Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Af Bo Smith
Tidl. departementschef

En krise er, når virkeligheden tager magten fra lederen: Strategien må skrottes, de normale beslutningsprocesser og slagplaner kan ikke anvendes, viden og data er irrelevante, og mål og prioriteter er urealistiske her og nu. 

Kriser rammer ledere på alle niveauer og tester for alvor deres kvalifikationer. 

For lederne af virksomheder kan det være økonomien som i 2008, da den globale recession ramte. Eller det kan være uforudsigelige ændringer i konkrete markedsvilkår, som da tegningekrisen i nullerne pludselig lukkede eksportmulighederne for danske virksomheder i den muslimske verden.

For den politiske ledelse og embedsværket i et land er de voldsomste kriser krigsudbrud – eller, som i øjeblikket, en pandemi, der skyller hen over landene.

Kriser kan som hovedregel ikke forudses. Men når de rammer, er de den ultimative test af lederen. Der er mindst fem grundlæggende dimensioner, der påvirker kriseledelse:

Tiden er knap

Det første spørgsmål, som lederen skal stille, er: Hvor meget tid er der, før der skal træffes beslutning og handles?

Under Cubakrisen troede den amerikanske præsident og hans rådgivere, at de havde nogle dage, før russiske raketter, der var på vej mod Cuba med skib, var klar og kunne affyres mod de amerikanske byer. Præmissen var forkert, og havde amerikanerne faktisk besluttet sig for et luftangreb og ikke en flådekarantæne, ville verden med stor sandsynlighed have fået en atomkrig.

Under pandemien, hvor hver smittet giver smitten videre til omkring tre personer, hvis spredningen ikke begrænses, har tiden været afgørende. Kun fordi den danske regering reagerede meget hurtigt, har vi undgået den flodbølge af syge og døde, som vi har set i Italien, Spanien og New York.

Også for virksomhederne kan tiden være afgørende. Anders Holch Povlsen har i et interview for nylig forklaret, hvordan Bestseller-koncernen måtte reagere hurtigt for at begrænse omkostningerne stillet over for et scenarie med et stort indtægtstab, fordi epidemien havde lukket hundredvis af forretninger.

Der skal handles 

Den anden dimension er handling. I ’In search of excellence’, en af de mange bøger om ledelse, hed et af rådene: "Ready, fire, aim!". 

Pointen er, at ikke mindst i krisesituationer er det ofte vigtigere at handle hurtigt end præcist. Strømmen af beslutninger i forhold til pandemien såvel i Danmark som i de fleste andre lande illustrerer nødvendigheden af handling. Landene har i en situation med begrænset information valgt forskellige reaktioner – for eksemplel Sverige kontra Danmark – men de fleste ledere har forstået, at handles skal der. Og efter indsatsen for at begrænse smitten har der skullet handles i forhold til de økonomiske konsekvenser.

Aldrig er der af regering og et enigt Folketing bevilget så mange penge så hurtigt som over de seneste uger. Beslutninger og handlinger er truffet med en åben erkendelse af, at man måske ikke altid har "ramt skiven" med de konkrete løsninger. Udsagn som "Vi lægger asfalten, mens vi kører" og "pakkerne må justeres, efterhånden som vi ser, hvordan de virker" viser jo, at hastighed og handling har været vigtigere end træfsikkerhed. 

Faglige og politiske hensyn

Den tredje udfordring for lederen i en kompleks krisesituation er, hvordan mange forskellige hensyn afvejes. Alene deltagerne ved de første daglige pressemøder viste, hvordan faglighed og politik spillede sammen. Regeringens ministre med statsministeren i spidsen var flankeret af embedsmænd: Sundhedsstyrelsens direktør, den faglige direktør fra Seruminstituttet, Rigspolitichefen og en chef fra Udenrigsministeriet.

Mens beslutningerne selvsagt blev truffet af regeringen, var det for den politiske ledelse magtpåliggende at vise, at de hvilede på et sundhedsfagligt grundlag. Og med daglige billeder på tv af udviklingen i Italien var der da heller ikke politisk grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved regeringens beslutning om en nedlukning af landet.

Gradvis blev det i de følgende uger synligt, hvor politiske hensyn var afgørende, og hvilken rækkevidde fagligheden havde i den løbende håndtering af epidemien.

Beslutningen om at lukke grænserne var klart politisk begrundet, ligesom aktindsigt i Sundhedsstyrelsens rådgivning viste, at regeringens lovforslag med vidtgående beføjelser til sundhedsministeren under epidemien ikke hvilede på styrelsens råd.

På den anden side var det lige så klart, at den grundlæggende strategi – nemlig at skåne sygehusvæsenet for "den røde kurve" ved at få danskerne til at holde afstand mv. – fulgte sundhedsmyndighedernes rådgivning.  

Det er vigtigt at tilføje, at der ikke heri ligger en konflikt – som medierne gerne vil give indtryk af. At såvel politiske som faglige hensyn indgår er legitimt og gælder, uanset om der er krise eller ej.

Når sundhedsmyndighederne siger, at de ikke med den viden, som de har om smittens udbredelse internationalt, kan se en effekt af at lukke grænserne – og politikerne vurderer, at befolkningen ikke vil kunne forstå, at man frit kan rejse ind i Danmark fra smitteramte områder – så er beslutningen om lukning jo klart velbegrundet.

I et folkestyre som det danske bør vurderinger og begrundelser være gennemskuelige, så både opposition, medier og befolkning kan vurdere grundlaget for den politiske afvejning af de forskellige hensyn.

To måneder inde i epidemien er det ikke længere de sundhedsfaglige hensyn, der dikterer den politiske dagsorden, men en bred vifte af hensyn, som grundlæggende kræver en politisk afvejning.

De ældres isolering, undervisning og eksamen for de unge, den kraftigt stigende ledighed, virksomhedslukninger og hjælpepakkernes langsigtede omkostninger presser regering og opposition til en gradvis genåbning afbalanceret med risikoen for, at det faldende antal smittede, indlagte og døde igen stiger.

At den sundhedsfaglige vurdering ikke længere rækker som beslutningsgrundlag, blev helt tydeligt, da regeringen få dage før deadline for anden fase af åbningen bad tre økonomer om en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser over for de sundhedsfaglige. 

I økonomernes redegørelse er der således en figur, hvor man på den ene akse vægter smitterisikoen og på den anden økonomien, og hvor en åbning af enkelte sektorer derefter er placeret på de to dimensioner. Med offentliggørelsen af både Seruminstituttets og økonomernes redegørelser har regeringen samtidig taget skridt til af imødegå den kritik, der har været, af manglende transparens.

Den vigtige kommunikation 

Det fører videre til den fjerde udfordring for lederen i en krisetid, nemlig hvordan man kommunikerer.

For Bestseller-ejeren startede det skidt med en voldsom kritik af beslutningen om at afskedige mange medarbejdere uanset ejerens betydelige private formue.

Efter nogen tid gik han så på banen med en grundig forklaring, som både omfattede krisens store konsekvenser for virksomheden og hans eget engagement i at sikre koncernen.

Regeringen valgte fra begyndelsen en intens og direkte kommunikation, blandt andet fordi krisen krævede store adfærdsændringer af befolkningen og havde vidtgående konsekvenser både for den enkeltes levevis og for alle dele af samfundet. Og regeringen valgte at lægge sine egne forslag frem for derefter at få Folketingets opbakning. Indtil nu er det dog lykkedes regeringen at få opbakning fra et enigt Folketing.  

Strategi, usikkerhed og agilitet

Endelig, for det femte, er brugen af begrebet "strategi" måske vildledende i en krisesituation, hvor usikkerheden ved de faglige vurderinger – både de sundhedsfaglige og de økonomiske – er væsentlig. Medier, organisationer og mange politikere efterlyser "en klar strategi". Men de sidste to måneder har vist, at skiven hele tiden flytter sig.

En strategi kan derfor højst være overordnede mål og prioriteringer – ikke en præcis og operationel plan. En pragmatisk embedsmand sagde engang: "Hvis jeg har valget mellem at navigere efter kortet eller terrænet, så vælger jeg terrænet". Med et moderne udtryk er kravet til beslutningstagerne, at de viser agilitet.

Det kan virke selvfølgeligt, at god ledelse i en krise kræver hurtig beslutning og handling, afvejning af såvel politiske som faglige hensyn, agilitet og en åben og ærlig kommunikation. Men når vi på den anden side af pandemien ser tilbage, vil vi se, at det var i denne situation, de gode ledere trådte i karakter på alle niveauer.

Mod til at træffe beslutninger her og nu, eksekvere med effekt, kreativitet og agilitet, respekt for fagligheden og for dens begrænsninger, involverende beslutningsprocesser og evne til at kommunikere klart og troværdigt er krisens krav til lederne. 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed Næste artikel Techgiganter vandt kampen om corona-app Techgiganter vandt kampen om corona-app

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.