Kreative iværksættere skal hjælpes til vækst

For ti år siden sad Anne Black ved drejebænken på sit lille værksted på Blågårds Plads i København og formede vaser og skåle i ler. Arbejdet som keramiker var hendes store passion og hendes håndlavede porcelænsdesign blev solgt i flere specialbutikker rundt om i byen. Alligevel haltede det med at tjene nok til at betale regningerne, og årsomsætningen på 150.000 kroner blev suppleret med et deltidsjob som lærer. Det kom ikke bag på hende, for i tiden som studerende på Designskolen i Kolding i midten af 1990’erne fik Anne Black ofte at vide, at hun ikke skulle regne med at kunne leve af sit fag.

I dag er hun medejer af en fabrik i Vietnam og direktør for 70 medarbejdere. Sortimentet, der er udvidet til bl.a. smykker, sælges i lande som Sydkorea, Japan og Australien, og virksomheden producerer nu også for andre danske keramikere. Sidste års omsætning på 12 mio. vil blive endnu højere i år. For den indsats er Anne Black, som også er virksomhedens navn, kåret til gazellevirksomhed tre år i træk og indstillet til den prestigefyldte European Business Award 2012, der gives til virksomheder med særligt flair for vækst og innovation.

Gang i væksten

Figur 1 | Forstør

Udviklingen i omsætning i udvalgte kreative erhverv, 2001-2009 (indekseret)

Ser man bort fra finanskrisens skæbneår i 2009, har flere af de kreative erhverv oplevet en positiv udvikling over de sidste 10 år. Bedst er det gået for de erhverv, der beskæftiger sig med design, arkitektur og mode.

Note: 1 Det er ikke muligt at inkludere tal fra de kreative industrier, der arbejder med software og digital indholdsproduktion. Men ifølge tal fra Danmarks Statistik omsatte denne type virksomheder for 35,5 mia. kroner i 2009, hvilket placerer dem på en andenplads over de kreative industrier, der omsætter for mest, kun overgået af modeindustrien, der omsatte for 47,3 mia. kr. samme år., Kilde: Danmarks Statistik

Anne Black er et godt eksempel på den type iværksættere, som Danmark gerne vil have flere af. Trods finanskrise og økonomisk recession er de kreative erhverv inde i en betydelig international vækst og står i dag for en voksende del af den globale økonomi. FN’s handels- og udviklingsorganisation, UNCTAD, har udpeget den kreative sektor til en af verdens mest dynamiske sektorer, bl.a. med henvisning til at verdenshandlen med kreative varer og serviceydelser voksede med tocifrede rater fra 2002 til 2008 og – ifølge fremskrivninger – vil vokse endnu mere i årene, der kommer. I Europa stod de kreative erhverv for en årlig jobvækst på 3,5 procent i perioden 2000 til 2010, mens det samme tal for det øvrige erhvervsliv lå på blot 1 procent.

De kreative erhverv er ikke kun vigtige i forhold til den vækst og de arbejdspladser, som de selv skaber, men også i forhold til den værdi, som de leverer til det øvrige erhvervsliv. Virksomheder inden for de kreative erhverv er mere innovative end resten af erhvervslivet, og analyser viser, at virksomheder fra andre brancher, der samarbejder med en eller flere virksomheder fra de kreative erhverv, er op til 12 procentpoint mere innovative i deres udvikling af nye produkter end de, der ikke gør. For et land som Danmark, der skal konkurrere på innovation frem for pris, er adgangen til en stærk masse af kreative virksomheder derfor af stor strategisk betydning.

Men under gennemsnit

Figur 2 | Forstør

Udviklingen i produktiviteten i udvalgte kreative erhverv, 2003-2009

De kreative industrier kæmper med en produktivitet, der ligger under gennemsnittet. Det skyldes bl.a. den store tilstedeværelse af enmandsvirksomheder.  

Kilde: Beregninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Samtidig viser analyser fra bl.a. Erhvervs- & Byggestyrelsens erhvervsøkonomiske forsknings- og analyseenhed, FORA, at kreative industrier er den største skaber af vækst og velstand i flere af verdens største metropoler.
Det budskab er blevet opfanget på Christiansborg. Her har regeringen nedsat et vækstteam, der til efteråret skal komme med forslag til, hvordan de kreative erhverv kan styrkes. I København, hvor de kreative industrier udgør den største erhvervsklynge, har kommunen afsat foreløbig 15 mio. kr. til at styrke byens kreative virksomheder. Ambitionen er ifølge en af initiativtagerne, beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, at “København får samme internationale frontløberstatus, når det kommer til de kreative erhverv, som hovedstaden allerede har på det grønne område”.

Flere jakkesæt efterlyses

Danmark har gode forudsætninger for at gøre sig gældende, når det handler om at styrke vækstlaget i de kreative industrier. På en rangliste over Europas største kreative klynger, udarbejdet af European Cluster Observatory, kommer Danmark ind på en syvendeplads. Omkring hver tiende danske vækstvirksomhed har i dag rødder i et kreativt erhverv, og især virksomheder, der arbejder med mode, design, arkitektur og indholdsproduktion som bl.a. computerspil og sociale medier, har oplevet en positiv udvikling siden 2000. Se figur 1.

“Danmark har med sin lange tradition for design nogle helt særlige forudsætninger for at udklække virksomheder, der frem for at konkurrere på pris konkurrerer på at give større merværdi til forbrugerne ved at kombinere design, funktionalitet, æstetik og oplevelser på nye måder,” lyder det fra Robert Austin, der er professor i innovation og kreative økonomier ved Copenhagen Business School.

Han peger på, at Danmark internationalt allerede er kendt for sine styrker inden for kreative fag som design, mode, gastronomi og film og råder over mange etablerede brands, fra LEGO, Royal Copenhagen og Fritz Hansen til IO Interactive, Muuto og By Malene Birger.

Men finanskrisen har været hård ved flere af de kreative erhverv, der lider under bankernes tilbageholdenhed med at yde lån, og de forskellige kreative brancher er stadig kendetegnet ved mange enkeltmandsvirksomheder og en produktivitet, der, med undtagelse af modesektoren, ligger under gennemsnittet for resten af erhvervslivet. Se figur 2 på forrige side. Senest har en af de store i branchen, Fritz Hansen, dog også meddelt, at de nu flytter den sidste produktion ud af Danmark for at spare på omkostningerne, og Royal Copenhagen ventes at følge efter snart.

“Det er efterhånden ved at komme en større forståelse for, at når vi siger kreative erhverv, så begrænser det sig ikke til den lokale glaspuster. Der er tale om et erhverv med betydelige vækstmuligheder. Potentialet er stort, men mange kreative iværksættere har brug for hjælp til at skabe en god forretning, for det kræver et tankesæt, som de ikke automatisk råder over, fordi de har taget kreativ uddannelse frem for at gå på CBS,” forklarer Rasmus Wiinstedt Tscherning, direktør for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, også kaldet CKO, der er en offentlig selvejende institution under Kulturministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Creative Business Cup

Til efteråret er CKO for tredje gang i træk initiativtager til konkurrencen Creative Business Cup, hvor iværksættere fra kreative erhverv skal kæmpe om, hvem der har den stærkeste business case. Mandag Morgen er mediapartner ved dette arrangement. Konkurrencen har fanget opmærksomheden hos den amerikanske iværksætterfond Kaufmann Foundation, der for første gang i år sponsorerer en international udgave af konkurrencen med deltagelse af vinderne fra omkring 25 andre lande. Se boks.

Der findes i forvejen flere lignende konkurrencer målrettet iværksættere, men ifølge Rasmus Wiinstedt Tscherning er det vigtigt med initiativer, der især er målrettet de kreative erhverv, fordi de er udfordret på en måde, der adskiller dem fra det øvrige erhvervsliv.

Det gælder også for succesen Anne Black, der meget vel stadig kunne lave keramik i en enkeltmandsvirksomhed og bijobbe som lærer, hvis det ikke havde været for hendes forretningspartner og ægtemand Jesper Moseholm, der også sidder med i regeringens vækstteam for de kreative erhverv. Han er uddannet økonom, og med en baggrund som strategisk rådgiver så han hurtigt et stort potentiale i hendes produkter, da de to mødtes i 2002:

“Men det stod også klart, at hvis den lille virksomhed skulle vokse, var Anne nødt til at overdrage produktionen til andre frem for at insistere på at lave alt selv,” forklarer han. Efter en del overtalelse og søgen i bl.a. Kina og Tjekkiet efter egnede samarbejdspartnere fandt parret endelig frem til en fabrik i det nordlige Vietnam, der kunne leve op til kravene om høj kvalitet og gode arbejdsforhold. Grundlaget for vækst var dermed skabt.

Det er dog langtfra alle kreative iværksættere, der lige som Anne Black har held til at finde en stærk forretningspartner. Det er ikke, fordi at viljen til vækst mangler. Ifølge en analyse, som CKO har gennemført blandt 1.022 virksomheder fra kreative erhverv, udviser de samme vækstambitioner som virksomheder fra andre erhverv, og andelen, der er internationalt orienteret og har ambitioner om eksport, er større end for erhvervslivet generelt.

Undersøgelsen bryder dermed med sejlivede myter om, at kreative mest tænker ‘kunst for kunstens skyld’ og er mindre interesseret i at vokse og skabe arbejdspladser. Men når det kommer til at udforme en konkret strategi og forretningsplan, der kan indfri ambitionerne i praksis, bliver mange sat til vægs:

“Mens mange andre typer virksomheder har stor glæde af at få hjælp fra det offentlige erhvervsstøttesystem, ser vi mange eksempler på kreative iværksættere, der bliver ved med at have problemer, også efter at de har fulgt rådgivningsforløb og samarbejdet med væksthusene,” siger Rasmus Wiinstedt Tscherning. Han efterlyser flere tiltag, der kan bygge bro mellem kreative iværksættere og stærke strateger. Det kunne f.eks. være en masteruddannelse på CBS, hvor kandidaterne både uddannes til at skabe en stærk forretning og samtidig får en indgående forståelse for, hvordan man bl.a. samarbajder med kreative mennesker.

Flere investorer skal overbevises

Adgang til finansiering udgør ifølge CKO’s studier en anden stor barriere for, at de kreative erhverv kan vokse:

“Der har været meget fokus på vigtigheden i at skaffe risikovillig kapital til områder som biotek og vindmøller, men interessen er langtfra lige så stor, når vi taler om de kreative erhverv. Filmindustrien modtager meget offentlig støtte, og det er fint ud fra kulturpolitiske hensyn, men set i erhvervspolitisk perspektiv, hvor man ønsker øget konkurrence og vækst, har vi brug for, at flere investorer kaster deres kærlighed på de kreative erhverv,” forklarer Rasmus Wiinstedt Tscherning.

Ifølge en undersøgelse fra den britiske tænketank DEMOS, der bærer den lange, men sigende, titel “The lazy assumption that the creative industries are inherently risky is harming Britain’s path to grow”, ligger andelen af kreative iværksættervirksomheder, der stadig lever efter fem år, over gennemsnittet for erhvervslivet generelt. Ifølge de britiske tal er hver anden kreative iværksætter stadig i live efter fem år, mens det blot er hver tredje i f.eks. hotel- og restauranterhvervet.

Godt på vej

Figur 3 | Forstør

Lokaliseringskvotient for de 10 mest specialiserede kreative metropoler i EU

Den kreative industri i København er især specialiseret inden for software, arkitektur og design samt digitale medier. Det udløser en fjerdeplads på listen over de metropoler i EU, hvor de kreative industrier står stærkest.

Kilde: FORA

I Storbritannien har den statslige venturefond og tænketank NESTA ydet lån til kreative iværksættere gennem flere år, med det resultat at beskæftigelsen i de kreative erhverv er vokset dobbelt så hurtigt som i det øvrige erhvervsliv. I Canada har kreative iværksættere adgang til mikrofinansiering, en ordning som bl.a. det verdensberømte cirkus Cirque de Soleil benyttede sig af, inden virksomheden voksede til et globalt underholdningsimperium med en årlig omsætning på omkring 600 mio. dollars. 

Herhjemme har Vækstfonden bl.a. investeret i designvirksomheden Muuto, der siden sin etablering i 2007 er vokset til en omsætning sidste år på over 22 mio. kroner. Der findes dog ikke særlige fonde eller mikrolån målrettet de kreative erhverv, og fordi forretningen i de kreative erhverv ofte bygger på rettighederne til noget immaterielt som f.eks. et koncept, et stykke musik eller et billede, kan det være svært for de kreative iværksættere at vise, at det er lige så muligt at opbygge en sund forretning, som hvis man producerer noget håndgribeligt som f.eks. møbler eller tøj.

“Det, vi laver som kreativ virksomhed, falder uden for de klassiske produktkategorier, og det er et enormt problem, når vi skal overbevise f.eks. banker om, at der altså er et marked til at aftage vores produkter,” siger iværksætter Sarita Christensen, der står bag produktions- og animationsselskabet Copenhagen Bombay.

Selv havde hun succes med at låne penge, da hun startede virksomheden i 2006 efter en række år som producer på Zentropa, hvor hun bl.a. havde styret budgettet på større spillefilm. I dag, fem år efter, har virksomheden rundet en årsomsætning på 46 mio. kroner og kom ud med et overskud på 1,3 mio. kroner sidste år. Selv under finanskrisen lykkedes det at afvikle en stor del af opstartslånet, og virksomheden beskæftiger i dag 12 faste medarbejdere og omkring 50 freelancere. Dertil kommet et nystartet datterselskab i Sverige, der skal give adgang til flere finansieringskanaler og stordriftsfordele ved til at producere hurtigere og billigere.

Copenhagen Bombay står bag flere spille- og animationsfilm, men det store vækstpotentiale ligger i de såkaldte cross-media-koncepter som f.eks. dukkerne Carsten og Gitte, der optræder i både en tv-serie, reklamer, bøger, spillefilm og en række digitale læringsspil målrettet mindre børn. Virksomheden er lige nu ved at få hul igennem til det internationale marked med et andet koncept, Palles Gavebod. Det er et digitalt univers udviklet i samarbejde med Biblioteksstyrelsen med det formål at give flere børn lyst til at læse.

“Vi bruger Danmark som testland til at udvikle koncepter, og når vi så har fået de internationale rettigheder, bevæger vi os ud på andre markeder. Potentialet i at følge denne slags forretningsmodel er virkelig stort, også for andre typer kreative virksomheder, men det kræver, at andre end vi selv kan se det,” siger hun.

Af samme grund har hun taget initiativ til at etablere et netværk med deltagelse af otte virksomheder fra forskellige dele af det kreative erhverv. Netværket, der starter til efteråret, vil bl.a. arbejde for at få politikere og relevante investorer i tale ved at give eksempler på, hvor meget godt de kreative erhverv bidrager med.

København opruster som kreativ metropol

På Københavns Rådhus erkender beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, at det kræver en større indsats, hvis potentialerne i de kreative erhverv for alvor skal forløses.

“Det siger sig selv, at hvis København skal indfri målsætningen om en fem procents vækstrate i økonomien frem mod 2025, så er vi fuldstændig afhængige af, at de kreative erhverv bidrager mere, end de gør i dag. Fra andre byer ved vi dog også godt, at denne udvikling ikke kommer af sig selv, men skal hjælpes på vej,” siger hun.

Hver anden danske arbejdsplads inden for de kreative erhverv ligger i hovedstadsområdet, der dermed beskæftiger 70.000 mennesker i den kreative industri. I dette tal er dog ikke medregnet de mange selvstændige og freelancere, der kendetegner store dele af de kreative erhverv.

København som kreativt hub

København overgås dermed kun af Stockholm, London og Oslo, når det gælder, hvor stor en andel af befolkningen der er beskæftiget i en form for kreativt erhverv. Se figur 3. Internationalt set står København især stærkt, når det gælder software, arkitektur, design og digitale medier. Men også brancher, der arbejder med webtjenester, reklamer, medier, tv, mode og film sætter sit stærke præg på den københavnske erhvervsprofil.

Men selv om de kreative erhverv dermed udgør en større klynge end f.eks. den etablerede biotekklynge, der dækker store dele af hovedstadsområdet og Malmø-regionen, findes der endnu ingen initiativer, der samler de kreative industrier på tværs af de forskellige delbrancher.

Af samme grund er der nu afsat 15 mio. kroner til at give de kreative erhverv bedre vækstvilkår i København. 2 mio. kroner skal gå til etablering af en international computerspilsuddannelse, mens de resterende 13 mio. kroner først fordeles ved efterårets budgetforhandlinger.

Til det formål har Anne Mee Allerslev sammen med kulturborgmester Pia Allerslev og sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen formuleret et udspil til, hvordan pengene skal bruges. Det tager afsæt i fem konkrete områder, hvor København vurderes at have særlige forudsætninger og omfatter bl.a. etablering af en createch-klynge og en styrkelse af den årlige madfestival Copenhagen Cooking. Se tekstboks.

Dertil kommer en række initiativer, der går på tværs. Står det til de tre borgmestre, skal der bl.a. afsættes 6 mio. kroner til at etablere et inkubationsmiljø for kreative iværksættere, og så skal de kreative uddannelser have særlige rådgivningscentre, hvor kreative iværksættere kan få gratis hjælp.

Samtidig skal der gennemføres en forundersøgelse med henblik på at etablere en fond med risikovillig kapital målrettet kreative iværksættere. Den skal bl.a. bygge på andre landes erfaringer på området og undersøge de konkrete muligheder for, at investorer vil putte penge i de københavnske iværksættere. Industriens Fond og Seed Capital har ifølge borgmestrenes eget udspil allerede vist interesse for dette projekt, der får Dansk Design Center som tovholder.

“Vi har ikke mandat til at give de kreative erhverv særlige rammevilkår, men fra andre steder kan vi se, at det, der virker, er rådgivning, netværk og adgang til risikovillig kapital, og det er derfor på disse områder, at vi foreslår, at der sættes ind,” siger Anna Mee Allerslev.

Forrige artikel Going local Næste artikel Chief Innovation Officer

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.