Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Af Bo Smith
Tidl. departementschef

En krise er, når virkeligheden tager magten fra lederen: Strategien må skrottes, de normale beslutningsprocesser og slagplaner kan ikke anvendes, viden og data er irrelevante, og mål og prioriteter er urealistiske her og nu. 

Kriser rammer ledere på alle niveauer og tester for alvor deres kvalifikationer. 

For lederne af virksomheder kan det være økonomien som i 2008, da den globale recession ramte. Eller det kan være uforudsigelige ændringer i konkrete markedsvilkår, som da tegningekrisen i nullerne pludselig lukkede eksportmulighederne for danske virksomheder i den muslimske verden.

For den politiske ledelse og embedsværket i et land er de voldsomste kriser krigsudbrud – eller, som i øjeblikket, en pandemi, der skyller hen over landene.

Kriser kan som hovedregel ikke forudses. Men når de rammer, er de den ultimative test af lederen. Der er mindst fem grundlæggende dimensioner, der påvirker kriseledelse:

Tiden er knap

Det første spørgsmål, som lederen skal stille, er: Hvor meget tid er der, før der skal træffes beslutning og handles?

Under Cubakrisen troede den amerikanske præsident og hans rådgivere, at de havde nogle dage, før russiske raketter, der var på vej mod Cuba med skib, var klar og kunne affyres mod de amerikanske byer. Præmissen var forkert, og havde amerikanerne faktisk besluttet sig for et luftangreb og ikke en flådekarantæne, ville verden med stor sandsynlighed have fået en atomkrig.

Under pandemien, hvor hver smittet giver smitten videre til omkring tre personer, hvis spredningen ikke begrænses, har tiden været afgørende. Kun fordi den danske regering reagerede meget hurtigt, har vi undgået den flodbølge af syge og døde, som vi har set i Italien, Spanien og New York.

Også for virksomhederne kan tiden være afgørende. Anders Holch Povlsen har i et interview for nylig forklaret, hvordan Bestseller-koncernen måtte reagere hurtigt for at begrænse omkostningerne stillet over for et scenarie med et stort indtægtstab, fordi epidemien havde lukket hundredvis af forretninger.

Der skal handles 

Den anden dimension er handling. I ’In search of excellence’, en af de mange bøger om ledelse, hed et af rådene: "Ready, fire, aim!". 

Pointen er, at ikke mindst i krisesituationer er det ofte vigtigere at handle hurtigt end præcist. Strømmen af beslutninger i forhold til pandemien såvel i Danmark som i de fleste andre lande illustrerer nødvendigheden af handling. Landene har i en situation med begrænset information valgt forskellige reaktioner – for eksemplel Sverige kontra Danmark – men de fleste ledere har forstået, at handles skal der. Og efter indsatsen for at begrænse smitten har der skullet handles i forhold til de økonomiske konsekvenser.

Aldrig er der af regering og et enigt Folketing bevilget så mange penge så hurtigt som over de seneste uger. Beslutninger og handlinger er truffet med en åben erkendelse af, at man måske ikke altid har "ramt skiven" med de konkrete løsninger. Udsagn som "Vi lægger asfalten, mens vi kører" og "pakkerne må justeres, efterhånden som vi ser, hvordan de virker" viser jo, at hastighed og handling har været vigtigere end træfsikkerhed. 

Faglige og politiske hensyn

Den tredje udfordring for lederen i en kompleks krisesituation er, hvordan mange forskellige hensyn afvejes. Alene deltagerne ved de første daglige pressemøder viste, hvordan faglighed og politik spillede sammen. Regeringens ministre med statsministeren i spidsen var flankeret af embedsmænd: Sundhedsstyrelsens direktør, den faglige direktør fra Seruminstituttet, Rigspolitichefen og en chef fra Udenrigsministeriet.

Mens beslutningerne selvsagt blev truffet af regeringen, var det for den politiske ledelse magtpåliggende at vise, at de hvilede på et sundhedsfagligt grundlag. Og med daglige billeder på tv af udviklingen i Italien var der da heller ikke politisk grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved regeringens beslutning om en nedlukning af landet.

Gradvis blev det i de følgende uger synligt, hvor politiske hensyn var afgørende, og hvilken rækkevidde fagligheden havde i den løbende håndtering af epidemien.

Beslutningen om at lukke grænserne var klart politisk begrundet, ligesom aktindsigt i Sundhedsstyrelsens rådgivning viste, at regeringens lovforslag med vidtgående beføjelser til sundhedsministeren under epidemien ikke hvilede på styrelsens råd.

På den anden side var det lige så klart, at den grundlæggende strategi – nemlig at skåne sygehusvæsenet for "den røde kurve" ved at få danskerne til at holde afstand mv. – fulgte sundhedsmyndighedernes rådgivning.  

Det er vigtigt at tilføje, at der ikke heri ligger en konflikt – som medierne gerne vil give indtryk af. At såvel politiske som faglige hensyn indgår er legitimt og gælder, uanset om der er krise eller ej.

Når sundhedsmyndighederne siger, at de ikke med den viden, som de har om smittens udbredelse internationalt, kan se en effekt af at lukke grænserne – og politikerne vurderer, at befolkningen ikke vil kunne forstå, at man frit kan rejse ind i Danmark fra smitteramte områder – så er beslutningen om lukning jo klart velbegrundet.

I et folkestyre som det danske bør vurderinger og begrundelser være gennemskuelige, så både opposition, medier og befolkning kan vurdere grundlaget for den politiske afvejning af de forskellige hensyn.

To måneder inde i epidemien er det ikke længere de sundhedsfaglige hensyn, der dikterer den politiske dagsorden, men en bred vifte af hensyn, som grundlæggende kræver en politisk afvejning.

De ældres isolering, undervisning og eksamen for de unge, den kraftigt stigende ledighed, virksomhedslukninger og hjælpepakkernes langsigtede omkostninger presser regering og opposition til en gradvis genåbning afbalanceret med risikoen for, at det faldende antal smittede, indlagte og døde igen stiger.

At den sundhedsfaglige vurdering ikke længere rækker som beslutningsgrundlag, blev helt tydeligt, da regeringen få dage før deadline for anden fase af åbningen bad tre økonomer om en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser over for de sundhedsfaglige. 

I økonomernes redegørelse er der således en figur, hvor man på den ene akse vægter smitterisikoen og på den anden økonomien, og hvor en åbning af enkelte sektorer derefter er placeret på de to dimensioner. Med offentliggørelsen af både Seruminstituttets og økonomernes redegørelser har regeringen samtidig taget skridt til af imødegå den kritik, der har været, af manglende transparens.

Den vigtige kommunikation 

Det fører videre til den fjerde udfordring for lederen i en krisetid, nemlig hvordan man kommunikerer.

For Bestseller-ejeren startede det skidt med en voldsom kritik af beslutningen om at afskedige mange medarbejdere uanset ejerens betydelige private formue.

Efter nogen tid gik han så på banen med en grundig forklaring, som både omfattede krisens store konsekvenser for virksomheden og hans eget engagement i at sikre koncernen.

Regeringen valgte fra begyndelsen en intens og direkte kommunikation, blandt andet fordi krisen krævede store adfærdsændringer af befolkningen og havde vidtgående konsekvenser både for den enkeltes levevis og for alle dele af samfundet. Og regeringen valgte at lægge sine egne forslag frem for derefter at få Folketingets opbakning. Indtil nu er det dog lykkedes regeringen at få opbakning fra et enigt Folketing.  

Strategi, usikkerhed og agilitet

Endelig, for det femte, er brugen af begrebet "strategi" måske vildledende i en krisesituation, hvor usikkerheden ved de faglige vurderinger – både de sundhedsfaglige og de økonomiske – er væsentlig. Medier, organisationer og mange politikere efterlyser "en klar strategi". Men de sidste to måneder har vist, at skiven hele tiden flytter sig.

En strategi kan derfor højst være overordnede mål og prioriteringer – ikke en præcis og operationel plan. En pragmatisk embedsmand sagde engang: "Hvis jeg har valget mellem at navigere efter kortet eller terrænet, så vælger jeg terrænet". Med et moderne udtryk er kravet til beslutningstagerne, at de viser agilitet.

Det kan virke selvfølgeligt, at god ledelse i en krise kræver hurtig beslutning og handling, afvejning af såvel politiske som faglige hensyn, agilitet og en åben og ærlig kommunikation. Men når vi på den anden side af pandemien ser tilbage, vil vi se, at det var i denne situation, de gode ledere trådte i karakter på alle niveauer.

Mod til at træffe beslutninger her og nu, eksekvere med effekt, kreativitet og agilitet, respekt for fagligheden og for dens begrænsninger, involverende beslutningsprocesser og evne til at kommunikere klart og troværdigt er krisens krav til lederne. 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed Næste artikel Techgiganter vandt kampen om corona-app Techgiganter vandt kampen om corona-app

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

POLITIK OG VELFÆRD Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

POLITIK OG VELFÆRD Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.