og medarbejdere her i landet. Og det er vi ikke dygtige nok til i dag. 

En række andre lande er ved at formulere en national talentstrategi, og uddannelsesminister Morten Østergaard bør tage handsken op og sætte sig i spidsen for et dansk modsvar. 

Indsatsen bør starte helt nede i børnehaverne og folkeskolen, hvor man ikke bare skal satse på den brede og bløde mellemvare, men også skabe optimale lærings- og undervisningsvilkår for de allerdygtigste og mest engagerede elever. Og i toppen af fødekæden må universiteterne udvikle nye samarbejdsrelationer, hvor toptalenterne og de bedste forskere bringes sammen på tværs af institutioner, og hvor de forskningstunge virksomheder i perioder kan tage nogle af de unge forskere i mesterlære. 

En tiltrængt milliard 

Hvis Danmark også vil være konkurrencedygtig om 5, 10 og 15 år, skal vi i gang med at løfte uddannelsesniveauet og ambitionerne i alle årgange, samtidig med at vi bliver dygtigere til at stimulere entreprenørskab, iværksætteri og innovationsevne blandt de unge. 

Derfor var det rigtig gode nyheder, at A.P. Møller Fonden i den forløbne uge meddelte, at den donerer 1 milliard kr. til den danske folkeskole, til efteruddannelse af lærerne, udvikling af nye undervisningsmetoder og læremidler. 

Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, viser lederskab ved at engagere sig i denne dagsorden. Den er alt for vigtig til alene at overlade til politikerne, der har haft svært ved at afsætte de fornødne midler til at investere i efteruddannelse af lærerne. Det er ellers en af de allermest effektive måder at højne kvaliteten af undervisningen på, og det trænger Danmark til. 

Vi har de seneste årtier gjort alt for lidt for den stærke elite såvel som de svagere grupper. Vi har produceret alt for mange tabere og tilladt, at op mod en sjettedel af eleverne forlod skolen som funktionelle analfabeter. 

Hvis danske virksomheder skal konkurrere på trods af høje lønninger og dyre rammevilkår, kræver det, at vi er skarpere, mere innovative og mere produktive end de udenlandske konkurrenter. Danmarks eksportelite af højproduktive og innovative virksomheder er allerede oppe i denne verdensklasse inden for deres udvalgte nicher. 

Udfordringen er at få løftet langt flere små og mellemstore virksomheder op på samme niveau i de kommende år. Det handler ikke mindst om at bygge videre på de succeser, erfaringer og styrkepositioner, der allerede findes blandt de bedste eksportvirksomheder. Vi har brug for en målrettet talent- og elitestrategi på alle niveauer, der effektivt og progressivt kan mindske gabet mellem de bedste og næstbedste. 

Forrige artikel Velfærdens enzymer Næste artikel Derfor overrasker outsiderne

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling